Spørgsmål

1. Vil DK A/S - efter gennemførelsen af fremgangsmåden angivet under punkt 1.1 - blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens regler med en ejertid regnet fra udstedelsen af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår, såfremt det konvertible gældsbrev indfries af NYT AB ved kontant betaling af det nominelle lånebeløb ved udløbet af gældsbrevets løbetid (det aftalte forfaldstidspunkt)?
2. Vil det tilsvarende gælde, såfremt DK A/S i gældsbrevets løbetid overdrager det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår til et andet selskab end NYT AB?
3. Vil DK A/S - efter gennemførelsen af fremgangsmåden angivet under punkt 1.1 - blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens regler med en ejertid regnet fra udstedelsen af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår, såfremt DK A/S efter en konvertering af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår, overdrager de derved erhvervede aktier til et andet selskab end NYT AB?
4. Vil svarene på ovenstående spørgsmål være uændrede, såfremt det i stedet er fremgangsmåden angivet under punkt 1.2 eller punkt 1.3, der anvendes?
5. Vil svarene på ovenstående spørgsmål være uændrede, såfremt (i) det i punkt 1.4 påtænkte apportindskud af NYT AB aktierne til DK A/S gennemføres, eller (ii) det i punkt 1.4 nævnte alternativ med DK A/S' kontante stiftelse af NYT AB forud for iværksættelsen af en af de tre fremgangsmåder gennemføres?

Svar

Spørgsmål 1: Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Spørgsmål 2: Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Spørgsmål 3: Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Spørgsmål 4: Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Spørgsmål 5: Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

MODER AB ejer samtlige aktier i det finske selskab, FIN Oy.

Det er MODER AB's ønske, at aktierne i FIN Oy skal overdrages til et nystiftet - og af MODER AB helejet - fuldt skattepligtigt svensk selskab (herefter kaldet "NYT AB").

MODER AB overvejer i denne forbindelse, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at overdrage aktierne i FIN Oy til NYT AB via et nystiftet - og af MODER AB helejet - fuldt skattepligtigt dansk selskab, her kaldet DK A/S.

Der overvejes i denne forbindelse tre forskellige fremgangsmåder, og hver af de tre fremgangsmåder indebærer, at der af NYT AB vil blive udstedt et konvertibelt gældsbrev i svenske kroner på nulkupon-vilkår med 5 års løbetid.

Det kan ved besvarelsen af de stillede spørgsmål lægges til grund, at det konvertible gældsbrev vil blive udstedt på vilkår, der ville opfylde betingelserne i aktieselskabslovens kapital 6 om konvertible gældsbreve, såfremt der var tale om et konvertibelt gældsbrev udstedt af et dansk selskab.

Nulkupon-vilkåret indebærer, at gældsbrevet ikke forrentes over gældsbrevets 5-årige løbetid. Til gengæld udgør nettolåneprovenuet et mindre beløb end det nominelle lånebeløb.

Forskelsbeløbet mellem det nominelle lånebeløb og nettolånebeløbet vil blive udregnet på markedsvilkår, dvs. som det beregnede kurstab ud fra den på udstedelsestidspunktet gældende markedsrente ved afdrag over 5 år (herefter kaldet "Forskelsbeløb 1") med fradrag af et beløb svarende til en markedsmæssig opgørelse af værdien af den i konverteringsretten implicitte værdi lig DK A/S' betaling af en præmie for den i konverteringsretten implicitte tegningsret, jf. også princippet for opgørelsen fastlagt ved TfS 1999.410 LR.

Denne tegningsret vil give ret til i 10 "handelsvinduer" på hver 5 hverdage hvert halve år, første gang på et nærmere fastsat tidspunkt i 2007, ved konvertering at ombytte til aktier i NYT AB. Den til enhver tid gældende ombytningskurs fastsættes på udstedelsestidspunktet af det konvertible gældsbrev til forholdet mellem nettolåneprovenuet og markedskursen på aktier i NYT AB på dette tidspunkt. Forskelsbeløb 1 fordeles herefter lineært over de 5 år svarende til den i det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår indbyggede kursstigning, der er stigende i takt med, at de 5 års løbetid forløber. Ved eksempelvis det første af de 10 "handelsvinduer" kan et beløb svarende til nettolåneprovenuet med tillæg af den forholdsmæssige andel af Forskelsbeløb 1 således ombyttes til aktier efter den fastlagte ombytningskurs.

