Indhold

Dette afsnit handler om de udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Se SFL § 54.

Afsnittet indeholder:

• Sagkyndig bistand
• Ikke-sagkyndig bistand
• Krav til udbetalingstidspunkt
• Udgifter til retsafgifter og pålagte sagsomkostninger
• Udgifter til rejser m.m.
• Udgifter til syn og skøn (isoleret bevisoptagelse)
• Udgifter til sagkyndige erklæringer og udtalelser
• Udgifter til afsluttende arbejde
• Udgifter til henstand i forbindelse med klagesag
• Udgifter i forbindelse med hjemvisning
• Udgiftstyper, der ikke er godtgørelsesberettigede
• Reduktion af udgifter ved udbetaling af godtgørelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre.

Sagkyndig bistand

Klager kan få godtgørelse for udgifter til sagkyndige i behandling af skatte-, told- og afgiftssager.

Sagkyndige er

• advokater
• statsautoriserede - og registrerede revisorer
• Konsulenter indenfor det jordbrugsfaglige område,
• medlemmer af Foreningen Danske Revisorer, eller,
• personer der kan ligestilles med ovenstående.

Se § 1, stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 791 af 25. juni 2014 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand mv. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19.

 En person, der ikke udøver erhverv som advokat, revisor m.fl., skal for at kunne betragtes som ligestillet hermed kunne dokumentere personlig uddannelse, sagkundskab og praktiske erfaringer i behandling af skatte-, told- og afgiftssager.

Særlige sagstyper gør, at det må bero på en konkret vurdering om uddannelse, specialviden, sagkundskab og kompetence i relation til den materielle klagesag gør, at en sagkyndig kan omfattes af reglerne for omkostningsgodtgørelse. 

Det er en forudsætning for at opnå omkostningsgodtgørelse, at den godtgørelsesberettigede hæfter for udgifterne til sagkyndig bistand.

Eksempel

Det fremgik af en salæraftale vedrørende sagkyndig bistand indgået mellem den godtgørelsesberettigede og den sagkyndige, at det var et vilkår, at den sagkyndiges salær skulle beregnes ud fra et "no cure - no pay" princip, således at den sagkyndige oppebar en procentdel af et opnået provenu af klagesagen. Den sagkyndige havde et samarbejde med et advokatfirma, der overtog klagesagerne, når de blev indbragt for næste instans. Vestre Landsret fandt pga. salæraftalen, at den godtgørelsesberettigede aldrig ville komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige salæraftale, og at inddragelsen af advokatfirmaet skete på foranledning af den sagkyndige. På en baggrund fandt landsretten, at betingelserne i SFL § 52, stk. 1 om, at der skal være tale om udgifter, som den godtgørelsesberettigede skal betale eller har betalt, ikke var opfyldt. Dommen er en stadfæstelse af byrettens dom SKM2014.89.BR. Se SKM2014.399.VLR. Højesteret har efterfølgende ved dom x SKM2015.479.HR   stadfæstet landsrettens dom. Det er i dommen anført, at det fremgår udtrykkeligt af ordlyden af SFL § 52, at omkostningsgodtgørelse er betinget af, at den skattepligtige "skal betale eller har betalt" rådgiverhonoraret. Det er således en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den skattepligtige hæfter for udgifterne til rådgiverbistand.  

Ikke-sagkyndig bistand

Omkostningsgodtgørelse gives kun til udgift til sagkyndig bistand. Det betyder, at der ikke kan gives godtgørelse til udgifter når borgeren/virksomheden selv fører klagesagen.

Det gælder

• beregnet tidsforbrug, fx udmålt som tabt arbejdsfortjeneste
• udgifter til porto, telefon, rejser eller lignende
• udgifter til bistand i en klagesag ydet af en person ansat hos den godtgørelsesberettigede.

Her er tre eksempler på, at der ikke er tale om sagkyndig bistand

Eksempel

Landsskatteretten anså ikke den ydede bistand for omfattet af begrebet "sagkyndig bistand" i SFL § 54, stk. 1, nr. 1. Retten havde herved henset til, at bistandsyderen ikke i kraft af sin uddannelse som slagter eller sin erhvervserfaring, uanset det oplyste om varigheden og indholdet af arbejdet som motorcykelforhandler, eller i øvrigt på anden måde har opnået en sådan sagkundskab og kompetence i førelse af klagesager om skatte- eller afgiftsforhold - i det konkrete tilfælde en klagesag om registreringsafgift - at dette kan ligestilles med de i BKG nr. 958 af 10. oktober 2005, § 1, nævnte personer. Se SKM2014.384.LSR.

Eksempel

Landsretten fandt ikke, at revisor der var eneanpartshaver i revisionsselskab ved at lade revisionsselskabet stå som rådgiver og udsende regninger til sig selv i forbindelse med dennes personlige skattesag, at have opfyldt udtrykket sagkyndig bistand, idet det efter naturlig sproglig forståelse indebærer, at arbejdet reelt skal være udført af en anden end den skattepligtige selv. Se SKM2006.624.ØLR. Dommen er stadfæstet i Højesteret i SKM2007.709.HR.

