Parter

A

(Advokat IS)

mod

Skatteministeriet

(advokat Anne Laursen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Morten Lange.

 

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 28. november 2022. Sagen drejer sig om gyldigheden af en af SKAT truffet afgørelse, herunder om ugyldighed er indtrådt som følge af inhabilitet og/eller sagsbehandlingsfejl, og om SKAT var berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse. 

A har påstået, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at SKAT's afgørelse af 13. september 2016 er ugyldig.

Skatteministeriet har påstået frifindelse. 

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 20. oktober 2021 fremgår blandt andet:

"…

Reaktionsfrist og ligningsfrist

At SKAT's sagsnotat fremgår under feltet “Baggrund for opstart af sag", at sagen er opstartet i forbindelse med Projekt Money Transfer, da det er konstateret at klageren har modtaget pengeoverførsler fra udlandet.

At SKAT's redegørelse “Undersøgelse at indsatsprojektet Money Transfer II" (SAU 2016-17, Alm. del, Bilag 43) fremgår oplysninger om anvendte systemer ved Money Transfer-sager som følger:

“Hvis den indledende visitering viser, at der ikke umiddelbart er overensstemmelse mellem de overførte beløb og SKAT's oplysninger, bliver personen overført til en sagsbank. Ifølge projektets drejebog består sagsbankerne af regneark, hvoraf de udsøgte sager fremgår. Sagsbankerne bliver placeret på Projekt Money Transfer IIs lukkede sharepoint. Det er fra disse regneark, at sagsbehandlerne vælger sager til kontrol. (…)"

SKAT har den 12. november 2015 anmodet klageren om materiale på baggrund af modtagne Money Transfer-oplysninger.

Klageren og SKAT's sagsbehandler har den 23. november 2015 drøftet overførslerne og indsendelse af materiale.

SKAT har den 24. november 2015 modtaget materiale vedrørende overførsler omfattet af modtagne Money Transfer-oplysninger.

SKAT har den 29. november 2015 modtaget kopier af (red.betalingskort.mærke.nr1.fjernet) -posteringer. SKAT har den 30. november 2015 modtaget kontoudskrifter vedrørende klagerens konto i F1-Bank. SKAT har den 27. april 2016 anmodet klageren om yderligere materiale. SKAT har den 12. maj 2016 og 13. maj 2016 modtaget yderligere materiale.

SKAT har den 13. maj 2016 aftalt møde med klageren. SKAT har den 15. maj 2016 modtaget yderligere materiale. SKAT har den 26. maj 2016 afholdt møde med klageren.

SKAT har den 27. maj 2016 anmodet om yderligere materiale, og udsendt mødereferat i høring, samt tilføjet oplysninger til sagsnotat som følger:

“(...) Der ses et notat i (red.softwareprogam.nr1.fjernet). Af notatet fremgår følgende: I forbindelse med operation Snehvide er denne person kortlagt. Der blev ikke en politisag eller skattesag mod personen. Derfor afsluttet. Da der ikke fremgår konkret hvad undersøgelse der er fortaget tages kontakt til sagsbehandler IK, som har skrevet notatet. Der er forespurgt på hvilke undersøgelser der er foretaget i forbindelse med tilblivelse af dette notat. IK oplyser, at hun har foretaget privatforbrugsberegninger ud for foreliggende oplysninger som SKAT har til rådighed via systemerne.

Notatet anses således ikke at have relation til de oplysninger SKAT har modtaget i Projekt Money Transfer,"

SKAT har den 30. maj 2016 modtaget bemærkninger til mødereferat, samt bankbilag vedrørende klagerens pengeoverførsler til konti i Y1-land.

SKAT har den 21. juni 2016 udsendt forslag om ændring vedrørende indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2013 og 2014.

SKAT har den 24. juni 2016 udsendt fornyet forslag vedrørende ovennævnte indkomstår, hvorefter afgørelse er udsendt til klageren den 13. september 2016.

Af den påklagede afgørelse har SKAT angivet, at den ordinære ligningsfrist blev suspenderet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 under henvisning til, at SKAT vurderede, at klageren har forårsaget en urigtig skatteansættelse ved grov uagtsomhed. Til støtte herfor har SKAT henvist til, at klageren ikke har selvangivet indtægter modtaget fra IA og dennes virksomheder, og at klageren ikke med rette har kunnet formode, at indtægterne var skattefri.

Aktindsigt

Klagerens repræsentant har den 11. juli 2016 anmodet SKAT om fuld aktindsigt. SKAT har ved afgørelse den 19. juli 2016 truffet afgørelse om delvis aktindsigt. Klageren er ved afgørelsen nægtet aktindsigt i korrespondance mellem klagerens pengeinstitut og SKAT i forbindelse med fremsendelse af kontroloplysninger.

Klageren repræsentant har den 21. juli 2016 fremsendt supplerende indsigelse til SKAT's forslag til afgørelse.

SKAT har den 26. juli 2016 truffet ny afgørelse om delvis aktindsigt. Klageren er ved denne afgørelse fortsat nægtet aktindsigt i korrespondance mellem klagerens pengeinstitut og SKAT.

Afgørelserne af 19. juli 2016 og 26. juli 2016 er ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Inhabilitet

Af fremlagte udskrift af sagsoversigt for klageren i IT-systemet “(red.softwareprogam.nr1.fjernet)" fremgår én registreret handling vedrørende klageren:

Handling                                                   Godskrives

Økokrim måling                                                      KD

“(red.softwareprogam.nr1.fjernet)" (Det Integrerede Planlægningssystem) er ifølge det oplyste et afrapporterings-/statistiksystem til registrering af kontrolarbejde.

Af feltet “sagsbehandlere" under den registrerede handling fremgår KD og NM. Klageren har til sagen oplyst, at NM er klagerens tidligere samlever gennem mere end et år. Klagerens repræsentant har til støtte herfor fremlagt et antal gamle fotografier og breve, hvoraf fremgår, at klagerens og NM i 1984 var samlevende og forlovede.

Af vedlagte udskrift af klagerens sagsoversigt i IT-systemet “SKAT Ligning" fremgår tre sager vedrørende klageren:

Sagstypenavn    Indkomstår    Sagsbehandlernavn        Start

Aktindsigt              2014              KD                         15. maj 2016

Money Transfer      2015               KD                        10. juni 2016

Money Transfer      2007-2014      KD                        11. november 2015

Der ses ikke af det fremlagte, at være registreret øvrige sagsbehandlere i SKAT Ligning på de tre sager.

Selvinkriminering

Klageren blev den 12. november 2015 tilsendt anmodning om oplysninger, hvilket fremgår SKAT's sagsnotat, Sagsnotatet er ført af KD, og vedrører indkomstårene 2007 til 2014.

Af mødereferat, dateret den 26. maj 2016, fremgår, at klageren, den samme dato, deltog i et møde med SKAT, hvor KD og IC deltog på vegne af SKAT. Af mødereferatet fremgår desuden følgende:

“Til brug for en korrekt skattemæssig opgørelse aftales, at A fremskaffer følgende materiale:

•     Materiale der ligger til grund for pengeoverførsler i 2008 og 2009 til konto i Y1-land

•     Kontoudskrift F1-Bank konto (red.kontonummer.nr1.fjernet) for 2007 - 2009 inkl.  

•     Opgørelse over indtægter og udgifter for indkomståret 2015"

Skattestyrelsen har den 21. juni 2016 fremsendt forslag til afgørelse til afgørelse vedrørende indkomstårene 2007 til 2014. Skattestyrelsen har efterfølgende den 24. juni 2016 fremsendt korrigeret forslag, heraf fremgår:

“Dette forslag til ændring at skatteansættelsen erstatter tidligere udsendte forslag for årene 2007-2014 - dateret den 21. juni 2016. Grunden til jeg fremsender et ny forslag er, at der i sagsfremstillingen ses en sammentællingsfejl.

Jeg har tidligere oplyst, at jeg ikke vil oversende årene før 2011 til vurdering for evt. ansvar, da jeg umiddelbart mente at beløbet ikke var at en størrelse der kunne give grundlag for ansvar på grund af straffemæssig forældelse. Dette er desværre ikke tilfælde - skatten af forhøjelserne vil overstige 500.000 kr. og dermed kan jeg ikke afgøre om der er tale om ansvar."

Af den påklagede afgørelse af 13. september 2016 fremgår, at afgørelsen er truffet af KD.

Forhold efter klagens indgivelse

Klageren blev den 31. marts 2020 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 vedrørende indkomstårene 2009, 2010, 2013 og 2014.

Klagerens advokat har den 8. juni 2020 anmodet Y2-landsdel Politi om frafald af sigtelsen.

Klagerens advokat har den 10. september 2020 fremsendt kopi af skrivelse fra Y2-landsdel Politi.

Af meddelelsen fremgår, at Y2-landsdel Politi den 10. juli 2020 frafaldt sigtelsen af 31. marts 2020. Afgørelsen om frafald af sigtelsen var begrundet med at sigtelsen vedrørte forhold, der var strafferetligt forældede på sigtelsestidspunktet.

(…)

Landsskatterettens afgørelse

Selvinkriminerinqsforbud

Landsskatteretten kan ikke behandle klager over eller kritik af SKAT's sagsbehandling, medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet.

Indsigelser over SKAT's sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til SKAT (nu Skattestyrelsen).

Af retssikkerhedslovens § 10 fremgår:

“Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen at den formodede lovovertrædelse.  Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.  Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.  Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplysningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse."

