Spørgsmål

Kan synsvirksomheden i momsmæssig henseende betragte gebyret på 22 kr. pr. synet bil, som virksomheden betaler for indkaldelse til syn til Færdselsstyrelsen, som et udlæg uden moms?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en blandt flere virksomheder, der driver virksomhed med syn af køretøjer.

Markedet for syn af motorkøretøjer er blevet liberaliseret. Området for godkendelse og syn af køretøjer er reguleret i lov nr. 473 af 9.6.2004 og tilhørende bekendtgørelser.

Som køretøjsejer modtager man med de terminer, der nu er fastsat for syn, en indkaldelse fra Færdselsstyrelsen, som oplyser, at man inden en given dato skal have sit køretøj synet. Indkaldelsen er vedlagt et bilag med oplysninger om samtlige synshaller i Danmark.

I henhold til bekendtgørelse nr. 968 af 14.10.2005 om synsvirksomheder er det fastsat, at alle synsvirksomheder betaler et gebyr på 22 kr. pr. synet bil til Færdselsstyrelsen. Gebyret opkræves kvartalsvis af Færdselsstyrelsen hos de godkendte synsvirksomheder. Gebyret på de 22 kr. er momsfrit, da det bliver opkrævet af en offentlig virksomhed. I forbindelse med indkaldelse til syn sker der således ikke en direkte betaling mellem den enkelte bilejer og Færdselsstyrelsen for indkaldelsen.

I ovennævnte lov er det i dag fastsat i § 14, at syn af en personbil maksimalt må koste 320 kr. ekskl. moms, men det er oplyst, at prisen for syn pr. 1. januar 2007 bliver givet fri, således at der ikke fremover vil være en maksimumpris.

I det synsgebyr, som spørger i dag udfakturerer i forbindelse med syn af et motorkøretøj, er gebyret på de 22 kr. til Færdselsstyrelsen indeholdt, og der bliver således beregnet moms af gebyret.

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med ja, således at gebyret på de 22 kr. kan udeholdes fra spørgers momsgrundlag efter reglerne om udlæg i momsloven § 27, stk. 3, nr. 3.

Det anføres som begrundelse, at gebyret er en betaling for at blive indkaldt til syn for at dække de omkostninger, som Færdselsstyrelsen har i den forbindelse. I princippet er spørger i den forbindelse alene et mellemled, idet beløbet er en betaling fra den enkelte bilejer til Færdselsstyrelsen for indkaldelsen til syn.

Spørger finder det afgørende for, om et beløb kan betragtes som et udlæg, at beløbene føres på en særskilt konto, og at de er afholdt for den enkelte aftagers navn og regning. Spørger vil derfor indrette sin bogføring således, at gebyret fra de enkelte bilejere bliver indsat på en særskilt udlægskonto, som så bliver modregnet, når fakturaen fra Færdselsstyrelsen modtages. Beløbene vil således ikke påvirke spørgers driftsregnskab.

Der henvises til TfS 1997,546, der omhandler betaling for nummerplader, som kan betragtes som et udlæg og dermed holdes uden for momsgrundlaget. Der henvises endvidere til TfS 1996,847, som omhandler gebyr til CopyDan, som en fællesantenneforening betaler på vegne af den enkelte bruger.

I begge ovenstående tilfælde kan udlægsreglerne anvendes med den begrundelse, at udgiften er afholdt på vegne af den enkelte kunde og for dennes navn og regning.

Slutteligt henvises til udlægsreglerne for postordrevirksomhederne, efter hvilke en postordrevirksomhed kan anvende udlægsreglerne i forbindelse med porto, således at den del af det samlede gebyr, som virksomheden opkræver vedrørende porto, kan udeholdes fra momsgrundlaget.

Spørger anfører videre, at gebyret er opkrævet på vegne af Færdselsstyrelsen hos den enkelte bilejer.

I høringssvaret meddeler spørger, at de ikke kan tilslutte sig SKATs begrundelser.

For det første finder man, at betalingstidspunktet er irrelevant, da pligten til at betale gebyret efter deres opfattelse opstår på det tidspunkt, hvor bilejeren modtager indkaldelsen til syn. Spørger henviser til de retningslinier, der gælder for postordrevirksomheders anvendelse af udlægsreglerne for portoudgifter. Det er spørgers opfattelse, at postordrevirksomhederne modtager betaling for leverancen, inden de skal afregne portoforbruget til Post Danmark.

For det andet finder man, at udlægsreglerne kan anvendes, selvom det er synsvirksomheden og ikke bilejeren, der hæfter for gebyret. Også her drages en parallel til postordrevirksomhederne, hvor det er den enkelte postordrevirksomhed og ikke den enkelte kunde, der hæfter i forhold til Post Danmark.

