åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "H.A.3.1 Grundværdibegrebet" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om grundværdibegrebet.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om grundværdien
  • Værdien i handel og vandel
  • Værdien i ubebygget stand
  • Grundforbedringer
  • Beskaffenhed
  • Beliggenhed
  • Økonomisk god anvendelse
  • Rettigheder og byrder
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser og SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om grundværdien

Grundværdien er udgangspunktet for beregningen af ejendomsskatten. Den lov, der omtales som Ejendomsskatteloven, hedder mere korrekt "Lov om kommunal ejendomsskat". Den hører under Indenrigsministeriets lovområde og administreres af kommunerne. Det betyder, at SKAT foretager vurderingerne med hjemmel i Vurderingsloven, mens kommunerne foretager beregning og opkrævning af ejendomsskat, herunder fastsættelse af grundskatteloftet, efter Lov om kommunal ejendomsskat.

Værdien i handel og vandel

Udgangspunktet for ansættelsen af grundværdien er værdien i handel og vandel. Se VUL § 6. Hvordan grundværdiansættelsen nærmere skal foregå står i VUL, kapitel C, hvor VUL § 13 er hovedreglen. Det er bl.a fastslået i SKM2011.776.VLR., som også fastslår, at det ikke kan kræves, at ansættelsen kun sker efter et af de principper, der er nævnt i afsnit H.A.3.2 om grundværdiberegningen. Sagsøgeren havde heller ikke krav på et nedslag i ansættelserne, uanset om nedslaget ville bringe ansættelserne under grundens handelsværdi. Dommen viser også, at man ikke ukritisk kan bruge resultatet af et foretaget syn og skøn, hvis det ikke specifikt tager sigte på grundens handelsværdi. Dommen er stadfæstet af Højesteret ved SKM2013.862.HR. xSenest er samme synspunkter anvendt i SKM2014.78.BRx.

For landbrugsejendomme og ejendomme, som sidestilles hermed, sker grundværdiansættelsen efter reglerne i VUL § 14, stk. 1 - 5. Det forudsættes, at jorden hører til en middelstor bondegård i middelgod kultur. Se afsnit H.A.3.2.

For skovejendomme ansættes grundværdien efter et formaliseret skøn. Det sker efter en fastsat procent af skovens normalværdi, som Skatterådet har fastsat. Se VUL § 15, og afsnit H.A.3.2.

I VUL § 16 uddybes det, hvordan grundværdien ansættes for ejendomme, der ikke er omfattet af reglerne i VUL §§ 14 og 15.

Fra 1. januar 2011 skal der beregnes moms på salg af byggegrunde når

  • sælger er afgiftspligtig i momslovens forstand eller
  • private sælger mere end 3 byggegrunde (i så fald anses de for at udøve økonomisk virksomhed, og dermed afgiftspligtige).

En solgt grund indgår i det statistiske grundlag for fastsættelse af grundværdiniveauer med den konstaterede salgspris, uanset om der indgår moms i salgssprisen eller ej. Det afgørende er, at der er en køber, der har været villig til at købe grunden til den pågældende pris. Købers overvejelser i købssituationen er uafhængige af, hvorledes købsprisen er sammensat.

Hvis der er givet et generelt nedslag i ejendomsværdien, er der ikke lovregler, der forpligter SKAT til at foretage en opdeling af dette nedslag på grundværdi og bygningsværdi. xSe SKM2013.847.ØLR, hvor Landsretten hjemviste sagenx til fornyet behandling ved vurderingsmyndigheden. Landsretten tog ikke herved stilling til, hvorvidt der i den konkrete sag skulle have været givet nedslag også i grundværdien, men Landsretten fandt, at det burde have været overvejet, og hjemvisningen skyldtes, at disse overvejelser ikke fremgik af sagen. xDommen er anket af Skatteministeriet.x

Værdien i ubebygget stand

Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Se VUL § 13, stk. 1.

Det er altså den ubebyggede grunds værdi, der skal findes ved skønnet over grundværdiansættelsen.