Af forarbejderne til bestemmelsen (LFF 2003-11-26 nr. 96) fremgår:

“Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den mistænkte pålægges at give (faktuelle) oplysninger, som er uden betydning for bedømmelsen af, hvorvidt den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Bestemmelsen vil således ikke være til hinder for at anvende en oplysningspligt til at kræve oplysninger om navn, adresse mv., jf. herved også retsplejelovens § 750, hvorefter enhver på forlangende er forpligtet til over for politiet at opgive navn, adresse og fødselsdato.

På en række områder har borgere og virksomheder pligt til løbende at indberette visse oplysninger til en myndighed. F.eks. kan en virksomhed have pligt til løbende at foretage angivelser, egenkontrolmålinger mv., der skal indgives til en myndighed. Opstår der - f.eks. på baggrund af en indberetning konkret mistanke om en strafsanktioneret lovovertrædelse, vil den pågældende oplysningspligt ikke af den grund bortfalde. Myndigheden vil således stadig kunne anvende oplysningspligten over for den mistænkte borger eller virksomhed, i det omfang det kan udelukkes, at de oplysninger, som den fortsatte løbende pligt til at foretage indberetning vedrører, vil have betydning for det eller de forhold, som den foreliggende mistanke omfatter."

Af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (LBKG 2013-10-31 nr. 1264 med efterfølgende ændringer) fremgår, at skattepligtige har pligt til at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Herunder skal den skattepligtige efter anmodning oplyse om grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket udledes af forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104)

Klageren har den 26, maj 2016 deltaget i møde ved SKAT. Af SKAT's mødereferat fremgår, at SKAT anmodede klageren om at fremsende materiale der lå til grund for hans overførsler til konti i Y1-land, udskrifter af klagerens konto i F1-Bank og en opgørelse over klagerens indtægter og udgifter for indkomståret 2015.

SKAT har ved den påklagede afgørelse anført, at undladelsen af at selvangive overførsler modtaget fra IA, og dennes virksomheder, ansås for at være ansvarspådragende, men at forholdet umiddelbart ville være strafferetligt forældet, da forhøjelsen af skatteansættelsen ikke forventedes at overstige 500.000 kr.

SKAT meddelte i følgebrev til fornyet forslag den 24. juni 2016, at samtlige indkomstår alligevel blev oversendt til ansvarsvurdering, da det oprindelige forslag indeholdt en regnefejl, og forhøjelsen af skatteansættelsen alligevel oversteg 500.000 kr.

Klagerens repræsentant har i supplerende indlæg den 9. februar 2018 nedlagt påstand om, at SKAT har overtrådt forbuddet mod selvinkriminering, og at dette må bevirke afgørelsens ugyldighed.

SKAT har i den påklagede afgørelse anført, at der efter den 26. maj 2016 alene er indhentet oplysninger til brug for opgørelse af indkomstens størrelse, hvilket SKAT har fastholdt ved supplerende indlæg den 19. februar 2018.

Landsskatteretten finder ikke, at anmodningen om oplysninger som SKAT fremsatte på møde den 26. maj 2016 kan anses for at være i strid med selvinkrimineringsforbuddet. Herved er lagt vægt på, at oplysningerne ikke blev indfordret med henblik på fastlæggelse af strafansvar, men alene blev indfordret til brug for skatteligningen. Det bemærkes, at de konkrete oplysninger ikke i sig selv har kunnet bevirke et forhøjet skattetilsvar, og heraf følgende muligt strafansvar, uden en nærmere kvalifikation af overførslerne, som ikke forelå på tidspunktet for anmodningen om oplysningerne.

På baggrund af det de fremlagte notater og korrespondance med klageren finder Landsskatteretten ikke, at der forelå en konkret mistanke om en lovovertrædelse, da SKAT på mødet den 26. maj 2016 anmodede klageren om materiale, eller da SKAT fremsatte samme anmodning skriftligt den 27. maj 2016.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at anmodningen om oplysninger kan bevirke afgørelsens ugyldighed.

Aktindsigt

Den der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter, jf.

forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Retten til partsaktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører sagen, samt indførsler i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende sagens dokumenter, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 2.

Undtaget fra aktindsigt er dokumenter omfattet af forvaltningslovens § 12-15 b, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 2, nr. 1 og 2.

Af pkt. 104 i Justitsministeriet vejledning om forvaltningsloven (VEJL 1986-12-04 nr. 11740) fremgår:

“Uberettiget afslag på en begæring om aktindsigt, der fremsættes før, sagen er afgjort, vil efter omstændighederne kunne føre til, at afgørelsen bliver ugyldig. Hvis begæringen om aktindsigt først er fremsat efter, at der er truffet afgørelse i sagen, vil et eventuelt uberettiget afslag på aktindsigt ikke kunne få betydning for afgørelsens gyldighed. Derimod vil afslaget efter omstændighederne kunne få betydning for beregningen at en eventuel klagefrist, således at denne udskydes, jfr. princippet i § 17."

Klageren har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse kendes ugyldig, grundet manglende aktindsigt i korrespondance mellem SKAT og klagerens pengeinstitut.

SKAT har ved særskilt afgørelse den 19. juli 2016 truffet afgørelse om delvis aktindsigt. SKAT har ved afgørelsen af 19. juli 2016 givet meraktindsigt. Afgørelsen om delvis aktindsigt er ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Klagerens repræsentant har den 21. juli 2016 fremsendt ny anmodning om aktindsigt til SKAT. SKAT har den 26. juli 2016 truffet ny afgørelse om delvis aktindsigt. Denne afgørelse er heller ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at SKAT ved den påklagede afgørelse har overtrådt forvaltningsretlige garantiforskrifter ved uberettiget afslag på begæring om aktindsigt.

Herved er henset til, at klageren ved afgørelsen af 19. juli 2016 er indrømmet meraktindsigt vedrørende SKAT's modtagelse af Money Transfer-oplysninger, der lå til grund for opstart af kontrolsag på klageren. Endvidere er henset til, at klageren ikke har påklaget SKAT's afgørelser af 19. juli 2016 og 26. juli 2016 om delvis aktindsigt, hvorfor det ikke er fastslået, at afslaget på yderligere aktindsigt har været uberettiget.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig på grund af uberettiget afslag på aktindsigt.

Inhabilitet

Speciel inhabilitet foreligger, når en person, der har mulighed for at påvirke en konkret afgørelses udfald, er omfattet af personkredsen i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1-4, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr.

5.

Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der i medfør af pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2.

Den der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 3.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om ugyldighed, under henvisning til at SKAT ikke har godtgjort, at klagerens tidligere samlever har været afskåret fra at påvirke sagsbehandlingen.

SKAT har gjort gældende, at klagerens tidligere samlever alene har været registreret på sagen i et system til statistik og afrapportering. Det er oplyst, at registreringen skyldes, at data i pågældende system bliver utilgængelige, hvis der alene er registreret én sagsbehandler i systemet, og vedkommende efterfølgende fratræder eller bliver fraværende i en længere periode.

Af sagens materiale fremgår, at klagerens tidligere samlever var registreret på sagen i SKAT's system “(red.softwareprogram.nr1.fjernet)" (Det Integrerede Planlægningssystem). Klagerens tidligere samlever ses ikke at være registreret på sagen i systemerne SKAT Ligning, (red.systembetegnelse.nr1.fjernet), (red.systembetegnelse.nr2.fjernet) eller SKAT Forskud.

Det kan ikke af sagens materiale anses for sandsynliggjort, at klagerens tidligere samlever har haft mulighed for at deltage i sagsbehandling, eller på anden måde haft mulighed for at påvirke den påklagede afgørelses udfald. Der er herved lagt vægt på, at (red.softwareprogram.nr1.fjernet) ifølge foreliggende oplysninger alene er et statistik- og afrapporteringssystem, og at klagerens tidligere samlever ikke har haft adgang til sagen i KMD-Ligning eller andre sagsbehandlingssystemer.

Landsskatteretten finder herved ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig på grund af inhabilitet.

Kvalifikation af indkomst (Overførsler fra UK)

Afgrænsningen af hvem, der anses for lønmodtagere sker efter praksis med udgangspunkt i kriterierne i pkt. B 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, jf. TfS 1996, 449.

Af pkt. B 3.1.1. i cirkulære om personskatteloven fremgår, at som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold.

Af pkt. B 3.1.1.1 i cirkulæret om personskatteloven fremgår:

“Ved vurdering at, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, hvorvidt

a)   hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,

b)  indkomstmodtageren udelukkende eller overvejende grad har samme hvervgiver,

c)   der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse,

d)  indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,

e)   indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,

f)    vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.),

g)  vederlaget udbetales periodisk,

h)  hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet,

i)    vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren,

j)     indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø."

Indkomst der modtages som vederlag for personligt arbejde, hvor arbejdet ikke er udført som led i tjenesteforhold, anses som honorarindkomst for modtageren, og beskattes som B-indkomst, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2, stk. 1 i forarbejderne til arbejdsmarkedsbidragsloven (LFF 2009-04-22 nr. 196).

Af § 5, stk. 1, nr. 4 i spilleloven fremgår:

"I denne lov forstås ved:

1.  Spil: Lotteri, kombinationsspil og væddemål.

2.  Lotteri: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.

3.  Kombinationsspil: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.

4.  Væddemål: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.

5.  Klasselotteri: Lotteri, der er opdelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse.

6.  Puljevæddemål: Væddemål, hvor hele eller dele af gevinsten afhænger af størrelsen af den samlede pulje af indsatser eller bliver delt mellem vinderne.

