Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Told- og skatteforvaltningens  administration af artikel 244
  • Sikkerhedsstillelsesformer
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Det gælder dog ikke afgørelser efter toldlovgivningen. Se artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks. Se SFL § 51, stk. 1.

Efter artikel 244 kan toldmyndighederne udsætte gennemførelsen af en påklaget afgørelse helt eller delvist, hvis de har en begrundet formodning om, at den påklagede afgørelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne, eller hvis der må frygtes uoprettelig skade for den pågældende. Udsættelsen kan være betinget af sikkerhedsstillelse. Krav om sikkerhedsstillelse kan dog undlades, hvis et sådant krav på grund af debitors situation vil kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social karakter for debitor.

Told- og skatteforvaltningens administration af artikel 244

Told- og skatteforvaltningens administration af EF-toldkodeksen artikel 244 følger retningslinjerne, som er udstukket af EU-domstolen i Giloy-sagen.

Hovedreglen er, at told- og skatteforvaltningen kun undtagelsesvis afslår at imødekomme en ansøgning om henstand under en klagesag. På baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag tages der stilling til spørgsmålet om sikkerhedsstillelse. Udgangspunktet er, at der altid stilles krav om sikkerhedsstillelse fra en juridisk person. Sikkerhedsstillelsen vil dog efter omstændighederne kunne  begrænses til virksomhedens egenkapital på henstandstidspunktet.

Se SKM2012.269.LSR, hvor Landsskatteretten opretholdt skattecentrets krav om sikkerhedsstillelse hos et selskab.

Bevillingen af henstand er betinget af, at henstandsbeløbet forrentes i henstandsperioden. Henstanden omfatter også rentebeløbet.

Henstand kan ikke gives for en periode ud over fire år ad gangen, men kan efter fornyet ansøgning forlænges. Se SFL § 51, stk. 3.

Sikkerhedsstillelsesformer

Der kan stilles sikkerhed

a)      som kontant depositum
b)      ved kaution.

Se forordningens artikel 193.

Den person, der skal stille sikkerheden, kan frit vælge mellem de forskellige former. Toldmyndighederne kan dog afvise den foreslåede sikkerhedsstillelse, hvis den er uforenlig med den pågældende toldprocedures korrekte afvikling. Toldmyndighederne kan kræve,  at den valgte form for sikkerhedsstillelse fastholdes i en bestemt periode. Se artikel 196.

Ad a) Kontant depositum

Det kontante depositum skal stilles i valutaen i den medlemsstat, i hvilken sikkerhedsstillelsen kræves.

Med et kontant depositum sidestilles:

  • Overgivelse af en check, hvis betaling er garanteret af den institution, hvorpå checken er trukket, på en måde, der under alle omstændigheder kan anerkendes af toldmyndighederne
  • Overgivelse af ethvert andet værdipapir, der har frigørende virkning, og som anerkendes af de nævnte myndigheder.

Se forordningens artikel 194.

Det kontante depositum eller hermed sidestillede deposita skal stilles i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret. Se forordningens artikel 194.

Som danske former for sikkerhed kan nævnes

  • børsnoterede obligationer
  • bankgaranti
  • kontante indskud eller
  • anden betryggende sikkerhed efter  told- og skatteforvaltningens bestemmelser.

Se bekendtgørelse om toldbehandling § 58 og bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter mv. § 5.

Ad b) Kaution

Når det drejer sig om kaution, skal kautionisten skriftligt forpligte sig til solidarisk med debitor at betale sikkerhedsstillelsesbeløbet ved forfald. Se forordningens artikel 195. Det er praksis, at der her er tale om en selvskyldnerkaution.

Kautionisten skal være en anden person, der er etableret i Fællesskabet og godkendt af toldmyndighederne i en medlemsstat. Toldmyndighederne kan afslå at godkende den foreslåede kautionist, når de finder, at denne ikke fuldt ud vil kunne sikre rettidig betaling af toldskylden. Se forordningens artikel 195.

I relation til kravet "etableret i Fællesskabet" fremgår det af toldkodeksens artikel 4, stk. 2, at en fysisk person anses som etableret i Fællesskabet, hvis pågældende har sit sædvanlige opholdssted dér. En juridisk person anses som etableret i Fællesskabet , hvis pågældende har sit hjemsted, sit hovedsæde eller et fast driftssted dér.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddeleler med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

Domstolens dom af 17. juli 1997 - Bernd Giloy mod Hauptzollamt Frankfurt am Main- Ost - Sag C-130/95

Domstolen fastslog, at toldmyndighederne kan udsætte gennemførelsen af en påklaget afgørelse helt eller delvis, hvis blot én af de to betingelser i artikel 244, stk. 2, er opfyldt. Det indebærer, at der skal bevilges udsættelse, hvis der frygtes uoprettelig skade for klageren, uden at der samtidig behøver være en begrundet formodning for, at den påklagede toldafgørelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne.

Domstolen fastslog også, at risikoen for, at virksomheden lider uoprettelig skade ved en umiddelbar gennemførelse af afgørelsen ikke i sig selv udelukker krav om sikkerhedsstillelse.

Krav om sikkerhedsstillelse kan dog udelades eller nedsættes til et mindre beløb, hvis debitor ikke råder over tilstrækkelige midler til at stille sikkerhed, da et krav om sikkerhedsstillelse/fuld sikkerhedsstillelse i så fald må antages at medføre alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social karakter.

Om begrebet "uoprettelig  skade" anfører domstolen i præmis 37, 38 og 39, at et økonomisk tab som hovedregel kun kan anses som "alvorlig og uoprettelig", hvis klageren ikke kan opnå fuld erstatning, selv om han får medhold. Opløsning af et selskab eller tvangsrealisering af privatbolig som følge af gennemførelsen af en påklaget afgørelse skal dog også anses for et uopretteligt tab.

Landsskatteretsafgørelser 

 SKM2012.269.LSR

Et selskab havde i forbindelse med en klage over opkrævningen af et toldbeløb på ca. 8,7 mio. kr. fået henstand mod at stille en sikkerhed på 4 mio. kr. Landsskatterettens afgørelse, der delvist ændrede skattecentrets afgørelse, blev sammen med tre andre afgørelser indbragt for domstolene af selskabet, der herefter søgte om fornyet henstand. Henstanden med det samlede beløb på ca. 10,4 mio. kr. blev i marts 2010 imødekommet på betingelse af en sikkerhedsstillelse på 5.636.121 kr., der fremkom som den allerede stillede sikkerhed på 4 mio. kr. adderet med yderligere 1.636.121 kr. Sidstnævnte beløb var differencen mellem et beløb på 2.236.121 kr., som selskabet i 2008 overførte til et nærstående selskab, der havde finansieret sikkerhedsstillelsen på 4 mio. kr., og det ordinære afdrag på 600.000 kr., der ifølge afviklingsplanen skulle have været overført. Differencen på 1.636.121 kr. var derfor en ekstraordinær og - i tilfælde af selskabets konkurs - formentlig omstødelig betaling.

Landsskatteretten fandt, at skattecentrets skønsmæssige fastsættelse af sikkerheden lå inden for rammerne af toldkodeksens artikel 191, stk. 2, og tog hensyn til, at sikkerheden efter artikel 244, stk. 3, 2. pkt., ikke måtte påføre selskabet alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.