Indhold

Dette afsnit handler om, hvad en sigtelse er og hvornår der skal sigtes.

Afsnittet indeholder

  • Indledning
  • Regel
  • Hvad er en sigtelse
  • Hvad betyder en sigtelse i en administrativ straffesag
  • Hvornår skal der sigtes
  • Hvordan fremsættes en sigtelse
  • Menneskerettighedskonventionen.

Indledning

SKATs kompetence til at afgøre en skatte- og/eller afgiftsstraffesag administrativt fremgår fx af SKL § 20, jf. § 19 og OPKL § 18. Bestemmelserne henviser til RPL § 752, stk. 1, om sigtelse, og til at et bødeforelæg skal opfylde retsplejelovens regler om udformning af et anklageskrift.

Disse bestemmelser tager sigte på at beskytte sigtede i straffesager. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder også en bestemmelse om beskyttelse af sigtede.

Se også

Se afsnit A.C.3.1.1 Kompetence til at afslutte en straffesag.

Regel

Inden en sigtet bliver afhørt, skal pågældende have at vide, hvad denne er sigtet for, og at man som sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig. Se RPL § 752, stk. 1, 1. pkt.

Det skal fremgå af rapporten, at disse regler er meddelt til den sigtede. Se RPL § 752, stk. 1, 2. pkt.

Bemærk

I smuglerisager skal RPL § 752, stk. 1, kun iagttages i relation til udspørgen om smuglerier om tidligere indrejse. Se TDL § 23.

Hvad er en sigtelse

En sigtelse er en erklæring til den mistænkte om, at denne mistænkes for at have begået en strafbar overtrædelse. Det skal fremgå, hvilken bestemmelse, der anses for overtrådt, samt på hvilken måde.

Hvad betyder en sigtelse i en administrativ straffesag

En sigtet i en administrativ straffesag har ikke pligt til at udtale sig. Se  RPL § 752, stk. 1.

Endvidere har en sigtet ret til at få beskikket en forsvarer. Se forsvarerbistandslovens § 2.

Hvornår skal der sigtes

Der er ikke i dansk ret almindelige regler om, hvornår en person skal anses for sigtet. Dette må vurderes helt konkret med udgangspunkt i de foreliggende beviser i den enkelte sag.

Sigtelse er et led i strafforfølgning. Der skal foreligge en særlig grund i form af omstændigheder, dokumenter, udsagn mv., der på et objektivt grundlag og med rimelighed taler for muligheden af, at den pågældende er skyldig i en strafbar overtrædelse.

Retsplejeloven anvender forskellige grader af mistankens styrke. Mindstekravet er en "rimelig formodning" om, at den pågældende har begået et strafbart forhold, og her skal det stå klart, hvilket strafbart forhold, der er tale om. I den stigende skala er næste niveau en "rimelig grund" til mistanke. Herefter kommer "begrundet" mistanke og som sidste niveau "særlig bestyrket mistanke."

Der skal i det mindste foreligge en rimelig formodning om, at den pågældende har begået den overtrædelse, som pågældende bliver sigtet for.

En sigtelse kan alene foretages af en medarbejder i en af SKATs straffesagsenheder, efter at en sag er oversendt til en af straffesagsenhederne, og efter at en medarbejder i straffesagsenheden har vurderet, at det fornødne mistankeniveau er til stede. Hjemlen hertil er fx SKL § 20, jf. § 19.

Bemærk

Hvis det fornødne mistankeniveau er til stede i kontrolfasen, gælder bestemmelserne i RSL §§ 9 og 10, herunder reglen i RSL § 10 om forbud mod selvinkriminering.

Retssikkerhedsloven indeholder et klart forbud mod selvinkriminering, som dækker både fysiske og juridiske personer. En person, der er under konkret mistanke om et strafbart forhold, har således ikke pligt til at meddele oplysninger om sine forhold til myndighederne, med mindre det kan udelukkes, at oplysningerne har betydning for bedømmelsen af den formodede overtrædelse.

Dette er en personlig beskyttelse. Den pågældende skal ikke sigtes, men skal oplyses om, at pågældende ikke har pligt til at udtale sig, med mindre det kan udelukkes, at de oplysninger pågældende fremkommer med, kan anvendes i en straffesag. Se RSL § 10.

Den mistænkte kan dog give samtykke til at afgive oplysninger. Dette samtykke skal være skriftligt.

Tredjemand har pligt til at meddele oplysninger, selv om den oplysningerne vedrører, er mistænkt for strafbart forhold. Dette gælder kun, når oplysningerne indhentes til brug for en ansættelse af told, skatter og/eller afgifter. Det er uden betydning, at oplysningen tillige kan udgøre et bevis i en eventuel efterfølgende straffesag. Se RSL § 10, stk. 2.

Se også

Se afsnit A.C.1.6 om retten til ikke at inkriminere sig selv i retssikkerhedsloven.

Hvordan fremsættes en sigtelse

Når SKATs straffesagsenheder retter henvendelse til en skatteyder om et forhold, som der findes grundlag for at sigte vedkommende for, skal det fremgå direkte i brevet, hvad den pågældende skatteyder sigtes for.

Grundlaget for sigtelsen skal være beskrevet så præcist, som det er muligt på det pågældende tidspunkt. Det skal fremgå

  • hvilken overtrædelse (med angivelse af lov og paragrafnummer), der er tale om
  • hvilken periode eller hvilket tidspunkt,
  • hvilken beløbsdifference, hvilket unddraget beløb, og hvordan dette fremkommer, samt
  • en beskrivelse af den konkrete overtrædelse, der dækker gerningsindholdet i straffebestemmelsen.

Det skal også fremgå, at den pågældende skatteyder som sigtet ikke har pligt til at udtale sig.

Menneskerettighedskonventionen

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder ikke udtrykkeligt et selvinkrimineringsforbud, men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at et forbud mod selvinkriminering kan udledes af konventionen artikel 6, der handler om retten til en retfærdig rettergang ("fair trial").