7.  Gevinstgivende spilleautomater: Mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor spilleren kan vinde en gevinst.

8.  Olinespil: Spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation.

9.  Landbaserede spil: Spil, der indgås, ved at en spiller og en spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk."

SKAT har ved den påklagede afgørelse lagt til grund, at indtægter modtaget fra konti i UK, tilhørende IA og dennes virksomheder, vedrører udbetaling af løn. Ved kvalificeringen af overførslerne som løn har SKAT lagt vægt på, at klageren i indkomståret 2016 har selvangivet betalinger fra IA som løn, og at SKAT på møde med klageren tilkendegav, at SKAT anså betalingerne som løn.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand, om at indtægterne skal anses som indtægt ved skattefri spil, subsidiært som indtægt ved hobbyvirksomhed, og at klageren alene skal beskattes af nettoresultatet.

Landsskatteretten finder, at kvalifikation af en indtægt som værende en spilgevinst, må forudsætte at indkomsten hidrører fra en indkomstskabende aktivitet, der svarer til aktiviteter som fremgår af spillelovens § 5. Det ses ikke ved det fremlagte tilstrækkeligt godtgjort, at de modtagne betalinger fra konti i UK, stammer fra aktivitet med spil. Herved er henset til, at de pågældende indtægter ikke er opnået ved deltagelse i væddemålsaktiviteter, da indtægterne efter klagerens forklaring har karakter af vederlag for en konkret tjenesteydelse, uanset at vederlaget er udmålt på baggrund af IA’s opnåede spilgevinster.

Klageren har løbende leveret oplysninger med udgangspunkt i klagerens personlige netværk og viden om dansk fodbold. Klageren har ikke fået refunderet udgifter til arbejdets udførelse, og har ikke været underlagt nærmere instruks eller kontrol fra hvervgiver. Klageren har ikke været forpligtet til at levere oplysninger i noget bestemt omfang, men vederlaget har været afhængigt af om klagerens oplysninger har medført en gevinst for hvervgiver.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at klagerens arbejde for IA må anses for at være personligt arbejde, men finder ikke, at der har bestået et tjenesteforhold mellem klageren og IA.

Indtægterne er herved at anse for honorarindkomst for klageren.

SKAT's afgørelse ændres for dette klagepunkt, således at indtægterne henføres til klagerens B-indkomst for det påklagede indkomstår.

…"

Af Folketingets Ombudsmands afgørelse af 31. oktober 2022 fremgår:

"…

A - inhabilitet i Skattestyrelsen

Jeg har nu gennemgået sagen om Landsskatterettens afgørelse af 20. oktober 2021 i anledning af G1-virksomhed klage af 10. november 2021 på vegne af A. Ved afgørelsen tog Landsskatteretten stilling til SKAT’s afgørelse af 13. september 2016 om ændring af grundlaget for A’s skat for indkomstårene 2007-2010, 2013 og 2014.

Min undersøgelse har angået betydningen af eventuel inhabilitet hos en sagsbehandler i SKAT (A’s tidligere samlever).

På baggrund af Skattestyrelsens oplysninger må jeg lægge til grund, at den tidligere samlever ikke har deltaget i sagens behandling.

Allerede derfor finder jeg, at behandlingen af sagen ikke er behæftet med mangler som følge af inhabilitet hos den pågældende, og jeg har på den baggrund ikke fundet anledning til at tage stilling til, om den tidligere samlever efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, ville have været inhabil i forhold til behandlingen af A’s sag.

Det er efter min opfattelse uheldigt, at udskiftningen af sagsbehandleren ikke blev registreret i sagsafrapporteringssystemet (red.softwareprogram.nr1.fjernet) på det tidspunkt, hvor udskiftningen efter det oplyste faktisk fandt sted. Dette forhold kan imidlertid ikke i sig selv have betydning for gyldigheden af de afgørelser, der måtte være truffet i sagen.

(…)

Ombudsmandens udtalelse

 

1. Sagens baggrund og forløb

1.1. A’s sag hos skattemyndighederne

I 2015 blev A’s ligningssag af en udsøgningsgruppe i SKAT udvalgt til kontrol i forbindelse med projektet Money Transfer.

Den 11. juli 2016 anmodede A og hans partsrepræsentant

SKAT om fuld aktindsigt i skattesagen. I forbindelse med aktindsigten blev A opmærksom på, at hans tidligere samlever var anført som en af to sagsbehandlere på A’s kontrolsag i sagsafrapporteringssystemet (red.softwareprogram.nr1.fjernet) (Det Integrerede Planlægningssystem). Repræsentanten gjorde på den baggrund over for SKAT gældende, at der forelå inhabilitet.

Det fremgår af G1-virksomhed oplysninger til sagen, at A og den pågældende sagsbehandler blev kærester i efteråret 1983, mens de begge gik i gymnasiet, og at de blev ringforlovet i foråret 1984. A blev student i 1984 og flyttede til Y3-by, og i de to følgende år pendlede han og hans forlovede mellem hendes hjemby og Y3-by. I efteråret 1986 flyttede de sammen i Y3-by, men året efter gik parret fra hinanden. Bruddet var efter A’s oplysninger konfliktfyldt, og der opstod stor uenighed om bl.a. deling af indbo.

I SKAT’s afgørelse af 13. september 2016 om ændring af A’s skatteansættelse anførte SKAT bl.a., at den tidligere samlever ikke havde deltaget i behandlingen af hans sag.

Den 4. november 2016 klagede partsrepræsentanten over SKAT’s afgørelse og gjorde i den forbindelse gældende, at afgørelsen på grund af bl.a. væsentlige sagsbehandlingsfejl, herunder "betydelige habilitetsproblemer i SKAT’s sagsbehandling og afgørelse", var ugyldig og skulle annulleres.

Den 20. oktober 2021 traf Landsskatteretten afgørelse i sagen. Landsskatteretten fandt i den forbindelse ikke grundlag for at tilsidesætte SKAT’s afgørelse som ugyldig på grund af inhabilitet. Landsskatteretten lagde vægt på oplysninger fra SKAT om, at den tidligere samlever alene havde været registreret i (red.softwareprogram.nr1.fjernet), som er et statistik- og afrapporteringssystem, og at registreringen skyldtes, at data i det pågældende system bliver utilgængelige, hvis der alene er registreret én sagsbehandler, som efterfølgende fratræder eller bliver fraværende i en længere periode. Det kunne efter Landsskatterettens opfattelse ikke anses for sandsynliggjort, at den tidligere samlever havde haft mulighed for at deltage i sagsbehandlingen eller på anden måde påvirke den påklagede afgørelses udfald.

Den 10. november 2021 klagede G1-virksomhed på vegne af A til mig over Landsskatterettens afgørelse. Jeg har i den forbindelse modtaget udtalelser fra Skattestyrelsen (tidligere SKAT) og Landsskatteretten.

Jeg har koncentreret min undersøgelse til betydningen af eventuel inhabilitet hos den pågældende sagsbehandler i SKAT. Jeg henviser til ombudsmandslovens § 16, stk. 1, og pkt. 3.3 nedenfor.

(…)

3. Min vurdering

3.1. Vurderingen af spørgsmålet om inhabilitet

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, jf. pkt. 1.3 ovenfor, at A’s tidligere samlever blev registreret som sagsbehandler i it-systemet (red.softwareprogram.nr1.fjernet) i forbindelse med, at en central udsøgningsgruppe i styrelsen, der forestod udsøgning og udvælgelse af sager til kontrol i projekt Money Transfer, udvalgte hans sag og oprettede den i dette it-system til brug for rapportering og i den forbindelse tildelte sagen til en sagsbehandler.

Skattestyrelsen har også oplyst, at den tidligere samlever samme dag gjorde opmærksom på, at hun ikke skulle være sagsbehandler på sagen, og at sagen derfor blev viderefordelt til en anden sagsbehandler.

Skattestyrelsen har anført, at den tidligere samlevers navn i den forbindelse ved en fejl ikke samtidig blev fjernet fra (red.softwareprogram.nr1.fjernet) og udskiftet med oplysninger om de reelle sagsbehandlere af sagen.

Endvidere er det anført, at behandlingen af sagen er foretaget i it-systemet SKAT Ligning, og at den sagsbehandler, der foretager en handling i SKAT Ligning, automatisk bliver registreret med handlingen og sagsbehandlerkoden. Handlinger og sagsbehandlerkoden kan ikke korrigeres eller slettes efterfølgende. Skattestyrelsen har i den forbindelse vedlagt en udskrift fra SKAT Ligning, hvoraf det fremgår, at den tidligere samlevers sagsbehandlerkode ikke har været knyttet til sagen.

Hun har således ifølge Skattestyrelsen aldrig været en del af eller på noget tidspunkt medvirket til beslutningsprocessen eller sagsbehandlingen vedrørende A’s sag.

Jeg har ingen grund til at betvivle myndighedernes oplysninger, herunder ud fra de argumenter, du har anført. Jeg må således lægge til grund, at den tidligere samlever ikke på nogen måde har deltaget i sagens behandling, og at der ikke er forhold, der indikerer, at den tidligere samlever skulle have benyttet sig af adgangen til (red.softwareprogram.nr1.fjernet), jf. herved pkt. 1.4 ovenfor.

