Spørgsmål

1. Er foreningen en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3?
2. Hvis der svares ja til spørgsmål 1. Er det korrekt, at foreningen ikke er momspligtig, jfr. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, af de betalinger som foreningen modtager jfr. § 4 i vedtægterne for foreningen?

Svar

1. Ja.
2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Foreningen er et netværk, der er beskrevet således på foreningens hjemmeside.

A's Idégrundlag:

A er et professionelt samlingssted for business developers, der gennem aktiv deltagelse får mulighed for:

• At udveksle erfaringer, drøfte synspunkter og holdninger med kolleger i tilsvarende roller,
• At afprøve tanker og ideer omkring såvel forretningsudvikling som organisationsudvikling og personlig udvikling,
• At deltage i aktiviteter for udbredelse af forretningsudvikling som disciplin samt at kunne drøfte egne problemer i fortrolighed og på uforpligtende måde,
• At opnå indblik i større sammenhænge med relevans for personlig udvikling - fagligt, funktionsmæssigt og menneskeligt.

A's vision er at kontinuerligt muliggøre og udfordre forretningsudvikling. Det vil vi gøre gennem at:

• at fremme kendskabet til og forståelsen for moderne forretningsudvikling
• at inspirere til debat om forretningsudvikling
• at formidle erfaringer og information om forretningsudvikling nationalt såvel som internationalt
• at tilvejebringe rammerne for at udfordre forretningsudvikling
• at bidrage til personlig udvikling med udgangspunkt i forretningsudvikling

Det skal i den forbindelse oplyses, at hjemmesiden er under udarbejdelse, hvorfor de oplysninger der på nuværende tidspunkt er på hjemmesiden er sparsomme.

Vedtægter for foreningen vedlægges.

Baggrunden for forespørgslen

Foreningen opkræver et årligt bidrag hos deltagerne.

Bidraget dækker alene de omkostninger, der er ved afholdelse af netværksarrangementerne, så som lokaleleje, forplejning, honorar til foredragsholdere o.s.v.  Tanken er at foreningen ikke skal være overskudsgivende. Skulle foreningen alligevel skabe et overskud, er det tanken, at dette skal uddeles til velgørende formål f.eks. studerende ved Copenhagen Business School f.eks. ved at udbyde en prisopgave.

Problemstillingen er, om det bidraget der opkræves, skal tillægges moms.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Vedrørende spørgsmål 1 er det opfattelsen, at foreningen ikke er momspligtig, idet foreningen alene opkræver og fordeler de omkostninger, som de enkelte deltagere skal afholde i forbindelse med networkingen. Deltagerne har således blot valgt en fælles administrator, der opkræver der faktiske udgifter ved networkingen hos deltagere. Som tidligere nævnt skal det fastslås, at opkrævningen ikke skal give overskud.

Skulle det mod forventning give et mindre overskud vil overskuddet blive udloddet til velgørende formål.

Vedrørende spørgsmål 2

Jfr. momslovens § 13 stk. 1 nr. 4. er foreningers levering af ydelser i nær tilknytning til deres medlemmer i disse fælles interesse og mod kontingent momsfrie. Som beskrevet i § 13, stk. 1, nr. 4, er det en forudsætning, at foreningen ikke arbejder med gevinst for øjet, og at formålet er af et af de i loven nævnte karaktertræk. Undertegnede er af den opfattelse at foreningen opfylder bestemmelserne i § 13 stk. 1 nr. 4 og dermed er fritaget for at opkræve moms af kontingenterne.

Spørgers bemærkninger til SKATs sagsfremstilling

Spørger finder ikke, at det i SKATs indstilling til Skatterådet anførte om forskellene mellem denne sag og EDM-sagen er korrekt, da omkostningerne ved samarbejdet/afholdelsen af møderne deles som beskrevet i begrundelsen for forespørgslen. Foreningen er således blot den, der på vegne af medlemmerne betaler de samlede udgifter, som via kontingentet dækkes ind igen. Med andre ord  er foreningen blot administrator for udgifterne, og foreningen indkræver således omkostningerne hos det enkelte medlem via kontingentet på samme måde som i EDM-sagen.

