Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse af 13. april 2000, hvorved foreningen A v/B er anset at drive momspligtige aktiviteter i henhold til momslovens § 4, og hvorved klubbens indtægter er anset momspligtige i henhold til momslovens § 27.

Det fremgår af sagen, at foreningen, der blev momsregistreret med virkning fra 1. maj 1999, er en forening med det i forenings vedtægter fastsatte formål "at erhverve, lease og/eller leje biler og eventuelt andre køretøjer og stille disse til rådighed for medlemmerne mod vederlag, således at der opnås dækning af foreningens udgifter, hensættelser m.v. Udover at opnå en for foreningen rimelig konsolidering, stræbes der ikke efter noget overskud i foreningen".

Af foreningens vedtægter fremgår endvidere bl.a. følgende:

"...

§ 4. INDMELSELSESGEBYR, DEPOSITUM OG KONTINGENT.

4.1. Medlemmernes indmeldelsesgebyr fastsættes af generalforsamlingen, og betales kontant ved indmeldelse i foreningen. Størrelsen af indmeldelsesgebyret fremgår af foreningens til enhver tid gældende prisliste.

4.2. Gebyret refunderes ikke ved udmeldelse eller såfremt medlemskabet af anden årsag ophører.

4.3. Dog vil halvdelen af gebyret blive refunderet, såfremt et medlem udmelder sig inden to måneder efter at have indmeldt sig.

4.4. Ved indmeldelse er medlemmet forpligtet til at betale depositum, som tjener til sikkerhed for foreningens til enhver tid værende krav mod medlemmet. Størrelsen af det pligtige depositum fremgår af foreningens til enhver tid gældende prisliste.

4.5. Som medlem er man pligtig at betale et månedligt kontingent, hvis størrelse fremgår af foreningens til enhver tid gældende prisliste.

4.6. Det månedlige kontingent fastsættes på den ordinære generalforsamling eller på en særskilt indkaldt ekstraordinær generalforsamling.


§ 5. HÆFTELSE.

5.1. Medlemmerne hæfter alene med deres indskud for forpligtelser vedrørende foreningen.

§ 6. ANDEL.

6.1. Medlemmerne har andel i foreningens formue i forhold til deres indskud.

6.2. Andelen er uoverdragelig og kan ikke stilles til sikkerhed eller gøres til genstand for retsforfølgning.
...

8.3. Vederlaget fastsættes som udgangspunkt således, at der opnås dækning af udgifter, hensættelser m.v., og udover at opnå en for foreningen rimelig konsolidering, stræbes der ikke efter noget overskud i foreningen.
...

10.2. Senest én måned efter medlemskabets ophør er parterne forpligtet til at udligne deres eventuelle økonomiske mellemværende. Foreningen er således pligtig til at afregne et eventuelt overskydende beløb, svarende til det af medlemmet erlagte depositum efter modregning af medlemmets eventuelle forpligtelser overfor foreningen.
...

§ 19. TEGNINGSRET

19.1. Foreningen tegnes af formanden og to andre bestyrelsesmedlemmer i forening.
...

20.1. Bestyrelsen ansætter en administrator til at forestå foreningens almindelige forvaltning. Bestyrelsen kan til enhver tid afsætte administrator. Bestyrelsen træffer nærmere aftale med administrator om administrators opgaver, beføjelser og aflønning.

20.2. Administrator må ikke være medlem af bestyrelsen, men skal efter indkaldelse deltage i bestyrelsesmøder.

20.3. Såfremt bestyrelsen ikke har ansat nogen administrator, varetager bestyrelsen foreningens administration, og reglerne i nærværende stk. 4 og 5 finder anvendelse.
...

23.2 Efter realisation af foreningens aktiver og betaling af gælden udloddes den resterende formue efter den afgående bestyrelses beslutning til aktiviteter til fremme af miljømæssige formål.
..."

Af foreningens medlemsvilkår § 1 fremgår derudover:

"...
1.1 Efter at have betalt indmeldelsesgebyr, depositum samt det månedlige kontingent, jfr. den til enhver tid gældende prisliste, har medlemmet ret til at benytte foreningens køretøjer i henhold til medlemsvilkårene.
...

1.3 For at måtte føre foreningens biler er det en forudsætning at føreren har et fuldgyldigt medlemskab - ordinært medlemskab og tillægsmedlemskab - eller gæstemedlemskab af foreningen.
..."


