Indhold

Dette afsnit handler om bevisproblemerne i en straffesag og sikring af, at der er tilstrækkeligt bevis for den strafbare handling.

Afsnittet indeholder:

  • Bevistema
  • Bevisbyrde
  • Bevismidler og bevisvurdering
  • Ulovligt tilvejebragte beviser
  • Sagstilskæring
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser og SKAT-meddelelser mv.

Bevistema

Bevistemaet er alle de gerningsmomenter, som optræder i den straffebestemmelse, der påstås overtrådt:

  • Det objektive gerningsindhold skal være realiseret,
    fx at der foreligger urigtige eller vildledende oplysninger, som har ført til en forkert skatteansættelse, og dette har resulteret i skatteunddragelse.
  • Der foreligger den nødvendige tilregnelse,
    fx at gerningsmanden har haft forsæt til den forkerte skatteansættelse.
  • Der foreligger ikke straffrihedsgrunde,
    fx at sagen ikke er forældet.

Bevistemaet skal fremgå klart af anklageskriftet. Se RPL § 834, stk. 2.

Tilsvarende gælder for en sigtelse i administrative straffesager.

Bevisbyrde

Den absolutte hovedregel er, at anklagemyndigheden - eller i administrative straffesager, SKATs straffesagsenheder - har bevisbyrden for alle elementerne i bevistemaet. Beviset skal have en sådan styrke, at der ikke er rimelig tvivl om tiltaltes skyld, og bevisvurderingen skal foregå på et objektivt grundlag. Det er således ikke nok til domfældelse, at man kan være subjektivt overbevist om tiltaltes skyld, hvis der objektivt er bevistvivl.

Selvom anklageren har bevisbyrden, kan tiltalte komme i en situation, hvor bevisbyrden reelt bliver rykket over på pågældende, hvis vedkommende vil sandsynliggøre en anden udlægning af beviserne.

Bemærk

Fordeling af bevisbyrde adskiller sig fra en civil retssag, hvor hovedreglen er, at den, der nedlægger en påstand, har bevisbyrden for, at den er rigtig. Det betyder, at skatteyder typisk har bevisbyrden for, hvorfor han/hun vil have beregningsgrundlaget for skat eller afgifter nedsat.

Se også

Se afsnit A.C.3.4.4 Fremme eller berostillelse af klagesag i forholdtil straffesagen om retningslinjer for om en klagesag over ansættelsen eller straffesagen skal komme først.

Bevismidler og bevisvurdering

Beviserne i en skatte- og afgiftsstraffesag kan opdeles i tre hovedgrupper:

  1. Afhøring af tiltalte og vidner
  2. Dokumenter
  3. Beregninger

Ad A.

Ved afhøring af tiltalte og vidner er der to væsentlige forhold, der indgår i vurderingen. Dels er det vigtigt at få belyst den pågældendes viden om det relevante faktum så grundigt og detaljeret som muligt, dels er det vigtigt at foretage en troværdighedsprøve. Domstolenes kerneområde er netop vurderingen af en forklarings troværdighed og dermed forklaringens bevisværdi.

Da enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte til gode, er tiltaltes egen forklaring et meget væsentligt bevis i straffesager. I tilståelsessager er det et krav, at tiltaltes egen forklaring fuldt ud understøttes af de andre beviser i sagen. Da en administrativ straffesag skal være en tilståelsessag, er der således et krav om overensstemmelse mellem sigtedes forklaring og de oplysninger, der foreligger i sagen.

Ad B.

Dokumenter i form af registreringsudskrifter, angivelser, fakturaer, kontoudtog fra banker, årsregnskaber mv. udgør centrale bevismidler. Hvis dokumenterne tilhører sigtede er der tale om direkte bevismidler. Hvis dokumenterne stammer fra tredjemand, hvor bagvedliggende fakturaer i samhandel med sigtede eller dokumentation for betalinger ikke er tilvejebragt, er der tale om sekundære bevismidler.