Det forudsættes, at grunden ikke er tilført værdier, som kan henregnes til forskelsværdien. Se afsnit H.A.2.2.2 om forskelsværdien. I forhold til ejendomsværdien er det, der ikke medtages, især værdien af bygningerne, værdien af visse anlægsarbejder som pilotering og pladsbelægning samt værdien af hegn og beplantning. Se afsnit H.A.3.2.2 om beregningsmetoder.

For bebyggede ejendomme er grundværdien en fiktiv værdi, fordi grunden ikke uden videre lader sig sælge i ubebygget stand.

Er grunden ikke bebygget, er grundværdien og ejendomsværdien normalt den samme.

Ved ansættelsen af grundværdien medregnes hele det areal, der hører til den vurderingspligtige ejendom. Se afsnit H.A.1.4. Ved bedømmelsen af arealets størrelse støtter SKAT sig normalt på ejendommens registrering i matriklen. Omfatter ejendommen et umatrikuleret areal, medtages det også ved grundværdiansættelsen.

Reglen i VUL § 16 B

VUL § 16 B er en undtagelse fra hovedreglen i VUL § 13, stk. 1, om at grunden skal vurderes i ubebygget stand. Der er tale om en særregel for grundværdiansættelsen af ejendomme (parcel- og sommerhuse), hvor beboelsesbygningens faktiske placering på grunden eller størrelse set i relation til den tilladte bebyggelsesprocent hindrer en udstykning.

 

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med en grundværdiansættelse, der anveder byggeretsværdiprincippet. Se afsnit H.A.3.2.2.1.

BEMÆRK

Bestemmelsen er kun gældende for ejendomme, hvor bygningen senest den 1. januar 2002 var til hinder for udstykning. Hvis bygningen er opført eller ændret senere, vil bestemmelsen ikke kunne anvendes. 

 

Grundforbedringer

Værdien af grundforbedringer skal medregnes ved grundværdiansættelsen. Se VUL § 13, stk. 1. Hvad der forstås ved grundforbedringer, kan volde vanskeligheder. Det er ikke muligt udtømmende at opremse, hvilke foranstaltninger der omfattes af begrebet. Der skal dog være tale om foranstaltninger af materiel karakter, som har øget grundens almindelige omsætningsværdi. Både forbedringer, der sker for ejerens egen regning, og forbedringer, som bekostes af det offentlige, skal medtages. Se afsnit H.A.3.3 om fradrag i grundværdien for forbedringer.

Beskaffenhed

Grundens værdi skal ansættes ud fra dens beskaffenhed. Ved beskaffenhed tænkes på arealets egnethed til den anvendelse, der er økonomisk hensigtsmæssig og forudsat i planlovgivningen for området. I områder, der er udlagt til bebyggelse, spiller bundforholdene en rolle, især jordens bæreevne.

Har bundforholdene en sådan beskaffenhed, at normal udnyttelse af et areal, efter gældende kommune-/lokalplanlægning, kræver ekstrafundering/pilotering, vil arealets værdi ofte være reduceret i forhold til arealer, hvor det ikke er nødvendigt. Grundværdien ansættes med hensyn hertil.

I områder hvor kældre er almindeligt, skal det tages i betragtning ved grundværdiansættelsen, om etablering af kælder helt eller delvis kan indgå som alternativ til ekstrafundering. I de områder vil den økonomisk gode anvendelse af grunden være at etablere kælder. Grundværdien ansættes derfor ikke lavere end for tilsvarende grunde, hvor der ikke er behov for ekstrafundering. xSe SKM2014.109.LSR.x

Har bundforholdene en sådan beskaffenhed, at normal udnyttelse af grunden ikke kræver ekstrafundering/pilotering, skal grundværdien ikke ansættes lavere, fordi en speciel bebyggelse af grunden kræver ekstrafundering. Det kan fx være støbning af særligt svære fundamenter til tung belastning.

Omfatter grunden skrænter, der er til hinder for en hensigtsmæssig placering af bebyggelsen eller har grunden en uhensigtsmæssig form tages der hensyn til det ved værdiansættelsen.

