Klagen skyldes, at ratepensionsaftale anses for ophørt, da indbetalinger anses for engangsindskud i stedet for forudbetalinger.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 1998
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har nedsat fradrag for indbetaling på privattegnet pensionsordning med løbende udbetaling med 224.790 kr. inkl. procenttillæg til 85.568 kr., selvangivet med 310.358 kr.
Landsskatteretten godkender fradrag med 310.358 kr.
Indkomståret 1999
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har nedsat fradrag for indbetaling på privattegnet pensionsordning med løbende udbetaling med 289.520 kr. inkl. procenttillæg til 76.271 kr., selvangivet med 365.791 kr.
Landsskatteretten godkender fradrag med 365.791 kr.
Indkomståret 2000
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har nedsat fradrag for indbetaling på privattegnet pensionsordning med løbende udbetaling med 256.701 inkl. procenttillæg til 143.491 kr., selvangivet med 400.192 kr.
Landsskatteretten godkender fradrag med 365.451 kr.
Indkomståret 2001
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har nedsat fradrag for indbetaling på privattegnet pensionsordning med løbende udbetaling med 224.720 kr. inkl. procenttillæg til 160.522 kr., selvangivet med 385.242 kr.
Landsskatteretten godkender fradrag med 385.242 kr.
Indkomståret 2002
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har nedsat fradrag for indbetaling på privattegnet pensionsordning med løbende udbetaling med 207.720 kr. til 187.566 kr., selvangivet med 395.286 kr.
Landsskatteretten godkender fradrag med 395.286 kr.
Sagens oplysninger
Klageren indgik den 17. november 1997 aftale om ratepension med B. Af aftalen fremgår det, at klageren skal indbetale 20.000 kr. hvert år i 23 år første gang 1997 og sidste gang 2019.
Af tillæg til aftale om ratepension underskrevet den 13. december 1998 fremgår det, at klageren med virkning fra 1. december 1998 skal indbetale 275.000 kr. årligt første gang i 1998 og sidste gang i 2020.
Af tillæg til aftale om ratepension underskrevet 25. september 1999 fremgår det, at klageren med virkning fra 1999 årligt skal indbetale 360.000 kr. første gang i 1999 og sidste gang i 2020.
Klageren foretog i indkomståret 2000 indbetalinger på ratepensionsordningen på i alt 877.802 kr.
Der blev ikke indbetalt på ratepensionsordningen i indkomståret 2001.
Klageren foretog desuden en indbetaling på ratepensionsordningen på 240.000 kr. i indkomståret 2002.
Repræsentanten har oplyst, at indbetalingerne på i alt 877.802 kr. i indkomståret 2000 skyldtes, at klageren var kommet i besiddelse af ekstramidler fra en arv. Det var mere fordelagtigt for klageren at forudbetale bidragene på ratepensionsordningen, da det gav bedre afkast end indskud på en bankkonto.
Af tillæg til ratepension underskrevet af B den 15. september 2003 fremgår følgende:
Med virkning fra 07.08.2003 ønskes følgende betingelser ændret:
INDBETALINGSAFTALE:
Bekræftelse på fremrykning af indbetaling:
År 2000 |
|
Restfradrag |
Indbetaling |
877.801 kr. |
|
Heraf brugt til fradrag i 2000 |
360.000 kr. |
517.801 kr. |
|
|
|
År 2001 |
|
|
Brugt til fradrag i 2001 |
360.000 kr. |
-360.000 kr. |
|
|
157.801 kr. |
År 2002 |
|
|
Indbetaling |
240.000 kr. |
|
Brugt til fradrag i 2002 |
360.000 kr. |
-120.000 kr. |
|
|
|
År 2003 |
|
37.801 kr. |
Øvrige vilkår forbliver uændrede.
Af tillæg til aftale om ratepension underskrevet den 5. februar 2004 fremgår det, at klageren med virkning fra 5. februar 2004 årligt indbetaler 360.000 kr. første gang i 1999 og sidste gang i 2020.
Ifølge R75 kontrolbilag blev der i indkomstårene 1998-2002 selvangivet og konteret følgende som indbetalinger på privattegnet pensionsordning med løbende udbetaling:
Indkomstår |
Selvangivet (kr.) |
Konteret (kr.) |
1998 |
310.358 |
310.358 |
1999 |
365.791 |
365.791 |
2000 |
400.192 |
883.253 |
2001 |
385.242 |
25.242 |
2002 |
395.286 |
5.286 |
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har ikke fuldt ud godkendt fradrag for indbetaling på privattegnet pensionsordning med løbende udbetaling i indkomstårene 1998 - 2002. Nævnet har desuden tillagt et procenttillæg på 6 % for hvert af indkomstårene 1998 - 2000.
Skatteankenævnet har anset indbetalinger i indkomstårene 2000 og 2002 for engangsindskud. Aftalen om ratepensionsordning er ikke overholdt, idet der ikke blev indbetalt på ratepensionsordningen i indkomståret 2001. Der er derfor foretaget omregning af de foretagne fradrag.
Skatteankenævnet har ikke anset sagen for sammenlignelig med to afgørelser fra Ligningsrådet, hvor forudbetaling af de resterende indbetalinger ikke blev betragtet som ophør med indbetaling på den oprindelige pensionsopsparing, da klagerens indbetalinger i den konkrete sag ikke har dækket restindbetalingsperioden.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at indbetalingerne ikke er afbrudt i 2001, hvorfor der ikke skal ske omfordeling af indskuddene.
Klageren har haft en klar aftale med banken i 2000 og forudbetaling af bidragene for 2001, 2002 og delvist 2003 med henblik på bedre forrentning af indskuddene.
Efter praksis kan man med skattemæssig virkning forudbetale pensionsbidrag i form af et engangsindskud, uden at dette påvirker fradragsretten for aftaler med minimum 10 års indskudsperiode. Repræsentanten har henvist til SKM2001.329.LR (TfS2001.723), hvor forudbetaling af bidrag ikke medførte, at indbetaling var afbrudt med omfordeling af fradagene til følge.
Det kan således ikke anses for afbrydelse af en 10 års pensionsaftale, hvis pensionstager vælger at forudbetale kommende års bidrag. Det har i den forbindelse ingen relevans, at forudbetalingen ikke dækker hele restbidragsperioden.
Repræsentanten har desuden anført, at den skattemæssige vurdering må afhænge af en aftaleretlig bedømmelse af aftalen, og at der efter skattepraksis ikke kan stilles særlige formkrav til en aftale om forudbetaling af bidrag.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Efter pensionsbeskatningsloven § 18 A, skal der ske omregning og efterbeskatning i tilfælde, hvor indbetalingen til en rateordning eller en pensionsordning med løbende udbetalinger nedsættes eller ophører, inden der er forløbet 10 år efter ordningens oprettelse, og hvor der er foretaget fradrag for indbetalingerne efter lovens § 18, stk. 1, eller stk. 4-5.
Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 4, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år, hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år.
Landsskatteretten finder det sandsynliggjort, at der ved indbetalingerne i indkomståret 2000 var indgået en aftale mellem B og klageren om forudbetaling af bidraget for indkomståret 2001 og delvis forudbetaling for indkomståret 2002.
Landsskatteretten finder derfor, at de i indkomstårene 2000 og 2002 foretagne indbetalinger på ratepensionsordningen i B må anses for forudbetalinger, hvorfor klageren har overholdt den indgåede aftale om ratepension.
Fradrag vedrørende klagerens rateopsparing i B godkendes herefter med 275.000 kr. i indkomståret 1998 og med 360.000 kr. i hvert af indkomstårene 1999 - 2002, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.