Eksempel

Landsretten fandt, at den sagkyndige hovedaktionær var ansat i det sagsøgende revisionsfirma på tidspunktet for bistandens udførelse. Retten lagde vægt på, at hovedaktionæren tidligere havde modtaget løn fra revisionsfirmaet og på bistandstidspunktet modtog fri bil og telefon, hvorfor det sagsøgende selskab ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til den sagkyndig bistand. Se SKM2006.191.ØLR.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at korrespondancen i sagen m.m., dokumenterede, at repræsentanten i en skattesag var i besiddelse af personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandling af skatte-, told- og afgiftssag, der gør, at denne kunne ligestilles med personkreds i bekendtgørelsens § 1, stk.1, 1.pkt. Se SKM2006.183.LSR.

Krav til udbetalingstidspunkt

Skal udgifterne være betalt?

Det er ikke en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand mv., at udgifterne er betalt. Det er en betingelse, at det kan dokumenteres, at udgifterne skal betales ifølge en regning. Se afsnittet A.A.13.13 dokumentation i forbindelse med ansøgning.

Skal der være truffet afgørelse i klagesagen?

Det er ikke en betingelse for at opnå godtgørelse, at der en formel afgørelse i klagesagen. I den situation, hvor den godtgørelsesberettigede kan se, at sagen vil blive tabt, er man ikke tvunget til at føre sagen igennem til formel afgørelse.

Udgifter til retsafgifter og pålagte sagsomkostninger

Der gives omkostningsgodtgørelse til retsafgifter.

Der gives derimod ikke godtgørelse til rettergangsbøder og klagegebyr.

Der gives omkostningsgodtgørelse til pålagte sagsomkostninger. Udgangspunktet er, at den tabende part i en retssag skal erstatte modparten de udgifter/sagsomkostninger, som retssagen har påført denne. Det er domstolene der træffer bestemmelse om sagsomkostningerne. Se retsplejelovens kapitel 30.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at da selskabet ikke på tidspunktet for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse kunne dokumentere, at selskabet havde betalt sagsomkostningerne til skatteministeriet, eller dokumentere størrelsen af de sagsomkostninger, der skulle betales til skatteministeriet, er det med rette, at selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse ikke er imødekommet. 

Repræsentanten har ikke godtgjort, at SKAT tidligere har udbetalt omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagsomkostninger i de tilfælde, hvor dommen, hvori sagsomkostningerne er pålagt, er anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb, hvorfor der ikke er belæg for at antage, at der foreligger en praksisændring. Se SKM2014.786.LSR.

Udgifter til rejser m.m.

Der gives omkostningsgodtgørelse for rejseudgifter for sagkyndige og vidner.

Udgifter til syn og skøn (isoleret bevisoptagelse)

Syn og skøn kan anvendes i sager for Skatteankestyrelsen, skatteankenævnet, Landsskatteretten og Skatterådet.

Følgende omkostninger er typisk forbundet med sagkyndig bistand under syns- og skønssagen. Dvs. udgifter til gennemgang af sagen

• udarbejdelse af syns- og skønstema
• valg af syns- og skønsmand
• materiale til syns- og skønsmanden
• deltagelse i møder, retsmøder, syns- og skønsforretningen
• gennemgang af syns- og skønserklæringen
• udarbejdelse af evt. tillægsspørgsmål, indlæg til Skatteankestyrelsen, skatteankenævn, Landskatteretten, Skatterådet i forbindelse med fremsendelse af syns- og skønserklæringen
• salær til syns- og skønsmanden, herunder rejse- og øvrige udgifter.

Syns- og skønsmandens salær godkendes af byretten, efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig herom.

SKAT har kompetence til at meddele forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse for udgifterne til syn og skøn i en sag for Skatterådet, og Skatteankestyrelsen har kompetencen i sager for Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten. Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, Landsskatteretten og Skatterådet kan endvidere ved sagens afgørelse træffe bestemmelse om, at der gives fuld omkostningsgodtgørelse for udgifterne til syn og skøn. Se SFL § 52, stk. 3-6.

Hvis der ikke gives tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til syn og skøn, gives der omkostningsgodtgørelse efter de almindelige regler herom. Det samme gælder for de øvrige udgifter i klagesagen, der ikke vedrører syn og skøn.

Eksempel

Byretten stadfæster Landsskatterettens afslag på en skatteyders anmodning om tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse. Byretten fandt, at skattemyndighederne var overladt en skønsmæssig beføjelse til at vurdere, om der bør ydes fuld omkostningsgodtgørelse til udgifterne forbundet med afholdelse af syn og skøn. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn. SKM2014.774.BR.

Eksempel

Skatteankenævnet havde ikke meddelt tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til udgifter, der ville blive afholdt til syn og skøn. Idet Landsskatteretten vurderede, at afholdelse af syn og skøn ville kunne tilføre oplysninger, som ikke hensigtsmæssigt kunne indhentes på andre måder, ændrede Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse og meddelte tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til udgifter, der ville blive afholdt til syn og skøn. SKM2013.770.LSR.

Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 er ikke berettigede til godtgørelses for udgifter i forbindelse med syn og skøn i sager, der er indbragt for Landsskatteretten eller Skatterådet efter den 14. juni 2009, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Sagkyndige erklæringer og udtalelser

Udgift til sagkyndig erklæring, herunder retslige responsum og andet bevismateriale er berettiget til godtgørelse i det omfang, der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B.

Eksempel

Omkostningsgodtgørelse for udgifter til indhentelse af bindende svar blev nægtet, idet udgifterne ikke kunne anses for omfattet af SFL § 54, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten udtalte, at indhentelsen af et bindende svar efter en naturlig begrebsmæssig forståelse ikke kunne anses for at udgøre indhentelse af sagkyndig erklæring. Der var tale om en myndighedsafgørelse. Se SKM2011.730.LSR.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at udgifter til landinspektør er godtgørelsesberettiget, da udgifterne til den sagkyndige ikke er ydet i forbindelse med en klage til skatteankenævnet. Se SKM2009.87.LSR.

Udgifter til sagkyndig udtalelse om en klagesag eller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene gives der omkostningsgodtgørelse til. Udgifter til sagkyndig udtalelse om, hvorvidt en 1. instans behandling bør påklages eller indbringes er ikke godtgørelsesberettiget.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig udtalelse om, hvorvidt en afgørelse fra SKAT burde påklages til Landsskatteretten. Se SKM2008.669.LSR.

Udgifter til afsluttende arbejder

Udgifter som er nødvendige for at realisere den trufne afgørelse, dvs. afsluttende arbejder, der er udført af en sagkyndig, og som direkte relaterer sig til den godtgørelsesberettigede klage- eller domstolssag er godtgørelsesberettiget. Det er kun de udgifter, der vedrører de påklagede indkomstår/afgiftsperioder, der er godtgørelsesberettigede.

Praksis er lovfæstet med virkning for sager som påklages til en administrativ klageinstans eller indbringes for domstolene den 1. januar 2015 eller senere, se SFL § 55, stk. 4.

Eksempler

Følgende er eksempler fra praksis, hvor SKAT har anerkendt udgifter til sagkyndig bistand som godtgørelsesberettiget afsluttende arbejde:

• Afsluttende gennemgang af en afgørelse fra en klageinstans, 
• Gennemgang af årsopgørelse/opgørelse for de påklagede indkomstår/afgiftsperioder - herunder renteberegning.

Følgende er eksempler fra praksis, hvos SKAT ikke har anerkendt udgifter til sagkyndig bistand som godtgørelsesberettiget afsluttende arbejde:

• Bistand udført vedrørende andre indkomstår/afgiftsperioder end de påklagede
• Anmodning om genoptagelse
• Ændret beslutning om overførsel af overskud i forbindelse med virksomhedsskatteordningen
• Efterfølgende bistand i forbindelse med betaling - herunder inddrivelse, akkordordninger, afdragsordninger, sikkerhedsstillelse og spørgsmål i forbindelse med forældelse heraf
• Ændring af erklæring i tilknytning til ansøgning om momskompensation.

Udgifter til anmodning om henstand i forbindelse med klagesag

Udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand i forbindelse med en klage anses for godtgørelsesberettiget, da disse udgifter betragtes som en integreret del af klagesagen. 

Udgifter i forbindelse med hjemvisning

Hvis der i en godtgørelsesberettiget klagesag sker hjemvisning til fornyet behandling hos den myndighed, der traf afgørelsen, gives der omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand forbundet med behandlingen af den hjemviste afgørelse. Hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der dog ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans, se SFL § 55, stk. 4.

Kun udgifter til sagkyndig bistand, der direkte relaterer sig til hjemvisningssagen og som er nødvendige for at realisere den trufne afgørelse, er godtgørelsesberettigede. Det er endvidere kun udgifter til behandlingen af de hjemviste indkomstår/afgiftsperioder, der ydes godtgørelse for.

På baggrund af Højesterets dom SKM2013.731.HR har SKAT den 2. december 2014 udsendt styresignal SKM2014.816.SKAT. Med lovændringen i lovbekendtgørelse nr. 1500 af 23. december 2014, med ikrafttrædelse  pr. 1. januar 2015, ophæves styresignalet.

Eksempler

Følgende fremgår af bemærkninger til lovforslaget:

Eksempel, hvor der IKKE ydes omkostningsgodtgørelse

• Hvis den skatte- eller afgiftspligtige f.eks. gør en formalitetsindsigelse gældende samtidig med, at de nye oplysninger om sagens hovedspørgsmål, f.eks. dokumentation af et fradrag, fremlægges i sagen, og klageinstansen eller domstolen tager stilling til formalitetsindsigelsen, men hjemviser spørgsmålet om dokumentationens betydning for sagens hovedspørgsmål, kan der ikke ydes omkostningsgodtgørelse ved hjemvisningsinstansens behandling.

