Ét af formålene med vedtagelse af spilleloven har været at forhindre hvidvask af penge og andre former for kriminalitet. Det er således Spillemyndighedens opgave at medvirke til forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på spilleområdet. Der er på bekendtgørelsesplan fastsat regler om hvidvask af penge på området for onlinekasinoer og landbaserede kasinoer.

Formålet med denne regulering er navnlig:

  • at begrænse mulighederne for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og
  • at lette politiets efterforskning vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.