Dato for udgivelse
18 apr 2024 12:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 feb 2024 13:17
SKM-nummer
SKM2024.224.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-45679/2022-GLO
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Fristudsættelse, ansættelsesfrist, forlængelse
Resumé

Sagen angik, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse af 26. oktober 2021 var rettidig i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skattestyrelsen havde imødekommet en anmodning fremsat af en skatteyders rådgiver med henvisning til rådgiverens forhold som sygdom og ferie. Retten fandt efter en konkret vurdering, at anmodningen om fristforlængelse blev givet for at give skatteyderen mulighed for at varetage sine interesser, hvilket blev understøttet af, at rådgiveren anmodede om sagens bilag i forlængelse af fristudsættelsen. 

Retten fandt, at det var irrelevant, at skatteyderens tidligere rådgiver i sagen havde oplyst, at der ikke ville blive indleveret yderligere materiale, ligesom det ikke havde betydning for sagens resultat, at den anmodede rådgiver ikke udnyttede fristudsættelsen ved at fremkomme med yderligere bemærkninger.  

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, C.D.3.1.2.4

Henvisning

DJV 2024-2, A.A.8.2.1.1.3

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, j.nr. 22-0008358, offentliggjort

Appelliste

Parter

A

(v/advokat Hussain Ali Alhaidary)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Søren Norlén)

Denne afgørelse er truffet af dommer Dorte Nørby.

 

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 11. november 2022, angår om Skattestyrelsen ved afgørelse af 26. oktober 2021 har overskredet fristregler i skatteforvaltningslovens § 26.

A har nedlagt endelig påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Skatteforvaltningens forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 er ugyldig.

Skatteministeriet har nedlagt endelig påstand om frifindelse.   

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skattestyrelsen forhøjede ved afgørelse af 26. oktober 2001 A’s skatteansættelse for indkomståret 2017 med 2.271.351 kr., hvilket blev stadfæstet af Landsskatteretten den 11. august 2022.   

Under hovedforhandlingen har sagsøger frafaldet påstand om, at afgørelsen ikke er materiel korrekt, hvorfor sagen alene angår, om Skattestyrelsens afgørelse af 26. oktober 2021 er truffet inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Af Landsskatterettens afgørelse af 11. august 2022 fremgår herom under sagens faktiske oplysninger bl.a. følgende:  

"…

Formelt

Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017.

Den 15. januar 2021 har klagerens daværende repræsentant ND v. G1-virksomhed oplyst Skattestyrelsen, at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale, men at han vil afvente Skattestyrelsens forslag.

Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 30. april 2021. Det fremgår af forslaget, at fristen til at komme med bemærkninger var den 25. maj 2021.

Den 27. maj 2021 har en ny repræsentant, MB v. R1-advokat, anmodet om en fristudsættelse til den 20. august 2021.

Samme dato har Skattestyrelsen anmodet repræsentanten om at uddybe sin anmodning. Repræsentant MB har fremsendt følgende uddybning af sin anmodning om fristudsættelse:

"(…)

Grunden til jeg ikke har skrevet yderligere skyldes, at der ikke er nogle frister som der skal tages højde for.

Det skyldes bl.a. sommerferie, og sygdom på kontoret, som gør at vi arbejder hjemmefra lige pt.

Skattestyrelsen nye ansættelsesfrist rykkes til 1. november, og skatteyders bemærkningsfrist rykkes til 20. august 2021.

(…)"

Den 1. juni 2021 har Skattestyrelsen fremsendt et brev til klageren, hvori Skattestyrelsen oplyser klageren om, at Skattestyrelsen imødekommer repræsentantens anmodning om en fristudsættelse til at komme med bemærkninger. Det følger af brevet, at fristen blev udsat til den 1. november 2021, samt at Skattestyrelsen bekræftede, at Skattestyrelsens ansættelsesfrist blev udsat til den 1. november 2021. Der blev i brevet henvist til, at udsættelsen blev imødekommet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skattestyrelsen har efterfølgende korrigeret, at skatteyderens frist ikke var den 1. november 2021, men var den 20. august 2021, som repræsentanten havde anmodet om.

