Sag BS-37252/2022-OLR (12. afdeling)

Parter

A

(advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet 

(advokat Jakob Klaris Donohoe)

Retten på Frederiksberg har den 16. september 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10975/2017-FRB).

Landsdommerne Bloch Andersen, Birgitte Grønborg Juul og Lisbeth Funck Hansen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt følgende påstande:

Principalt

Forhøjelsen af A’s indkomst med værdien af fri bolig med 1.049.411 kr. i hvert af indkomstårene 2009, 2010 og 2011 samt med værdien af fri benyttelse af aktiver med 46.400 kr. i indkomståret 2009, 43.504 kr. i indkomståret 2010 og 40.793 kr. i indkomståret 2011 nedsættes til 0 kr.

Subsidiært 

Sagen hjemvises til fornyet behandling i Landsskatteretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har nedlagt følgende påstande:

Principalt

Stadfæstelse.

Subsidiært

Sagen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten har A fremlagt yderligere bilag i form af kontoudskrifter til dokumentation af betalt husleje i lejemålet beliggende Y1-adresse. 

Videre har A fremlagt udskrift af mailkorrespondance fra oktober 2023 mellem advokat Martin Bekker Henrichsen og tidligere administrator for fonden (red.fond.nr.1.fjernet) i Y2-område, advokat OA. I korrespondancen tilkendegiver advokat OA, at han er gået på pension og ikke længere kan bidrage med oplysninger. 

Endelig har A og Skatteministeriet fremlagt yderligere bilag indhentet fra Justits- og Skattemyndighederne i Y2-område vedrørende (red.fond.nr.1.fjernet) til dokumentation af ejerforhold og formål m.v.  

Forklaringer

A og vidnerne IA og IC har afgivet supplerende forklaring.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke på noget tidspunkt har ejet aktier eller anparter i G1-virksomhed, tidl. (red.G1.navn.nr.1.fjernet) eller moderselskaberne G2-virksomhed og G3-virksomhed. Ej heller har han haft ejerandel i eller relation i øvrigt til (red.fond.nr.1.fjernet), der, så vidt han er orienteret, var en familiefond for IE’s familie. Det er IE, som engang fortalte ham, at fonden var stiftet med dette formål.

Forevist brev af 3. oktober 2008 fra IE indeholdende nøgletal og beregninger til brug for et forestående "buyout closing meeting" har han forklaret, at det var midt under finanskrisen og den personlige krise mellem ejerne og de ansatte i G1-virksomhed. Han og IG frygtede, at IE ville tømme selskabet for værdier. IG mente, at man skulle beskytte selskabet mod IE, og at reglerne skulle overholdes. Selv råbte han vagt i gevær over for dem begge to, fordi han kunne se, at G1-virksomhed ellers risikerede at lukke. I et forsøg på at løse konflikten foreslog han sammen med IG og nogle af de ansatte i G1-virksomhed, at han og de ansatte skulle købe IE ud af G2-virksomhed. 

Forevist koncernoversigt af 30. juni 2008 har han forklaret, at de underliggende selskaber som vist på oversigten skulle følge med i handlen. Hertil var det tanken, at det Y3-sproget selskab G4-virksomhed skulle indgå, eftersom IE ikke havde nogen relation til dette selskab. 

Han havde mundtlige drøftelser med IG og de ansatte og med IE. Tanken var, at han og de ansatte skulle dele IE’s halvdel mellem sig. Der skulle være en forhandling. Der kom dog ikke noget ud af planerne. I stedet blev der indgivet egenbegæring om konkurs, som ganske vist i første omgang blev omgjort, men G1-virksomhed gik i sidste ende alligevel konkurs. Han gik efterfølgende sammen med nogle af de ansatte om at stifte et nyt selskab. Det er et tilfælde, når IG ikke er på i kopi på mailkorrespondancen mellem ham og IE om det omtalte "buyout". Han går ud fra, at IG og IE har haft kontakt uden om ham også. 