Allerede fordi den tidligere samlever ikke har deltaget i sagens behandling, finder jeg, at behandlingen af sagen ikke er behæftet med mangler som følge af inhabilitet hos den pågældende, og jeg har på den baggrund ikke fundet anledning til at tage stilling til, om den tidligere samlever efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, ville have været inhabil i forhold til behandlingen af A’s sag.

Af samme grund mener jeg heller ikke, at den tidligere samlever har haft funktioner i forbindelse med sagen, som giver anledning til efter forvaltningslovens § 3, stk. 2, at vurdere, om der kunne være fare for, at afgørelsen i sagen ville kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

 

3.2. Registreringen i (red.softwareprogram.nr1.fjernet)

Skattestyrelsen har som nævnt anført, at det var en fejl, at omfordelingen af sagen til en anden (med)sagsbehandler ikke blev registreret i (red.softwareprogram.nr1.fjernet), da omfordelingen fandt sted den 11. november 2015, men først i forbindelse med, at A fik aktindsigt i sagen i juli 2016.

Jeg må således forstå, at et sagsbehandlerskift normalt også vil føre til, at der samtidig sker ændring i registreringen i (red.softwareprogram.nr1.fjernet), men at dette ikke skete i den foreliggende sag.

Jeg mener på den baggrund, at det er uheldigt, at udskiftningen af sagsbehandleren ikke blev registreret i (red.softwareprogram.nr1.fjernet) på det tidspunkt, hvor udskiftningen efter det oplyste faktisk fandt sted, med den følge at der kunne opstå tvivl om, hvorvidt den tidligere samlever havde medvirket til sagens behandling. Jeg har gjort Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse. Dette forhold kan imidlertid ikke i sig selv have betydning for gyldigheden af de afgørelser, der måtte være truffet i sagen.

3.3. Afslutning

Som ovenfor nævnt har min undersøgelse været koncentreret til den konkrete betydning af eventuel inhabilitet hos en sagsbehandler i SKAT.

Min gennemgang af sagen i den forbindelse har ikke givet mig anledning til at indlede en nærmere undersøgelse i anledning af G1-virksomhed øvrige klagepunkter i sagen, herunder spørgsmålet om aktindsigt i eventuelle oplysninger om indhentelse af bankoplysninger eller om overskridelse af reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Jeg henviser til § 16, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013). Det fremgår af denne bestemmelse, at ombudsmanden selv afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen.

…"

Forklaringer

A og NM har afgivet forklaring. 

A har forklaret, at han er underviser på (red.skole.nr1.fjernet), hvor han underviser i matematik og hjælper unge mennesker, der har nogle udfordringer. I hele hans arbejdsliv har han været underviser. I 2007 arbejdede han på en efterskole, hvor han havde idræt, kemi og fysik som undervisningsfag. Han har altid været meget interesseret i fodbold, der var hans ansvarsområde på skolen. Det var et fuldtidsarbejde. 

Han fik kontakten til Y4-land gennem en af de tidligere elever, der var blevet ansat af IT i Y4-land. Da han fløj til Y5-by, vidste han ikke helt, hvad det handlede om. IT fortalte, at han forsøgte at slå markedet i spil gennem at indhente informationer, som gør det muligt at afgøre sandsynligheden for om en kamps udfald matchede de odds, der blev givet. Han har altid selv spillet på kampe, så det var interessant. Han synes, det er sjovt at slå markedet. 

Det var i 2006 eller 2007, han fløj til Y5-by. Han blev spurgt om matchfixing og svarede, at det tog han dyb afstand fra. Det var de enige om. ITs firma ville netop have hans viden, fordi de ikke brugte matchfixing. Det var en vildt interessant samtale mellem to fodboldnørder. Han havde gennem sin erfaring og netværk en masse oplysninger, der kunne bruges til at spille rigtigt på kampene. Han søgte efter samtalen med IT hele tiden målrettet den information. 

Det drejede sig også om oplysninger om spillerne og deres personlige forhold. Der var eksempelvis en sag fra Y6-by, hvor en af spillerne havde en affære med en andens kone. Det skabte en masse røre i omklædningsrummet. Det gik rigtig sløjt for Y6-by i den periode, og det var en interessant information, hvis man ville spille på kampe. Det var den slags oplysninger, han havde. 

Han modtog betaling for at give information. Han gav oplysninger og troede, at han fik et "cut" af et spil. Hans opfattelse var, at det var et spil i et EU-land. Han har spillet med åbne kort hele tiden. Det her var en hobby og en interesse. Et "cut" af et spil er skattefrit, og det troede han, at det var. Der var ingen kontrakt mellem dem. Det var en mundtlig aftale. Han fik promiller af gevinsten. Det var småpenge for IT. 

Han blev anholdt en morgen i 2010. Det var surrealistisk og vanvittigt. Han ved, at ransagningen var den (red.dato.nr1.fjernet), som var dagen efter hans søns fødselsdag. De tog hans computer med under ransagningen og bad ham sende alle kontooplysninger fra hans konti. Overførslerne var der. Intet er gemt. Han blev frikendt, og der blev ikke rejst en skattesag mod ham dengang. Han blev involveret, fordi han havde talt med en, der blev kaldt "(red.kaldenavn.nr1.fjernet)", som senere blev idømt 13 års fængsel. Han havde slet ikke mødt (red.kaldenavn.nr1.fjernet) dengang, men kendte ham gennem IS. 

I 2015 fik han et brev fra SKAT. Han tænkte, at det var noget værre noget og kontaktede dem straks. Han ville rette op på det, hvis noget var forkert. KD og IC fra SKAT's afdeling i Y7-by deltog ved et møde i 2016 i Y7-by. 

Det var et vanvittigt detektiv arbejde. Flere af bookmakerne fandtes ikke længere. Han ville gerne bare betale skatten. Han hyrede G2-virksomhed, fordi det under mødet blev gjort meget alvorligt, og han fik aktindsigt. Lyspunktet var dog, at de sagde, at det ikke kunne føre til en straffesag. SKAT ændrede mening i forhold til det med straf, og han måtte have hjælp. 

En af hans bekendte, der også hedder IU, fik også et brev fra SKAT. De talte om det. De to sager kørte samtidig. IU sagde, at han havde talt med en NM, hvilket var hans eksforlovede. Han blev bekymret, når hun var inde over en parallelsag. Det var ubehageligt og stillede spørgsmålstegn ved, om alt var fair. NM læste medicin, da de var sammen, så det var mærkeligt, at hun arbejdede i SKAT. Det var meget underligt, at hun lige var involveret i de sager. Der var en tredje sag med en tredje person, der lavede det samme som ham. Den sag sluttede bare, så vidt han ved, mens hans egen sag kørte videre.

Han og NM blev kærester tilbage i gymnasiet, hvor de også blev forlovet. De flyttede sammen, da hun blev student. De boede sammen i Y3-by, men det gik bare ikke. Der var senere en fest på universitet, hvor NM slog til en drink, så den blev hældt ud over ham. Han tænker derfor, at det ikke sluttede så godt mellem dem. Da de skulle dele boet, ville NM have et bord, som han havde arvet. Det havde en affektionsværdi for ham. Hun havde renoveret det og blev sur over, at hun ikke fik det. Det var tilbage i 1986-87. Han har måske talt med NM i årene efter 1987, men han kom ikke så meget deroppe. 

SKAT sagde aldrig, at de, hvis han gav dem oplysninger, ville kunne straffe ham. Han fik det modsatte at vide. Han fik direkte at vide, at der ikke ville være en straffesag. Han afleverede så dokumenter til dem, og så sagde de, at han godt kunne blive straffet. 

Han har ikke været til møde om straffesagen. Den blev sendt direkte til politiet. Han blev ringet op og sigtet. Da var sagen i Landsskatteretten ikke afgjort. Han kontaktede en advokat, og senere blev sigtelsen frafaldet. 

NM har forklaret, at hun er ansat i Skattestyrelsen i Formue & Investering, hvor hun har arbejdet i afdelingen med Money Transfer siden 2012. Hun begyndte i Skattestyrelsen for mange år siden og var væk ved barsel og kom tilbage i 2004. 

Hun og sagsøger blev kærester i gymnasietiden. De var kærester i nogle år og flyttede sammen i Y3-by, da hun skulle læse medicin. De flyttede fra hinanden i 1987. De fik lidt kontakt igen i 1988/1989, inden hun flyttede tilbage til Y7-by. De mødtes nogle gange. Hun husker ikke, at de har talt sammen siden da. I 2012 sendte han hende en lang besked, som hun ikke svarede på. Han skrev om livet og den slags. De har ikke en relation nu. Han er ikke en, hun har tænkt tilbage på. Hun synes, det er uhæderligt, at hun skal slæbes igennem denne retssag. Hun har heller ikke mødtes med hans familie. 

Tildeling af sager i Skattestyrelsen er i dag anderledes end tidligere. Der er nogle medarbejdere, der foretager en grovsortering og lægger sager ind i IT-systemet (red.softwareprogam.nr1.fjernet). Oplysningerne fra pengeinstitutterne kommer ind, og det gøres læsbart. På baggrund af det foretages der en finvisitering, og de sager kommer så ud til dem, der mangler sager. På tidspunktet for nærværende sag blev sagsbehandlerne bare tildelt nogle personnumre, når de manglede sager. 

Hun sidder alene, når hun sagsbehandler. Det gør de fleste af de erfarne. De sagsbehandler og journaliserer i KMDs program skatligning. Hun foretager altid sagsbehandling i det system. Når hun opretter en sag, så er det i hendes navn. Det er hendes kode i systemet, der registreres på sagen. De handlinger, der foretages på sagen, vil fremgå af sagsforløbet. 

