Denne meddelelse indeholder en præcisering af adgangen til at fastsætte afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen.

1 Afdragsordning eller lønindeholdelse hos modtagere af kontanthjælp o.lign

SKAT, Hovedcentret er blevet spurgt i hvilke tilfælde, der kan ske lønindeholdelse hos modtagere af kontanthjælp og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen.  

På denne baggrund skal SKAT, Hovedcentret præcisere anvendelsen af reglerne i § 5, stk. 1, og § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen).

1.1 Afdragsordninger

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden overfor personer, kan fastsættes som en procentdel af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat. 

Det beløb som skal afdrages årligt, fastsættes med udgangspunkt i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, 1. pkt., at når en afdragsordning er fastsat efter § 5, stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Der henvises nærmere til Inddrivelsesvejledningen afsnit I.2.1.1.

1.2 Lønindeholdelse

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, at ved afgørelse om lønindeholdelse fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden indeholdelsesprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, jf. dog kapitel 6, der indeholder regler om fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevnevurdering.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at der ved afgørelse om lønindeholdelse skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når inddrivelsesprocenten fastsættes efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Der henvises nærmere til Inddrivelsesvejledningen afsnit I.3.6.1.

1.3 Betydningen af den nedre nettoindkomstgrænse i tabellen

Der er i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat og uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn, fastsat en nedre nettoindkomstgrænse for, hvornår der normalt skal iværksættes inddrivelse.

Den nedre nettoindkomstgrænse, der reguleres hvert år, er for 2007 følgende:

Såfremt en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan der som hovedregel ikke iværksættes inddrivelse overfor en skyldner, hverken i form af en afdragsordning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, eller en lønindeholdelse i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af de skematiske regler i tabellen en afdragsordning eller en lønindeholdelsesprocent.

1.4 Særligt vedrørende bøder

Der er i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 9 fastsat særlige regler om inddrivelse af visse idømte og vedtagne bøder.

Det fremgår således af inddrivelsesbekendtgørelsens § 29, stk. 2, at hvis skyldners nettoindkomst er mindre end 89.310 kr. (sats for 2007), fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder enten under hensynstagen til gældens størrelse eller på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter regler i kapitel 6.

1.5 Hvornår foreligger der særlige forhold

Det fremgår af § 5, stk. 3, 3. pkt. i inddrivelsesbekendtgørelsen, at en afdragsordning kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor.

Særlige forhold i relation til kontanthjælpsmodtagerne m.fl. antages alene at foreligge, hvor

• En persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er lave eller er lig nul, således at personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til de skematiserede regler i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Særlige forhold antages derimod ikke at foreligge, hvor en person ikke opfylder pålagte forpligtelser eller ikke betaler sine faktiske udgifter og derved oparbejder restancer til inddrivelse:

• En person modtager forhøjet kontanthjælp som bidragsforpligtet, men undlader at betale bidraget til det bidragsberettigede barn og oparbejder således en bidragsrestance. Selvom kontanthjælpen er fastsat således, at der må antages at være plads til betaling af bidragsforpligtelsen, foreligger der ikke sådanne særlige forhold ved manglende betaling af forpligtelsen, at det kan begrunde en lønindeholdelse hos den pågældende.
  
  
• En person, der modtager kontanthjælp og hvis nettoindkomst er under den nedre grænse i tabellen, betaler ikke sin licens, eller bliver pålagt at betale kontrolafgifter i bus eller tog - måske gentagne gange - fordi den pågældende ikke har en gyldig billet, eller oparbejder på anden måde gæld til det offentlige. Selvom kontanthjælpen er fastsat således, at der må antages at være plads til betaling af licens og transport mv. vil der heller ikke i denne situation foreligge særlige forhold, der kan begrunde en lønindeholdelse hos den pågældende.