Afsnittet er omskrevet og flyttet til Den juridiske vejledning. Se afsnit D.B.4.7.3 Hvad sker der med lønsumsafgiftsgrundlaget når en virksomhed har blandede aktiviteter?, afsnit D.B.4.7.4.1 Fordeling af lønsum, afsnit D.B.4.7.4.2 Fordeling af over/underskud og afsnit D.B.4.7.4.3 Udøvelse af skøn.
x
Afgiftsgrundlaget for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af lønsummen +/- over-/underskud, er den del af virksomhedens lønsum med tillæg af virksomhedens overskud eller med fradrag af virksomhedens underskud, der vedrører den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden.
Lønsummen, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden, opgøres på den i afsnit C.4.1.1 nævnte måde.
Den del af virksomhedens overskud eller underskud, der skal medregnes til afgiftsgrundlaget, opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Fører virksomheden ikke et særskilt sektorregnskab for den afgiftspligtige del af virksomheden, eller kan virksomhedens regnskaber i øvrigt ikke tilrettelægges på en sådan måde, at fordelingen af virksomhedens overskud eller underskud fremgår af regnskabet, skal virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af overskuddet eller underskuddet, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Om den skønsmæssige vurdering se afsnit C.4.1.3.
Såfremt virksomheden ikke kan sandsynliggøre den foretagne skønsmæssige vurdering kan SKAT pålægge virksomheden at føre et særskilt sektorregnskab for den eller de afgiftspligtige dele af virksomheden, jf. 5. pkt. i § 4, stk. 3 (tidligere § 4, stk. 4, 2. pkt.).
Formidling af persontransport
Formidling af persontransport kan fra 31. august 2005 henholdsvis 1. januar 2007 ikke anses for omfattet af momsfritagelsen for persontransport, se SKM2006.395.SKAT, der er omtalt i Momsvejledningens afsnit D.11.15.
Ved SKM2007.455.SKAT har SKAT ændret virkningstidspunktet for praksisændringen i SKM2006.395.SKAT til 1. juli 2007 for andre formidlere end rejsebureauer for så vidt angår formidling af salg af billetter og kort for kollektive trafikselskaber til bus og tog.
x |