(red.softwareprogam.nr1.fjernet) er et registreringssystem. Der kan være nogle registreringer, der ikke bliver til sager. På baggrund af transferoplysninger kommer der sager i (red.softwareprogam.nr1.fjernet) efter grovsorteringen. Registreringer kan godt fremgå i det system, selv om det aldrig er blevet til en sag. De afrapporterer også resultatet i (red.softwareprogam.nr1.fjernet). Hun får ikke besked, når hun er blevet sat på sager i (red.softwareprogam.nr1.fjernet). Nogle gange bliver sagerne fordelt på dem, hvis der skal tømmes en sagsbank. 

I 2015 skulle hun til at have gang i nogle nye sager. Hun fik 3 forskellige cprnumre, som hun skulle se om kunne blive til sager. Hun husker ikke sagsøgers cpr-nummer. Typisk slår hun op på cpr-nummeret og trækker skatteoplysninger og går ind i cpr-registeret for at se og sikre, at det er en person, der er skattepligtig i den periode, hun skal se på. Det var, da hun gik over i cpr-registeret, at det gik op for hende, at det ene cpr-nummer vedrørte sagsøger. Hun havde fået cpr-numrene tildelt af hendes kollega, c. Hun gik derfor ned til ham og fortalte, at hun havde været kærester med ham og ikke ønskede at være på sagen. Hun tænkte ikke, at det var noget stort problem. Så var der bare en anden, der skulle se på det. Hun var ikke nede i dybden for at se på sagen. Hun tænkte ikke, at hun skulle skrive til John. John var chefkonsulent. Han sagde ikke noget om, at der var et problem med inhabilitet. 

Hun blev fjernet fra sagen, som hun ikke kiggede mere på. Hun var overhovedet ikke involveret i den og interesserede sig ikke for den. Hvis hun havde lavet noget på sagen, så ville hendes kode fremgå. Hun kan ikke gå ind og slette sine initialer i (red.softwareprogam.nr1.fjernet). Hun er ikke teknisk. Hun bruger bare systemerne og tænker ikke over, hvilket aftryk hun sætter. 

Hun vidste, at hun var blevet tildelt den sag. Hun har altid fået at vide, at der skulle være to registreret på sagen i (red.softwareprogam.nr1.fjernet), men ikke nødvendigvis for at sagsbehandle. 

Hun blev først opmærksom på, at hun stadig stod registreret i (red.softwareprogam.nr1.fjernet), da Folketingets Ombudsmand skrev, at de havde registreret oplysninger om hende. Der stod sagsøgers navn, og at der var indgået oplysninger om hende. Brevet fra ombudsmanden var måske fra den 24. marts 2022. Hun undrede sig over, at hun indgik i det. Hun havde ikke kontrolleret, om hun var blevet fjernet fra (red.softwareprogam.nr1.fjernet). Det tænkte hun slet ikke over. Hun havde sagt det til John og følger ikke op på, hvad hendes kolleger laver. Om mandagen spurgte hun KD, der havde haft sagsøgers sag. KD fortalte, at hun var blevet ved med at stå på sagen i (red.softwareprogam.nr1.fjernet). Hun var ikke inddraget i, om hun blev fjernet fra systemet derefter. 

Hun blev kontaktet af ledelsessekretariatet i forbindelse med sagen hos ombudsmanden, hvor hun blev spurgt om, hvad der skete dengang, hvor hun ikke ville have sagen.

Hun kan ikke sige, hvorfor hun vidste, at det var KD, der behandlede sagsøgers sag. Det var måske, fordi KD havde haft et møde med sagsøger og oplyst, at mødet havde været med hendes tidligere kæreste. Hun ved ikke, hvornår det var. Hun havde jo oplyst til John, at det var hendes tidligere kæreste. De var alle tætte kolleger, så KD kan have fået det at vide. De var måske 20 ansatte i den gruppe. De sad på Y8-vej i Y7-by. De spiste frokost sammen i afdelingen. Deres afdeling har heddet Borger 8 på et tidspunkt. De har heddet mange ting. De sad alle i Y7-by på det projekt, der var dengang. Det var et Money Transfer projekt. Hun så ikke KD privat. De har sociale arrangementer på arbejde. Hun har ikke spurgt KD til sagen. 

De kunne godt sparre med hinanden om sagerne, men de holder sagerne tæt. For nogle år siden måtte de knap nok lade dem ligge på bordet, når de gik til frokost. De nævner ikke navnene på personerne, hvis sager de behandler. Det var ikke usædvanligt, at KD nævnte, at hun havde haft et møde med hendes ekskæreste. De nævner også for hinanden, når et møde var med en given revisor eller lignende. 

Hun ved ikke, hvad sagsøgers sag handlede om. Der var dengang nogle sager med honorar fra Y4-land. Hun husker ikke, hvordan hun behandlede det dengang. IT og G3-virksomhed siger hende ikke noget. Hun havde ikke så mange af de sager. Hun lavede en sag med en, der fik nogle penge fra Y4-land.

Det var ikke en stor sag, så hun husker det ikke særlig godt. Sådan en sag er ikke så kompliceret. 

Næsten alle Money Transfer sagerne oversendes til strafvurdering. Det er ikke udgangspunktet, at det er strafbart. Det skal vurderes, om det er mindst groft uagtsomt. Om man ifalder straf er en anden vurdering. Sagerne sendes til ansvarsvurdering. Det kan være, hvis det vedrører et højt beløb eller der er en fast uddeling fra en fond eksempelvis. Hun laver ikke strafvurderingen. Det har hun ikke kompetencerne til. 

På et tidspunkt kom det i den juridiske vejledning, at det var god skik, at man i "agter"-skrivelsen vejledte om, at der ikke var oplysningspligt. Hun brugte ikke altid den formulering i sine sager, medmindre hun tænkte, at det helt klart var strafbart. 

Det har påvirket hende med denne sag. Hun har ikke gransket i noget som helst, og synes det er ubehageligt. Hun forstår godt sagsøgers spil med at ville vinde sagen. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER  

Til støtte for den nedlagte påstand om ugyldighed gøres følgende gældende: 

 

Inhabilitet:  

Det fremgår af dokumenter, som SKAT har givet aktindsigt i, at der fra starten har været to sagsbehandlere på sagsøgers skattesag, hvilket ligeledes ubestridt fremgår af registreringerne hos SKAT, jf. bilag 11. 

Den ene af disse registrerede sagsbehandlere - NM - er som nævnt ovenfor, tidligere kæreste gennem ca. 4 år og forlovet og fast samlevende med sagsøger i Y3-by gennem mere end et år. Parternes skiltes på grund af uoverensstemmelser og er ikke på talefod. Den ene af de to sagsbehandlere, der, jf. SKAT's egen registrering (Bilag 11), har behandlet sagen, er inhabil, jf. forvaltningslovens § 3. 

Det er sagsøgte, der har bevisbyrden for at inhabilitet ikke foreligger. Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet. 

De af sagsøgte fremlagte bilag viser alene, at hun er registreret som sagsbehandler i (red.softwareprogam.nr1.fjernet) og er på sagsforholdet, idet NM sidder i nævnte team hos sagsøgte. Endvidere er det først ved G2-virksomhed’s henvendelse at NM fjernes fra sagen - dette burde NM selv have foranlediget - idet dette ikke er sket er der en formodning for at der foreligger inhabilitet og sagsøgtes bevisbyrde for det modsatte er skærpet. 

Det er ubestridt at NM har været registreret i (red.softwareprogram.nr1.fjernet) netop vedrørende sagsøgers sag. (red.softwareprogram.nr1.fjernet) er og bliver et sagsbehandlersystem hos sagsøgte og NM står i dette system med sit navn og sin tilknyttede skatterevisor-/skattemedabejder kode. Om hun har en overordnet rolle - eller om hun blot skriver på sagen som sagsbehandler er forvaltningsretligt helt underordnet - idet en forsvarlig og saglig behandling af sagen kræver, at man som inhabil IKKE fremgår af sagen. Dette uanset rolle.

Vurderingen af om der foreligger inhabilitet, skal tage udgangspunkt i den konkrete sag, herunder de konkrete interesser, modsætningsforhold, styrken og karakteren. Samtidig skal vurderingen være objektiv i den forstand, at pågældendes forhold til sagen ud fra en generel vurdering er egnet til at vække en vis tvivl om, at den pågældende vil kunne behandle sagen uden at tilgodese usaglige eller i øvrigt uvedkommende hensyn. Venskab eller uvenskab kan være baggrunden for inhabilitet, jf. FOB 2008-17-1, hvor en lærer blev anset for inhabil i relation til karaktergivning grundet en nabostrid med den pågældende elevs husstand. 

Ombudsmanden udtaler blandet andet følgende: 

 

"Baggrunden for inhabilitetsreglerne er det grundlæggende krav om saglig forvaltning. Reglernes egentlige mål er forebyggelse af konkrete afgørelser af usaglig karakter. I reglerne er man imidlertid gået et skridt videre og har opstillet et forbud mod en række situationer som ikke med sikkerhed ville føre til konkret usaglige afgørelser, men som i sig selv kan indeholde en mere abstrakt risiko for det - eller i hvert fald af omverdenen (borgeren) med rette ville kunne opfattes som risikable: Situationer som dermed ville kunne nedbryde tilliden til myndighederne. Der etableres således en sikkerhedszone mellem den abstrakte risiko og den konkrete usaglighed. Se bl.a. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, 3. oplag (2001), s. 151-153, og Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 252-253.  