Repræsentant MB har anmodet om og rykket for sagens underliggende bilag henholdsvis den 2. juni 2021 og den 4. juni 2021.

Den 22. september 2021 har en ny repræsentant, NA v. R2-advokat, anmodet om aktindsigt i sagen.

Skattestyrelsen har udsendt en afgørelse om aktindsigt den 26. september 2021, hvori Skattestyrelsen bemærkede, at den oprindelige frist til at komme med bemærkninger i sagen udløb den 20. august 2021. Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen udsatte klagerens frist til at komme med bemærkninger til den 7. oktober 2021, jf. forvaltningslovens § 9 b, stk. 1.

Skattestyrelsen har fremsendt afgørelsen i sagen den 26. oktober 2021.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 11. august 2022 fremgår af begrundelsen følgende om fristerne:  

"…

Formelt

Genoptagelse af udgifter afholdt af selskabet og indbetalinger fra selskabet

Til skatteforvaltningslovens ordinære frist for genoptagelse, jf. § 26, stk. 1 og stk. 2, følger der en udvidet frist i lovens § 26, stk. 5, hvor fristen for genoptagelse først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Den udvidede ligningsfrist gælder for skattepligtige, der er omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3 B (nugældende § 37) i de tilfælde, hvor skatteansættelsen angår en kontrolleret transaktion. Omfattet er blandt andet skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer. Ved bestemmende indflydelse forstås blandt andet direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 procent af aktiekapitalen. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes aktier, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående. Dette fremgår af den dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 1 og 2 (nugældende § 37).

Ifølge cvr.dk har klageren fra den 6. april 2011 og frem ejet 100 procent af anparterne i G2-virksomhed.

Klageren havde således bestemmende indflydelse i selskabet i indkomståret 2017, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 og stk. 2.

Landsskatteretten finder, at der er tale om kontrollerede transaktioner mellem en hovedanpartshaver og et selskab, når selskabet afholder udgifter på vegne af hovedanpartshaveren og når selskabet indsætter beløb på hovedanpartshaverens private konto.

Skattestyrelsen har genoptaget indkomståret 2017. Den 30. april 2021 har Skattestyrelsen udsendt forslag til afgørelse og afgørelsen er udsendt den 26. oktober 2021.

Allerede af den årsag finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen har kunnet genoptage de forhold, der vedrører kontrollerede transaktioner, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 og stk. 2 (nugældende § 37).

Genoptagelse af øvrige indsætninger

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. Ansættelsen skal af skattemyndigheden foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Efter lovens § 26, stk. 1, 4. pkt., skal Skatteforvaltningen imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse, hvis det har betydning for skatteyderens mulighed for at varetage sine interesser.

Det følger af bemærkningerne til den tidligere gældende skattestyrelseslov, at formålet med bestemmelsen er et hensyn til skatteyderen, således denne kan varetage sine interesser.

Ifølge praksis administreres bestemmelsen lempeligt, men det skal kunne dokumenteres, at fristforlængelsen er sket på skatteyderens initiativ. Dette følger blandt andet af Østre Landsrets dom af 20. december 2007, offentliggjort i SKM2007.50.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at en anmodning om at indsende materiale ikke kunne anses som en anmodning om fristudsættelse, ansættelsen var derfor ugyldig. Ved Østre Landsrets dom af 12. februar 2019, offentliggjort i SKM2019.159.ØLR, fandt Østre Landsret på baggrund af korrespondancen mellem skatteyderens repræsentant og Skattestyrelsen, at der forelå en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen samt at denne anmodning var imødekommet af hensyn til klageren.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2017 og har den 30. april 2021 udsendt forslag til afgørelse. Klagerens repræsentant anmodede den 27. maj 2021 om en fristudsættelse af klagerens indsigelsesfrist til den 20. august 2021, og angav i forlængelse heraf en fristudsættelse af Skattestyrelsens ansættelsesfrist til den 1. november 2021. Skattestyrelsen imødekom repræsentantens anmodning og udsendte afgørelsen den 26. oktober 2021.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens fristudsættelse af indsigelses- og ansættelsesfrist er inden for rammerne af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt. På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at afgørelsen er ugyldig.