SKATs indstilling og begrundelse

Momslovens §§ 3, 4 og § 13, stk. 1, nr. 4 er formuleres således:

"Kapitel 2

Afgiftspligtige personer

§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvidere:

....

Kapitel 3

Afgiftspligtige transaktioner

Leverancer

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. ...."

"§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

....

4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

...."

Artiklerne 2, 9, 24 og 132, stk. 1, litra l), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter Momssystemdirektivet) er formuleret således:

"Artikel 2

1. Følgende transaktioner er momspligtige:

....

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

...."

"Artikel 9

1. Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

...."

"Artikel 24

1. Ved »levering af ydelser« forstås enhver transaktion, der ikke er en levering af varer.

2. ...."

"Artikel 132

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

....

l) organisationers levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil til fordel for deres medlemmer i disses fælles interesse mod et kontingent, der er fastsat i overensstemmelse med vedtægterne, såfremt de pågældende organisationer ikke arbejder med gevinst for øje, og deres formål enten er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning

...."

Bestemmelserne i Momssystemdirektivet svarer til 6. momsdirektivs artikel 2, stk. 1, artikel 4, stk. 1 og 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l).

EF-domstolen har i dommen i sag C-77/01, EDM, udtalt, at det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at arbejder som de i hovedsagen omhandlede, der udføres af medlemmer af et konsortium i henhold til bestemmelserne i en konsortiekontrakt, og som svarer til den del, der i denne kontrakt er pålagt hvert af medlemmerne, hverken er en levering af goder eller tjenesteydelser, som foretages »mod vederlag« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, eller derfor en afgiftspligtig transaktion i henhold til direktivet. Den omstændighed, at arbejderne udføres af det medlem af konsortiet, der administrerer det, er herved uden betydning. Når overskridelse af den del af arbejderne, der i kontrakten er fastsat for et af konsortiets medlemmer, indebærer, at konsortiets øvrige medlemmer skal betale et vederlag for de arbejder, der overstiger denne del, er dette derimod en levering af goder eller tjenesteydelser, som foretages »mod vederlag« i bestemmelsens forstand.

EF-domstolen har i dommen i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club udtalt, at første del af andet spørgsmål, litra a), skal derfor besvares med, at sjette direktivs artikel 2, stk. 1, skal fortolkes således, at de årlige bidrag, som betales af medlemmerne af en sportsforening som den i hovedsagen omhandlede, kan udgøre modydelsen for tjenesteydelser leveret af denne forening til trods for, at medlemmer, som ikke eller ikke regelmæssigt benytter foreningens faciliteter, ikke desto mindre er forpligtet til at betale årligt bidrag.

Ved EF-domstolens dom i sag C-149/97, The Institute of the Motor Industry, har EF-Domstolen taget stilling til rækkevidden af afgiftsfritagelsen i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l, i relation til organisationer med formål af fagforeningsmæssig karakter. Det kan på baggrund af EF-dommen lægges til grund, at kernen i fritagelsesbestemmelsen for så vidt angår organisationer med fagforeningsmæssigt formål er et repræsentativt organs varetagelse af medlemmernes fælles interesser og i den forbindelse et sådant organs repræsentation af medlemmerne overfor tredjemand, herunder offentlige myndigheder. De centrale præmisser findes i dommens præmis 19-21, hvor domstolen udtaler:

"På baggrund heraf bemærkes det, at en organisation, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis formål er at virke for medlemmernes interesser, uden at der herved bliver tale om en virksomhed til forsvar og repræsentation af medlemmernes fælles interesser i forhold til de beslutningscentre, som berører dem, ikke kan antages at have formål af fagforeningsmæssig karakter i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l.

Udtrykket "fagforeningsmæssig" i denne bestemmelse er en særlig betegnelse for en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende, og at repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder.

