åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.8.1.1.6.4.2 Konkurs- og dødsboer" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver, at et tab er konstateret, når der ved afslutningen af konkurs- og dødsboer ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit D.A.8.1.1.6.5 om forventede tab.

Regel

Et tab anses for konstateret, når det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav.

Det er en forudsætning for at foretage fradrag i momsgrundlaget, at det af det foreliggende regnskabsmateriale mv. fremgår, hvorledes de udestående fordringer er behandlet, og at regnskabet i øvrigt føres på en måde, så det sikres, at de fradragne beløb momsberigtiges i det omfang, de senere måtte indgå.

Se AFG1980, 738DEP.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

AFG1980, 738DEP

Registrerede virksomheder kan foretage fradrag i momsregnskabet for moms af tab på debitorer når det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer) dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav.

Det er i alle tilfælde en forudsætning for at foretage fradrag, at det fremgår af det foreliggende regnskabsmateriale mv., hvorledes de udestående fordringer er behandlet, og at regnskabet i øvrigt føres på en sådan måde, at det sikres, at de fradragne beløb momsberigtiges i det omfang, de senere måtte indgå.