Ved vurderingen har Landsskatteretten blandt andet lagt vægt på, at det er klagerens repræsentant, der den 27. maj 2021 anmoder om, at fristen til at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag udsættes til den 20. august 2021. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at Skattestyrelsen aktivt anmoder repræsentanten om at specificere, hvorfor han anmoder om en fristudsættelse samt at han anfører Skattestyrelsens nye ansættelsesfrist. I sit svar til Skattestyrelsen oplyser repræsentanten, at anmodningen beror på sommerferie og sygdom på kontoret, samt præciserer, at klagerens indsigelsesfrist ønskes udsat til den 20. august 2021, hvorefter Skattestyrelsens ansættelsesfrist udsættes til den 1. november. Det følger af Skattestyrelsen brev til klageren, at repræsentantens anmodning imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Fristudsættelsen er således foretaget på skatteyderens initiativ. Det forhold, at anmodningen sker to dage efter den egentlige frist til at komme med bemærkninger, finder Landsskatteretten ikke i sig selv begrunder, at anmodningen ikke kan imødekommes. Der er herved blandt andet henset til, at klageren ses at have fået en ny repræsentant og det er på den baggrund Landsskatterettens opfattelse, at udsættelsen er i klagerens interesse, således den nye repræsentant får mulighed for at gennemgå sagens akter. Landsskatteretten bemærker hertil, at repræsentanten den 2. juni 2021 anmodede om sagens underliggende akter.

Det forhold, at klagerens første repræsentant oplyste, at der ikke ville blive fremlagt yderligere materiale og denne derfor ville afvente Skattestyrelsens forslag til afgørelse, finder Landsskatteretten ikke er ensbetydende med, at der ikke senere i forløbet vil kunne blive fremlagt materiale eller indkomme bemærkninger til forslaget. Landsskatteretten bemærker hertil, at der under Skattestyrelsens sagsbehandling i periode fra januar og til oktober måned har været tre repræsentanter inde over sagen, og hvor den tredje repræsentant anmodede om aktindsigt den 22. september 2021.

På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.

…"

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"

Det kan af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., udledes, at Skattestyrelsen senest den 1. maj 2021 kunne udsende varsel om ændring af sagsøgers indkomstansættelse for 2017.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., kan det desuden udledes, at Skattestyrelsens frist for at gennemføre den varslede ændring for indkomståret 2017 var den 1. august 2021.  

Hvis der er risiko for, at årsopgørelsen ikke kan nå at blive sendt ud inden den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb, skal myndigheden udsende en kendelse med henblik på at undgå overskridelse af ansættelsesfristen.  

Det kan i denne sammenhæng bemærkes, skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, sidste pkt. bestemmer, at såfremt der er udsendt varsling og den selvangivelsespligtige m.v. ikke har udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.  

Bestemmelsen betyder, at det alene er meddelelsen om ansættelsen, der i disse tilfælde kan undlades, hvorimod der i alle tilfælde skal træffes en afgørelse inden ansættelsesfristens udløb.

 ... ...

Det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at kendelsesfristen er absolut for myndigheden, som ikke af egen drift kan forlænge denne frist.  

Skatteydere kan dog efter anmodning få udsat fristen. Udsættelse kan gives på borgerens direkte anmodning, når det må forventes, at der kan fremlægges nye oplysninger, der kan begrunde bortfald af den varslede forhøjelse, og disse oplysninger ikke kan fremskaffes før ansættelsesfristens udløb. Det stod klart for Skattestyrelsen den 15. januar 2021, at der ikke vil blive fremsendt yderligere materiale.  