Der er også fremlagt et eksemplar af foreningens prisliste hvoraf fremgår:

	Ordinært medlem	Tillægsmedlem
"Indmeldelsesgebyr	kr. 2.000,-	kr. 1.000,-
Depositum	kr. 2.000,-	kr. 2.000,-
Månedligt kontingent	kr. 2.00,-	kr. 100,-
Lejegebyr	1 time	kr. 15,-
	1 døgn	kr. 125,-
	1 uge	kr. 750,-
Km. pris (alt incl. også benzin)		kr. 1,85"

Det er oplyst, at de nævnte deposita ikke holdes adskilt fra foreningens øvrige formue på spærrede konti eller andre særlige konti.

I en resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december 1999 for foreningen er indtægterne opgjort således:

Kontingentindtægter	9.840 kr.
Medlemskørsel	42.708 kr.
Annonceindtægter	160 kr.
Renteindtægter	98 kr.
Indtægter i alt	52.806 kr.

I resultatopgørelsen er endvidere udgiftsført bl.a. udgifter på 3.042 kr. for leje af ekstra bil. Af fremlagt referat af foreningens ekstraordinære generalforsamling den 6. juni 2000 fremgår, at foreningen på dette tidspunkt havde to egne biler til medlemmernes rådighed.

Det er yderligere oplyst, at ca. halvdelen af foreningens medlemmer er tidligere bilejere, der har skilt sig af med deres bil for at blive delebilister, samt at foreningen af skattemyndighederne ikke regnes for skattepligtig og derfor f.eks. ikke kan fradrage renteudgifter.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse fundet, at foreningens aktiviteter er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1, hvorfor foreningen fortsat skal være momsregistret, og at alle foreningens indtægter skal afgiftsberigtiges i henhold til momslovens § 27, stk. 1. Regionen har herved anført, at foreningens aktiviteter kan sidestilles med almindelig biludlejning. Det er endvidere anført, at foreningens aktiviteter ikke er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, idet aktiviteterne kan fremkalde en konkurrencefordrejning i relation til andre registrerede udlejningsvirksomheder. Regionen har yderligere anført, at foreningens indtægter er momspligtige, uanset hvilke udgifter disse indtægter skal dække. Der er herved henvist til ordlyden af § 27, stk. 1, 1. pkt., samt til at foreningens vederlag i henhold til vedtægterne består af indmeldelsesgebyr, depositum, kontingent og løbende betalinger afhængig af medlemmernes forbrug, til at disse vederlag skal dække foreningens forskellige driftsudgifter, og til at medlemmerne ikke kan leje køretøjerne, såfremt vederlagene ikke er betalt.

Foreningen har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om principalt, at foreningens indtægter generelt anses momsfrie, og subsidiært at de indtægter, der skal dække ikke-momspligtige udgifter som porto, forsikring og ejerafgift anses for momsfrie. Til støtte herfor er anført, at delebilen først og fremmest er et alternativ til privatbilen og må kunne sammenlignes med en almindelig privatbil. Der er herved bl.a. henvist til principperne for udgiftsfordelingen mellem brugerne, der er opstillet af hensyn til den mest retfærdige fordeling af udgifterne mellem brugerne, og til at foreningens drift ikke må give overskud ud over det til konsolidering nødvendige. Det er anført, at den påklagede afgørelse fremkalder konkurrenceforvridning mellem privatbiler og delebiler, idet afgørelsen medfører, at foreningen skal betale moms af ydelser, som der almindeligvis ikke svares moms af, nemlig forsikring, ejerafgift og porto. Delebilen er derudover i forhold til privatbiler, ud over den ekstra moms, hæmmet af, at klubben som forening ikke regnes for skattepligtig, og følgelig ikke kan fradrage f.eks. udgifter til renter på lån til anskaffelse af biler. Der er i denne sammenhæng yderligere henvist til, at også taxakørsel, som delebilen i et vist omfang bruges til erstatning for, er begunstiget af afgiftslempelser på bl.a. anskaffelsen.

Det er yderligere anført, at delebilarrangementet ikke virker konkurrenceforvridende overfor private biludlejere, snarere tværtimod. Der er herved henvist til, at foreningen i perioder med stor efterspørgsel hos medlemmerne lejer ekstra biler hos private udlejere. Da ca. halvdelen af foreningens medlemmer er tidligere bilejere, som har skilt sig af med bilen for at blive delebilister, skabes der derved en omsætning hos de private biludlejere, som ikke ville have været til stede, hvis delebilen ikke var blevet indført og medlemmerne derfor havde beholdt deres egne biler.

