Sag BS-15760/2023-KOL

Parter

A

(advokat sagsøgeren selv)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Søren Norlén)

Denne afgørelse er truffet af dommer Anne Mikkelsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 19. februar 2023. 

Retten skal ved sagen afgøre, om A opfylder betingelserne for at få eftergivet sin gæld til det offentlige efter gældsinddrivelseslovens § 13.

Skatteankestyrelsen har ved afgørelse af 16. februar 2023 stadfæstet Gældstyrelsens afslag herpå. 

A har nedlagt følgende påstand: 

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s gæld til det offentlige eftergives.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skatteankestyrelsens afgørelse af 16. februar 2023 er sålydende:

"…

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse  af gæld til det offentlige.

Skatteankestyrelsen stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i (red.fødselsdato.nr.1.fjernet) og bor på adressen Y1-adresse.

Klageren er ansat som (red.jobbeskrivelse.nr.1.fjernet) ved forskellige vikarbureauer, og har siden 2019 modtaget invalidepension.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 165.566,95 kr. og bestod af underholdsbidrag, restskat, rykkergebyr, renter opkrævet på årsopgørelsen samt inddrivelsesrenter.

Klageren har indsendt ansøgning om hel eftergivelse  den 2. februar 2022, 7. november 2022 og 29. november 2022. I ansøgningerne af 7. november 2022 og 29. november 2022, har klageren anført, at der er fejl i oplysningerne i ansøgningen af 2. februar 2022. Ved ansøgningerne af 2. februar 2022, 7. februar 2022 og 29. november 2022 anmodede klageren om eftergivelse  af den offentlige gæld. Af ansøgningerne fremgik det, at klageren fik sygdommen (red.sygdom.nr.1.fjernet) i 2017, hvor hun blev bidt af en flåt, samt at hun har brækket (red.kropsdele.nr.1.fjernet) i 2019. Endvidere har klageren anført, at siden med hendes børns adresse på borger.dk forsvandt, og at kommunen besluttede, at børnene skulle have mere samvær, samt at de har flyttet bopæl til hendes eksmand.

Af ansøgningerne fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter                                                                                                 Klageren

Løn                                                                                                        13.000 kr.

Udgifter                                                                                                  Klageren

Pr. år

El, vand, varme                                                                                     51.400 kr.

Transportudgifter til og fra arbejde                                                  36.000 kr.

Fagforening, A-kasse og evt. bidrag til efterlønsordning              9.600 kr.

Renovation                                                                                              4.000 kr.

Ejendomsskat	14.000 kr.
Bygnings- og brandforsikring	6.500 kr.
Andre boligudgifter	20.000 kr.
Nettoudgifter til særlige behov	15.000 kr.
Eventuelle øvrige udgifter	10.000 kr.
Udgifter i alt	124.700 kr.

Af de indberettede oplysninger om klagerens indkomst- og formueforhold for indkomståret 2021 fremgår blandt andet, at klageren havde indestående i pengeinstitut på 124.603 kr. pr. 31. december 2021.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der ifølge tingbogsattesten på ejendommen beliggende Y1-adresse, er et tinglyst afgiftspantebrev på 521.000 kr. som 7. prioritet. Derudover fremgår det af klagerens skatteoplysninger for 2021, at klageren ejer 100 % af ejendommen, samt at den offentlige ejendomsværdi for ejendommen er 1.521.000 kr. pr. 1. marts 2021. Endvidere fremgår det af klagerens skatteoplysninger for 2021, at klageren ikke har gæld til realkredit- eller pengeinstitut.

Gældsstyrelsen foretog i forbindelse med sagsbehandlingen høring af klageren. Ved klagerens høringssvar af 30. oktober 2022, har klageren givet udtryk for sin uenighed over den påtænkte afgørelse.

Endvidere har klageren ikke bemærket noget i forhold til oplysningerne om ejendommen og indeståendet.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Gældsstyrelsen har som begrundelse herfor henvist til, at klageren efter deres vurdering vil kunne indfri sin gæld til det offentlige, ved enten at optage et lån i ejendommen eller ved at sælge ejendommen.