Det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1: "Ved stillingtagen til, om fristforlængelse skal imødekommes, skal der foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb. Det centrale i bestemmelsen er, at fristforlængelse gives med det formål, at borgeren/virksomheden får bedre tid til at varetage sine interesser. Dette fremgår af bemærkningerne til den tidligere gældende og næsten enslydende bestemmelse i skattestyrelsesloven."  

Det bemærkes, at det af bemærkningerne til Skatteforvaltningsloven, 2. udgave med kommentarer af Hans Henrik Bonde Eriksen, Poul Bostrup og Susanne Dahl er anført: "Der kan heller ikke indgås aftale om fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, og dette betyder, at fristreglerne objektivt gør udtømmende op med de tidsmæssige grænser for varsling, foretagelse og ændring af skatteansættelser."  

Af bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, sidste pkt. fremgår det: "Fristen til kontradiktionen (partshøringen) er efter SFL § 20, stk. 2 sat til mindst 15 dage regnet fra dateringen. I skatteforvaltningsloven er sat en mulighed for at borgeren kan samtykke i en kortere frist. En kortere frist kan kun begrundes i et påviseligt initiativ fra borgerens side sådan som reglen er formuleret, og told- og skatteforvaltningen må derfor ikke selv påvirke til accept af kortere frist. Som anført i tidligere lovmotiver til agterreglen i skattestyrelsesloven er høringsfristen en minimumsfrist og tilsidesættelse heraf vil som udgangspunkt medføre afgørelsens ugyldighed. Skattemyndighederne kan i sagens natur give længere frist som følge af den konkrete sags karakter." (min understregning)  

 ... ...

Østre Landsret har i SKM2007.50 ØLD anset en ansættelse for ugyldig, da en aftale om indsendelse af yderligere materiale ikke samtidig kunne anses for en anmodning om yderligere udsættelse af fristen for skatteansættelse. Der blev henvist til, at det af motiverne til den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, fremgår, at en aftale om udskydelse af fristen for skatteansættelse har til formål at give den skattepligtige bedre tid til at varetage sine interesser.  

I SKM2013.281 BR fik borgeren medhold i, at skatteforvaltningen ikke kunne argumentere for at “udvide fristen" ved at fortolke revisors anmodning om et møde, som lå efter fristen, som en samtidig konkret anmodning om forlængelse af kendelsesfristen. Kendelse var afsendt efter 1. august i det 4. år og dermed for sent.  

Landsskatteretten fastslog i SKM2014.637LSR, at det var i overensstemmelse med § 20, at myndigheden efter udsendelse af varsel, som den skattepligtige ikke reagerede på, traf afgørelse i overensstemmelse hermed.  

I SKM2002.584LSR havde skattemyndighederne imødekommet en anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen til den 1. oktober. Uanset at en herefter følgende indsigelse fra sagsøgeren indgik til myndighederne få dage inden den 1. oktober, fandt Landsskatteretten ikke, at den forlængede frist kunne fraviges, og myndighedens afgørelse, der blev truffet den 25. oktober, blev kendt ugyldig.

 ... ...

Det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 26, at der ved stillingtagen til, om en fristforlængelse skal imødekommes, skal foretages en konkret vurdering af bl.a. karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb. En sådan vurdering i den konkrete sag, ville have medført, at Skattestyrelsen havde overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.  

I den forbindelse skal der efter sagsøgers opfattelse henses til, at sagsøger har indleveret materiale vedrørende indkomståret 2017 og samtidig har oplyst pr. telefon den 15. januar 2021. Skattestyrelsen har således siden 15. januar 2021 været bekendt med, at sagsøger ikke havde yderligere oplysninger eller bemærkninger i øvrigt, som kan ændre varslingens materielle indhold.  