Se også

Se også afsnit

Beliggenheden

Beliggenheden er den vigtigste enkeltfaktor for prisdannelsen. Opdeling af landet i såkaldte grundværdiområder afspejler dette forhold. Se afsnit H.A.3.2.

Både beliggenheden i videre geografisk sammenhæng og ejendommens specifikke beliggenhed i forhold til trafikårer og anden bebyggelse, skal tages i betragtning ved ansættelse af grundværdien. I områder, der er udlagt til parcelhus-, rækkehus- eller sommerhusbebyggelse, spiller naturgivne attraktioner en ganske særlig rolle.

Økonomisk god anvendelse

Når grundværdien ansættes, skal der forudsættes en økonomisk god anvendelse af grunden. Se VUL § 13, stk. 1 og § 16. Der skal ikke tages hensyn til, om den aktuelle anvendelse af grunden er hensigtsmæssig. Der skal derfor ikke tages hensyn til begrænsninger i grundens udnyttelsesmuligheder, som skyldes placeringen af den eksisterende bebyggelse. Se dog VUL § 16 B.

Selv om ejendommen kan udstykkes, skal der ansættes en værdi af grunden under ét. Ved ansættelsen tages det ikke i betragtning, at ejendomsværdien eventuelt kan falde ved en udstykning. Derimod tages der højde for udstykningsomkostninger ved ansættelsen af grundværdien.

For landbrugsjord ses der bort fra jordens aktuelle driftstilstand, når grundværdien skal ansættes. Derimod tillægges driftstilstanden betydning for ejendomsværdien.

Rettigheder og byrder

Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de rettigheder og byrder af offentligretlig karakter, der er knyttet til grunden. Se VUL § 13, stk. 2. Herunder den fysiske planlægning efter planlovgivningen. Se afsnit H.A.6.1 om ejendommens rettigheder og byrder. Dette princip er knæsat i en afgørelse, hvor nogle ejendomme, der tilhørte Københavns havn A/S var udlagt til blandet erhverv, industri, boliger og serviceerhverv efter kommuneplanen. Ved vurderingen pr. 1. januar 1992 var grundværdien ansat under hensyn hertil og uden hensyn til, at ejendommene efter lejekontrakter, der i forskelligt omfang indeholdt vilkår for uopsigelighed, blev anvendt til havnerelateret virksomhed. Københavns Havn A/S fik ikke medhold i, at der ved grundværdiansættelsen skulle tages hensyn til ejendommens faktiske anvendelse. Ansættelsen indebar hverken et brud på et lighedsprincip eller en ubegrundet ændring af praksis i forhold til tidligere ansættelser. Se SKM2002.675.ØLR.

I en sag, hvor et forskningscenter var drevet som selvejende institution, slog Højesteret fast, at en rådighedsbegrænsning i form af et lovbestemt forbud mod salg af grundarealet, ikke havde karakter af en offentligretlig byrde, der efter VUL § 13, stk. 2, skulle indgå i bedømmelsen af grundværdien. Tilsvarende gjaldt en bestemmelse om, hvad der skulle ske med formuen, hvis institutionen blev nedlagt. Se SKM2004.467.HR.

I dom af 27. november 1974 fra Højesteret om det fredede Odd Fellow Palæ, er det fastslået, at der ved ansættelsen af grundværdien i ubebygget stand skulle ses bort fra, at bygningerne på ejendommen var fredet. Se UfR. 1975, side 59. På baggrund af den Højesteretsdom fandt Landsskatteretten, at grundværdiansættelsen for en ejendom er upåvirket af, at ejendommens bygninger er omfattet af en bevaringsplan, der bevirker, at der ikke kan opføres det antal etagemeter på grunden, som er tilladt efter den gældende lokalplan. Se SKM2004.420.LSR.