Efter konflikten havde han stort set ingen kontakt med IE. Han deltog i IE’s begravelse af almindelig respekt. De havde trods alt arbejdet sammen i 12 år. Mens G1-virksomhed var i drift, havde han ofte telefonmøde med IG og IE angående køb og salg af varer. De mødtes også jævnligt fysisk. Der var lagt et skriftligt budget, som var styrende for driften. Der blev ikke taget referat af deres samtaler. 

Adspurgt hvorfor eventuelle e-mails mellem ham og IG fra G1-virksomhed’s daglige drift ikke er fremlagt under sagen, har han forklaret, at han vil tro, at man ikke har fundet det relevant. 

Adspurgt på ny efter en kort pause har han forklaret blandt andet, at de mails, der findes, ligger på en server, der blev lukket ned i forbindelse med konkursen, hvorfor han ikke længere har adgang til dem. 

Han skulle først på et senere tidspunkt forholde sig til at bevise, at han ikke har været ejer. Han tænkte ikke dengang, at der senere ville blive sat spørgsmålstegn ved det. Han husker ikke, hvornår han blev klar over, at IE havde postuleret, at IG reelt var stråmand, men det var sent i forløbet. IE beskyldte ham for alverdens horrible ting. 

Forevist lønseddel fra G1-virksomhed vedrørende januar 2009 har han forklaret, at posten "Husleje" vedrører Y1-adresse, som G1-virksomhed udlejede til ham. Som han husker det, var det fra starten sådan, at huslejen automatisk blev trukket over lønnen. Lejen blev oprindelig fastsat til den laveste ligningsmæssige takst. De slog taksten op i en tabel. 

Forevist lejekontrakt af 15. april 2005 underskrevet af G1-virksomhed v/direktør IH som udlejer og IJ som lejer har han forklaret, at den angår værelserne på Y1-adresse. Der er på etagen delt toilet og bad, men ikke noget køkken. IJ flyttede ind og boede der. Lejen blev betalt via løntræk, idet IJ også var ansat i G1-virksomhed. Han varetog salg i Y4-land og Y5-region, da han som Y6-herkomst havde gode kontakter i den region. Han var ansat i G1-virksomhed frem til konkursen i 2009.

Forevist erhvervslejekontrakt af 1. december 2008 underskrevet af G1-virksomhed/G5-virksomhed/G6-virksomhed v/direktør IH som udlejer og G7-virksomhed v/bestyrelsesformand IA som lejer har han forklaret, at G7-virksomhed var en IT-virksomhed, som havde brug for en særligt god internetforbindelse. Der var allerede på det tidspunkt indlagt fibernet på Y1-adresse, hvilket var usædvanligt. Han mener, at G7-virksomhed havde nogle servere stående i kælderlokalet, og at de i stueetagen havde almindelige kontorpladser.

Forevist erhvervslejekontrakt af 1. december 2008 underskrevet af G1-virksomhed/G5-virksomhed/G6-virksomhed v/direktør IH som udlejer og G8-virksomhed v/IC som lejer har han forklaret, at den angår et separat lokale i stueetagen. IC solgte hi-fi i den dyre ende fra en butik meget tæt på. Butikken havde dårligt med plads, og lokalet på Y1-adresse skulle derfor primært anvendes som lager, men fra tid til anden også som demonstrationsrum for kunder. 

Han er først i forbindelse med den aktuelle retssag blevet bekendt med stævningsudkastet af 14. september 2011 udfærdiget af kurator i boet efter G9-virksomhed. Da G1-virksomhed i 2008 flyttede til Y7-adresse, blev alt flyttet med fra Y1-adresse. Intet blev efterladt, bortset fra noget hi-fi-udstyr, som blev sat i konsignation hos G8-virksomhed. Udstyret gik imidlertid til grunde under skybruddet i 2011. Det blev vistnok efter vandskaden sendt til et skadeservicefirma, men konklusionen var, at det var værdiløst.