Eksempel, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse

• Der kan ydes omkostningsgodtgørelse efter bestemmelsen ved hjemvisningsinstansen, hvis f.eks. sagen angår spørgsmålet, om en person er fuldt skattepligtig her til landet eller ej, hvorunder spørgsmålet om dokumentation for, at skattepligt er ophørt, indgår. Tager klage- eller retsinstansen stilling til skattepligtsspørgsmålet, men hjemviser sagen til SKAT til fornyet ansættelse som følge af nye oplysninger, vil der være adgang til omkostningsgodtgørelse i hjemvisningsinstansen.

Selvom klageinstansen eller domstolene ikke tager materielt stilling til de nye oplysninger, men hjemviser sagen til fornyet behandling som følge af oplysningerne, vil der kunne ydes omkostningsgodtgørelse ved hjemvisningsinstansen, hvis der efter de almindelige regler om omkostningsgodtgørelse kan ydes godtgørelse ved en sags behandling ved denne instans.

Eksempler

Følgende er eksempler fra praksis, hvor SKAT har anerkendt udgifter til sagkyndig bistand som godtgørelsesberettiget bistand i forbindelse med hjemvisning:

• Talmæssige opgørelser til brug for behandling af den hjemviste ansættelse,
• Gennemgang af de foretagne skatteansættelser,
• Gennemgang af årsopgørelse/opgørelse for de påklagede indkomstår/afgiftsperioder - herunder renteberegning. 

Følgende er eksempler fra praksis, hvor SKAT ikke har anerkendt udgifter til sagkyndig bistand som godtgørelsesberettiget bistand i forbindelse med hjemvisning:

• Udgifter til sagkyndig bistand vedr. nye forhold som ikke har været omfattet af klagesagen,

Se også udgifter til sagkyndig bistand, som SKAT ikke har anset for godtgørelsesberettigede i eksempler under udgifter til afsluttende arbejder.

Udgifter til anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen er ikke godtgørelsesberettigede.

Eksempel

Det forhold, at Landsskatteretten har pålagt SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse, kan ikke anses for en hjemvisning. SKATs efterfølgende nedsættelse af klagerens skatteansættelse anses således som en ny, selvstændig sag, hvortil der ikke ydes omkostningsgodtgørelse efter SFL § 55. Se SKM2011.375.LSR.

Eksempel

Det forhold at Landsskatteretten pålægger vurderingsmyndigheden at genoptage sin afgørelse i henhold til SFL § 33, stk. 2, kan ikke anses for hjemvisning. Udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med efterfølgende behandling af sagen i 1. instans kan ikke anses for udgifter omfattet af SFL § 55 og er således ikke godtgørelsesberettigede. Se SKM2010.769.LSR. Østre Landsret stadfæstede den 2. december 2011 Landsskatterettens afgørelse. Se SKM2011.827.ØLR. Højesteret stadfæstede den 10. oktober 2013 Østre Landsrets dom. Se SKM2013.731.HR.

Eksempel

Da skatteankenævnet alene havde taget stilling til, at kommunen skulle genoptage skatteansættelsen, fandt Landskatteretten, at der ikke kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand, som klageren havde afholdt i forbindelse med kommunens genoptagelse af ansættelserne. Klagerens udgifter til rådgiver er således at betragte, som om kommunen havde imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse. Se SKM2008.253.LSR.

Udgiftstyper, der ikke er godtgørelsesberettigede

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til

• udarbejdelse af skatteregnskab og
• transfer pricing

uanset om opgaven er udført af en sagkyndig.

Udarbejdelse af skatteregnskab

Udgifter til sagkyndig til udarbejdelse af skatteregnskab er ikke godtgørelsesberettiget, selvom der hermed fremskaffes dokumentation i klagesagen. Begrundelse er, at udarbejdelsen af skatteregnskabet skulle have fundet sted i forbindelse med selvangivelsen.

Eksempel

Skatteankestyrelsen fandt, at udgifter til udarbejdelse af privatforbrugsopgørelse/kapitalforklaring ikke var godtgørelsesberettiget, idet klageren var pålagt en pligt efter SKL § 6 B, stk. 1, til at indsende privatforbrugsopgørelse/kapitalforklaring under sagens behandling ved 1. instans. SKM2014.826.SANST.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at klageren, der ikke havde pligt til at indsende kapitalforklaringer/privatforbrugsopgørelser sammen med selvangivelserne for de pågældende indkomstår, var berettiget til omkostningsgodtgørelse vedrørende et revisionsfirmas udarbejdelse af privatforbrugsopgørelser i forbindelse med en klagesag. SKM2013.500.LSR.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at udgifter til kontrol af bogføring, udarbejdelse af specifikationer af konstaterede fejl i momsangivelser samt udarbejdelse af nye saldobalancer, regnskaber, virksomhedsskemaer og selvangivelser, som var udført i forbindelse med klagesagen for Landsskatteretten, ikke var godtgørelsesberettigede. Bistanden skulle have været udført i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedens årsregnskaber. SKM2013.459.LSR.