Der skal også tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt et grundareal til fordel for et areal under en anden ejendom. Det gælder både ved vurderingen af den herskende ejendom og ved vurderingen af den tjenende ejendom efter VUL § 13, stk. 3. Se afsnit H.A.6.1.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2004.467.HR

Højesteret slog fast, at en rådighedsbegrænsning i form af et lovbestemt forbud mod salg af grundarealet, ikke havde karakter af en offentligretlig byrde, der efter VUL § 13, stk. 2, skulle indgå i bedømmelsen af grundværdien. Ikke offentligretlig byrde.

UfR 1975, 59

Højesteret fandt om det fredede Odd Fellow Palæ, at der ved ansættelsen af grundværdien i ubebygget stand skulle ses bort fra, at bygningerne på ejendommen var fredet. Ikke hensyn til at bygningerne var fredet.

Landsretsdomme

SKM2013.847.ØLR

Landsretten fandt, at da der i almindelighed er sammenhæng mellem grundværdi og ejendomsværdi, burde en nedsættelse som følge af lavere handelspriser i området give anledning til at overveje, hvorvidt også grundværdien var lavere end forudsat i SKATs beregninger.  Det fremgik ikke, at SKAT havde foretaget sådanne overvejelser. Sagen blev derfor hjemvist til vurderingsmyndighederne.

xAnket af Skatteministerietx

SKM2011.776.VLR

Dommen fastslår, at det ikke kan kræves, at ansættelsen kun sker efter et af de principper, der nævnt i afsnit H.A.3.2 om grundværdiberegningen, hvis ansættelsen bringer den ansatte grundværdi under handelsværdien. Dommen viser også, at man ikke ukritisk kan bruge resultatet af et foretaget syn og skøn, hvis det ikke specifikt tager sigte på grundens handelsværdi. Ikke nedslag i grundværdi.

Stadfæstet ved SKM2013.862.HR

SKM2002.675.ØLR

Nogle ejendomme, der tilhørte Københavns havn A/S var udlagt til blandet erhverv, industri, boliger og serviceerhverv efter kommuneplanen. Ved vurderingen pr. 1. januar 1992 var grundværdien ansat under hensyn hertil og uden hensyn til, at ejendommene efter lejekontrakter, der i forskelligt omfang indeholdt vilkår for uopsigelighed, blev anvendt til havnerelateret virksomhed. Københavns Havn A/S fik ikke medhold i, at der ved grundværdiansættelsen skulle tages hensyn til ejendommens faktiske anvendelse. Ansættelsen indebar hertil hverken et brud på et lighedsprincip eller en ubegrundet ændring af praksis i forhold til tidligere ansættelser. Ikke hensyn til ejendommens faktiske anvendelse.

 Byretsdomme

 SKM2014.78.BR

Landsskatterettens anvendelse af byggeretsværdi-princippet førte til et andet og lavere resultat, end det SKAT og VAN var kommet til. Ud fra en samlet afvejning fandt Landsskatteretten at der ikke var grund til at tilsidesætte ansættelserne af grundværdierne. 

Byretten henviste til, at byggeretsværdiprincippet alene er et vurderingsteknisk hjælpemiddel, og at sagsøgeren ikke har krav på, at grundværdien fastsættes alene som resultat af en beregning efter byggeretsværdiprincippet. Da betingelserne i øvrigt for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn ikke var opfyldt, blev ministeriet frifundet.

 

Landsskatteretskendelser

 xSKM2014.109.LSRx

x

Ved etagebyggeri, hvor etablering af kælder måtte anses for sædvanlig samt en økonomisk god anvendesle af grunden, fandtes det ikke godtgjort, at posten "ekstrafundering og pilotering" knyttede sig til foranstaltninger, der berettigede til nedslag i grundværdien som følge af jordens beskaffenhed.

x

 

SKM2004.420.LSR

Landsskatteretten fandt, at grundværdiansættelsen for en ejendom er upåvirket af, at ejendommens bygninger er omfattet af en bevaringsplan, der bevirker, at der ikke kan opføres det antal etagemeter på grunden, som er tilladt efter den gældende lokalplan. Grundværdiansættelse upåvirket af bevaringsplan.