Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som arbejdsgiveren yder et lån.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Gennem arbejdsgiveren
  • Værdiansættelsen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

For ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til xfx.x en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Særligt for ansatte i finanssektoren

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente eller på anden måde lavere omkostninger, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes) i forbindelse med lånet. Se LL § 16, stk. 3.

Eftergivelse af lån

Eftergiver arbejdsgiveren et personalelån, skal det eftergivne beløb beskattes som lønindkomst.

Gennem arbejdsgiveren

Med udtrykket "gennem arbejdsgiveren" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet som kautionist eller lignende.

Hvis arbejdsgiveren kun formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes som a-indkomst.

Eksempel på lån, som ikke var optaget gennem arbejdsgiveren

En bank påtænkte at tilbyde lån til medarbejdere i virksomheder til en særlig lav rente, hvor virksomheden dækkede forskellen mellem bankens almindelige udlånsrente og den aftalte rente på lånene. Ligningsrådet udtalte, at lånet ikke var optaget gennem arbejdsgiveren, fordi denne ikke hæftede direkte for lånet. Arbejdsgiverens betaling af en del af renteudgiften var et tilskud til nedbringelse af lånet til fordel for den ansatte. Tilskuddet måtte betragtes som et løntillæg for den ansatte og skulle beskattes som personlig indkomst. Den ansatte kunne trække beløbet fra i kapitalindkomsten som en renteudgift. Se SKM2002.34.LR.

Værdiansættelsen

Den ansatte er som udgangspunkt skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og referencerenten i henhold til § 213, stk. 2 i Lov om finansiel virksomhed (svarer til den tidligere mindsterente i kursgevinstlovens § 38). Se lovbekendtgørelse xnr. 948 af 2. juli 2013x og Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1664 af 21. december 2010. Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end referencerenten, men svarer enten til den rente, der modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, eller den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der ikke ske beskatning. Se SKATs vejledende anvisning SKM2012.717.SKAT om værdiansættelse af personalegoder. 

Er goder skattepligtigt, er det B-indkomst. Den ansatte skal ikke betale AM-bidrag. Vedrørende indberetning se BEK nr. x1148 af 26. september 2013.x

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2002.34.LR

En bank påtænkte at tilbyde lån til medarbejdere i virksomheder til en særlig lav rente, hvor virksomheden dækkede forskellen mellem bankens almindelige udlånsrente og den aftalte rente på lånene. Ligningsrådet udtalte, at lånet ikke var optaget gennem arbejdsgiveren, fordi denne ikke hæftede direkte for lånet. Arbejdsgiverens betaling af en del af renteudgiften var et tilskud til nedbringelse af lånet til fordel for den ansatte. Tilskuddet måtte betragtes som et løntillæg for den ansatte og skulle beskattes som personlig indkomst. Den ansatte kunne trække beløbet fra i kapitalindkomsten som en renteudgift. Beskatning.