Derudover er anmodningen om fristudsættelse af 27. maj 2021 fremsat efter udløbet af fristen for bemærkninger den 25. maj 2021. Anmodningen fra sagsøgers advokat bunder ikke i, at der kan fremsendes yderligere materiale og oplysninger, som ikke tidligere har været muligt at fremskaffe. Det fremgår derimod, at baggrunden for anmodning om udsættelse er begrundet i rådgivers forhold, herunder sygdom, hjemmearbejde og ferieafvikling. Anmodningen ses desuden ikke begrundet med fremsendelse af yderligere materiale.  

Det er derfor ikke den skattepligtiges interesser som varetages ved sagsøgers tidligere rådgivers anmodning om fristudsættelse, idet den skattepligtige allerede i januar 2021 havde oplyst, at der ikke vil blive fremsendt yderligere, hvorfor sagsøger på dette tidspunkt allerede havde varetaget egne interesser.  

Det bemærkes, at det centrale i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er, at fristforlængelse gives med det formål, at borgeren/virksomheden får bedre tid til at varetage sine interesser.  

Dette bekræftes af Skattestyrelsens afgørelse, hvori følgende er anført (bilag 7, side 4): "Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af bankkontoudtogene for år 2015, 2016 og 2017 konstateret en række indsætninger i indkomstår 2017, som vi ikke umiddelbart har kunne finde en forklaring på, hvad vedrører.  

Du blev spurgt ind til indsætningerne på (red.fjernet.kontonummer) i brev af 7. oktober 2020.  

Din repræsentant G1-virksomhed v/ND har den 15. januar 2021 oplyst, at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale. Skattestyrelsen har derfor den 20. januar 2021 anmodet F1-bank om indsendelse af kontoudtog for år 2017 vedrørende konto (red.fjernet.kontonummer1) og (red.fjernet.kontonummer2). Kontoudtog er modtaget 9. februar 2021.  

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af bankkontoudtogene konstateret en række indsætninger i indkomstår 2017, som vi ikke umiddelbart har kunne finde en forklaring på, hvad vedrører.

Da din repræsentant G1-virksomhed v/ND den 15. januar 2021 oplyste, at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale, har Skattestyrelsen ikke anmodet dig om at redegøre for disse indsætninger." (mine understregninger)  

Videre anføres det, jf. bilag 7, side 4:  

"1.2. Dine bemærkninger  

Den 15. januar 2021 har din repræsentant G1-virksomhed v/ND oplyst, at der ikke vil blive indsendt yderligere materiale, men at der afventes forslag.  

Der er ikke modtaget bemærkninger til forslaget til afgørelse af 30. april 2021."  

Det fremgår således utvetydigt, at Skattestyrelsen ikke har anmodet sagsøger om at redegøre for indsætninger, da Skattestyrelsen den 15. januar 2021 blev oplyst, at der ikke vil blive sendt yderligere.  

Skattestyrelsen har således ved forslagets udsendelse den 30. april 2021 betragtet sagen som fuldt oplyst, hvilket også er i tråd med sagsøgers oplysning den 15. januar 2021, samt det forhold, at Skattestyrelsen ikke har fundet anledning til at foretage partshøring af en række af de forhold, som forslaget vedrører, jf. ovenstående.  

Anmodningen om aktindsigt den 22. september 2021 kan heller ikke medføre at betingelserne for at fravige ansættelsesfristen for opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at anmodningen ikke blev fremsat med henblik på at fremsætte bemærkninger til forslaget af 30. april 2021.  

Der ses dermed ikke at være nogen saglig begrundelse for at udsætte ansættelsesfristen til den 1. november 2021, fire måneder efter fristen angivet i Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 30. april 2021, og forlængelse af fristen har således alene tjent til, at kendelsesfristen udskydes, hvorved skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, omgås.  

Henset til, at forlængelsen af kendelsesfristen ikke er sket i overensstemmelse med formålet med reglerne og lovgivers hensigt, gør sagsøger gældende, at kendelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overskredet, idet afgørelsen er truffet efter den 1. august 2021.  

