Told- og Skattestyrelsen er blevet opmærksom på, at der er en uensartet praksis for beskatningsstedet for insemineringsydelser vedr. heste.

Det er styrelsens vurdering, at såfremt en dyrlæge eller en hesteinseminør i henhold bekendtgørelse nr. 842 af 30. september 1994 om kunstig sædoverføring på heste, foretager inseminering af heste, er der tale om en ydelse, der er omfattet af momslovens § 15, idet insemineringsydelserne ud fra en helhedsvurdering har samme karakteristika som visse dyrlægeydelser.

Det følger således af EF-Domstolens dom C-167/95, Linthorst, præmis 14, at en dyrlæges hovedfunktion består i "at foretage en videnskabelig bedømmelse af dyrs sundhedstilstand som led i en profylaktisk lægelig handling, i at stille en diagnose eller i terapeutisk behandling af syge dyr".

Endvidere følger det af dommens præmis 15 og 16, at ""arbejde udført på løsøregenstande" ... fremkalder .. et indtryk af en rent fysisk behandling af løsøregenstande, som principielt ikke er videnskabelig eller intellektuel". D.v.s. for at en ydelse kan være omfattet af momslovens § 17, stk. 1, nr. 3, skal den være en rent fysisk behandling af en løsøregenstand, som principielt ikke er videnskabelig eller intellektuel.

Endelig følger det af dommens præmis 18, "at tjenesteydelser, som en dyrlæge hovedsageligt og sædvanligt udfører, heller ikke henhører under sjette direktivs artikel 9, stk. 2, litra c), fjerde led (momslovens § 17, stk. 1, nr. 3)".

Såfremt bedækningen af hoppen sker ved at en hingst bedækker hoppen naturligt, er det styrelsens vurdering, at ydelserne er omfattet af momslovens § 17, stk. 1, nr. 3.