Det kan dermed - og tilsvarende i forhold til de øvrige transaktioner, der påtænkes gennemført ved hver af de tre fremgangsmåder - lægges til grund, at samtlige transaktioner vil ske på vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Det kan i øvrigt lægges grund, at det ikke ved udstedelse af det konvertible gældsbrev på forhånd er fastlagt, om der ved udløbet af gældsbrevets 5-årige løbetid vil ske konvertering til aktier i NYT AB eller kontant indfrielse.

For fuldstændighedens skyld oplyses, at ombytningskursen i henhold til det konvertible gældsbrev - som et alternativ til metoden for fastsættelse af ombytningskursen beskrevet i skrivelsen af 20. december 2006, side 2-3 - eventuelt vil blive fastsat på følgende måde:

Det antal aktier, der i hvert "handelsvindue" vil kunne erhverves, fikseres på udstedelsestidspunktet til forholdet mellem nettolåneprovenuet og markedskursen på aktier i NYT AB på dette tidspunkt. Det ses, at ombytningskursen i dette alternativ vil være stigende. Ved eksempelvis det første af de 10 "handelsvinduer" kan et beløb svarende til nettolåneprovenuet med tillæg af den forholdsmæssige andel af Forskelsbeløb 1 således kunne ombyttes til det antal aktier, der er fastlagt efter forholdet mellem nettolåneprovenuet og markedskursen på aktier i NYT AB på udstedelsestidspunktet.

Også i relation til et sådant konvertibelt gældsbrev kan det lægges til grund, at vilkårene deri er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Dette afhænger i sagens natur af udviklingen i værdien af NYT AB, idet man i koncernen også i dette forhold vil agere, som hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Såfremt værdien af de aktier, som DK A/S vil kunne erhverve i NYT AB ved konverteringen, overstiger låneprovenuet med tillæg af den forholdsmæssige andel af Forskelsbeløb 1, vil der således - alt andet lige - ske konvertering, mens der - alt andet lige - ikke vil ske konvertering, såfremt værdien af de aktier i NYT AB, som DK A/S vil kunne erhverve, er mindre end låneprovenuet med tillæg af den forholdsmæssige andel af Forskelsbeløb 1.

De tre påtænkte fremgangsmåder indebærer følgende transaktioner:

1.1 Apportindskud af aktier og videresalg mod konvertibelt gældsbrev på nulkupon-vilkår

MODER AB overdrager aktierne i FIN Oy til DK A/S ved et apportindskud, hvorefter DK A/S overdrager disse aktier til NYT AB mod NYT AB's udstedelse af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår.

1.2 Apportindskud af gældsbrev og indfrielse med konvertibelt gældsbrev på nulkupon-vilkår

MODER AB overdrager aktierne i FIN Oy til NYT AB mod NYT AB's udstedelse af et gældsbrev, der forrentes med markedsrenten på udstedelsestidspunktet.

MODER AB overdrager gældsbrevet til DK A/S ved et apportindskud.

NYT AB indfrier gældsbrevet ved NYT AB's udstedelse af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår.

1.3 Kontant kapitalforhøjelse og erhvervelse af konvertibelt gældsbrev på nulkupon-vilkår

MODER foretager en kontant kapitalforhøjelse i DK A/S.

DK A/S overfører derefter det kontante beløb til NYT AB mod NYT AB's udstedelse af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår til DK A/S, dvs. DK A/S erhverver gældsbrevet mod kontant vederlag. NYT AB erhverver herefter aktierne i FIN Oy fra MODER AB.

1.4 Efterfølgende apportindskud af NYT AB aktierne til DK A/S

MODER AB vil eventuelt i umiddelbar forlængelse af gennemførelsen af en af ovenstående fremgangsmåder apportindskyde NYT AB aktierne i DK A/S.

Alternativt vil MODER AB allerede forud for gennemførelsen af en af ovennævnte fremgangsmåder stifte DK A/S, der igen - ved kontant stiftelse - vil stifte NYT AB, der derved bliver et datterselskab til DK A/S. Herefter iværksættes en af de tre nævnte fremgangsmåder.