Hovedkriteriet vedrørende personlig, speciel inhabilitet fremgår af grundsætningen i § 3, stk. 1, nr. 5: at der 'foreligger omstændigheder. som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed'. De tilfælde af inhabilitet som er nævnt i§ 3, stk. 1, nr. 1-4, er særligt fremhævede tilfælde af dette generelle hovedkriterium. Bestemmelsen i nr. 5 kan f.eks. finde anvendelse i tilfælde af et nært venskab til eller omvendt et konstateret uvenskab over for den pågældende part i sagen.  

Opsamlingsbestemmelsen i§ 3. stk. 1. nr. 5. har bl.a. været brugt på tilfælde hvor der efter en konkret vurdering måtte vurderes at være et personligt modsætningsforhold af en vis styrke og med en vis gensidighed. Om praksis om modsætningsforhold og personlige interesser se bl.a. Hans Gammeltoft Hansen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 257 fogs. 264 f, Østre Landsrets dom gengivet i UfR 1999, s. 689 f, John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, 3. oplag (2001), s. 194 ff, Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udgave (2007), s. 104 f, og Steen Rønsholdt, Forvaltningsret, Retssikkerhed, Proces, Sagsbehandling, 2. udgave (2006), s. 255 f.  

Vurderingen af om der er tale om inhabilitet, skal naturligvis tage udgangspunkt i den konkrete sag - de konkrete interesser, modsætningsforhold, styrken og karakteren. Men samtidig er det vigtigt at være opmærksom på at vurderingen skal være objektiv - i den forstand at pågældendes forhold til sagen ud fra en generel vurdering er egnet til at vække en vis tvivl om at han vil kunne behandle sagen uden at tilgodese usaglige eller i øvrigt uvedkommende hensyn, jf. Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udgave (2007), s. 95, med omtalen af det dobbelte hensyn bag reglerne - både hensynet til at den konkrete afgørelse ikke bliver berørt af uvedkommende hensyn, men også et mere generelt hensyn til at skabe tillid til forvaltningen. Heraf fremgår også at bedømmelsen efter § 3, stk. 2, er objektiv i den forstand at personens individuelle forhold med hensyn til risikoen for at netop han vil lade sig påvirke af uvedkommende hensyn, er uden betydning."  

Som det fremgår, er forbuddet mod inhabilitet netop opstillet for, at der ikke træffes usaglige afgørelser, herunder afgørelser, der af omverdenen ville kunne opfattes som usaglige i tilfælde, hvor der består en mere abstrakt risiko for, at en sagsbehandler har ladet sig påvirke af uvedkommende hensyn. 

Det afgørende er, om der er forhold, der af omverdenen kan opfattes som usaglige, da dette kan føre til en manglende tillid til skattemyndighederne. SKAT's og Landsskatterettens vurdering af forholdet er således ikke korrekt. 

Det bør fra sagsøgtes side være ubestridt, at der i sagsøgers sag, som minimum foreligger forhold, der kan opfattes som medførende en abstrakt risiko for, at der er truffet en usaglig afgørelse. 

Det burde objektivt set have stået NM - og dermed sagsøgte - helt klart at hun var inhabil og dermed aldrig burde have været registreret som sagsbehandler på hendes tidligere forlovedes sag. Alene det forhold at hun har indvilliget i at lade sig registrere som sagsbehandler på sin tidligere forlovedes sag bevidner, at hun er inhabil. Det forhold at hun og sagsøgte derefter ikke har tilsikret at hun blev slettet som sagsbehandler inden sagen afgøres medfører fare for at utilbørlig påvirkning af sagsbehandlingen, jf. nedenfor. 

Inhabilitet foreligger, hvis der i forbindelse med sagsbehandlingen kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn, af personkredsen i forvaltningslovens § 3, jf. bestemmelsens stk. 2. 

SKAT har efterfølgende i forbindelse med nærværende sag forklaret, at denne sagsbehandler alene var tilknyttet sagen "i systemet" men ikke faktisk har udøvet sagsbehandling. Dette bestrides som udokumenteret og ændrer herudover ikke på, at NM objektivt set var inhabil som følge af sit uvenskab med sagsøger og at kriteriet for inhabilitet - nemlig at der er "fare for at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn" er realiseret, idet hun de facto havde adgang til sagsøgers sag.

Til yderligere støtte for at der er tale om inhabilitet til nærværende sag, kan henvises til "Inhabilitet i Forvaltningsretten" af Azad Taheri Abkener s. 210, hvoraf fremgår følgende om inhabilitet: 

 

"Reglerne om inhabilitet hører til de såkaldte garantiforskrifter, dvs. sådanne regler om sagsbehandlingen mv., der (modsat de blotte ordensforskrifter) tilsigter at udgøre en garanti for den trufne afgørelses indholdsmæssige lovlighed og rigtighed. Dette indebærer, at en retlig mangel i form af inhabilitet i sig selv vil være egnet til at påvirke afgørelsens indhold, og at en sådan mangel dermed i almindelighed må pege i retning af ugyldighedsvirkning.  

 

(…)  

 

Udgangspunktet er da også, at inhabilitetsmangler i almindelighed må medføre, at den trufne afgørelse er ugyldig. Dette vil naturligvis være tilfældet, hvis inhabiliteten konkret har haft indflydelse på sagens udfald. Det er som nævnt imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at inhabilitetsreglerne ikke kun skal sikre mod usaglige og forkerte afgørelser, men også sikre borgernes tillid til offentlige myndigheder. Det betyder, at udgangspunktet om ugyldighed også vil gælde i tilfælde, hvor inhabiliteten kun ud fra en mere abstrakt eller generel bedømmelse kan siges at have været væsentlig."  

Inhabilitet er en særlig garantiforskrift og er dermed generelt egnet til at medføre afgørelsens ugyldighed. Magtfordrejning og inhabilitet hører slet ikke hjemme i dansk og europæisk forvaltningsret. Tilliden til systemet kan ikke bære, at der er situationer, hvor dette forefindes eller accepteres. 

Inhabilitetsreglerne skal sikre korrekte og lovlige afgørelser og har derudover den meget vigtige funktion, at de skal sikre, at borgerne har tillid til de offentlige myndigheder. 

Det er helt åbenlyst, at sagsøger netop har mistet al tillid til Skattestyrelsen grundet inhabiliteten i hans skattesag. 

Der henvises endvidere til U1963.973 H, som vedrører en sag om omsætningsafgift for grammofonplader. Sagen blev indbragt for et nævn, hvor det var nævnets to tilforordnede branchesagkyndige, der havde foranlediget, at sagen blev rejst, og disse havde begge konkurrencemæssige interesser i sagen.  hun de facto havde adgang til sagsøgers sag.

Højesteret nående frem til, at nævnets afgørelse var ugyldig, uanset at de to tilforordnede branchesagkyndige ikke havde haft stemmeret, og at inhabiliteten blev anset for formentligt ikke at have påvirket afgørelsen indhold. 

Højesteret fastslår med dommen dermed for det første, at den indledende involvering af inhabile parter er tilstrækkeligt til at medføre afgørelsens ugyldighed. 

I nærværende sag foreligger der tilsvarende i hvert fald indledende involvering fra NMs side, idet hun via hendes registrering på sagen har kunne følge denne og i et uvist omfang har deltaget i de indledende sagsbehandlingsskridt. Det har aldrig været muligt for sagsøger at få indsigt i kommunikationen mellem sagsøgers bank og Skattestyrelsen, jf. sagsøgers opfordringer 3 og 4, som sagsøgte fortsat ikke har besvaret. Manglende besvarelse af disse vigtige opfordringer skal komme sagsøgte processuelt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. 

Højesteret fastslår i nævnte afgørelse, at det ikke er afgørende, hvorvidt inhabiliteten må antages at have påvirket afgørelsens udfald. 

I tilsyneladende modstrid med sagsøgtes advokats tilkendegivelser i svarskriftet side 7ff, er sagsøgte tilsyneladende nu selv af den opfattelse, at registreringerne af den tidligere samlever i (red.softwareprogram.nr1.fjernet), i netop denne sag ikke må forekomme, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.7.3.2, hvoraf fremgår: 

 

"Dette eksempel viser, at det ikke må fremstå som om, at en inhabil medarbejder deltager i sagsbehandlingen.  

 

Folketingets Ombudsmand fandt det for uheldigt, at registreringen af en sagsbehandler, som var tidligere samlevende med en sags part, ikke blev udskiftet i IT-systemet (red.softwareprogram.nr1.fjernet) på det tidspunkt, hvor udskiftningen faktisk fandt sted, med den følge at der kunne opstå tvivl om, hvorvidt den tidligere samlever havde medvirket til sagens behandling. Se Folketingets Ombudsmands udtalelse af 31. oktober 2022 i sags nr. 21/05593……  

 

Ugyldighed:  

 

Habilitetsreglerne anses for garantiforskrifter, dvs. regler, der generelt har til formål at garantere afgørelsens rettighed.  

 

En myndigheds overtrædelse af habilitetsregler betyder derfor, at myndighedens afgørelse vil lide af en så væsentlig retlig mangel, at den må tilsidesættes som ugyldig. Har der foreligget speciel inhabilitet i en sag, da afgørelsen blev truffet, vil retsvirkningen heraf være, at afgørelsen bliver ugyldig."