Vedrørende selskaberne G5-virksomhed og G6-virksomhed har han forklaret, at ideen var, at der skulle købes nogle ejendomme. Den først købte ejendom skulle ligge i G5-virksomhed og den næste i G6-virksomhed. Det er hans opfattelse, at overdragelsen var udtryk for, at IE og dennes advokat, OC, forsøgte at tømme G1-virksomhed for værdier før konkursen. 

Det er korrekt, at G1-virksomhed i 2003 til 2005/6 var ejet af G10-virksomhed, som igen var ejet af G11-virksomhed. Han kender ikke baggrunden for, at ejerskabet siden blev overtaget af G2-virksomhed og, i næste led, G3-virksomhed på Y8-ø. 

Forevist CVR-udskrift af 23. september 2020 vedrørende selskabet G12-virksomhed har han forklaret, at han har truffet IK som er ejendomsudvikler, men at han ikke ved, hvem IL er. IK havde en masse idéer til, hvordan man kunne udvikle ejendommen, og tog derfor fat i ham som lejer. 

IA har supplerende forklaret blandt andet, at G7-virksomhed’s lokale på Y1-adresse var indrettet med blandt andet konferencebord, computere og arkivskabe. De rådede også over et kælderrum med blandt andet to store G13-virksomhed-servere. Internetforbindelsen var meget hurtig for den tid. Det var fibernet. G7-virksomhed udviklede mobilbetalingsløsninger. Virksomheden holdt vel møder på Y1-adresse en til to gange om ugen i gennemsnit. IM var den, der var der mest. I 2010 eller 2011 flyttede G7-virksomhed til Y9-adresse. De kunne også være flyttet til ejendommen på Y1-adresse, men de havde andre planer. Han mødte IJ flere gange på adressen. Han antog, at IJ boede der.

IE kendte han fra Y10-land, idet de havde gjort forretninger sammen tidligere. Det var før, han lærte A at kende. Han forstod på IE, at koncernen, hvori G2-virksomhed og G1-virksomhed indgik, var ejet af en familiefond. Da han indtrådte i koncernen, så han IE i kortene og konstaterede, at alt så pænt ud. Selskaberne G10-virksomhed. og G11-virksomhed. siger ham ikke noget. Han satte sig ind i G2-virksomhed’s forhistorie, da han tiltrådte som direktør, men fandt ikke noget kontroversielt. Han ved ikke, hvilke fysiske personer der i sidste ende ejede G2-virksomhed. Han interesserede sig for ejerforholdene på en "need to know basis". 

IC, hvis (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) er gift med hans (red.familiebetegnelse.nr.2.fjernet), er en fælles bekendt af ham og A. Han har kendt IC i længst tid, dernæst IE og til sidst A. 

Han blev som direktør i G2-virksomhed sat ind i konflikten mellem IE og A som en slags mægler. Man frygtede, at kontroversen ville ødelægge selskabet. Han er ikke umiddelbart vidende om, hvorvidt konflikten omfattede andre end IE og A. 

Forevist CVR-udskrift af 17. februar 2020 vedrørende G2-virksomhed har han forklaret, at det er korrekt, at han indtrådte i direktionen den 8. maj 2008 og udtrådte den 24. februar 2009. Han er ikke umiddelbart vidende om, hvorvidt der i den periode var en drøftelse om en spaltning af G1-virksomhed. Det var vel én af anstødsstenene i føromtalte konflikt. Han prøvede at varetage selskabets tarv. 

Forevist CVR-udskrift af 9. februar 2017 vedrørende G1-virksomhed har han forklaret, at han ikke erindrer, hvad det er for en overførsel af aktiver og gæld, der fandt sted mellem G1-virksomhed og G5-virksomhed den 12. december 2008. Han antager, at der har været tale om et forsøg på at løse stridighederne mellem A og IE. 