Eksempel

Landsskatteretten anså gennemgang af bilagsmateriale samt sortering heraf, udarbejdelse af kreditorlister, skemaer til sammenligning af kreditorer mv. og sammentælling, afstemning og kontrol af kreditorer for at vedrøre udarbejdelsen af virksomhedens årsregnskab.

Udgifterne til dette arbejde kunne derfor ikke anses for godtgørelsesberettigede, uanset at den sagkyndige bistand var motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Se SKM2011.574.LSR.

Eksempel

Udarbejdelse af årsregnskaber eller skatteregnskaber og selvangivelser kan ikke anses for godtgørelsesberettiget, uanset at opgørelsen af den skattepligtige indkomst er motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Se SKM2008.986.LSR.

Eksempel

En skatterådgiver søgte SKAT om omkostningsgodtgørelse for udgifter til skatterådgiverens bistand til en skatteyder i forbindelse med en landsskatteretssag. SKAT godkendte imidlertid kun en del af udgifterne som godtgørelsesberettigede, da en del af det arbejde, der søgtes omkostningsgodtgørelse for, burde have været udført i forbindelse med udarbejdelse af skatteyderens selvangivelse. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB nr. 2013.0016, at han er enig i Landsskatterettens afgørelse om ikke at yde omkostningsgodtgørelse vedrørende de omkostninger, som vedrørte udarbejdelse af lagerlister/lagerspecifikationer, herunder opgørelse af driftsmiddelsaldo og afskrivningsgrundlag.

Transfer pricing

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, når der er tale om udarbejdelse af lovpligtig dokumentation for kontrollerede transaktioner. Se skattekontrollovens § 3 B.

Denne begrænsning har betydning for udgifter til udarbejdelse af dokumentation for kontrollerede transaktioner, der afholdes i forbindelse med sag, der påklages til de administrative klageinstanser eller indbringes for domstolene efter den 2. marts 2005 eller senere, jf. lov nr. 408 af 1. juni 2005.

Reduktion af udgifter ved udbetaling af godtgørelse

De udgifter, der er berettiget til omkostningsgodtgørelse, skal reduceres med følgende omkostninger før godtgørelsen kan udbetales:

• De sagsomkostninger, som domstolene tilkender.
• Retshjælp og fri proces efter retsplejelovens kapitel 31.
• Afgiftstilsvar der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven). Det er uden betydning for adgangen til momsfradrag om en sag vindes eller tabes. Det afgørende for fradrag er, at udgiften er afholdt. Er sagsøgeren i en skatte- og afgiftssag momsregistreret og kan opnå fuldt fradrag for udgifterne til den sagkyndig bistand m.m. skal omkostningsgodtgørelsen opgøres ekskl. moms. Hvis en sag vedrører både momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter, er der kun delvis fradragsret for momsen til den sagkyndige bistand m.m. Se nærmere om afgiftstilsvar i Den juridiske vejledning afsnit D.A Moms.

Eksempel

Her er et eksempel på, at der skal ske udbetaling af omkostningsgodtgørelse ekskl. moms.

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT har hjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse med moms, når ansøgeren fastholder, at der ikke ansøges om udbetaling af momsbeløbet. Omkostningsgodtgørelsesordningen er en ordning, hvor godtgørelse ydes efter ansøgning, se SFL §§ 57 og 58 forudsætningsvis. Konsekvensen heraf er, at ansøger ikke er forpligtet til at modtage et større beløb end det beløb, der ansøges om. Se SKM2009.462.LSR.

Vurdering af udgifter

Hvorvidt udgifter anses for godtgørelsesberettigede afhænger af karakteren af den ydede bistand og rimeligheden af det opkrævede honorar.