En organisation, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis hovedformål er at forsvare og repræsentere medlemmernes fælles interesser, opfylder det kriterium om en virksomhed af almen interesse, som fritagelserne i henhold til direktivets artikel 13, punkt A, stk. 1, litra l, bygger på, idet medlemmerne derigennem kan råde over et repræsentativt organ og opnå en styrkeposition i forhandlinger med andre."

Efter Momsvejledningens afsnit C.1.4.2 anses foreninger som udgangspunkt for at drive økonomisk virksomhed, selv om foreningen kun sælger varer og ydelser til medlemmerne eller sælger medlemmernes varer og ydelser.

Foreninger er herefter momspligtige, hvis de kan siges at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. § 3, stk. 1, medmindre aktiviteterne i sin helhed er fritaget for moms, f.eks. efter § 13, stk. 1, nr. 4, 5 (amatørsport mv.) eller 22 (visse aktiviteter udøvet af foreninger med almentvelgørende eller almennyttige formål).

Dette afgøres ud fra en konkret vurdering af foreningens formål, vedtægter, service, aktiviteternes art og omfang, regler for kontingentbetaling mv., om en forening anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed. Det skal bl.a. vurderes, om der leveres konkrete ydelser til medlemmerne. Der kan også lægges vægt på, om andre end foreningen kunne have leveret tilsvarende ydelser.

Told- og Skattestyrelsen har således i SKM2001.268.TSS udtalt, at en ældreklub er momspligtig af indtægter i form af medlemskontingenter og entreindtægter i forbindelse med festarrangementer mv.

I de senere år er der oprettet foreninger, som har til formål at erhverve, lease og/eller leje motorkøretøjer og stille dem til rådighed for medlemmerne mod vederlag, således at der opnås dækning af foreningens udgift, hensættelser mv. Ud over at opnå en for foreningen rimelig konsolidering stræbes der ikke efter noget overskud. Landsskatteretten har i SKM2001.36.LSR truffet afgørelse om, at en sådan delebilsforenings indtægter i form af vederlag for foreningens ydelser er momspligtige.

Ifølge Momsvejledningens afsnit D.11.4 omfatter momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 4, foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.

Foreningers levering af varer og ydelser er momsfritaget, når følgende betingelser er opfyldt:

• leveringen har nær tilknytning til foreningens formål
• foreningen opfylder et af de i bestemmelsen nævnte formål
• foreningen ikke arbejder med gevinst for øje
• leveringen er finansieret ved kontingent (og ikke særskilte betalinger)
• afgiftsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning.

De formål, som foreningen mv. efter bestemmelsen skal have for at blive momsfritaget, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som vedrører borgerlige rettigheder.

Hvorvidt en organisation falder indenfor kategorien foreninger eller organisationer med formål af fagforeningsmæssig karakter, skal afgøres med udgangspunkt i organisationernes vedtægter, herunder vedtægternes angivelse af organisationens formål.

Landsskatteretten har i kendelsen i SKM2005.487.LSR ikke fundet, at en forening bestående af mindre banker kunne fritages efter § 13, stk. 1, nr. 4, idet foreningens hovedformål ud fra en konkret vurdering ikke kunne anses for fagforeningsmæssigt. Formålet i henhold til vedtægterne var at udvikle koncepter og strategier, samt fremstille materialer mv. af markedsføringsmæssig karakter. Ud over årlige medlemskontingenter, som fastsattes i forhold til de enkelte bankers gældsforpligtelser (balance minus egenkapital) betalte medlemmerne efter påkrav foreningen for direkte produktionsomkostninger i forhold til aftagne mængder. Kontingenterne blev ikke faktureret medlemmerne, men afregnet via en mellemregningskonto. Foreningen havde anset sig for momsfritaget for så vidt angår aktiviteter vedrørende bl.a. markedsførings-/konkurrencemæssige analyser, videndeling med og rådgivning af medlemmerne, samt repræsentation overfor 3.-mand ved bl.a. forhandling om og indgåelse af aftaler om bl.a. rabatordninger. Landsskatteretten fandt ikke, at hovedformålet var at varetage medlemmernes fælles interesser og repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder, jf. EF-domstolens dom i sag C-149/97 (The Institute of the Motor Industry), men i stedet at sikre medlemmernes økonomiske interesser gennem fælles markedsføring og samarbejde i øvrigt i forhold til medlemmernes konkurrenter. Der var herved ikke tale om et formål af almen interesse, jf. direktivets artikel 13, pkt. A.