Ved mail af 26. april 2007 oplyser forespørgers repræsentant følgende om baggrunden for hvorfor MODER AB ønsker at gøre brug af det konvertible gældsbrev som led i finansieringen af koncernen:

Dette skyldes, at de danske regler om skattefrit udbytte fra datterselskaber er mere fordelagtige for koncernen set under ét end de tilsvarende svenske regler.

Når DK A/S på trods deraf skal eje FIN Oy via det svenske selskab, NYT AB, skyldes dette, at FIN Oy påtænkes videresolgt i nær fremtid, og en eventuel aktieavance vil ikke være skattepligtig efter svenske regler - i modsætning til danske regler, hvor skattefrit salg forudsætter tre års ejertid.

Ved brug af det konvertible gældsbrev opnås størst mulig fleksibilitet i relation til tilpasning af en passende kapitalstruktur i NYT AB alt efter, hvordan koncernen udvikler sig i de kommende år, herunder om salget af FIN Oy realiseres. Et scenarie kunne være, at FIN Oy sælges, det konvertible gældsbrev konverteres, og NYT AB bevares som et - gældfrit - finansieringsselskab i strukturen. Selve det forhold, at den danske beskatning vil være ensartet, hvad enten der sker indfrielse eller videreoverdragelse af det konvertible gældsbrev kombineret med ingen beskatning i tilfælde af konvertering, medvirker selvsagt også til at øge fleksibiliteten i strukturen. Hertil kommer, at det er muligt - men dette vil blive afklaret nærmere efter de svenske skattemyndigheders svar på en anmodning om bindende svar - at "Forskelsbeløb 1" over løbetiden vil være fradragsberettiget efter svenske regler, så længe det konvertible gældsbrev eksisterer, uanset om der sker indfrielse eller konvertering.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

Det er forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, at aktieavancebeskatningslovens regler finder anvendelse i relation til konvertible gældsbreve.

DK A/S opnår ved NYT AB's kontante indfrielse af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår en kursgevinst (svarende til Forskelsbeløb 1), hvilken er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, jf. Tidsskrift for Skatteret 1992.539 TSM.

Ejertiden i relation til det indfriede konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår regnes fra udstedelsen af dette, da der i princippet er tale om udnyttelse af en tegningsret.

Ad spørgsmål 2

Det er forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".

En overdragelse af det konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår til et andet selskab end NYT AB (det udstedende selskab, jf. hertil ligningslovens § 16B) beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ejertiden i relation til det overdragne konvertible gældsbrev på nulkupon-vilkår regnes fra udstedelsen af dette, da der er tale om udnyttelse af en tegningsret.

Ad spørgsmål 3

Det er forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".

En konvertering af et konvertibelt gældsbrev udløser ingen beskatning i sig selv. De aktier, der erhverves i kraft af konverteringen, anses for erhvervet på tidspunktet for udstedelsen af det konvertible gældsbrev, da der er tale om udnyttelse af en tegningsret.

En overdragelse af de erhvervede aktier beskattes efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Ad spørgsmål 4

Det er forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".

Som det fremgår ovenfor, vil koncernstrukturen efter gennemførelsen af transaktionerne være ensartet, uanset hvilken af de tre fremgangsmåder der gennemføres.

De enkelte transaktioner, som indgår i hver af tre fremgangsmåder, er sædvanlige inden for koncerner, og idet det gentages, at samtlige transaktioner vil ske på vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, vil besvarelsen af de stillede spørgsmål dermed være ensartet, uanset hvilken af de tre fremgangsmåder der anvendes.

Ad spørgsmål 5

Det er forespørgers opfattelse, at spørgsmålet må besvares med et "ja".

Det forhold, at skyldneren, NYT AB, i henhold til gældsbrevet er datterselskab til fordringshaveren, DK A/S, i stedet for et søsterselskab, medfører ingen ændringer i den skattemæssige behandling i relation til indfrielse ved forfald, ejertid og konvertering.

SKATs indstilling og begrundelse

Følgende bemærkninger tager sigte på det danske selskab DK A/S som er fordringshaver på gældsbrevet, det vil sige er den part, som kan vælge enten kontant indfrielse eller konvertering til aktier.