Eksempel

Skatteankestyrelsen fandt, at der var adgang til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand for bistand ydet i en periode, hvor klagesagen var berostillet. Det afgørende for vurderingen af, om givne omkostninger til bistand var godtgørelsesberettigede, var alene karakteren af den givne bistand og rimeligheden af det herfor udfakturerede honorar. Der var ikke for Skatteankestyrelsen fremført oplysninger, der gav grundlag for at bestride, at det udfakturerede honorar var omfattet af SFL § 54. Se SKM2014.476.SANST.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
xSKM2015.479.HRx	xHøjesteret kom frem til, at skatteyderen ikke hæftede for honoraret til advokatfirmaet for behandling af hans klagesag ved Landsskatteretten. Skatteyderen opfyldte derfor ikke betingelserne for at få omkostningsgodtgørelse efter SFL § 52, og skatteyderen var derfor ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse. Højesteret fandt desuden, at det af skatteyderen anførte om, at der gjaldt en administrativ praksis, hvorefter der ikke blev stillet krav om hæftelse for betalingen, ikke kunne føre til andet resultat, allerede fordi den påståede praksis ville være i klar modstrid med lovens betingelser for at udbetale omkostningsgodtgørelse. (Stadfæstelse af SKM2014.399.VLR) x	xikke godtgørelsesberettiget udgiftx
SKM2013.731.HR	Der var ikke hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse for udgifter til advokatbistand for arbejdet med behandlingen af en sag i første instans, efter at den skattepligtige havde fået medhold i en påstand om genoptagelse ved Landsskatterettens kendelse. Det kunne ikke føre til andet resultat, at der i administrativ praksis ydes omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand i første instans, når udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere en truffen afgørelse, eftersom dette ikke var situationen efter Landsskatterettens kendelse om genoptagelse. (Stadfæstelse af SKM2011.827.ØLR).	Ikke godtgørelsesberettiget udgift
SKM2007.709.HR	Revisor, ansat i revisionsselskab, var afskåret fra omkostningsgodtgørelse i en skattesag, hvor arbejdet med hans skattesag var udført af ham selv og en revisorassistent. Det kunne ikke føre til andet resultat, at arbejdet var udført gennem selskabet, som han havde betalt for opgaven. Arbejdet, der var udført af revisorassistent, måtte anses for at høre sammen med det arbejde, der var udført af revisoren selv. (Stadfæstelse af SKM2006.624.ØLR). Udgift ikke godtgørelsesberettiget	Ikke godtgørelsesberettiget udgift
Landsretsdomme
SKM2014.399.VLR	Det fremgik af en salæraftale vedr. sagkyndig bistand indgået mellem den godtgørelsesberettigede og den sagkyndige, at det var et vilkår, at den sagkyndiges salær skulle beregnes ud fra et "no cure - no pay" princip, således at den sagkyndige oppebar en procentdel af et opnået provenu af klagesagen. Den sagkyndige havde et samarbejde med et advokatfirma, der overtog klagesagerne, når de blev indbragt for næste instans. Vestre Landsret fandt pga. salæraftalen, at den godtgørelsesberettigede aldrig ville komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige salæraftale, og at inddragelsen af advokatfirmaet skete på foranledning af den sagkyndige. På den baggrund fandt landsretten, at betingelserne i SFL § 52, stk. 1 om, at der skal være tale om udgifter, som den godtgørelsesberettigede skal betale eller har betalt, ikke var opfyldt. Dommen er en stadfæstelse af byrettens dom SKM2014.89.BR x(Stadfæstet af Højesteret SKM2015.479.HR).x	Ikke godtgørelsesberettiget udgift
SKM2011.827.ØLR	Af forarbejderne til SFL § 55 og de tidligere gældende bestemmelser om omkostningsgodtgørelse, fremgår, at spørgsmålet om at yde omkostningsgodtgørelse i genoptagelsessager har været overvejet, men lovforslag herom er ikke gennemført. Østre Landsret fandt derfor ikke, der - som afgjort i Landsskatteretten ved SKM2010.769.LSR - var hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse til arbejde i 1. instans efter, at sagsøger i Landsskatteretten havde fået medhold i en påstand om genoptagelse. Det kunne ikke føre til andet resultat, at der efter administrativ praksis ydes omkostningsgodtgørelse for arbejde i 1. instans, når der opnås medhold i en påstand om hjemvisning. Stadfæstet af Højesteret ved dom i SKM2013.731.HR. Udgift ikke godtgørelsesberettiget	Derfor ikke godtgørelse af udgifter
SKM2006.624.ØLR	Landsretten fandt ikke, at revisor der var ene-anpartshaver i revisionsselskab ved at lade revisionsselskabet stå som rådgiver og udsende regninger til sig selv i forbindelse med dennes personlige skattesag, at have opfyldt udtrykket sagkyndig bistand, idet det efter naturlig sproglig forståelse indebærer, at arbejdet reelt skal være udført af en anden end den skattepligtige selv. Dommen blev indbragt for Højesteret og stadfæstet ved dom i SKM2007.709.HR. Ikke sagkyndig bistand.	Derfor ikke godtgørelse af udgifter
SKM2006.191.ØLR	Landsretten fandt, at den sagkyndige hovedaktionær var ansat i det sagsøgende revisionsfirma på tidspunktet for bistandens udførelse. Retten lagde vægt på, at hovedaktionæren tidligere havde modtaget løn fra revisionsfirmaet og på bistandstidspunktet modtog fri bil og telefon, hvorfor det sagsøgende selskab ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til den sagkyndig bistand. Ikke sagkyndig bistand.	Derfor ikke godtgørelse af udgifter
