Klagen skyldes, at skattecentret ikke har imødekommet klagerens anmodning om, at lønindeholdelse i udbetalinger fra klagerens private pensionsordning ophæves.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klagerens restance vedrørende restskat og B-skat er den 6. marts 2007 opgjort således:

Restskat 1994	131.800
B-skat 1995	10.410
Restskat 1996	5.100
B-skat 1996	13.392
Restskat 1997	5.886
B-skat 1997	7.320
Restskat 1998	1.746
B-skat 1998	12.807
B-skat 1999	12.910
Restskat 2001	1.053
Restskat 2002	921
I alt	203.345

Klagerens nettoindtægt for 2007 udgør 142.728 kr. Indtægten består af folkepension og udbetalinger fra en ratepension tegnet i B A/S.

Ifølge skattecentret har klageren ikke villet afgive oplysninger om sine økonomiske forhold, udover oplysningerne om indtægten.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S til dækning af restskat for 1994 og gebyr for fremsendelse af indeholdelse. Skattecentret har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt denne afgørelse.

Lønindeholdelsen er iværksat, da klageren ikke har ønsket at indgå en tilfredsstillende aftale/afdragsordning.

Der er henvist til kildeskattelovens § 73 samt § 8, stk. 4, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

I en udtalelse til Landsskatteretten har skattecentret anført, at det er SKATs opfattelse, at der kan foretages lønindeholdelse i ratepension.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat principal påstand om, at lønindeholdelsen i ratepensionen ophæves. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at der indgås en akkord.

Klageren har fremlagt to spørgsmål og svar bragt i C i 2004. Af disse to svar fremgår, at SKAT ikke kan foretage lønindeholdelse i udbetalinger fra ratepension. Det fremgår også heraf, at der tidligere har været afsagt en dom, som ikke tillader lønindeholdelse i udbetalinger fra ratepensioner.

Jurister ansat i B A/S samt pensioneret leder af Told & Skattestyrelsens inkassovirksomhed har ved henvendelse fra klageren udtalt, at ændringer af kildeskatteloven kan være årsagen til, at tidligere praksis er blevet tilsidesat, således at SKAT nu kan foretage lønindeholdelse i udbetalinger fra ratepension.

Kildeskattelovens § 73, præciserer ikke, at der kan foretages lønindeholdelse i udbetalinger fra ratepension.

Klageren ønsker svar på, hvorledes SKAT vil inddrive skattegælden, når ratepensionen er færdigudbetalt om ca. 5 år.

Klageren ønsker at indgå en aftale om betaling af et beløb, der er betydelig større end det beløb, der bliver trukket gennem lønindeholdelsen i klagerens folkepension.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter kildeskattelovens § 73, stk. 1, kan der ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst for skatterestancer med påløbne renter og gebyrer.

Skatteministeren kan ifølge kildeskattelovens § 73, stk. 3, og 4, fastsætte nærmere regler om, at der ikke kan ske indeholdelse i A-indkomst bestående af visse ydelser, samt nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen).

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, jf. § 5, stk. 1, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes som en procentdel af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inklusiv positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a, SP - bidrag, ATP og skat.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende:

1) indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade,

2) børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og

3) boligstøtte og andre boligydelser.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3, medregnes følgende endvidere som indtægt:

1) udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, samt

2) udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse.

Den dom, der er henvist til i de artikler, klageren har fremlagt, kan være Vestre Landsrets dom, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1986, side 364. Ved denne dom blev det imidlertid alene fastslået, at der ikke i bindingsperioden kunne foretages udlæg i indeståendet på en selvpensioneringskonto. Der er efter Landsskatterettens opfattelse ikke i denne dom tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der ikke kan foretages indeholdelse i løbende udbetalinger fra en sådan konto.

Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i ratepensionen.

Da klageren ikke har indsendt budgetskema til skattecentret, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, og 7, skal lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter den opførte tabel i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, som efter bekendtgørelsens § 41, reguleres hvert år. Det således regulerede beløb for 2007 er offentliggjort i SKM2006.756.SKAT (www.skat.dk).

I den påklagede afgørelse er klagerens årlige nettoindkomst opgjort til 142.728 kr. Da klageren ikke har forsørgerpligt, vil lønindeholdelsesprocenten kunne fastsættes til 10 % efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og SKM2006.756.SKAT.

Det er derfor med rette, at skattecentret har iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S.

Der er ikke ved den påklagede afgørelse taget stilling til, om klageren kan opnå en akkordordning, antageligt fordi klageren ikke har oplyst om sine økonomiske forhold.

For at skattecentret som 1. instans kan tage stilling til, om der er grundlag for delvis eftergivelse af gælden mod betaling af et beløb (en akkordordning), skal klageren overfor skattecentret oplyse og dokumentere sine økonomiske forhold. Hvis klageren ønsker en akkordordning, opfordres han derfor til at rette henvendelse til skattecentret med en sådan anmodning og oplyse og dokumentere sine økonomiske forhold.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.