Sagsøger gør på ovenstående baggrund gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"…  

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er truffet rettidigt.  

3.1 Skatteansættelsen er foretaget rettidigt  

Ordinær skatteansættelse følger fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Udgangspunktet for fristerne for ordinær skatteansættelse findes i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt. Der er ifølge bestemmelsens 4. pkt. mulighed for en rimelig fristforlængelse, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser.  

For kontrollerede transaktioner gælder en længere ansættelsesfrist, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, der i indkomståret 2017 havde følgende ordlyd: "Stk. 5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner."  

Forhøjelsen var i alt på 2.271.351 kr. i indkomståret 2017. Heraf var 931.254 kr. kontrollerede transaktioner, som er omfattet af forlænget ligningsfrist, hvorfor fristen allerede af den grund ikke er sprunget, jf. afsnit 3.1.1, men som i øvrigt også er omfattet af den aftalte fristforlængelse, jf. afsnit 3.1.2.

Derudover var 1.340.097 kr. omfattet af fristen den 1. august 2021, men denne frist blev forlænget efter aftale med skatteyderen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt. Også her blev afgørelsen således truffet rettidigt.

3.1.1 Kontrollerede transaktioner  

Fristen for foretagelse eller ændring af en skatteansættelse vedrørende kontrollerede transaktioner efter den dagældende skattekontrollovs § 3 B udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Da denne sag omhandler indkomståret 2017, udløber fristen for foretagelse eller ændring af en skatteansættelse vedrørende kontrollerede transaktioner i 2023. Skatteansættelsen blev foretaget den 26. oktober 2021, og den er således rettidig i det omfang, der er tale om kontrollerede transaktioner.  

Definitionen af bestemmende indflydelse og kontrollerede transaktioner fandtes i dagældende skattekontrollovs § 3B, stk. 1 og 2, der havde følgende ordlyd:  

"§ 3 B  

Skattepligtige,  

1)  hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,  

2)  der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,  

(…)  

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner). (…)  

Stk. 2.Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. (…)"  

A stiftede den 6. april 2011 G2-virksomhed og har været eneejer og direktør for selskabet siden stiftelsen (bilag A, s. 5). A udøver således bestemmende indflydelse på G2-virksomhed, og transaktioner mellem ham og selskabet er derfor kontrollerede transaktioner, jf. dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 1, nr. 2.  

G2-virksomhed har afholdt en række private udgifter for A for en værdi af i alt 458.754 kr. Udgifterne er maskeret udlodning, jf. afsnit 3.2.2. Afholdelsen af udgifterne må anses for kontrollerede transaktioner og falder således under den forlængede ligningsfrist, jf. UfR 2012.1642 H, SKM2015.396.VLR og U.2023.5413 H.

Herudover er der en rækker indsætninger fra G2-virksomhed, hvoraf i alt 367.500 kr. er maskeret udlodning, jf. afsnit 3.2.3, og 105.000 kr. er yderligere løn, jf. afsnit 3.2.4. Idet alle indsætninger er kontrollerede transaktioner, er disse også omfattet af den forlængede ligningsfrist.  

3.1.2 Fristforlængelse  

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 30. april 2021 med frist for bemærkninger den 25. maj 2021 og frist for afgørelse 1. august 2021 (bilag 6, s. 39). Det er ubestridt, at varslet blev afsendt inden for ansættelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.  

Den 27. maj 2021 anmodede A’s daværende repræsentant, advokatfuldmægtig MB, om udsættelse af fristen for bemærkninger til den 20. august 2021 og frist for afgørelse til den 1. november 2021 (bilag B). Udsættelsen blev bevilget den 1. juni 2021 (bilag C). Skattestyrelsen traf herefter afgørelse den 26. oktober 2021 (bilag 7).  