Byretsdomme
SKM2014.774.BR	Byretten fandt, at der med bestemmelserne i SFL § 52, stk. 3, og i Landsskatterettens dagældende forretningsorden § 19, stk. 6, var overladt skattemyndighederne en skønsmæssig beføjelse til at vurdere, om der bør ydes fuld omkostningsgodtgørelse til udgifterne forbundet med afholdelse af syn og skøn. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, og Skatteministeriet  blev derfor frifundet.	Afslag på meddelelse om tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse
SKM2014.89.BR	Byretten fandt, at det i den godtgørelsesberettigedes salæraftale med den sagkyndige vedr. bistand var et vilkår, at den sagkyndiges salær skulle beregnes ud fra et "no cure - no pay" princip, således at den sagkyndige oppebar en procentdel af et opnået provenu af klagesagen. Den sagkyndige havde et samarbejde med et advokatfirma, der overtog klagesagerne, når de blev indbragt for næste instans. Byretten fandt det tvivlsomt, om advokatfirmaet under nogen omstændigheder kunne rette et honorarkrav mod den godtgørelsesberettigede. Udgifterne til advokatens sagkyndige bistand var derfor ikke godtgørelsesberettigede. (Stadfæstet af Vestre Landsret i SKM2014.399.VLR).	Ikke godtgørelse af udgifter
Landsskatteretskendelser
xSKM2015.794.LSRx	xLandsskatteretten fandt, at bistand fra en advokat i forbindelse med forelæggelse af en sag for EU-kommissionen ikke berettigede til omkostningsgodtgørelse, idet der ikke er hjemmel hertil i skatteforvaltningsloven. Forholdet ansås heller ikke for omfattet af SKATs tidligere nu ophævede praksis om omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager.x	xIkke godtgørelsesberettiget bistandx
SKM2014.786.LSR	En ansøgning om omkostningsgodtgørelse blev anset for afslået med rette, da klageren ikke på tidspunktet for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse havde betalt eller skulle betale sagsomkostningerne til skatteministeriet. Klageren havde således anket landsrettens dom til Højesteret, inden udløbet af fristen i dagældende  RPL § 480, stk. 1, 2. pkt.	Ikke godtgørelsesberettigede udgifter
SKM2014.384.LSR	Landsskatteretten anså ikke den ydede bistand for omfattet af begrebet "sagkyndig bistand" i SFL § 54, stk. 1, nr. 1. Retten havde herved henset til, at bistandsyderen ikke i kraft af sin uddannelse som slagter eller sin erhvervserfaring, uanset det oplyste om varigheden og indholdet af arbejdet som motorcykelforhandler, eller i øvrigt på anden måde har opnået en sådan sagkundskab og kompetence i førelse af klagesager om skatte- eller afgiftsforhold - i det konkrete tilfælde en klagesag om registreringsafgift - at dette kan ligestilles med de i dagældende BKG nr. 958 af 10. oktober 2005, § 1, nævnte personer.	Ikke godtgørelsesberettiget bistand
SKM2013.770.LSR	Skatteankenævnet havde ikke meddelt tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til udgifter, der ville blive afholdt til syn og skøn. Idet Landsskatteretten vurderede, at afholdelse af syn og skøn ville kunne tilføre oplysninger, som ikke hensigtsmæssigt kunne indhentes på andre måder, ændrede Retten skatteankenævnets afgørelse og meddelte tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til udgifter, der ville blive afholdt til syn og skøn.	Meddelelse af fuld godtgørelse vedrørende syn og skøn
SKM2013.500.LSR	Landsskatteretten fandt, at klageren, der ikke havde pligt til at indsende kapitalforklaringer/privatforbrugsopgørelser sammen med selvangivelserne for de pågældende indkomstår, var berettiget til omkostningsgodtgørelse vedrørende et revisionsfirmas udarbejdelse af privatforbrugsopgørelser i forbindelse med en klagesag.	Godtgørelsesberettigede udgifter
SKM2013.459.LSR	Landsskatteretten fandt, at udgifter til kontrol af bogføring, udarbejdelse af specifikationer af konstaterede fejl i momsangivelser samt udarbejdelse af nye saldobalancer, regnskaber, virksomhedsskemaer og selvangivelser, som var udført i forbindelse med klagesagen for Landsskatteretten, ikke var godtgørelsesberettigede. Bistanden skulle have været udført i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedens årsregnskaber.	Ikke godtgørelsesberettigede udgifter
SKM2011.730.LSR	Omkostningsgodtgørelse for udgifter til indhentelse af bindende svar blev nægtet, idet udgifterne ikke kunne anses for omfattet af SFL § 54, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten udtalte, at indhentelsen af et bindende svar efter naturlig begrebsmæssig forståelse ikke kunne anses for at udgøre indhentelse af sagkyndig erklæring. Der var tale om en myndighedsafgørelse. Udgift ikke godtgørelsesberettiget	Ikke godtgørelse af det ansøgte
SKM2011.574.LSR	Landsskatteretten anså gennemgang af bilagsmateriale samt sortering heraf, udarbejdelse af kreditorlister, skemaer til sammenligning af kreditorer mv. og sammentælling, afstemning og kontrol af kreditorer for at vedrøre udarbejdelsen af virksomhedens årsregnskab. Udgifterne til dette arbejde kunne derfor ikke anses for godtgørelsesberettigede, uanset at den sagkyndige bistand var motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Udgift ikke godtgørelsesberettiget	Ikke godtgørelse af det ansøgte