Indledningsvist lægges det til grund, at nettolåneprovenuet på det konvertible gældsbrev vil blive udregnet på markedsvilkår. Videre lægges det til grund, at det konvertible gældsbrev vil blive udstedt på vilkår som opfylder betingelserne i aktieselskabslovens kapitel 6 om konvertible gældsbreve, såfremt der var tale om et konvertibelt gældsbrev udstedt af et dansk selskab. Aktieselskabslovens § 41, stk. 1, beskriver en konvertibel obligation på følgende måde:

"§ 41. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til aktier i selskabet.

Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de nærmere lånevilkår og regler for ombytningen. Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om långiverens retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af tegningsoptioner, udstedelse af Nyte konvertible gældsbreve eller opløsning, herunder fusion eller spaltning, forinden konvertering finder sted. Med hensyn til beslutningen om optagelse af lånet og fortegningsretten finder bestemmelserne i §§ 29 og 30, § 32, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a og 34 tilsvarende anvendelse. 
Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i vedtægterne.
Stk. 4. Hvis det beløb, der er indbetalt for et gældsbrev, er mindre end det pålydende beløb af den eller de aktier, hvormed gældsbrevet ifølge lånevilkårene skal kunne ombyttes, må ombytningen kun gennemføres, såfremt forskellen dækkes ved indbetaling eller af den del af selskabets egenkapital, der kan anvendes til udbytte."

Der er således umiddelbart to betingelser, som skal være opfyldt. Långiver skal ved lånets ydelse opnå stilling som almindelig kreditor og skal også have mulighed for på et givent tidspunkt at blive aktionær i selskabet.

Den skattemæssige behandling af konvertible gældsbreve følger af aktieavancebeskatningslovens regler, jf. ABL § 1, stk. 3: "Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible gældsbreve og andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller til værdipapirer som nævnt i stk. 2."

I bemærkningerne til § 1, stk. 3, i L 78 2005/06, forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv., fremgår følgende om de konvertible gældsbreve:

"Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 1, i den nuværende aktieavancebeskatningslov, for så vidt angår omtalen af konvertible obligationer.

Det er derudover udtrykkeligt nævnt, at aktieavancebeskatningslovens regler også finder anvendelse på andre typer af værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller de værdipapirer, der er nævnt i bestemmelsens stk. 2.

Ved konvertible obligationer forstås gældsbreve udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, der giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Hvis långiveren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier eller anparter, behandles den konvertible obligation som en fordring omfattet af kursgevinstlovens regler.

Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for indehaveren (kreditor) til på et nærmere fastsat tidspunkt at forlange obligationerne ombyttet med aktier.

Aktieavancebeskatningslovens regler finder alene anvendelse ved indfrielse af konvertible obligationer, når den kontante indfrielse sker til det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt (forfaldstidspunktet) til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. Ved indfrielse forud for forfaldstidspunktet eller på forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte indfrielsesbeløb, omfattes indfrielsen af reglerne i ligningslovens § 16 B. Det vil sige, at det faktiske indfrielsesbeløb beskattes som udbytte. Konverteringen af den konvertible obligation til aktier eller anparter har ikke skattemæssige konsekvenser."

Som nævnt er det konvertible gældsbrev en fordring, hvor gevinst og tab blot er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler i stedet for sædvanligvis kursgevinstlovens regler. Det indebærer blandt andet også, at rentebetalinger på konvertible gældsbreve behandles som almindelige renteindtægter hhv. renteudgifter efter statsskattelovens § 4 og § 6.

Det skal vurderes, om lignende aftalevilkår ville kunne opnås mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, og på det grundlag afgøres om der i realiteten forligger et udlån frem for en konvertibel obligation. Et vigtigt element som skal inddrages i den forbindelse vil være om långiveren har en reel ret til at konvertere sin fordring til aktier eller anparter.

Er dette ikke tilfældet vil det konvertible gældsbrev blive behandlet som en fordring omfattet af kursgevinstlovens regler, jf. de refererede bemærkninger fra lovforslaget.