Fristen for foretagelse og ændring af ordinær skatteansættelse udløber i det 4. år efter indkomstårets udløb, medmindre der gives fristforlængelse. En "anmodning om rimelig fristforlængelse" kan gives, hvis det har "betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser", jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.  

Fristerne for ordinær skatteansættelse fremgik tidligere af Skattestyrelseslovens § 34, der havde samme indhold som de nugældende regler. Det fremgår af forarbejderne til indførelsen af den nugældende ordlyd om fristforlængelse (LFF 2003-03-12 nr. 175, afsnit 2.1.2.1), at: "I praksis har bestemmelsen været administreret lempeligt. Den skattepligtige har således som hovedregel fået fristen forlænget, hvis myndighederne har antaget, at det ville have betydning for den skattepligtiges mulighed for at fremskaffe nye oplysninger og dermed varetage sine interesser i sagen."  

Det fremgår af samme forarbejders bemærkning til forslagets § 1, nr. 2, "at bestemmelsen omformuleres, således at det fremhæves, at en anmodning om en rimelig forlængelse af fristen skal imødekommes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser i sagen. Herved skabes bedre overensstemmelse mellem bestemmelsens ordlyd og gældende praksis. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring af hidtidig praksis."

Fristforlængelse gives således efter den skattepligtiges anmodning, hvis skattemyndighederne har antaget, at forlængelsen har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser. Praksis er lempelig, og anmodninger om fristforlængelse kan være implicitte, jf. SKM2019.159.ØLR. En implicit anmodning om fristforlængelse begrundet i skatteyders advokats forhold kan begrunde en fristforlængelse, jf. SKM2010.131.ØLR.  

Der er i nærværende sag tale om en utvetydig skriftlig anmodning om forlængelse af fristen til en fastsat dato, der blev imødekommet af hensyn til, at skatteyderens nye rådgiver havde brug for yderligere tid til at komme med bemærkninger. Den skattepligtige identificeres med sin rådgiver, og rådgiverens behov for og interesse i udsættelse af fristen for bemærkninger grundet sygdom og ferie er derfor sammenfaldende med den skattepligtiges, jf. SKM2010.131.ØLR. Det gør i denne sammenhæng ingen forskel, at fristforlængelsen ikke faktisk blev udnyttet til at fremsende yderligere materiale eller bemærkninger.  

Udsættelsen er udelukkende givet af hensyn til A. Desuden svarer afgørelsen indholdsmæssigt til forslaget til afgørelse. Skattestyrelsen har således hverken haft behov for eller nytte af fristudsættelsen. Der kan derfor ikke være tvivl om, at fristforlængelsen udelukkende er givet i A’s interesse.  

Det var således korrekt og berettiget, at SKAT gav fristudsættelse som anmodet, og skatteansættelsen er herefter foretaget rettidigt inden for den nye ansættelsesfrist, jf. § 26, stk. 1.  

A har gjort gældende, at fristudsættelsen ikke er gyldig, fordi anmodningen, som hans daværende rådgiver fremsendte, ikke varetog hans interesser.  

A’s tidligere rådgiver, G1-virksomhed v/ND, oplyste den 15. januar 2021 telefonisk, at han ikke ville komme med yderligere materiale, idet han afventede forslag til afgørelse.  

Meddelelsen om, at der ikke ville blive indleveret yderligere materiale, afskar ikke A fra at indlevere yderligere, ligesom det ikke frigjorde Skattestyrelsen for pligten til at høre ham, inden der blev truffet afgørelse.  

Skattestyrelsen fremsendte den 30. april 2021 forslag til afgørelse om forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Der blev samtidig fastsat frist for bemærkninger den 25. maj 2021 og frist for afgørelse den 1. august 2021 (bilag 6, s. 39). Dette forslag tjente som partshøring inden den endelige afgørelse, og det er i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 20 om partshøring i sager, hvor skattemyndighederne agter at træffe afgørelse om bl.a. ansættelse af en skatteyders indkomst på et andet grundlag end selvangivet. Der er således sket korrekt partshøring.  

