Indhold
Afsnittet indeholder:
- Hvad er leasing?
- Udlæg ved leasing
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Hvad er leasing?
Leasing er ikke lovreguleret, men hviler på parternes aftale. Der er reelt tale om et lejeforhold.
Udlæg ved leasing
Udlæg hos udlejer
Hvis der foreligger en gyldig leasingkontrakt, kan der foretages udlæg i udlejerens krav på lejeindtægter. Der kan også foretages udlæg i de udlejede løsøregenstande, men dog med respekt af lejerens rettigheder ifølge leasingkontrakten.
Udlæg hos lejeren
Hos lejeren kan der som udgangspunkt ikke foretages udlæg i de lejede løsøregenstande, idet disse tilhører udlejeren.
Maskeret kreditkøb
Fogeden bør dog undersøge indholdet af leasingkontrakten. Hvis det af denne fremgår, at der er tale om, at lejeren senere skal overtage det lejede løsøre, og det kan konstateres, at der er tale om et maskeret kreditkøb i henhold til KAL § 4, nr. 16, kan fogeden dog foretage udlæg uden at respektere leasingkontrakten. Der er i denne situation ikke tale om en egentlig leasingkontrakt, men derimod om et kreditkøb.
Hvis der er tale om et kreditkøb i stedet for en leasingkontrakt, skal fogeden undersøge, om betingelserne for at opretholde et ejendomsforbehold er opfyldt. Se om disse betingelser ovenfor i G.A.3.2.2.1.3.6.3 om henholdsvis forbruger- og erhvervskøb.
Hvis en leasingkontrakt falder ind under bestemmelsen i KAL § 4, nr. 16, er der tale om et køb med ejendomsforbehold. I forbrugerkøb er ejendomsforbeholdet dog kun gyldigt, hvis der er betalt mindst 20 % af kontantprisen. Se KAL § 34, stk. 1, nr. 4. For erhvervskøb er der derimod ikke et sådant udbetalingskrav. Ejendomsforbeholdet skal ikke udtrykkeligt "tages" af "udlejeren", idet dette er taget som følge af henføringen af leasingkontrakten under KAL § 4, nr. 16. Derimod skal kontrakten være indgået, inden løsøret overgives til "lejeren". Se KAL § 34, stk. 1, nr. 1.
Højesteret statuerede i UfR 1986, 1 HD, at en leasingkontrakt i en konkret sag var et erhvervskøb omfattet af den tidligere kreditkøbslovs § 2, stk. 2, der er forgængeren for ovennævnte § 4, nr. 16. Højesteret kom til det modsatte resultat i UfR 1983, 334 HD, hvor det ikke fandtes godtgjort, at en landmand skulle være ejer af det i sagen leasede landbrugsudstyr.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
UfR 1986, 1 HD og UfR 1983, 334 HD |
Et aktieselskab havde indgået aftale med en virksomhed om salg af en maskine. Inden levering ændredes aftalen til et lejeforhold. Det måtte antages at have været meningen, at virksomheden skulle blive ejer af maskinen. Da den nødvendige udbetaling efter den dagældende kreditkøbslovs § 2, stk. 2 ikke var betalt, var kontrakten ikke gyldig i forhold til virksomhedens konkursbo |
Højesteret kom til det modsatte resultat i UfR 1983, 334 HD, hvor det ikke fandtes godtgjort, at en landmand skulle være ejer af det i sagen leasede landbrugsudstyr |