At der i skatteretten opstilles en særlig betingelse om at konverteringsretten skal være reel skyldes blandt andet, at konvertible gældsbreve kan få en særlig gunstig skattemæssig behandling ved udlån mellem selskaber. Således vil kursgevinster i almindelige gældsforhold som hovedregel være skattepligtige for fordringshaver. Ved konvertible gældsbreve vil gevinster imidlertid skulle beskattes efter ABL, og her er der skattefrihed, hvis det konvertible gældsbrev har været ejet i mere end tre år, jf. ABL § 9. 

Spørgsmålet er herefter hvornår konverteringsretten er reel. Der findes så vidt ses en enkelt dom om dette spørgsmål, som er offentliggjort i TfS 1986, 219 Ø. De faktiske forhold i sagen var således:

I efteråret 1983 udstedte ØK og ØK Holding konvertible gældsbreve forrentet med 7 % på henholdsvis 382,5 mio.kr. og 105 mio.kr. med ret til i tiden fra den 18. november 1986 til 18. december 1989 at forlange obligationerne konverteret til aktier i selskaberne, og i mangel af konvertering forfaldt obligationerne til kontant indfrielse til kurs 170 den 18. november 1990. Ligningsrådet fandt, at de konvertible gældsbreve i aktieavancebeskatningslovens forstand var afstået den 18. december 1989, såfremt der ikke var sket konvertering forinden. Landsretten udtalte i sin dom: "Der henses til, at da obligationerne har en løbetid på 7 år, findes der ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at statuere, at de, i henseende til spørgsmålet om skattepligt efter ABL § 2, må anses for "afstået" i denne lovs forstand, hvis de ikke konverteres til aktier, inden den i lånebetingelserne fastsatte tidsfrist af mindre end 1 år inden lånetidens udløb. De sagsøgtes frifindelsespåstand vil derfor være at tage til følge".

At konverteringsretten ophørte inden obligationerne forfaldt til betaling var således ikke i denne sag tilstrækkeligt til at fastslå, at konverteringsretten var illusorisk.

Der kan ikke ud fra retspraksis opstilles klare retningslinier for, hvornår konverteringsretten er reel, og dette må derfor bero på en konkret vurdering.

I nærværende sag har obligationerne efter SKATs opfattelse en reel konverteringsret. Der henses således til, at ombytningskursen fastsættes som handelsværdien på aktierne i NYT AB på obligationens stiftelsestidspunkt, og at den økonomiske fordel ved at konvertere alt andet lige vil blive større ved en stigende markedskurs på aktierne i NYT AB. Sidstnævnte er bekræftet af forespørgers repræsentant ved mail af 26. april 2007.

At obligationen er 0-forrentet har efter SKATs opfattelse kun en betydning, hvor den samlede effektive forrentning på obligationen afviger fra, hvad uafhængige parter ville have aftalt. I nærværende sag er det af forespørgers repræsentant oplyst, at nettolåneprovenuet vil blive beregnet på markedsvilkår og følgelig vil udgøre et lavere beløb end det nominelle lånebeløb. Dermed får kreditor sit afkast via kursgevinst på realisationstidspunktet frem for ved løbende rente. Dette kendes også fra commercial papers (virksomhedscertifikater) og skatkammerbeviser.

Ad spørgsmål 1

En konvertibel obligation består af en fordringsret og en konverteringsret.

Hvis konverteringskursen er lavere end markedskursen på aktierne på forfaldstidspunktet, men fordringen alligevel blot indfries til kurs pari, kan der herved overføres værdier til selskabet og navnlig eventuelle øvrige aktionærer. En sådan situation må vurderes på det aktuelle indfrielsestidspunkt, jf. Højesterets forbehold i TfS 1997.389 H. Hvis der på indfrielsestidspunktet eksempelvis er andre aktionærer i selskabet kan der blive tale om beskatning hos disse af fordelen.