IC har supplerende forklaret blandt andet, at lokalet, han lejede på Y1-adresse, var et almindeligt, velproportioneret rum, som kunne aflåses. Hans butik lå på Y11-adresse. Det er vel et par kilometer fra ejendommen. Han manglede et sted til at opbevare tomme papkasser og til at lave demonstration af udstyr. A gav ham i første omgang lov til at låne lokalet. Siden blev der indgået en erhvervslejekontrakt. 

A var kunde i hans butik. Det er sådan, de lærte hinanden at kende. IA kender han fra tidligere, han husker ikke hvorfra. Det er før, han lærte A at kende. Han mener, at han har set IE i ejendommen på Y1-adresse. Han husker ikke at have hørt IG omtalt eller at have mødt en person med dette navn. 

Han husker ikke, hvornår han ophørte som lejer, men det var et stykke tid efter skybruddet i sommeren 2011, som ødelagde hans butik. Han mødte jævnligt IJ og IA i ejendommen. 

Forevist liste over inventar til hi-fi- og TV-rum som indeholdt i Skatteankenævnets kendelse af 21. april 2005 har han forklaret, at der er tale om dyrt udstyr, som han leverede løbende til A. Udstyret var pakket i store dyre papkasser, som man gemmer. Lokalet på Y1-adresse blev i første omgang benyttet til opbevaring af A’s papkasser. Da han blev lejer, blev disse papkasser dog flyttet til et andet sted i huset. 

Han havde en del af A’s udstyr i sin butik, da vandskaden skete i 2011. Der stod 60 cm vand i butikken, og hele forretningen og hans varelager blev ødelagt. Udstyret kunne ikke sælges med garanti bagefter. Det var værdiløst og blev kasseret.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har for landsretten yderligere anført, at det nu er dokumenteret, at den ultimative ejer af G1-virksomhed var IE’s familiefond i Y2-område, (red.fond.nr.1.fjernet), hvori A ikke havde ejerandel. 

Skatteministeriet har heroverfor anført, at der ikke foreligger dokumentation for identiteten på de(n) endelige ejer(e) af G1-virksomhed, men at ejerskabet gennem en indviklet selskabsstruktur via Y12-ø og Y8-ø skulle kunne spores tilbage til en "stiftung" i Y2-område, hvis ejere er ukendte og udokumenterede. 

Vedrørende sagsomkostninger har Skatteministeriet oplyst, at ministeriet ikke har haft udgifter til skønsmandens honorar.

Landsrettens begrundelse og resultat

Spørgsmålet for landsretten er i første række, om A må anses for hovedaktionær i G1-virksomhed og de selskaber, der erhvervede ejendommen Y1-adresse, således at han for indkomstårene 2009-2011 er skattepligtig af hel eller delvis fri bolig i ejendommen og fri benyttelse af aktiver tilhørende selskabet efter ligningslovens § 16 A.

A var i perioden 2000-2008 beskattet af værdien af udbytte fra selskabet G1-virksomhed efter "direktørreglen" i ligningslovens 16, stk. 9, men G1-virksomhed blev den 17. juli 2009 erklæret konkurs, og A’s ansættelse ophørte.

Fri bolig

A har i hele perioden 2009-2011 fortsat anvendt i hvert fald en del af ejendommen som bopæl. Det er et tvistepunkt under sagen, om han har anvendt hele ejendommen eller blot en del af denne som bopæl.    

Også efter bevisførelsen for landsretten er ejerforholdene vedrørende G1-virksomhed og de selskaber, ejendommen senere blev overdraget til, uklare. Det for landsretten fremlagte om ejerforholdene vedrørende fonden (red.fond.nr.1.fjernet) ændrer ikke herved.

Forløbet og oplysningerne i sagen peger dog med betydelig vægt på, at A havde en sådan indflydelse på G1-virksomhed og de selskaber, ejendommen blev overdraget til, at han efter aktieavancebeskatningslovens § 4 må anses for hovedaktionær. 

