Indhold
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de regler, der gælder for restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM), og som bl.a. regulerer snitfladerne mellem opkrævning og inddrivelse.
Afsnittet indeholder:
- Oversigt over relevante love
- Hvilke krav skal inddrives af RIM?
Oversigt over relevante love
Nedenfor angives relevante regler om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Bemærk:
Oversigten indeholder ikke love om særlige opkrævningsregler. Om opkrævningsregler på skatteområdet, se fx lovbekendtgørelse nr. 569 af 28. maj 2014 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven) med senere ændringer.
Oversigt over relevant lovgivning:
Lovforslags nr.
|
Dato
|
Lov nr.
|
Dato
|
Bemærkninger
|
L 112
|
24.02.2005
|
429
|
06.06.2005
|
Lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (OIL)
|
L113
|
24.02.2005
|
430
|
06.06.2005
|
Lov om ændring af forskellige love og om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse
|
L149
|
06.04.2005
|
431
|
06.06.2005
|
Lov om ændring af forskellige love. Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige mv. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler
|
. |
25.05.2005
|
. |
.
|
Betænkning afgivet af Skatteudvalget vedr. forslag til lov om forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige mv. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler
|
L110
|
24.02.2005
|
907
|
28.08.2006
|
Skatteforvaltningsloven, som ændret ved lov nr. 591 af 18. juni 2012, lov nr. 925 af 18. september 2012, lov nr. 639 af 12. juni 2013, lov nr. 649 af 12. juni 2013, lov nr. 1375 af 16. december 2014, lov nr. 1500 af 23. december 2014 og lov nr. 540 af 29. april 2015.
|
.
|
.
|
409
|
01.05.2007
|
Bekendtgørelse om begrænsning af adgangen til at klage over told- og skatteforvaltningen
|
L20
|
08.10.2008
|
1333
|
19.12.2008
|
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (INDOG), som ændret ved lov nr. 252 af 30. marts 2011, lov nr. 551 af 18. juni 2012, lov nr. 593 af 18. juni 2012, lov nr. 603 af 12. juni 2013, lov nr. 649 af 12. juni 2013 og lov nr. 1499 af 18. december 2013, lov nr. 1374 af 16. december 2014, lov nr. 1500 af 23. december 2014 og lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015.
|
L21
|
08.10.2008
|
1336
|
19.12.2008
|
Lov om ændring af forskellige love m.v. (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) med senere ændringer
|
|
|
572
|
20.06.2001
|
Bekendtgørelse af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. med senere ændringer.
|
|
|
1513 |
13.12 2013 |
Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige |
L95 |
08.12.2010 |
252 |
30.03.2011 |
Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børne- og ungeydelse og lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister
(Effektivisering af inddrivelsen af gæld til det offentlige)
|
.
|
.
|
505
|
25.05.2011
|
Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 4 i lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børne- og ungeydelse og lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.
(ikrafttræden af dækningsrækkefølge f.s.v. angår lønindeholdelse)
|
|
|
937
|
04.07.2013
|
Bekendtgørelse om bl.a. ikrafttræden af §§ 4-7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
|
L42A
|
30.10.2014
|
1500
|
23.12.2014
|
Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love
Indeholder bl.a. følgende ændringer:
- Ændret dækningsrækkefølge ved underholdsbidrag,
- Udvidelse af bilag 1,
- udvidelse af reglerne om særskilt lønindeholdelse med biblioteksgebyrer,
- forældelsesafbrydelse ved modregning
|
Hvilke krav skal inddrives af RIM?
Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger til det, er RIM. Se INDOG § 2, stk. 1. Denne delegationskompetence er udnyttet, fordi RIM er told- og skatteforvaltningen. Se § 2 i inddrivelsesbekendtgørelsen.
RIM kan inddrive samtlige krav med tillæg af renter, gebyrer, afgifter og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige. Se INDOG § 1. Bilag 1 til INDOG er en gruppering af de kravstyper, der skal inddrives af RIM.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at loven også finder anvendelse på fordringer, der er fastsat ved lov eller i henhold til lov, hvilket han har gjort i inddrivelsesbekendtgørelsens § 1.
Begrebet det offentlige
Begrebet det offentlige skal forstås bredt. Det betyder, at også fordringer fra bl.a.
- statsvirksomheder
- nettostyrede virksomheder
- indtægtsdækkede virksomheder
- selvejende institutioner
- institutioner med mindre supplerende virksomhed og
- særlige fonde er omfattet af lovens anvendelsesområde. INDOG dækker derfor både offentlige og civile fordringer.
Krav, der opkræves og inddrives af det offentlige på andres vegne
INDOG gælder også fordringer, der opkræves og inddrives på vegne af andre, herunder
- underholdsbidrag for private og udenlandske kreditorer
- krav om tilbagebetaling fra A-kasser
- fordringer på kontrolafgift fra trafikselskaber
- fordringer på gebyrer fra private klagenævn
- krav fra Landsbyggefonden, Byggeskadefonden og Grundejernes Investeringsfond
- pligtige indbetalinger og bidrag efter lov om almene boliger
- lov om friplejeboliger
- krav fra Byggeskadefonden om byfornyelse
- ekstraordinære bidrag efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
- krav fra Grundejernes Investeringsfond på pligtige indbetalinger fra lov om midlertidig regulering af boligforholdene
- krav fra administrator på indbetaling fra ejer efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme
- krav på licens og kontrolafgift fra DR
- krav fra godkendte undervisningsinstitutioner
- krav fra bilsyn.
Se Inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Udenlandske fordringer, der inddrives i Danmark og danske fordringer, der inddrives i udlandet
Udenlandske fordringer, der inddrives i Danmark, og danske fordringer, der inddrives i udlandet, er også omfattet af loven. Dog sådan at inddrivelsesdirektivet og den nordiske bistandsaftale samt dobbeltbeskatningsaftalerne fortsat gælder. Se INDOG § 1, stk. 2.
Loven gælder også for opkrævning og inddrivelse af
- udenlandske
- færøske eller grønlandske
skattekrav i skattesager, som ikke er straffesager
- andre krav fra det offentlige, som efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat, på Færøerne eller i Grønland opkræves eller inddrives her i landet i overensstemmelse med
- Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
- en anden international overenskomst, konvention eller
- en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager.
Se INDOG § 1, stk. 2.
Se også
Se også afsnit G.A.3.6, International inddrivelse for en uddybning af disse regler.