I TfS 1997, 389 H var omstændighederne følgende: A/S B udstedte den 30. juni 1981 til selskabets tre aktionærer, S og dennes far og bror, konvertible gældsbreve for beløb svarende til halvdelen af hver aktionærs nominelle aktiebeholdning, til S et konvertibelt gældsbrev på 264.500 kr. Gældsbrevene kunne konverteres til aktier i forholdet 1:1 og forfaldt i mangel af konvertering til indfrielse til kurs 100 den 30. september 1988. De konvertible gældsbreve, som var blevet udstedt til S's far og bror, blev ligesom disses aktier henholdsvis i 1984 og 1986 overdraget til BH A/S, i hvilket S var hovedaktionær. Pr. 30. september 1988 blev samtlige konvertible gældsbreve indløst af A/S B til kurs 100. Skattemyndighederne tilkendegav ved en bindende forhåndsbesked, at indløsningssummen (afståelsessummen) for det S tilhørende konvertible gældsbrev skulle forhøjes til et beløb svarende til aktiernes skattekurs på indløsningstidspunktet, som ubestridt var 325. Det var Ligningsrådets opfattelse, indløsningen til kurs 100 i stedet for konvertering, ikke kunne anses at være begrundet i reelle forretningsmæssige hensyn. Under de beskrevne omstændigheder skete der ved indløsningen ingen formueoverførsel fra S til det udstedende selskabs anden aktionær, BH A/S, og Højesteret fandt, at skattemyndighederne i hvert fald under disse omstændigheder ikke havde adgang til at foretage en skattemæssig forhøjelse af indløsningssummen og dermed fratage S den ret til at vælge indfrielse til kurs 100, som - i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler - fulgte af gældsbrevets indhold.

Under forudsætning af at afviklingen af det konvertible gældsbrev sker på markedsmæssige vilkår, vil valget af en kontant indfrielse på gældsbrevets udløbstidspunkt skulle sidestilles med en afståelse efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Om anskaffelsestidspunktet for erhvervede konvertible gældsbreve anføres i bemærkningerne til § 23, stk. 1, i L 78 2005/06, forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv., følgende:

"Erhverves den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker ved udNytttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af konvertible obligationer, anses for erhvervet på samme tidspunkt som den konvertible obligation."

Det følger således heraf, at DK A/S vil blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens regler med en ejertid regnet fra udstedelsen af det konvertible gældsbrev til og med den kontante indfrielse ved udløb af det konvertible gældsbrev.

SKAT er således enig med forespørgers repræsentant.

Ad spørgsmål 2

Afståelse af konvertible gældsbreve behandles efter de regler, som gælder ved afståelse af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 8 og 9. Hvis afståelsen sker til det udstedende selskab følger beskatningen af ligningslovens § 16 B, stk. 1, hvorefter hele afståelsessummen beskattes som udbytte.

En reel afståelse i overensstemmelse med de priser og vilkår der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter vil således skulle behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Ad spørgsmål 3

Idet der henvises til begrundelsen i svaret på spørgsmålet 1 er det SKATs opfattelse, at DK A/S vil blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens regler med en ejertid regnet fra udstedelsen af det konvertible gældsbrev til og med afståelsen af de ved konverteringen erhvervede aktier.

Det fremgår således af bemærkningerne til § 1, stk. 3, i L 78 2005/06, forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv., at konverteringen ikke har selvstændige skattemæssige konsekvenser.

Ad spørgsmål 4

Når det lægges til grund, at det konvertible gældsbrev stiftes på markedsvilkår, er det ikke afgørende for den skattemæssige behandling efter aktieavancebeskatningsloven, at udstedelse af det konvertible gældsbrev NYT AB sker som vederlag for indfrielsen af et gældsbrev eller ved kontant udlån til NYT AB.

Svarene på spørgsmål 1-3 er derfor uændrede, såfremt det i stedet er fremgangsmåden angivet under punkt 1.2 eller punkt 1.3, der anvendes.

Ad spørgsmål 5

Når det lægges til grund, at det konvertible gældsbrev stiftes på markedsvilkår, er det ikke afgørende for den skattemæssige behandling efter aktieavancebeskatningsloven, at debitor, NYT AB, er datterselskab til kreditor, DK A/S.

Svarene på spørgsmål 1-4 er derfor uændrede, såfremt (i) det i punkt 1.4 påtænkte apportindskud af NYT AB aktierne til DK A/S gennemføres, eller (ii) det i punkt 1.4 nævnte alternativ med DK A/S' kontante stiftelse af NYT AB forud for iværksættelsen af en af de tre fremgangsmåder gennemføres.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.