Rådet har i direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning) vedtaget et omarbejdet direktiv. Bestemmelserne er for hovedpartens vedkommende gældende fra den 13. februar 2023, enkelte fra ►13. februar 2024◄. Direktiv 2020/262 er implementeret i dansk lovgivning ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021 samt bekendtgørelser udstedt i medfør af de respektive afgiftslove.
Herved er beskattede varers bevægelser i EU blevet omfattet af EU-forsendelsessystemet EMCS. Desuden har visse begreber ændret betegnelse for at præcisere betydningen eller for at tilpasse begreberne til toldområdet.
Afsnittet indeholder:
- Beskattede varer (varer overgået til forbrug)
- Begrebet: levering til erhvervsmæssige formål
- Tilpasning til begrebsanvendelsen på toldområdet
Se også afsnit E.A.1.4 Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering), hvor "registrerede afsendere" og "registrerede modtagere" er nærmere beskrevet.
Beskattede varer (varer overgået til forbrug)
Inden den 13. februar 2023 har bevægelser af beskattede punktafgiftspligtige varer, som leveres til en anden medlemsstat med henblik på erhvervsmæssige formål, været omfattet af en forenklet administrativ procedure, som bl.a. indeholdt krav om et papirbaseret ledsagedokument (forenklet ledsagedokument).
Med det omarbejdede cirkulationsdirektiv er EMCS udvidet, så EMCS fra 13. februar 2023 også omfatter bevægelser af ovennævnte varer.
Ved betegnelsen beskattede varer skal forstås varer, som er overgået til forbrug her i landet eller i et andet EU-land. Det er således ikke nødvendigt, at den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift ikke er behørigt betalt, skal disse ligeledes anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Udvidelsen af EMCS og indførelsen af de nye registreringstyper indebærer, at varer, der er overgået til forbrug her i landet, og som skal leveres til erhvervsmæssige formål i et andet EU-land, kun må afsendes af en virksomhed eller person, der her i landet er registreret som autoriseret afsender eller midlertidigt autoriseret afsender, til en modtager der i et andet EU-land er registreret som autoriseret modtager eller som midlertidigt autoriseret modtager.
Se afsnit E.A.1.4.1 om registrering af virksomheder.
Begrebet: levering til erhvervsmæssige formål
Indtil den 13. februar 2023 var bevægelser af beskattede punktafgiftspligtige varer, som blev leveret til en anden medlemsstat med henblik på erhvervsmæssig oplægning, omfattet af en forenklet administrativ procedure, som bl.a. indeholdt krav om et papirbaseret ledsagedokument (forenklet ledsagedokument).
Med det omarbejdede cirkulationsdirektiv er EMCS udvidet, så EMCS fra 13. februar 2023 også omfatter bevægelser af beskattede varer.
I forbindelse med omarbejdelsen af direktiv 2008/118/EF blev det fundet nødvendigt at ændre begrebet »erhvervsmæssig oplægning«, således at der ikke opstår forvirring om, hvorvidt der er tale om en aktivitet under afgiftssuspensionsordningen eller en aktivitet uden for afgiftssuspensionsordningen.
Derfor fandt man, at begrebet »oplægning« ikke burde anvendes i forbindelse med varer, som er overgået til forbrug, da begrebet »oplægning« knytter sig til definitionerne og reglerne om bevægelse af varer, som foregår under afgiftssuspensionsordningen. Derfor blev begrebet ændret i det omarbejdede cirkulationsdirektiv til »leveret til erhvervsmæssige formål« med direktivets artikel 33.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at når punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug på en medlemsstats område, transporteres til en anden medlemsstats område for at blive leveret der til erhvervsmæssige formål eller anvendelse, pålægges de punktafgift i bestemmelsesmedlemsstaten.
Det er hensigten, at erhvervsmæssig henviser til både formålet og anvendelsen. Det fremgår af det omarbejdede cirkulationsdirektivs artikel 33, stk. 2, at punktafgiftspligtige varer betragtes som »leveret til erhvervsmæssige formål«, når de er overgået til forbrug på en medlemsstats område, er blevet flyttet fra denne medlemsstat til en anden medlemsstats område og enten er leveret til en anden person end en privatperson eller til en privatperson, hvis flytningen ikke er omfattet af artikel 32 eller 44.
Definitionen af »oplægning til erhvervsmæssige formål« og »leveret til erhvervsmæssige formål« er således ens, bortset fra nogle mindre sproglige ændringer, som skyldes ændret sprogbrug fra direktiv 2008/118/EF og til det omarbejdede cirkulationsdirektiv, (EU) 2020/262.
Baggrunden for ændringen i det omarbejdede cirkulationsdirektiv er således alene hensynet til en skarpere linje i forhold til anvendelsen af begreber. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af, hvad der skal anses for at være omfattet af de bestemmelser, hvor betegnelsen foreslås ændret. Dét, der var at anse som »erhvervsmæssig oplægning« vil tilsvarende skulle anses for »erhvervsmæssige formål«
Se i øvrigt de generelle bemærkninger til lovforslag L 233 fra 2020-21, afsnit 2.1.1.2.
Tilpasning til begrebsanvendelsen på toldområdet
Ved omarbejdelsen af cirkulationsdirektivet er der sket en del sproglige ændringer, hvor ordlyden og terminologien er tilpasset den begrebsanvendelse, der er på toldområdet. Hensigten er, at it-systemet EMCS på punktafgiftsområdet og toldsystemerne (det såkaldte AES - Automated Export System) på toldområdet skal kunne fungere sammen. Derfor er der ændret en række begreber for at få mere ensretning, og der er indført en række bestemmelser, hvor der åbnes for mere sammenhæng mellem systematikken på punktafgiftsområdet og toldområdet.
»Indførsel fra steder uden for EU« ændres til »Import«
En af de primære ændringer i det omarbejdede cirkulationsdirektiv vedrørende begrebsanvendelsen er, at begrebet »indførsel fra steder uden for EU« er ændret til »import«.
Der er med denne ændring ikke tiltænkt nogen ændring af, hvad begrebet dækker over, da indførsel fra steder uden for EU og import betyder det samme.
Ved de harmoniserede afgifter anvendes, fra 13. februar 2023, således udtrykket »import« for indførsel fra steder uden for EU.
Overgang til forbrug - uretmæssig indpassage
Reglerne for overgang til forbrug ved indførsel/import er tilpasset, så overgangen til forbrug blandt andet er afhængig af, hvorvidt toldskylden er forfalden eller bortfaldet. Dette skyldes, at der i det omarbejdede cirkulationsdirektiv er indført et for punktafgiftsområdet nyt begreb, nemlig uretmæssig indpassage.
Begrebet uretmæssig indpassage anvendes ligeledes i toldmæssig sammenhæng. For at skabe overensstemmelse mellem, hvornår toldskylden i importmæssig sammenhæng består eller bortfalder, og hvornår punktafgiften i importmæssig sammenhæng består eller bortfalder, skal punktafgiftens forfald følge toldskylden i importsituationer.
Efter cirkulationsdirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 8, skal der ved uretmæssig indpassage forstås indpassage på Unionens område af varer, der ikke er overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel 201 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (herefter "forordning (EU) nr. 952/2013"), og hvor der er eller ville være opstået toldskyld i henhold til nævnte forordnings artikel 79, stk. 1, hvis varerne havde været pålagt told. Hvis dette er tilfældet, vil varerne med den foreslåede ordning skulle anses for overgået til forbrug.
Se i øvrigt de generelle bemærkninger til lovforslag L 233 fra 2020-21, afsnit 2.1.4.