Dato for udgivelse
09 Apr 2002 14:49
SKM-nummer
SKM2002.212.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/02-4269-00019
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Omgørelse, virksomhedsskatteloven
Resumé

Ligningsrådet blev anmodet om tilladelse til at omgøre en enkelt disposition i virksomhedsordningen. Ligningsrådet fandt ikke, at der kunne gives tilladelse til efterfølgende at udtage den blandede benyttede bil af virksomhedsordningen, da en sådan disposition ikke er omfattet af skattestyrelseslovens § 37.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 37 C, stk. 1
Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2
Procesvejledningen 2002 O.1
Ligningsvejledningen 2001 E.G.2.1.6.3 og E.G.2.2.2.2

Skatteyder, der anvender virksomhedsordningen, havde selvangivet fradrag for driftsudgifter og afskrivninger på blandet benyttet bil med henholdsvis kr. 14.953 og kr. 17.720.

Skatteforvaltningen ansatte værdien af fri bil til henholdsvis kr. 31.500 og kr. 33.000.

Repræsentanten anførte, at det var en klar fejl, at bilen nogensinde blev indlagt i virksomhedsordningen, idet det derved opnåede fradrag til stadighed vilel blive væsentligt overskygget af den skattepligtige værdi af fri bil.

Ligningsrådet udtalte:

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., at den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelsen for et indkomstår skal tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre valget af virksomhedsordningen som helhed. Derimod er der i virksomhedsskatteloven ikke hjemmel til at omgøre enkelte dispositioner og hævninger.

Den generelle hjemmel til omgørelse fremgår af skattestyrelseslovens § 37 C. Bestemmelsen er efter sin ordlyd beregnet på at omgøre skatteansættelser, der hviler på en privatretlig disposition. Det betyder, at de skattemæssige virkninger, som bestemmelsen er indsat for at regulere, skal være af en sådan karakter, at de kan siges at være direkte afledt af den retlige disposition. En retlig disposition også kaldet en retshandel er udtryk for en råden, dvs. en handlen, hvis formål det er at fremkalde en retsvirkning. Som eksempel kan nævnes et løfte, som er en ensidig erklæring fra en person til en anden om at forpligtige sig. En retlig disposition er således kendetegnet ved, at dens formål er at stifte, forandre eller ophæve en rettighed.

Ligningsrådet finder ikke, at skatteyders valg hvorefter bilen skal indgå i virksomhedsordningen er en privatretlig disposition. Den skattemæssige virkning, der søges omgjort, er alene en følge af, at skatteyder har fortrudt sin tidligere disponering i virksomhedsordningen.

Ligningsrådet finder ikke, at der kan gives tilladelse til efterfølgende at udtage en blandede benyttede bil af virksomhedsordningen, da denne disposition ikke er omfattet af skattestyrelseslovens § 37.