A skiftede efter forslaget af 30. april 2021 rådgiver, og den nye rådgiver, MB, anmodede den 27. maj 2021 om udsættelse af fristen for bemærkninger til 20. august 2021, og foreslog samme dag en ny frist for afgørelse den 1. november 2021 (bilag B). Skattestyrelsen imødekom anmodningen den 1. juni 2021 (bilag C).  

A skiftede rådgiver endnu en gang inden Skattestyrelsen traf afgørelse. Den nye rådgiver, NA, anmodede den 22. september 2021 om aktindsigt i Skattestyrelsens behandling af sagen, og fik den 26. september 2021 aktindsigt (bilag D). Der blev med aktindsigten givet yderligere frist for bemærkninger til den 7. oktober 2021, men den aftalte frist for Skattestyrelsens afgørelse forblev den samme, 1. november 2021.  

Der fremkom heller ikke bemærkninger fra den nye repræsentant, og der blev den 26. oktober 2021 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Det fremgår af afgørelsen, at der ikke var modtaget bemærkninger til forslaget til afgørelse (bilag 7, s. 3).  

Den omstændighed, at A har valgt ikke at benytte den fristudsættelse, han efter sin anmodning har fået, medfører ikke, at udsættelsen ikke er givet i hans interesse, jf. SKM2019.159.ØLR. Det er irrelevant, at hans første rådgiver tilkendegav, at der ikke ville blive fremlagt yderligere materiale. Det er jo et standpunkt, der kan ændre sig - særligt når der skiftes rådgiver. Det er ligeledes irrelevant, at hans nye rådgiver ikke er enig med den tidligere rådgivers beslutning om at søge udsættelse, og at udsættelsen af fristen for bemærkninger blev givet efter udløbet af den oprindelige frist for bemærkninger, når det skete inden afgørelsesfristens udløb.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

  

Rettens begrundelse og resultat

Spørgsmålet er, om Skattestyrelsens afgørelse af 26. oktober 2021 er truffet rettidigt i overensstemmelse med fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26.  

Det bemærkes, at 931.254 kr. af forhøjelsen på 2.271.351 kr. ubestridt angår kontrollerede transaktioner omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvorfor fristen for foretagelse eller ændringer af skatteansættelse for denne del først udløb i 2023, og allerede af denne grund er Skattestyrelsens afgørelse for denne del truffet rettidigt.

I forhold til den resterende forhøjelse angår tvisten, om Skattestyrelsens imødekommelse af fristforlængelse den 1. juni 2021 var i strid med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt., der har følgende ordlyd: "Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes."  

A fik efter Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 30. april 2021 ny partsrepræsentant, der den 27. maj 2021 anmodede om fristudsættelse til den 20. august 2021.

Det lægges til grund, at anmodningen om fristudsættelse blev fremsat med henblik på at varetage A’s interesse, hvilket også understøttes af, at den nye partsrepræsentant anmodede om og rykkede Skattestyrelsen for sagens underliggende bilag henholdsvis den 2. og 4. juni 2021.

På denne baggrund finder retten, at det var i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt., at Skattestyrelsen imødekom partsrepræsentantens anmodning under henvisning til sommerferie og sygdom på kontoret, da det var for at varetage A’s interesse. Det forhold, at anmodningen skete to dage efter den egentlige frist til at komme med bemærkninger, kan ikke i sig selv begrunde, at anmodningen ikke burde være imødekommet. Ligesom det er irrelevant, at A valgte ikke at benytte fristudsættelsen, og at en tidligere partsrepræsentant havde oplyst, at der ikke ville blive fremlagt yderligere materiale i sagen.   

På denne baggrund er Skattestyrelsens afgørelse af 26. oktober 2021 truffet rettidigt i overensstemmelse med fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, og Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, der er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald til dækning af advokatudgift med 121.875 kr.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.           

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 121.875 kr.  

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.