Videre anfører spørger, at det er af praktiske grunde, at man fra lovgivers side har valgt at opkræve gebyret via de virksomheder, der er godkendt til at foretage syn, og ikke direkte hos den enkelte bilejer, idet det er mest praktisk at foretage det på den måde, men det ændrer ikke på den kendsgerning, at gebyret kan henføres til den enkelte ejer. Gebyret ville ikke indgå som en del af prisen for et syn, hvis der ikke på den enkelte bil skulle betales et gebyr til Færdselsstyrelsen.

Endelig anfører spørger, at gebyret på de 22 kr. på ingen måde retter sig mod spørgers drift af synshaller m.v., og gebyret kan derfor ikke sammenlignes med det nævnte gebyr til Telestyrelsen. I den afgørelse er det anført, at "gebyrerne (til Telestyrelsen) retter sig mod selskabets drift af teleanlæg og ikke kan siges, at være afholdt for den enkelte bruger."

SKATs indstilling og begrundelse

Ved leverancer af varer og ydelser er hovedreglen, at der skal betales moms af hele vederlaget. Det følger af momslovens § 27, stk. 1.

Som en undtagelse hertil (§ 27, stk. 3, nr. 3,) kan beløb, som en sælger modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt i købers navn og for dennes regning, holdes uden for momsgrundlaget. Det er en betingelse, at sælger opfører de omhandlede beløb på en udlægskonto, og at sælger kan gøre rede for de enkelte udlægsbeløb.

Som betingelser for at spørger kan holde beløbet uden for momsgrundlaget, skal der således for det første være tale om omkostninger, som spørger har afholdt, dvs. lagt ud. For det andet skal beløbet være afholdt for aftagerens regning og i aftagerens navn. For det tredje skal beløbet registreres på en udlægskonto, og der skal kunne redegøres for de enkelte beløb.

Det fremgår af de af spørgeren afgivne oplysninger, at synsvirksomheder betaler et gebyr på 22 kr. pr. synet køretøj til Færdselsstyrelsen. Gebyret opkræves kvartalsvis af Færdselsstyrelsen hos de godkendte synsvirksomheder.

Det må naturligvis forstås således, at spørger først betaler gebyret til Færdselsstyrelsen, efter køretøjet har været til syn. Typisk skal der betales for syn af et køretøj, inden køretøjet synes. Allerede fordi spørger således ikke lægger beløbet ud for aftageren (typisk køretøjets ejer), kan der ud fra en sproglig fortolkning ikke være tale om udlæg, og udlægsreglerne kan derfor ikke anvendes.

I lov om godkendelse og syn af køretøjer, lov nr. 473 af 9. juni 2004, § 15 fremgår: "Tilladelsesindehaverne skal betale gebyr pr. syn eller omsyn til staten. Hvis gebyret ikke betales rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med rentelovens regler for rente af pengekrav på formuerettens område."

I bekendtgørelse om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (synsvirksomheder), bekendtgørelse nr. 968 af 14. oktober 2005, § 21 fremgår: "For hvert foretaget syn eller omsyn betaler synsvirksomheden til Færdselsstyrelsen et gebyr på 22 kr."

Det er således synsvirksomhederne, herunder spørger, der i henhold til lov er forpligtet til at betale gebyret, der således må betragtes som en driftsudgift for spørger. Det er derfor SKATs opfattelse, at når spørger indbetaler gebyret til Færdselsstyrelsen, sker det på egne vegne og i eget navn og ikke på vegne af ejerne af de synede køretøjer, hvorefter gebyret også af den årsag ikke kan udeholdes af momsgrundlaget.

Betaling for nummerplader, som kan betragtes som et udlæg (omhandlet i TfS 1997, 546) påhviler reelt set indehaveren af bilen. Når autoforhandleren således lader en bil indregistrere, foregår det reelt set i indehaveren navn, hvorefter beløbet i overensstemmelse med momsloven § 27, stk. 3, nr. 3 kan udeholdes af autoforhandlerens momsgrundlag.

Betaling for Copy-Dan, som ligeledes kan betragtes som et udlæg (omhandlet i TfS 1996, 847) er en udgift, der er pålagt denne endelige bruger. Der er i den situation derfor reelt etableret et direkte forhold mellem ophavsmanden og brugeren, hvor anlægsejeren alene varetager en praktisk administrativ opkrævningsopgave. SKAT mener ikke, at situationen er sammenlignelig med det i denne sag omhandlede gebyr på 22 kr., idet udgiften i henholdt til førnævnte lov og bekendtgørelse alene er pålagt synsvirksomheden.

Afgørelsen i TfS 1996, 847 omhandler desuden gebyrer, som af Telestyrelsen opkræves for teleselskabets brugstilladelse, oprettelsestilladelse, stikprøvekontrol, dokumentation m.v. Gebyrerne påhviler efter deres karakter reelt teleselskabet på samme måde som andre driftsomkostninger og kan ikke siges at være afholdt for den enkelte bruger. Gebyrerne skulle derfor medgå i teleselskabets momsgrundlag som udlæg.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har truffet afgørelse i overensstemmelse med SKATs indstilling og begrundelse. Svaret er bindende fra 1. oktober 2006 til 30. september 2011.