Eksempel

Hvis SKATs opgørelse af udeholdt omsætning helt eller delvis bygger på indberetninger og udskrifter fra andre virksomheders egen oversigt over samhandel med sigtede, kundekonti, indberetninger fra udenlandske skattemyndigheder og lign., hvor de bagvedliggende fakturaer og dokumentation for betaling ikke er tilvejebragt, vil dette typisk ikke udgøre tilstrækkeligt bevis. Spørgsmål om tilskæring af sagen vil være relevant, hvis der ikke kan tilvejebringes yderligere dokumentation.

Ad C.

Beregninger kan systematisk opdeles i to former. Den ene er beregninger, der fungerer som støttebilag til en underliggende dokumentation af de enkelte poster, sammentællinger mv., som har samme bevisværdi, som det underliggende materiale.

Det andet er beregninger, hvori der indgår skønnede poster i opgørelsen i form af fx forbrugsberegninger eller skønnet omsætning. I sager, hvor der indgår skønnede poster er det relevant at overveje, om sagen skal skæres til. Der skal foretages en konkret vurdering af, om skønnet er tilstrækkeligt underbygget og sandsynliggjort til, at der kan ske domfældelse.

Ulovligt tilvejebragte beviser

Hvis kontrolbeføjelserne eller oplysningsmidlerne er anvendt som efterforskningsskridt i en straffesag, og resultaterne bliver anvendt som beviser i straffesagen, vil den sigtedes forsvarer sandsynligvis gøre gældende, at der er tale om ulovligt tilvejebragte beviser.

Danske domstole følger princippet om fri bevisvurdering. Det betyder, at også ulovligt tilvejebragte beviser kan tillades anvendt i en straffesag. Imidlertid er der en tendens til, at retspraksis under indflydelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet mere restriktiv.

Det kan derfor ikke udelukkes, at retten vil afvise beviset, når

  • reglernes tilsidesættelse har forringet bevisets pålidelighed i et ikke ubetydeligt omfang, eller
  • der er tale om forsætlig omgåelse af reglerne for at fremskaffe et bevis, der ikke kunne være fremskaffet på lovlig vis, eller
  • den ulovlige tilvejebringelse har krænket en væsentlig beskyttet interesse, fx forbud mod selvinkriminering.

Retten vil ikke afvise beviset, hvis

  • fejlen alene er af formel karakter og ikke har forringet bevisets pålidelighed, og
  • beviset kunne være tilvejebragt på en lovlig måde og
  • beviset er afgørende for sagens udfald og
  • der er tale om grov kriminalitet

Se også

Se U.2001.B.337: Mangler ved bevisets tilvejebringelse af dommer Peter Rørdam.

 

Sagstilskæring

Anklagemyndigheden skal sørge for, at skyldige bliver dømt, men også at uskyldige går fri. Det betyder ideelt set, at der ikke skal rejses tiltale i det omfang, der er rimelig tvivl om tiltaltes skyld. Se RPL § 96, stk. 2.

Dette, sammenholdt med den forskellige bevisvurdering i en civil sag og i en straffesag, er baggrunden for, at det altid vil være relevant at overveje, om straffesagen skal skæres til, så kun de forhold, der må anses for bevist indgår i sagen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