Endvidere har Gældsstyrelsen lagt vægt på, at det fremgår af klagerens skattemappe, at hun pr. 31. december 2021 har et indestående på 124.603 kr. i et pengeinstitut. Gældsstyrelsen har slutteligt vurderet, at der ikke foreligger særlige forhold, som kan begrunde eftergivelse  efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen.

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klageren har som begrundelse herfor anført, at hun fik (red.sygdom.nr.1.fjernet) i 2017, da hun blev bidt af en flåt.

Endvidere anfører hun, at hun har brækket (red.kropsdele.nr.2.fjernet) i 2019, samt har mén derfra. Derudover har klageren anført, at hun har fået dårlige (red.kropsdel.nr.6.fjernet) efter et fald, samt at hun måske skal have skiftet sine knæskaller.

Klageren har to gange den 16. januar 2023 sendt bemærkninger. I bemærkningerne gengiver klageren sine tidligere indsigelser, samt at klageren udtrykker sin utilfredshed over sin sagsbehandling ved G1-virksomhed.

Klageren har tre gange den 18. januar 2023 sendt bemærkninger. I bemærkningerne gengiver klageren sine tidligere indsigelser. Endvidere anfører klageren, at hun har fået sin (red.kropsdel.nr.3.fjernet) opereret to gange, fordi der er skruer og skinner i (red.kropsdel.nr.3.fjernet), samt at hun er blevet opereret ud i sit (red.kropsdel.nr.4.fjernet), fordi skruerne og skinnerne stadig sidder i (red.kropsdel.nr.5.fjernet). Klageren anfører også, at hun har mén deraf, samt at hun er faldet og har slået sine (red.kropsdel.nr.6.fjernet), og dermed også har mén af det. Endvidere anfører klageren, at hun har bækkenløsning fra sit andet barn tilbage fra (red.årstal.nr.1.fjernet). Klageren oplyser derudover, at hun arbejder for et (red.jobbeskrivelse.nr.2.fjernet). Endvidere anfører klageren, at hun i 2007 blev bidt i højre (red.kropsdel.nr.3.fjernet) af en hest, samt at hun i 2009 blev sparket i hovedet af en hest, og brækkede næsen og fik hjernerystelse.

Klageren har sammen med sine bemærkninger af 18. januar indsendt materiale til sagen. Klageren har blandt andet indsendt en overførselskvittering på 60.273,27 kr., som hun har betalt for at afværge tvangsauktionen af sit hus, afgørelser fra fogedretten vedrørende udlæg i klagerens ejendom beliggende Y1-adresse, samt afgørelser fra landsretten vedrørende anke af fogedrettens afgørelse. Klageren har endvidere indsendt en funktionsattest dateret 10. oktober 2013 fra G2-virksomhed, samt et uddrag af klagerens sygehusjournal fra den 25. oktober 2017, hvoraf fremgår, at klageren har fået diagnosen (red.sygdom.nr.2.fjernet) (kronisk (red.sygdom.nr.1.fjernet)). Klageren har derudover indsendt spørgeskema om klagerens skade fra G3-virksomhed, hvoraf fremgår, at (red.klagerens.skade.fjernet).

Skatteankestyrelsens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder med fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.

Sådanne klager afgøres af Skatteankestyrelsen. Det fremgår af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Indledningsvist skal det bemærkes, at Skatteankestyrelsen i denne sag alene kan tage stilling til Gældsstyrelsens afgørelse af 2. december 2022. Skatteankestyrelsen kan således ikke tage stilling til indsigelser om kravets eksistens. Alle indsigelser vedrørende kravets eksistens skal rettes til fordringshaver.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen  vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det anses ikke for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til, at det fremgår af de indberettede oplysninger om klagerens indkomst- og formueforhold for indkomståret 2021, at klageren havde indestående i pengeinstitut på 124.603 kr. pr. 31. december 2021, samt at klageren har et aktiv i form af en ubehæftet ejendom beliggende på Y1-adresse, som klageren ejer 100% og som pr. 1. marts 2021 havde en ejendomsværdi på 1.521.000 kr.

Klageren ses således ikke at opfylde betingelsen for eftergivelse  i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, og det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse .

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse  af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et relevant forhold i den vurdering kan være særlige forhold vedrørende gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse, økonomiske eller helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i "særlig grad" taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering.

De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse  i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Skatteankestyrelsen har ved vurderingen medtaget det oplyste om klagerens økonomiske og helbredsmæssige forhold, herunder at klageren har anført, at hun er på invalidepension, at hun lider af kronisk (red.sygdom.nr.1.fjernet), har fået sin (red.kropsdel.nr.3.fjernet) opereret to gange, er blevet opereret ud i (red.kropsdel.nr.4.fjernet), har slået sine (red.kropsdel.nr.6.fjernet) og lider af mén deraf. På baggrund af en samlet vurdering, finder Skatteankestyrelsen dog ikke, at det af klageren oplyste hverken i sig selv eller i kombination i særlig grad taler for eftergivelse.

Det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse.

Skatteankestyrelsen stadfæster herefter Gældsstyrelsens afgørelse.

…"

Forklaringer

A har forklaret, at hun stadig ejer sit hus i Y2-by. Hun tog lån i huset, da hun købte det. Hun solgte sine forældres sommerhus for knap 500.000 kr.,  og så kunne hun indfri sin gæld i huset. Det skete omkring 2019 eller tæt på 2020. Hun ejer stadig en gammel (red.bilmodel.nr.1.fjernet). Hun er nødt til snart at få en anden bil. Hun er stoppet som (red.jobbeskrivelse.nr.1.fjernet) ved (red.arbejdsplads.nr.1.fjernet). Hun ville gerne have nedsat sin arbejdstid. Hun stoppede pr. (red.årstal.nr.2.fjernet). Hun var (red.jobbeskrivelse.nr.3.fjernet) derude. Hun er tilmeldt et (red.jobbeskrivelse.nr.2.fjernet) fortsat.

Før, hun fik sine helbredsskader, arbejdede hun meget. Hun er uddannet (red.uddannelse.nr.1.fjernet). Hun arbejdede hos en (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) i Y3-by fra 2007 til 2009. Hun blev sparket i hovedet af en hest, og hun brækkede sin næse i 2009. Hun stoppede herefter hos (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet). Hun havde vikararbejde og andet landbrugsarbejde fra 2009 til 2014. Efter hun havde brækket (red.kropsdele.nr.2.fjernet), begyndte hun som (red.jobbeskrivelse.nr.1.fjernet) i 2014- 2015 på et hotel i Y4-by. Fra 2015 og frem var hun på forskellige steder som (red.jobbeskrivelse.nr.3.fjernet). Hun var ledig indimellem. Hun søger stadig job. Hun er tilkaldevikar.

I dag døjer hun med sin nakke, sine skuldre og sin ryg. Hun er faldet på sine (red.kropsdel.nr.6.fjernet), hvor hun ramte en kant, så hun kan ikke kravle på (red.kropsdel.nr.6.fjernet), og i starten låste de sig fast. Hun har fortsat ondt i knæene og i sine arme. Hun har også haft (red.sygdom.nr.1.fjernet). I Y5-by var hun (red.jobbeskrivelse.nr.3.fjernet) på G4-virksomhed og i (red.arbejdsplads.nr.1.fjernet). De mangler altid nogen, så hun havde svært ved at få fri. Det er fint at være (red.jobbeskrivelse.nr.3.fjernet), da hun skulle have timer for ikke at ryge ud af systemet. Hun tog bare piller, så hun kunne holde ud at arbejde. Hun er ikke i arbejde nu, men hun søger vikarjobs.

Kommunen burde sygemelde folk indimellem, når de er for syge til at arbejde. Hun har stadig Y2-by Lægehus.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Der er ikke fastlagt nogen gæld

Jeg er kommet meget slemt til skade og er nødt til at tage mange piller for smerter. Det er kun for at aflive mig, og udnytte mig.

Mine børn MM, NN og II ved det er rigtigt, at jeg er kommet til skade mange gange.

Der har været terror i mit sommerhus i Y7-by før jeg solgte det. Døren er brudt op når jeg kommer derud og køkkenet er ødelagt af vand. Nu er der sket tyveri og hærværk i mit hus i Y2-by. G5-virksomhed vil ikke erstatte det der er ødelagt og stjålet.