SKM2011.375.LSR	Det forhold, at Landsskatteretten har pålagt SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse, kan ikke anses for en hjemvisning. SKATs efterfølgende nedsættelse af klagerens skatteansættelse anses således som en ny, selvstændig sag, hvortil der ikke ydes omkostningsgodtgørelse efter SFL § 55. Udgift ikke godtgørelsesberettiget	Ikke godtgørelse af det ansøgte
SKM2010.769.LSR	Det forhold, at Landsskatteretten pålægger vurderingsmyndigheden at genoptage sin afgørelse i henhold til SFL § 33, stk. 2, kan ikke anses for hjemvisning. Udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med efterfølgende behandling af sagen i 1. instans kan ikke anses for udgifter omfattet af SFL § 55 og er således ikke godtgørelsesberettigede. Afgørelsen blev indbragt for Østre Landsret og stadfæstet ved dom SKM2011.827.ØLR. Udgift ikke godtgørelsesberettiget	Ikke godtgørelse af det ansøgte
SKM2009.462.LSR	Landsskatteretten finder ikke, at SKAT har hjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse med moms, når ansøgeren fastholder, at der ikke ansøges om udbetaling af momsbeløbet. Omkostningsgodtgørelsesordningen er en ordning, hvor godtgørelse ydes efter ansøgning, se SFL §§ 57 og 58 forudsætningsvis. Konsekvensen heraf er, at ansøger ikke er forpligtet til at modtage et større beløb end det beløb, der ansøges om. Kun forpligtet til at modtage det ansøgte	Godtgørelse af det ansøgte
SKM2009.87.LSR	Landsskatteretten fandt ikke, at udgifter til landinspektør er godtgørelsesberettiget, da udgifterne til den sagkyndige ikke er ydet i forbindelse med en klage til skatteankenævnet. Udgift ikke godtgørelsesberettiget	Ikke godtgørelse af udgifter
SKM2008.986.LSR	Udarbejdelse af årsregnskaber eller skatteregnskaber og selvangivelser kan ikke anses for godtgørelsesberettiget, uanset at opgørelsen af den skattepligtige indkomst er motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Udgift ikke godtgørelsesberettiget	Ikke godtgørelse af udgifter
SKM2008.669.LSR	Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig udtalelse om, hvorvidt en afgørelse fra SKAT burde påklages til Landsskatteretten. Ikke godtgørelsesberettiget udgift	Ikke godtgørelse af udgifter
SKM2008.253.LSR	Da skatteankenævnet alene havde taget stilling til, at kommunen skulle genoptage skatteansættelsen, fandt Landskatteretten, at der ikke kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand som klageren havde afholdt i forbindelse med kommunens genoptagelse af ansættelserne. Klagerens udgifter til rådgiver er således at betragte, som om kommunen havde imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse. Udgift ikke godtgørelsesberettiget	Ikke godtgørelse af udgifter
SKM2006.183.LSR	Landsskatteretten fandt ikke, at korrespondancen i sagen m.m., dokumenterede, at repræsentanten i en skattesag var i besiddelse af personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandling af skatte-, told- og afgiftssag, der gør, at denne kunne ligestilles med personkreds i bekendtgørelsens § 1, stk.1, 1.pkt. Ikke sagkyndig bistand	Ikke godtgørelse af udgifter
Skatteankestyrelsen
SKM2014.826.SANST	Udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af  privatforbrugsopgørelse/kapitalforklaring var med rette ikke anset for godtgørelsesberettigede udgifter, da ansøgeren var blevet pålagt en pligt efter SKL § 6 B, stk. 1, til at indsende privatforbrugsopgørelse/kapitalforklaring under sagens behandling i 1. instans.	Ikke godtgørelsesberettigede udgifter
SKM2014.476.SANST	Hvorvidt udgifter anses for godtgørelsesberettigede afhænger af karakteren af den ydede bistand og rimeligheden af det opkrævede honorar. Skatteankestyrelsen fandt, at der var adgang til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand for bistand ydet i en periode, hvor klagesagen var berostillet. Det afgørende for vurderingen af, om givne omkostninger til bistand var godtgørelsesberettigede, var alene karakteren af den givne bistand og rimeligheden af det herfor udfakturerede honorar. Der var ikke for Skatteankestyrelsen fremført oplysninger, der gav grundlag for at bestride, at det udfakturerede honorar var omfattet af SFL § 54. Godtgørelse af udgift.	Godtgørelse af udgifter
Folketingets Ombudsmand
FOB nr. 2013.0016	En skatterådgiver søgte SKAT om omkostningsgodtgørelse for udgifter til skatterådgiverens bistand til en skatteyder i forbindelse med en landsskatteretssag. SKAT godkendte imidlertid kun en del af udgifterne som godtgørelsesberettigede, da en del af det arbejde, der søgtes omkostningsgodtgørelse for, burde have været udført i forbindelse med udarbejdelse af skatteyderens selvangivelse. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse, at han er enig i Landsskatterettens afgørelse om ikke at yde omkostningsgodtgørelse vedr. de omkostninger, som vedrørte udarbejdelse af lagerlister/lagerspecifikationer, herunder opgørelse af driftsmiddelsaldo og afskrivningsgrundlag.x Ikke godtgørelsesberettiget udgift	Ikke godtgørelse af udgifter