Vestre Landsrets dom af 23. April 2001, 10. afdeling, a.s. S-2749-00.

Afsagt af landsdommerne:
Poul Hansen, Torben Geneser og Bente Thanning (kst.)

Parter:
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Martin Jørgensen)

----------

Viborg Byrets dom af 30. Oktober 2000, SS 386/2000

T er tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, ved af grov uagtsomhed i sin selvangivelse for indkomsten 1997 til N.N. Kommune at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med ialt 253.603 kr., der vedrørte fortjeneste ved salg af aktier, hvorved det offentlige blev unddraget skatter for ialt 93.285 kr.

Anklagemyndigheden har påstået en bødestraf på 75.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har afgivet forklaring. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af M.K. og B.P. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Tiltalte har erkendt at beløbet ikke er opgivet, men har bestridt, at forholdet kan karakteriseres som groft uagtsomt. Han troede, at fortjeneste ved salg af aktier, som han havde ejet i mere end 3 år var skattefri, og han har ikke læst vejledningen til selvangivelsen.

I anden række har han anført, at straf skal bortfalde, fordi han har anmeldt sig selv. Han bestrider at have erfaret, at Told og Skat var i gang med en kontrol af aktiehandler, og han har ikke læst, hvad der stod på årsopgørelsen fra sin bank.

I tredie række har han gjort gældende, at straffen skal bortfalde eller nedsættes, da han har været i undskyldelig uvidenhed om skattepligten, jf. straffelovs § 84, stk. 1, nr. 3.

Rettens bemærkninger.

Retten lægger til grund, at tiltalte havde ejet aktierne i en årrække, at de blev solgt efter råd fra tiltaltes bankrådgiver som led i en almindelig formueforvaltning, og at provenuet blev geninvesteret.

Retten lægger endvidere til grund, at fortjenesten ved aktiesalget ikke blev opgivet på selvangivelsen, som tiltalte selv udfyldte. Da det fremgår af vejledningen til selvangivelsens rubrik 62, at en fortjeneste skal opgives, kan tiltalte ikke have været i undskyldelig uvidenhed om, at fortjenesten var skattepligtig. Retten mener, at forholdet må karakteriseres som groft uagtsomt, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2.

Tiltalte henvendte sig selv til skattemyndighederne i marts 1999 efter at en bekendt havde fortalt, at aktiefortjeneste var skattepligtig. Retten mener ikke, at selvanmeldelsen kan medføre strafbortfald. Retten lægger herved vægt på, at der på årsopgørelsen for 1998 fra BG bank, som tiltalte modtog i januar 1999, stod anført, at Told og Skat havde meddelt, at de gennemførte kontrolundersøgelser af aktiehandler for indkomståret 1997, og at banken derfor ville aflevere oplysninger om alle aktiehandler fra dette indkomstår i løbet af februar måned 1999. Tiltalte måtte derfor have haft en sikker formodning om, at den manglende angivelse under alle omstændigheder ville blive opdaget af Told og Skat.

Der findes ikke grundlag for at fravige den sædvanlige praksis for bødens størrelse. Bøden fastsættes herefter til 75.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 30 dage.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal betale en bøde på 75.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 30 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 23. April 2001, 10. afdeling, a.s. S-2749-00.

Retten i Viborg har den 30. oktober 2000 afsagt dom i 1. instans (SS 386/00).

Tiltalte har påstået strafbortfald, idet det gøres gældende, at der foreligger selvanmeldelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte

har supplerende forklaret, at baggrunden for henvendelsen til Told og Skat var samtalen med B.P., der havde sagt, man skulle opgive aktiefortjeneste, uanset om man havde haft aktierne i mere end 3 år. Tiltalte ringede til skattekontoret og talte med L.F. og forklarede, at B.P. havde sagt, man skulle opgive fortjeneste. Tiltalte var nede at tale med L.F. Tiltalte havde ikke hørt fra B.P. at der var en kontrolaktion i gang. Han havde heller ikke læst i aviserne, at der var en kontrol i gang. Foreholdt referat udarbejdet af L.F., hvori det anføres: "Skyder ringer og fortæller, at han har set, at vi vil lave kontrol af aktier for 1996 og 1997", forklarer tiltalte, at han er sikker på, han ikke sagde det. Han vidste ikke noget om kontrollen på det tidspunkt. Han holder slet ikke aviser. Han havde ikke set påtegningen nederst på årsopgørelsen. Han lukker brevene med årsopgørelser op og ser, det drejer sig om årsopgørelser. Han lægger så årsopgørelserne i en bunke, og tager dem frem, når han skal til at lave selvangivelse, for at se om tallene stemmer. Han læste første gang årsopgørelserne efter at have været nede ved L.F. Lønsedler og forskellige opgørelser kommer over i en stor stak. Foreholdt Told- og Skats skrivelse af 20. august 1999, hvorefter tiltalte skulle have oplyst: ".. at De ca. i samme periode som De drøftede selvangivelsen med Deres bekendt havde set, at der i aviserne var omtalt, at skattemyndighederne igangsatte en auktion vedrørende aktieindkomst i årene 1996 og 1997", har tiltalte forklaret, at det ikke er rigtigt, at han forklarede sådan. Der var flere ting i mødereferatet, han ikke kunne genkende, og derfor reagerede han ved et brev af 28. august 1999. Foreholdt sit brev af 28. august 1999 til Told- og Skat har han forklaret, at B.P. ikke gjorde ham opmærksom på kontrolaktionen. Foreholdt politirapport af 27. juni 2000, hvori det anføres: "Afh. anførte, at han ikke via dagspressen havde erfaret, at Skattevæsnet ville lave kontrol af aktiehandler i 1996 og 1997. Han havde alene denne viden fra nævnte bekendt, og da han hørte herom, kontaktede han straks Skattevæsnet", har tiltalte forklaret, at det ikke er rigtigt. Han har ikke forklaret til politiet, at B.P. sagde, der var en kontrolaktion i gang. Han får årsopgørelser fra BG Bank i ....og i .... og fra Jyske Bank samt Unibank. Han havde 10-12 konti i BG Bank og nogle stykker i Jyske Bank samt 4-5 stykker i Unibank. Han ringede til skatteforvaltningen for at høre, om det var rigtigt, hvad B.P. sagde.

L.F. har forklaret, at han er overassistent i skatteforvaltningen i .... Kommune. I marts 1999 var han sagsbehandler i skatteforvaltningen i .... Kommune. Tiltalte ringede ned og fortalte, han havde nogle aktier, han havde solgt, og at han var kommet i tvivl, om der skulle beregnes skat af dem. De aftalte, at tiltalte skulle komme ned, så de kunne kigge på det. Han ville normalt skrive det første afsnit i referatarket umiddelbart efter telefonsamtalen. Han husker ikke, om han også gjorde det i dette tilfælde. Tiltalte kom derned samme dag, som de havde ført telefonsamtalen. Foreholdt sit referat, hvori det anføres: "Skyder ringer og fortæller, at han har set, at vi vil lave kontrol af aktier for 1996 og 1997", forklarer vidnet, at når det står der, vil han tro, at tiltalte har sagt det, men vidnet husker det ikke i dag. På mødet med tiltalte talte de om, hvordan fortjenesten skulle beregnes. Tiltalte kendte en i en bank, der havde gjort ham opmærksom på et eller andet. Foreholdt sit mødereferat, hvori det anføres: "Sagen må skulle oversendes til bedømmelse af bøde, som selvmelder", forklarer vidnet, at på det tidspunkt, han skrev det, vidste han ikke ret meget om begrebet "selvmelder". Det var en af de første sager, han har sendt til Told og Skat. Det, han lagde i "selvmelder", var, at tiltalte havde ringet og meldt sig selv. Han er uddannet som registreret revisor ca. i 1995 og blev ca. samme tid ansat i skattevæsenet. Han har været på kurser hos skattevæsenet, og han tror det startede efter 1½ til 2 års ansættelse. Han vidste, man slap billigere, hvis man selv meldte et forhold. Han var ikke klar over, at baggrunden for, at man meldte sig selv, kunne betyde noget. Han tror ikke, han foreviste referatet til tiltalte.

Landsrettens begrundelse og resultat:

På baggrund af L.F.s referat af telefonsamtalen med tiltalte den 18. marts 1999 og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført vedrørende spørgsmålet om selvanmeldelse, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for strafbortfald. Straffen findes passende udmålt, og landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.