Vestre Landsret har i dom af 23. oktober 2001, SKM2002.88.VLR, taget stilling til momspligten af forskellige udlejningsaktiviteter med biler, edb og møbler.

Landsretten når i dommen frem til at ,

"Skatteministeriet tilpligtes, at anerkende, at sagsøgeren Den Selvejende Institution Fælleseje ikke er momspligtig vedrørende "Land Rover-kontoen" og "Møbleringsrådgivningen", og at sagsøgeren Den Selvejende institution Thomas Brocklebank ikke er momspligtig vedrørende udlejning af biler."

Skatteministeriet har ikke anket dommen til Højesteret.

Da Vestre Landsrets begrundelse for at undlade at pålægge moms på møbleringsrådgivningen har givet anledning til spørgsmål om forståelsen og rækkevidden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, om fritagelse af varer og ydelser i nær tilknytning til skoleundervisning m.v., skal Told- og Skattestyrelsen her fremkomme med en kommentar til dommen.

Møbleringskontoen vedrørte en bistand, som Fælleseje i 1994 og 1995 ydede i forbindelse med møbleringen af en skole i Winestead, England.

Vedrørende "Møbleringsrådgivningen" blev det i landsretten forklaret, at denne bestod i rådgivning med hensyn til indretning og møblering af skolen i Winestead, England. Rådgivningen blev givet af en ingeniør, som havde været ansat hos Fælleseje.

Den 17. december 1997 traf Told- og Skatteregion Holstebro afgørelse om, at Fælleseje var momspligtig af indtægterne ved denne rådgivning. Indtægterne beløb sig til i alt 244.300 kr.

Denne afgørelse indbragte Fælleseje den 8. februar 1998 for Told- og Skattestyrelsen, der den 22. juni 1999 tiltrådte regionens afgørelse.

Under domsforhandlingen gjorde Fælleseje gældende, at møbleringsrådgivningen blev udført af en person, som blev udsendt fra Danmark til England. Leveringsstedet for ydelsen var derfor England, og ydelsen var således ikke momspligtig i Danmark jf. momslovens § 17, stk. 1, nr. 1. Desuden havde rådgivningen tilknytning til skoleundervisning og er herefter momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Skatteministeriet bestred, at ydelserne var fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Herudover gjorde ministeriet gældende, at Fællesejes ydelse, der blev leveret til Winesteadskolen i England, var at anse for en momspligtig ydelse, jf. momslovens § 4. Ydelserne skete til en ikke-afgiftspligtig person i England. Leveringsstedet efter momslovens § 15, stk. 1, var Danmark, idet ydelserne blev leveret ved Fælleseje, som har hjemsted her i landet, og derfor var Fælleseje momspligtig efter de danske momsregler.

Landsretten lagde til grund, at Fællesejes ydelser efter det oplyste bestod i rådgivning i forbindelse med møblering af en skole i England med møbler institutionen havde fremskaffet gennem "Møbelfonden".

Landsretten fandt efter det foreliggende, at den omhandlede rådgivning måtte anses som levering af en ydelse med nær tilknytning til skoleundervisning. Ydelsen er derfor fritaget for momspligt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Landsretten tog således på dette punkt Fællesejes påstand til følge.

Som det fremgår ovenfor finder Landsretten, at den omhandlede rådgivning må anses som levering af en ydelse med nær tilknytning til skoleundervisning. Ydelsen er herefter fritaget for moms jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Den tilsvarende fritagelsesbestemmelse findes i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra i).

Told- og Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, er en undtagelsesbestemmelse, der i overensstemmelse med almindelige fortolkningsprincipper og EF-domstolens praksis, skal fortolkes indskrænkende.

Efter bestemmelsens ordlyd fritager den alene ydelser i form af undervisning i egentlig forstand, samt ydelser og varer i nær tilknytning hertil.

I relation til hvad der må forstås ved levering af varer og ydelser i nær tilknytning til den afgiftsfri undervisning, anfører forarbejderne til bestemmelsen jf. Folketingstidende 1993/94, tillæg A, side 38, 2. spalte:

"Fritagelsen omfatter levering af varer og ydelser i nær tilknytning til den afgiftsfritagne undervisningsvirksomhed. Fritagelsen omfatter skolernes udlejning af værelser og servering i forbindelse med egen undervisning. Denne del af fritagelsesbestemmelsen findes i den gældende lovs § 3, stk. 5. Fritagelsen indebærer i øvrigt ingen ændring af den gældende retstilstand på området".

§ 3, stk. 5, i den dagældende momslov havde følgende ordlyd:

"Skolers og kursusvirksomheders udlejning af værelser og servering i forbindelse med egen undervisning medfører ikke pligt til at svare afgift."

Af bestemmelsens ordlyd og af forarbejderne til bestemmelsen kan det udledes, at "med nær tilknytning hertil" skal forstås som varer og ydelser, der leveres af skolen i nær tilknytning til undervisningsydelser leveret til skolens elever.

Told- og Skattestyrelsen finder ikke, at der er grundlag for at antage, at bestemmelsen kan udvides til også at omhandle i øvrigt momspligtige ydelser leveret til skolen, således som landsrettens resultat forudsætter. Styrelsen finder derfor ikke, at der er belæg for landsrettens begrundelse på dette punkt.

Vestre Landsret fastslår i dommen, at møbleringsrådgivningen er momsfri. Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at dette resultat er rigtigt, men med en anden begrundelse end den af landsrettens anførte.

I forbindelse med Told- og Skattestyrelsens overvejelser om, hvorvidt dommen skulle ankes til Højesteret, er Told- og Skattestyrelsen kommet til den ændrede opfattelse, at møbleringsrådgivningen har leveringssted i Storbritannien, jf. momslovens § 18, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 1. Møbleringsrådgivningen er derfor af denne grund ikke momspligtig her i landet.

Dette begrundes i, at skolen i England efter 6. momsdirektiv og momslovens bestemmelser må anses for at være en momspligtig (afgiftspligtig) person.

Efter momsloven og 6. momsdirektiv er det ikke afgørende for, om en fysisk eller juridisk person skal anses for en momspligtig (afgiftspligtig) person, at den pågældende alene har aktiviteter, som er ikke pålagt moms. Der er således fast praksis for at anse personer for momspligtige (afgiftspligtige), selvom den pågældende person udelukkende har momsfrie aktiviteter, som tilfældet ofte er med skoler. Det afgørende er om den pågældende person udøver selvstændig økonomisk virksomhed.

Bestemmelsen om, at ydelserne i momslovens § 18, stk. 1, har leveringssted i udlandet, i den foreliggende sag i Storbritannien, selvom de leveres her fra landet, når aftageren er en momspligtig person i et andet EU-land, finder derfor anvendelse ved levering af ydelser til momspligtige personer i andre EU-lande, uanset om aftageren udelukkende måtte have momsfrie aktiviteter.

For en beskrivelse af praksis henvises til Momsvejledning 2001, C.1.2, E.3.5 og E.3.5.2.

Da Vestre Landsrets dom således er korrekt, nemlig at der ikke er momspligt her i landet af "møbleringsrådgivningen", fandt Skatteministeriet ikke anledning til at anke dommen trods den efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse forkerte begrundelse.