 SKM2003.165.HR

Under efterforskningen af en straffesag, i hvilken der blev rejst tiltale mod 8 personer for bedrageri med hensyn til moms for ca. 100 mio. kr. mv., havde ToldSkat ydet politiet bistand med udfærdigelse af revisionsrapporter. Under et retsmøde havde anklagemyndigheden anmodet om tilladelse til at foretage vidneafhøring af en specialkonsulent fra ToldSkat og en statsautoriseret revisor og til at dokumentere dels udvalgte dele af ToldSkats revisionsrapporter dels en erklæring fra det pågældende revisionsfirma. Byretten meddelte de ønskede tilladelser, hvilken afgørelse blev stadfæstet af landsretten. De tiltaltes forsvarer kærede til Højesteret, for hvem anklagemyndigheden udvidede påstanden til at gælde revisionsrapporterne mv. i deres helhed. Højesteret udtalte, at ToldSkats revisionsrapporter og revisorerklæringer efter fast praksis helt eller delvis kan oplæses i retten som et led i bevisførelsen, og at en sådan anvendelse af erklæringer som bevismidler som udgangspunkt er omfattet af retsplejelovens § 877, stk. 2, nr. 5, jf. § 928, stk. 3, og at forsvareren havde adgang til under domsforhandlingen at afhøre de pågældende vidner, ligesom forsvareren havde fået stillet midler til rådighed til sagkyndig bistand for de tiltalte. Højesteret tog herefter anklagemyndighedens påstand til følge.

Landsretsdomme
SKM2010.337.VLR

Appellantens - en skrothandlers - skattepligtige indkomst og momstilsvar var blevet forhøjet skønsmæssigt ud fra dokumenterede oplysninger om udeholdte indtægter. Appellanten anmodede om ordinær genoptagelse med henblik på nedsættelse at ansættelsen med hævdede udgifter til indkøb af skrot. Appellanten fremlagde som nye oplysninger nogle skønsmæssige formue- og indkomstopgørelser foretaget at hans revisor. Derudover havde et vidne for byretten forklaret at have modtaget kr. 1.000,- fra appellanten. Appellanten var i samme sag straffet for skatte- og momsunddragelse, dog således at skattebeløbet i straffesagen var nedsat med skønnede udgifter til indkøb af skrot, idet retten ikke havde kunnet afvise, at appellanten i et vist yderligere omfang havde haft udgifter til indkøb af skrot.

 Afslag på genoptagelse af skatte- og momsansættelse, idet landsretten ikke mente, der forelå nye oplysninger, der kunne give anledning til at ændre skatteansættelsen.

 SKM2007.205.ØLR

SKAT konstaterede i forbindelse med revision i virksomheden, at der var foretaget køb af øl på diverse fakturaer, som ikke var registreret i virksomheden som varekøb. Ansættelsesændringen blev yderligere dokumenteret af politirapporter efter afhøring af chauffører, medhjælpere og depotindehavere, der havde leveret øl til virksomheden.

Under sagens behandling i landsretten blev politirapporterne dokumenteret uden protest fra sagsøger.

SKM2004.232.ØLR

Under politiets efterforskning mod sagsøger var der foretaget ransagninger og afhøringer, som efter påtaleopgivelse blev anvendt som bevismateriale til støtte for myndighedernes skatteansættelse.

Skatteministeriet får medhold i, at materiale, der er fremkommet i en politimæssig efterforskning, kan anvendes som beviser til støtte for skatteansættelsen.

Byretsdomme
SKM2011.332.BR Retten finder det ikke godtgjort af sagsøger, at der på tidspunktet for genoptagelsesbegæringen var fremkommet nye faktiske eller retlige oplysninger, der kunne begrunde genoptagelse. Retten finder endvidere efter en samlet vurdering af sagen, at det ikke af sagsøger er sandsynliggjort, at den materielle skatteansættelse er urigtig. Ekstraordinær genoptagelse afvist. Der var sket påtaleopgivelse i den strafferetlige efterforskning.

SKM2011.28.BR

Parternes påstande og prodecuren om anvendelse af politirapporter i en civil ansættelsessag er refereret i dommen. Det fremgår af retsplejelovens § 341 at bevisførelse, som skønnes uden betydning for sagen ikke kan finde sted. retten finder det ikke godtgjort, at de pågældende bilag (politirapportter) ikke har betydning for sagen, hvorfor sagsøgers begæring ikke tages til følge.

Skatteministeriet får medhold i, at oplysningerne i politirapporterne er relevante bevismidler og derfor kan anvendes i sagen.