De fik faren til at hente min (red.familierelation.nr.1.fjernet) hos mig, jeg ville have min dreng til at hjælpe med mit sommerhus. Købe det, men så kom KK, og NN købte hus i Y2-by. Men KK er ikke godt selskab for min (red.familierelation.nr.1.fjernet). KK vil ikke gå. Fordi NN får dårlige nerver af hende, fordi hun råber, de gav min (red.familierelation.nr.1.fjernet) nikotin i et hylster, og han blev blodrød i ansigtet.

Jeg bad ham stoppe. NN skal hjælpe mig med reparationer i mit hus, men han må ikke gå for KK. KK stjæler. KK vil ikke have jeg taler med min (red.familierelation.nr.1.fjernet), de hendes mor og far vil smide mig ud af mit hus. En fra politiet i Y6-by ringer og siger at alle mine dyr er løbet ud. Jeg skal hjem fra job i Y5-by og tjekke det.

Ingen er udenfor indhegningen.

Ved faren har de fået JJ til at skyde alle hestene fordi der lugtede synes KK, og de har begravet hestene i jorden på IK's ejendom.

Det er dem i Y5-by der startede med at mine børns bopæl skulle flyttes pga. mere samvær, pga. sygdom.

R1 Advokat IM, nu er hun ved SKAT.

Hvad er det faren skal betale tilbage i skat fra 2017.

Faren havde en advokat fra R2-advokatfirma, SK

Faren ville hjælpe mig fordi jeg kommer til skade i Y2-by

(red.klagerens.skade.nr.2.fjernet). SM fra G5-virksomhed vil afslutte min sag, da børnene er bosat hos IK igen. Jeg har klaget til advokatklagenævnet, der er 457 sider, der omhandler klager over advokater.

R3-advokatfirma 22.500 kr. R4-advokatfirma 60.273 kr., R1 Advokater 14.000 kr. og ÅH 36.000 kr.

De snyder mig. De lyver.

Der har været nogen inde i mit hus, de har mishandlet min hund, MC, hans tænder er blevet slebet og han tisser der når der har været nogen.

De støder folk

…"

A har under sagen yderligere fremført, at hun har et hus, som hun skal holde vedlige. Hun er træt af, at man bare tager af hendes indtægt fra SKAT, så kan hun ikke spare op til en ny bil og et nyt tag. Hun kan ikke betale sin gæld af inden for de næste 10 år. Eftergivelsen vil Y2-by en varig forbedring af hendes økonomiske forhold. Hun har ikke gæld til R4-advokatfirma mere. Hun betalte dem ca. 60.000 kr. Hun har dog anlagt en sag mod dem. Hendes helbred er dårligt.

Hun har ingen privat gæld, fordi hun var tvunget til at sælge sommerhuset. Hun har ingen lån i sit hus, og hun vil ikke stifte ny gæld hertil.

Hun fik nogle penge fra forsikringen i 2021 til vinduerne til sit hus. Hun har købt nye vinduer til huset. Hun har også betalt penge til R4-advokatfirma. Hun har ikke så mange penge stående på sin bank i dag, som det er opgjort i 2021. Hun kan ikke få 1,5 mio. kr. for huset. Hun vil ikke sælge, fordi hun kan ikke få noget for huset, fordi det er så ringe. Det ville skulle sælges som et håndværkertilbud. Der er nye vinduer, men alt andet skal laves i stand. Taget og alt indvendigt er ikke noget værd.  Hun ved ikke, hvorfor hun er blevet brugt så meget som (red.jobbeskrivelse.nr.3.fjernet) i (red.arbejdsplads.nr.1.fjernet), måske er det fordi arbejdet bl.a. var rengøring af toiletter, og det arbejde gider folk ikke. Hun har ikke undladt at betale sin gæld. Hun har ikke haft mulighed for det.

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. Anbringender

Skatteministeriet gør til støtte for sin påstand overordnet gældende, at betingelserne for gældseftergivelse ikke er opfyldt, jf. gældsinddrivelseslovens § 13. 

3.1 Retsgrundlaget  

Gældsstyrelsen kan efter anmodning fra skyldneren eftergive gæld til det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1. For at opnå gældseftergivelse skal skyldneren godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen  vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. 