 

Sagsøgte selv er altså nu af den opfattelse, at der var et problem med registreringen. Til besvarelse af sagsøgtes opfordring C henvises således til det ovenfor anførte citat fra sagsøgtes egen Juridiske Vejledning, hvori det netop anerkendes at der foreligger inhabilitet i den foreliggende situation, jf. sagsøgtes egen formulering at "det ikke må fremstå som om, at en inhabil medarbejder deltager i sagsbehandlingen". 

Det bemærkes, jf. bilag 3, side 9, at Folketingets Ombudsmand ikke har taget stilling til, om NM var inhabil i forhold til behandlingen af sagsøgers sag, idet FOB finder det godtgjort at NM ikke konkret har været sagsbehandler på sagsøgers sag, selvom hun var registreret som sådan i SKAT's system (red.softwareprogram.nr1.fjernet). FOBs udtalelse er direkte i modstrid med ovennævnte Højesterets dom. FOB lægger således SKAT's udokumenterede forklaringer til grund og konkluderer, at han ikke kan se, at NM konkret har anvendt sin adgang til sagsøgers sag via (red.softwareprogram.nr1.fjernet) og derfor mener FOB ikke det er relevant at vurdere om hun var inhabil og om denne inhabilitet ville medføre fare for, at hun kunne påvirke sagsøgers sag. FOBs konklusion vedrørende NMs rolle i sagsbehandlingen bestrides i det hele, jf. det ovenfor anførte, som udokumenteret. 

Det fastholdes således at FOBs udtalelse de facto alene er baseret på Skattestyrelsens udtalelser og bemærkninger til systemudskrifterne. 

Sagsøgte har bevisbyrden for, at NM ikke var inhabil som følge af samlivsophævelsen og efterfølgende varige uvenskab med sagsøger, og sagsøgte har bevisbyrden for at sådan inhabilitet ikke har medført fare for at NM kunne påvirke sagsbehandlingen som følge af sin registrering som sagsbehandler på sagen mv. 

Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet. 

SKAT's afgørelse af 13. september 2016, jf. bilag 16 er derfor ugyldigt foretaget. 

 

Selvinkriminering:  

Uanset selvinkrimineringsforbuddet som udgangspunkt angår den strafferetlige vurdering kan dette tillige have betydning for gyldigheden af afgørelsen i den materielle skattesag. 

Selvinkrimineringsgrundsætningen indebærer, at en person, der er anklaget for et strafbart forhold, har ret til ikke at udtale sig om den påståede forbrydelse og til ikke at blive tvunget til at medvirke til at opklare det påståede strafbare forhold. 

Grundsætningen er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6, der bl.a. er til hinder for, at administrative myndigheder anvender strafsanktionerede oplysningspligter over for en person, der er »anklaget« i konventionens forstand, med henblik på at få borgeren selv til at oplyse den påståede »forbrydelse«. Det gælder, hvad enten der er tale om afgivelse af forklaring eller om vedkommendes fremskaffelse af dokumenter mv. 

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven) blev grundsætningen generelt lovfæstet i dansk ret: 

 

"§ 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.  

 

Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.  

 

Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse."  

Dette forbud indebærer, at en person, som er konkret mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf eller anden sanktion, som må sidestilles med straf, ikke har pligt til at meddele oplysninger til en offentlig forvaltningsmyndighed, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, der søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Den pågældende myndighed - her daværende SKAT - har i sådanne tilfælde pligt til at vejlede vedkommende om retten til ikke at meddele oplysninger til myndigheden.

SKAT har på intet tidspunkt vejledt sagsøger om hans ret til ikke at udtale sig og Skattestyrelsen indkaldte i stedet materiale og korresponderede både skriftligt og mundtligt med klager med henblik på at få klager til at give oplysninger til sagen. 

Tværtimod oplyste sagsbehandleren til sagsøger, at der ikke ville blive tale om noget strafansvar i forbindelse med sagen (Bilag 9), dvs. først efter at SKAT havde afhørt sagsøger og indhentet dokumenter. I skrivelsen meddelte SKAT, at man havde regnet forkert og at man nu er var af den opfattelse at sagen skulle sendes til strafvurdering. Sagsøger blev heller ikke på dette tidspunkt vejledt om selvinkrimineringsforbuddet. 

Da oplysningerne til sagen er indhentet i strid med selvinkrimineringsforbuddet er afgørelsen, jf. bilag 16 ugyldigt foretaget. 

Sagsøgers opfordring (6) er fortsat ubesvaret, idet sagsøgte ikke har oplyst, hvilken dato sagsøgte efter sagsøgtes opfattelse fik opfattelsen af, at sagsøger havde begået strafbare forhold. Sagsøgte har heller ikke dokumenteret skriftligt, hvilke oplysninger m.v. der medførte, at sagsøgte ændrede opfattelse. Uanset det af sagsøgte i duplikken side 3-4 anførte er det sagsøgte der vurderer om en sag skal sendes til strafvurdering eller ej. Opfordring 6 vedrører helt indlysende spørgsmålet om på hvilket tidspunkt det gik op for sagsøgte at sagen skulle sendes til strafvurdering, eftersom sagsøgte på dét tidspunkt må have fået opfattelsen af at der kunne været begået et strafbart forhold. Dette uanset om sagsøgte ikke har den endelige kompetence til at afgøre dette. Straffesagen blev som oplyst frafaldet af anklagemyndigheden, jf. bilag 19. 

Sagsøgte vægring mod at besvare opfordring 6 skal komme sagsøgte processuelt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2 således at det må lægges til grund at sagsøgte havde opfattelsen af at der kunne være begået et strafbart forhold før de første oplysninger indhentes fra sagsøger. 

Det bemærkes, at sagsøgte som offentlig myndighed af egen drift bør være i stand til at konstatere, hvornår kravet om vejledning omkring forbuddet om selvinkriminering foreligger og opstår. Det kan ikke berettige til tilsidesættelse af vejledningspligten at sagsøgte varetager kontrolhensyn. Det er endvidere sagsøgte der suverænt vurderer om en sag skal sendes til strafvurdering eller ej. Sagsøgtes opfordring A - som vedrører proceduren - vil af de i replikken anførte årsager ikke blive adresseret yderligere. Det bestrides at dette på nogen måde skal tillægges sagsøger processuel skadevirkning. 

Manglende aktindsigt:  

Sagsøger har fortsat ikke - trods gentagende anmodninger fra sine rådgivere - modtaget den aktindsigt i egen sag, som han som part er berettiget til. SKAT har nægtet ham aktindsigt i korrespondance med pengeinstitutter vedrørende indhentelse af oplysninger om ham. 

SKAT mener, at sagsøger ikke er part i korrespondancen med banken, jf. SKAT's afgørelse af 26. juli 2016, jf. bilag 13.

Det ligger uden for enhver tvivl, at en skatteyder er part i sin egen sag, sagsgang og alle dokumenter i sagen og herunder alle dokumenter, som er knyttet til sagens udfald for sagsøger. Partsbegrebet er, jf. også SKAT's egen juridiske vejledning som følger: 

 

"Afgørelsens adressat, dvs. den person afgørelsen rettes til, er utvivlsomt part. Men også andre end adressaten kan være part.  

 

Andre personer, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald, anses ligeledes for parter."  

Den korrespondance, som SKAT nægter aktindsigt i, er væsentlig for sagen, idet den kan fastslå, på hvilket tidspunkt SKAT fik kundskab til de oplysninger, som ligger til grund for SKAT's afgørelse af 13. september 2016, jf. bilag 16 og dermed fra, hvornår fristen i skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 2, løber. 

Mangelfuld aktindsigt/uberettiget afslag på aktindsigt medfører, at afgørelsen er ugyldig. Af Justitsministeriets Vejledning til Forvaltningsloven, pkt. 104 fremgår: 

 

"Uberettiget afslag på en begæring om aktindsigt, der fremsættes før, sagen er afgjort, vil efter omstændighederne kunne føre til at afgørelsen bliver ugyldig."  

SKAT's afgørelse af den 13. september 2016 (bilag 16) er også af denne årsag ugyldigt foretaget. 

Sagsøgtes vil fortsat ikke fremlægge den af sagsøger anmodede korrespondance med pengeinstitutterne, herunder oplysning og dokumentation for, hvornår SKAT første gang fik kendskab til sagen (opfordring 3) samt den manglende fremlæggelse af det brev SKAT sendte til sagsøgers bank i henhold til dagældende skattekontrollovs § 8 D for at få sagsøgers kontoudtog. 

Det fastholdes at det er relevant at få indsigt i korrespondancen med banken og dermed dokumentation for, hvornår Skattestyrelsen har modtaget oplysningerne. Det er netop disse oplysninger, der danner grundlag for forhøjelsen - de efterfølgende dialoger og den mindre nedsættelse modificerer jo blot ændringen (ganske lidt). Grundlaget for ansættelsesændringen som foretaget er oplysningerne fra banken.

Herudover er det sagsøgte der har bevisbyrden for at dokumentere at fristerne er overholdt. Denne bevisbyrde kan sagsøgte ikke løfte ved forklaringer, men alene med dokumentbevis i form af eksempelvis breve med dateringer - når det er et faktum, at sådanne breve foreligger. 

Sagsøgte kunne have opfyldt opfordring 3 og 4 ved at anonymisere brevene, så de kunne fremlægges, men det har sagsøgte ikke gjort. 