Til støtte for påstanden er endvidere henvist til, at delebilen har en række fordele for sam-fundet i form af reduceret trafik, reduceret behov for parkeringspladser, mindre miljøbelastning og øget mobilitet, til at regeringen og flere politiske partier har udtalt sig særdeles positivt om delebiler, og flere ministre endda har peget på delebilen som et vigtigt instrument i regeringens bestræbelser på at opnå målsætningerne på trafik- og miljøområdet. Det er herved anført, at momspligten af delebilen kan hindre udbredelsen af delebilismen i hele landet.

Landsskatteretten bemærkede, at det ligger uden for rettens saglige kompetence at påkende spørgsmål vedrørende registrering efter momslovens kapitel 12, jf. momslovens § 79, stk. 1.

Dernæst bemærkes, at momslovens § 3 bestemmer, at afgiftspligtige personer er såvel juridiske som fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

I henhold til 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1, anses "som afgiftspligtig person... enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver en af de i stk. 2 nævnte former for økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed". Begrebet økonomisk virksomhed er defineret i artikel 4, stk. 2, som "alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv". Ifølge den samme bestemmelse anses "som økonomisk virksomhed ... blandt andet transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter".

I bemærkninger til momslovens § 3 er anført, at bestemmelsens definition af afgiftspligtig person svarer til direktivets. Det er derudover bl.a. bemærket, at "økonomisk virksomhed også omfatter andelsforeningers og andre foreningers virksomhed, selv om foreningen kun afsætter til medlemmer eller kun afsætter medlemmernes varer og ydelser".

Herefter og efter en vurdering af foreningens vedtægter, herunder reglerne om klubbens finansiering, samt de foreliggende oplysninger om foreningens aktiviteters art og omfang, finder retten, at foreningen må anses at drive økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. Efter foreningens formål findes dens aktiviteter derudover ikke at være momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Dernæst bemærkes, at momslovens § 27 bestemmer, at afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er vederlaget uden afgift. Af § 27, stk. 2, nr. 3, fremgår, at der i afgiftsgrundlaget skal medregnes "Tilslutnings- og oprettelsesafgifter og andre beløb, som leverandøren afkræver modtageren som betingelse for levering af varer og ydelser". Af bemærkningerne til § 27, stk. 2, fremgår, at bestemmelsen indeholder en række priselementer, der skal medregnes til afgiftsgrundlaget, og at bestemmelsen svarer til den tidligere momslovs § 7, stk. 2. Den dagældende bestemmelse i momslovens § 7, stk. 2, havde i litra c, en bestemmelse med tilsvarende formulering, og af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår: "Ved at optage bestemmelsen i lovteksten præciseres det, at der skal svares afgift af de nævnte engangsvederlag og andre beløb der betales som betingelse for en leverance. Der sikres herved en afgiftsmæssig ligestilling på dette område, uanset hvilken prispolitik de enkelte leverandører fører."

Ifølge foreningens medlemsvilkår er leje af foreningens biler betinget af, at der betales indmeldelsesgebyr, depositum samt månedligt kontingent i henhold til foreningens prisliste. Herefter samt efter de øvrige foreliggende oplysninger, herunder om den måde hvorpå beløbene indgår i foreningens formue, findes disse beløb at måtte anses for omfattet af momslovens § 27, stk. 2, nr. 3. Såvel disse beløb som de i foreningens prisliste benævnte lejegebyrer findes følgelig at udgøre vederlaget for foreningens ydelser, og de findes følgelig at være momspligtig, jf. momslovens § 27, jf. § 4.

For så vidt angår foreningens subsidiære påstand bemærkes, at det ikke findes at kunne føre til et andet resultat, at medlemmernes vederlag i en vis udstrækning benyttes til ydelser som porto, forsikringer, og vægtafgift, allerede fordi disse omkostninger efter de foreliggende oplysninger udgør en integreret del af vederlaget i lighed med andre omkostninger. Der henvises i øvrigt herved også til momslovens § 27, stk. 2, nr. 2, ifølge hvilken biomkostninger, som udgifter til provision, emballage, forsendelse, forsikring og lign, som leverandøren forlanger afholdt af aftageren også medregnes i afgiftsgrundlaget.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor vedrørende ovennævnte spørgsmål.

Der er ikke ved den påklagede afgørelse taget stilling til momspligten af andre af foreningens indtægter end de ovennævnte, og retten finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag til at tage stilling hertil.