Gældsinddrivelseslovens § 13 er formuleret i overensstemmelse med konkurslovens § 197 om gældssanering, og betingelserne for gældseftergivelse svarer i høj grad til betingelserne for gældssanering. Det er også forudsat i forarbejderne til gældsinddrivelsesloven, at inddrivelsesmyndighederne kan henvise skyldner til at søge gældssanering ved skifteretten i sager, hvor der er gæld til både private og offentlige kreditorer, jf. de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 20 af 8. oktober 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige. 

Det følger af ordlyden til gældsinddrivelseslovens § 13, at det er skyldneren, der skal godtgøre, at betingelserne for gældseftergivelse  er opfyldt. Det er således A, der har bevisbyrden for, at betingelserne er opfyldt, jf. også SKM2018.51.BR. 

Udover muligheden for gældseftergivelse  efter hovedreglen i stk. 1 fastslår gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, at en anmodning om eftergivelse  af gæld til det offentlige i øvrigt kan imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. 

Det fremgår af lovforslag nr. 20 af 8. oktober 2008 om lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger særlige forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, skal vurderes på baggrund af gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation. 

Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, blev nyaffattet ved lov nr. 1110 af 13. november 2019. Af forarbejderne fremgår, at de grundlæggende betingelser for eftergivelse  efter § 13, stk. 6, forblev uændret, jf. lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019.

Det uddybes i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at begrebet "særlig grad" indebærer et krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse  kan ske.  Forholdet skal ikke bare tale for eftergivelse , men i særlig grad tale for eftergivelse. Der skal således være tale om forhold, der i højere grad end for andre lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse , jf. også Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit G.A.3.4.7.3.3. Det behøves ikke at være ét enkeltstående forhold, men kan være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse . 

3.2 A opfylder ikke betingelserne for gældseftergivelse   

3.2.1 De økonomiske betingelser for gældseftergivelse er ikke opfyldt  

A kan ikke få hel eller delvis eftergivelse  af sin gæld til det offentlige, da betingelserne i gældsinddrivelseslovens § 13 ikke er opfyldt. 

Gælden til det offentlige er opgjort til 165.566,95 kr. bestående af underholdsbidrag, restskat, rykkergebyr og renter (bilag 1, side 2). 

A ejer en ubehæftet ejendom beliggende Y1-adresse med en ejendomsværdi på 1.521.000 kr., jf. tingbogsattesten (bilag A, side 1) og hendes skatteoplysninger (bilag B, side 20). Den samlede gæld kan således indfries ved at optage lån i ejendommen eller ved at sælge ejendommen. 

Dertil kommer, at A pr. den 31. december 2021 havde et bankindestående på 124.603 kr. (bilag B, side 3), hvilket i sig selv vil kunne nedbringe gælden med 75%. 

A har dermed ikke godtgjort, at hun ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at betale sin gæld, hvorfor de økonomiske betingelser efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, er ikke opfyldt. 

Hertil kommer, at størstedelen af A’s gæld til det offentlige stammer fra manglende betaling af underholdsbidrag. Det fremgår af Gældsstyrelsens afgørelse af 2. december 2022 og tilhørende gældsopgørelser (bilag C), at A ikke betalte de månedligt opkrævede underholdsbidrag i perioden 1. november 2012 til 30. september 2016 bortset fra enkelte undtagelser (bilag C, side 5-19).

Der er således tale om gæld til det offentlige, der er oparbejdet systematisk over en længere periode, jf. UfR 2023.3900 V, hvorfor eftergivelse af A’s gæld heller ikke i almindelighed kan finde sted, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d. 

A havde pr. 31. december 2021 et indestående på i alt 124.603 kr., men anvendte ikke beløbet til at afdrage på sin offentlige gæld. A har dermed undladt at afdrage på sin gæld, selv om hun har haft rimelig mulighed herfor, hvilket også taler imod, at eftergivelse  kan finde sted, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4. 

3.2.2 Der er ikke sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse   

A opfylder desuden ikke betingelserne for gældseftergivelse  efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, hvorefter eftergivelse  kan meddeles, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler herfor. 