SKAT har i SKM2007.385.SKAT udtalt, at som momsfri arbejdsgiverforeningsmæssige primære ydelser må anses organisationernes arbejde vedrørende overenskomstforhandlinger. Generel rådgivning af medlemmerne samt generel interessevaretagelse er som udgangspunkt momsfri, uanset om der er tale om arbejdsmarkedspolitiske foreninger eller om andre brancheorganisationer. Ydelserne kan dog anses for at være momspligtige, hvis der er tale om ydelser, som også udbydes af konkurrerende momspligtige leverandører.

Som momspligtige serviceydelser må anses generel og individuel rådgivning af medlemmerne vedrørende forretningsmæssige forhold som f.eks. konkurrence- og markedsforhold, skatteforhold, kontraktsforhold, erhvervsret, miljøret, internationalisering m.v., nyhedsformidling herom til medlemmerne. Udførelse af administrative opgaver for medlemmerne ligger ligeledes indenfor den momspligtige del af organisationernes ydelser.

Vedrørende kontingenter til foreninger fremgår det endeligt af Momsvejledningens afsnit D.11.5 om fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 5, for sportsaktiviteter mv., at momsfritagelsen herefter er begrænset til det ikke-kommercielle udbud af sportsaktiviteter, fx. amatørsports- og idrætsforeningers salg til medlemmer af adgang til at benytte bowlingbaner, motionsredskaber, deltagelse i tilrettelagt træning og kampe mv. I disse tilfælde vil vederlaget til klubben m.fl. typisk bestå i medlemmernes kontingentbetaling.

Indstilling

SKAT finder, at det er uden betydning for vurderingen af spørgsmålet, om foreningen er en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, at foreningen ikke søger at opnå et overskud. Det er ligeledes uden betydning, at det af medlemmerne opkrævet kontingent alene skal dække omkostningerne ved foreningens virksomhed. Det er endvidere uden betydning, at overskuddet vil blive udloddet til velgørende formål, hvis der mod forventning skulle blive et mindre overskud. I forbindelse med afholdelsen af netværksarrangementerne må foreningen anses som tjenesteyder og dermed som udøver af selvstændig økonomisk virksomhed.

Foreningen må momsmæssigt anses for en juridisk person og kan dermed ikke sammenlignes med konsortiet i sag C-77/01, EDM, der blot var den organisatoriske ramme for samarbejdet mellem konsortiets medlemmer. Dertil kommer, at i EDM-sagen blev omkostningerne ved samarbejdet afholdt af medlemmerne selv hver især, og ikke af konsortiet. I den nærværende sag afholdes omkostningerne af foreningen, der derefter opkræver kontingent af medlemmerne for at finansiere foreningens aktiviteter. Der er således ikke tale om, at foreningen foretager udlæg for medlemmernes omkostninger, ligesom foreningen ikke blot kan anses for administrator af samarbejdet mellem medlemmerne.

Kontingentet må følgelig anses for medlemmernes modydelse til foreningen for adgangen til at kunne deltage i foreningens arrangementer. Kontingent må derfor anses for vederlag. Foreningens ydelser til medlemmerne må således anses for at blive leveret mod vederlag, ligesom foreningen ved leveringen af ydelserne må anses for at handle i egenskab af en afgiftspligtig person, dvs. en person, som driver selvstændig økonomisk virksomhed. SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Allerede fordi foreningens formål ikke kan anses for at være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrøre borgerlige rettigheder, kan foreningen ikke anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares benægtende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.