Ud over det forhold, at A efter ansættelsens ophør blev boede i ejendommen til en efter det aftalte meget lav leje, lægger landsretten navnlig vægt på oplysningerne i CVR-registret om, at A og flere nære familiemedlemmer har haft bestyrelses- og direktørposter i G1-virksomhed og øvrige selskaber med ejer- og lejertilknytning til ejendommen. 

Landsretten lægger endvidere vægt på IE’s erklæring af bl.a. 6. maj 2009 overfor skattemyndighederne om, at A ejede 50 pct. af G1-virksomhed/G2-virksomhed, og at IG var stråmand for A. Heroverfor står A’s forklaring om IG’s rolle i selskabet, der imidlertid ikke er understøttet af f.eks. e-mails.

Herudover lægger landsretten vægt på korrespondancen i 2008 mellem IE og A om en påtænkt buy-out af halvdelen af G1-virksomhed og G2-virksomhed og på, at A og IG har afgivet modstridende forklaringer om A’s eventuelle buy-out. Hertil kommer, at A ved flere lejligheder har anmodet skattemyndighederne om bindende ligningssvar vedrørende ejendommen, herunder vedrørende muligheden for at overtage ejendommen fra G1-virksomhed til en købspris på 5,7 mio. kr. 

Det må under disse omstændigheder påhvile A at godtgøre, at han ikke reelt er hovedaktionær i de selskaber, som ejede ejendommen i 2009-2011. Denne bevisbyrde er ikke løftet.  

Det tiltrædes derfor, at A’s indkomst forhøjes med værdien af udbytte i form af fri bolig, jf. for så vidt angår 2009 ligningslovens § 16 A, stk. 9, og for så vidt angår 2010 og 2011 ligningslovens § 16 A, stk. 6.  

A har anført, at den beregnede skattepligtige værdi af boligen skal nedsættes, idet han alene har haft rådighed over ejendommens 2. sal samt til dels køkkenet i stuen og visse andre fællesområder. Videre har han anført, at der skal ske fradrag for husleje betalt i perioden. 

Efter det oplyste om de øvrige leje- og erhvervslejeforhold og forklaringerne herom sammenholdt med oplysningerne om de ved tidligere lejligheder foretagne fysiske besigtigelser af ejendommen tiltræder landsretten, at A må anses for at have haft rådighed over hele ejendommen. Landsretten finder det endvidere ikke godtgjort, at A reelt og faktisk har svaret husleje til de selskaber, der ejede ejendommen i perioden. 

Der er herefter ikke grundlag for nedsættelse af den beregnede skattepligtige værdi.

Fri benyttelse af aktiver

Af de af byretten anførte grunde, og da det, som er fremkommet for Landsretten ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at der tillige er grundlag for at beskatte A som påstået af værdien af udbytte i form af fri benyttelse af indbo og hi-fi-udstyr mv., jf. for så vidt angår 2009 ligningslovens § 16 A, stk. 1, og for så vidt angår 2010 og 2011 ligningslovens § 16 A stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. 

Skatteministeriet har under retssagen anerkendt, at der herved skal tages udgangspunkt i den lavere værdi, som aktiverne er vurderet til ved skønserklæring af 12. november 2019.

Ligningsfrist  

Landsretten tiltræder, at A som hovedaktionær er omfattet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det følger, at skattemyndighederne ikke kan afsende varsel om ændret skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Parterne er enige om, at denne frist er overholdt.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald, værdi og omfang skal A betale sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet på 126.875 kr. Udgiften til dækning af advokatbistand for begge retter er fastsat til 225.000 kr. inkl. moms, mens Skatteministeriet skal erstatte A de foreløbigt afholdte udgifter på 98.125 kr. til syn og skøn, da syn og skøn var nødvendigt for Skatteministeriets nedsættelse af påstanden.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for begge retter skal A inden 14 dage betale 126.875 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.