Efter forarbejderne kan et relevant forhold være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, jf. de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019. 

I sit påstandsdokument af 31. oktober 2023 anfører A, at hun er kommet meget slemt til skade og er nødt til at tage mange piller for smerter. (red.klagerens.skade.nr.3.fjernet). 

Selvom disse helbredsmæssige forhold kan tale for gældseftergivelse, er der henset til A’s udsigter til at indfri gælden, ikke grundlag for at eftergive hendes gæld efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. 

Der er tale om en samlet vurdering af A’s økonomiske og helbredsmæssige forhold, herunder at hun modtager invalidepension, lider af (red.sygdom.nr.1.fjernet) og har mén fra flere operationer. I forhold til den økonomiske del af vurderingen indgår de gennemgåede forhold i afsnit 3.2.1 ovenfor, dvs. at A blandt andet har penge til at betale sin offentlige gæld. 

Det bemærkes hertil, at vurderingen af, om betingelserne i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, er opfyldt, beror på et forvaltningsretligt skøn udøvet af skatteforvaltningen. Et forvaltningsretligt skøn kan alene tilsidesættes af domstolene, hvis skønnet er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter, jf. UfR 2015.3687 H og SKM2017.279.ØLR.

Der er ikke oplysninger i sagen, der peger på, at det pågældende skøn er mangelfuldt, i strid med lovgrundlaget, eller udøvet på en sådan måde, at der er lagt vægt på uvedkommende hensyn. Det er derfor ikke godtgjort, at skønnet skal tilsidesættes. 

3.3 Indsigelser om gældens eksistens kan ikke behandles  

A har i sit påstandsdokument af 31. oktober 2023 blandt andet anført, at der ikke er fastlagt nogen gæld. I stævningen af 19. februar 2023 anføres det, at gælden er forældet. 

Såfremt ovenstående skal forstås som et anbringende om, at gælden ikke eksisterer eller er forældet, bemærker Skatteministeriet, at Gældsstyrelsens og Skatteankestyrelsens afgørelser ikke tager stilling til kravets eksistens, herunder en evt. forældelse af gælden, men alene behandler, om betingelserne for gældseftergivelse  er opfyldte. 

Skattemyndighederne har ikke truffet afgørelse om gældens eksistens, men alene taget stilling til, hvorvidt betingelserne for gældseftergivelse  er opfyldte. Indsigelser om kravets eksistens er dermed ikke til prøvelse under nærværende retssag, idet der foreligger ikke en afgørelse fra skatteforvaltningen herom, der kan prøves af retten, jf. skatteforvaltningslovens § 48. 

Indsigelser om gældens oprindelige eksistens og størrelse skal rettes til fordringshaver, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, dvs. Udbetaling Danmark for fordringerne vedrørende underholdsbidrag og Skattestyrelsen for fordringerne vedrørende restskat, jf. bilag C, side 1 og 5 ff. 

Hvis indsigelsen angår restanceinddrivelsesmyndighedens forhold, f.eks. forældelse, skal indsigelsen rettes til Gældsstyrelsen, der vil kunne træffe afgørelse herom.

…"

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har søgt om eftergivelse  af en offentlig gæld. Retten lægger efter sagens bilag til grund, at gælden hidrører fra udlæg til underholdsbidrag, restskat, rykkergebyrer og renter, og at gælden pr. 2. december 2022 udgjorde godt 165.000 kr.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 kan offentlig gæld eftergives, hvis skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne betale gælden, og hvis gældseftergivelse n vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomi. 

A har været i arbejde som (red.jobbeskrivelse.nr.3.fjernet) gennem en længere årrække. Hun er p.t. arbejdssøgende. Hun ejer et hus, hvori der ikke er gæld. Herefter finder retten ikke, at hun har godtgjort, at hun ingen udsigt har til at betale gælden. Hendes helbredsforhold eller andre forhold taler ikke i særlig grad for gældseftergivelse  efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Efter ovenstående, og da der i øvrigt ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse, tager retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Da A taber sagen, skal hun betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 25.000 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder, at hovedforhandlingen varede halvanden time, og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr. inkl. moms.

Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 25.000 kr. 

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.