I relation til sagsøgtes bevisbyrde er det irrelevant at sagsøgte mener oplysningerne er undtaget fra aktindsigten. Det er stadig sagsøgte der har bevisbyrden for kundskabstidspunktet og dermed for at fristerne er overholdt. Hvis sagsøgte ikke vil fremlægge den skriftlige dokumentation i form af nævnte korrespondance, som findes, har sagsøgte ikke løftet sin bevisbyrde. 

Manglende fremlæggelse af den ved opfordring 3 og 4 efterspurgte korrespondance - som findes - skal derfor have processuel skadevirkning for sagsøgte, idet sagsøgte således skal anses for ikke have løftet sin bevisbyrde for at fristerne er overholdt. Således må retten lægge til grund at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er iagttaget og at afgørelsen således at denne årsag er ugyldigt foretaget jf. tillige nedenfor. 

 

skatteretlige frister:  

Fristen, for at SKAT ordinært kan genoptage skatteansættelsen af tidligere indkomstår, er i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1: 

 

"§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt."  

Fristen for, at SKAT ordinært kan genoptage indkomståret 2010 - og dermed også ældre indkomstår, var udløbet den 2. maj 2014. SKAT fremsendte ved agterskrivelse af 24. juni 2016 forslag til forhøjelse af indkomsten for sagsøger for indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014. Alle indkomstår inklusiv 2009 og 2010 er således som udgangspunkt skatteretligt forældet.

Når fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er udløbet, kan SKAT under visse forudsætninger foretage ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk.1. 

For at daværende SKAT kan benytte denne bestemmelse, skal der foreligge en af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 beskrevne situationer og SKAT skal endvidere overholde 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorefter SKAT skal fremsende agterskrivelse for de pågældende indkomstår senest seks måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. 

SKAT har i afgørelsen af 13. september 2016, jf. bilag 16 uden nærmere begrundelse anført, at sagsøger har handlet "mindst groft uagtsomt", jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvilket er stadfæstet af Landsskatteretten, jf. bilag

1. 

SKAT har vedrørende 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anført, at denne skal regnes fra den 15. maj 2016, hvor SKAT mener, at de har modtaget det sidste materiale til brug for opgørelsen af skatteansættelsen.

Det gøres gældende at sagsøger - i værste fald - alene har udvist simpel uagtsomhed ved ikke at selvangive indtægter fra IA/G3-virksomhed/G4-virksomhed. Sagsøger har til stadighed oplyst, at han altid har lagt til grund, at der var tale om gevinster som ikke var skattepligtige i Danmark. Det var sagsøgers klare opfattelse, at der var tale om ydelse og modydelse som del af spilaktivitet og han har efter bedste evne lavet sine årlige selvangivelser. Sagsøger har tilmed været udtaget til særlig ligning, hvor alle bankbilag var undersøgt. 

SKAT har bevisbyrden for at sagsøger har handlet groft uagtsomt. Denne bevisbyrde er ikke løftet og kan ikke løftes blot ved at SKAT anfører sin mening om, hvorfor de synes sagsøger har handlet groft uagtsomt. Bevisbyrden må løftes ved objektivt konstaterbare handlinger eller undladelser som konkret kan tilregnes sagsøger som groft uagtsomme. Sådanne foreligger ikke i denne sag, hvor sagsøger uden tvivl har været i retsvildfarelse. 

Politiet har endvidere, jf. bilag 19 i det hele frafaldet sigtelsen. Dette skete fordi man fra politiets side ikke fandt anledning til at opretholde nogen sigtelse, da tilregnelse- og ansvars-grundlag ikke forelå og sagen dermed var forældet. 

Den indtrådte strafferetlige forældelse skyldtes netop, at anvendelsen af straffelovens § 289 og dermed en 10-årig forældelsesfrist forudsætter, at betingelserne i § 289 er opfyldt, herunder at der har været fortsæt til skatteunddragelse.

Straffelovens § 289, stk. 1 og 2 lyder som følger: 

 

"Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af § 289 a.  

 

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der i den i stk. 1 nævnte lovgivning er henvist til denne bestemmelse."  

Det strafferetlige "frafald" som følge af manglende grov uagtsomhed og deraf følgende forældelse, skal inddrages i vurderingen af om sagsøger har handlet groft uagtsomt efter skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvilket bestrides. 

Det fremgår af endvidere af registerindsigt, som sagsøger har fået, at en sagsbehandler fra Økokrim undersøgte sagsøger vedrørende indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 tilbage i 2010 i forbindelse med en større kontrol af sager angående hvidvask. Sagen blev afsluttet, uden at der blev rejst en skatte- eller politisag mod sagsøger - kopi af sagsprint er fremlagt som bilag 20. 

SKAT har altså allerede i 2011 gennemgået tidligere indkomstår om overførsler fra udlandet med granskning af alle bankbilag mv.- uden at finde anledning til at starte en sag mod sagsøger. 

Som det fremgår af bilag 20, er der tale om en sag, hvor daværende SKAT Økokrim var involveret og hvor politiet var "samarbejdspart". Dette står i klar kontrast til sagsøgtes opfattelse side 14 i svarskriftet, hvor det tilkendegives at SKAT ikke er involveret. 

Det bestrides imidlertid, at der i relation til overholdelse af seks måneders fristen stilles det krav, at der skal have været en ligningssag / kontrolsag, som det er anført af SKAT. Det afgørende i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er, at fristen skal beregnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26. 

SKAT havde allerede i 2011 adgang til det samme materiale, som SKAT senere har lagt til grund for afgørelse af 13. september 2016, jf. bilag 16.

Udover at alle bankbilag har været inde i en sag, som er afsluttet omkring år 2011, så har SKAT tilmed igen på møde afholdt med sagsøger den 26. maj 2016 oplyst, at oplysningerne, som ligger til grund for afgørelsen, har været i deres besiddelse siden mindst primo 2014. 

SKAT har således haft kundskab til disse oplysninger i langt ud over fristen på seks måneder, førend de reagerer ved materialeindkaldelse af 12. november 2015. 

SKAT kan derfor ikke i 2016 med nogen ret overholde varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, på 6 måneder. 

Dermed har SKAT ikke opfyldt kravene i skatteforvaltningsloven til, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse - hverken ved at godtgøre, at der er handlet "mindst groft uagtsomt" eller med at fastslå, at SKAT har overholdt 6-måneders reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. 

Der henvises til det ovenfor anførte vedrørende sagsøgers opfordringer 3 og 4, som har betydning for reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Sagsøgte nægter fortsat at fremlægge de relevante oplysninger for at retten kan vurdere kundskabstidspunktet, hvilket skal komme sagsøgte processuelt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. 

Afgørelsen er også af denne årsag ligeledes ugyldigt foretaget. 

***

Sammenfattende fremhæves, at daværende SKAT i det hele har frataget sagsøger væsentlige retssikkerhedsgarantier ved den form, SKAT har valgt at behandle sagsøgers sag, hvilket medfører afgørelsens ugyldighed, herunder: 

at	den ene af SKAT's på sagen tilknyttede oprindelige sagsbehandlere er sagsøgers tidligere kæreste gennem ca. 4 år og forlovede/samlever gennem mere end ét år. Parterne skiltes på grund af uoverensstemmelser og er ikke på talefod. Der er derfor betydelige habilitetsproblemer i SKAT's sagsbehandling og afgørelse.
at	SKAT ikke af egen drift har fjernet sagsbehandleren NM fra sagen indikerer, at SKAT ikke selv kan identificere habilitetsproblemer, hvilket er foruroligende.
at	SKAT har forsøgt at "rette op" på dette eklatante brud på sagsøgers retssikkerhed ved efterfølgende at slette sagsbehandlerens navn mv. fra sagen.
at	SKAT ikke har givet sagsøger den aktindsigt, han som part har krav på, og dette er et brud på garantiforskrifterne.
at	sagsøger ikke er anset som part i kommunikationen mellem SKAT og sagsøgers bankforbindelse. At SKAT driver skjult forvaltningsvirksomhed vedrørende sagsøger, er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
at	SKAT ved møde 26. maj 2016 bragte sagsøger i den retssikkerhedsmæssige forventning, at der ikke ville komme en ansvarssag ud af dette. Uanset dette blev sagen sendt til politiet efterfølgende.

at	SKAT er forpligtet til at tage konkret stilling til tilregnelse og ikke blot kan udtale, at der er handlet mindst groft uagtsomt, for at anvende suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Ekstraordinær genoptagelse efter denne bestemmelse kan slet ikke foretages, uden at SKAT har løftet bevisbyrden for grov uagtsomhed. Det af Landsskatteretten anførte i den henseende kan ikke føre til at bevisbyrden for grov uagtsomhed er løftet.
at	sagsøger, som er skolelærer, har handlet inden for ganske almindelig og simpel uagtsomhed om nogen uagtsomhed foreligger.
at	der ikke foreligger grov uagtsomhed og tiltale dermed er opgivet.
at	indkomstårene 2009-2010 også skatteretligt er forældede og ikke kan genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og § 27.
at	SKAT i øvrigt ikke har overholdt 6 måneders-fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet SKAT allerede i 2011 fik kundskab til oplysningerne fra Money Transfer systemet. I øvrigt har SKAT ved den manglende aktindsigt nægtet at fremlægge meget relevante oplysninger omkring myndighedens kundskabstidspunkt, og derved er sagsøger frataget et meget vigtigt bevismiddel i forhold til at kunne varetage sine interesser.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.       ANBRINGENDER 

Til støtte for Skatteministeriets frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at SKAT's afgørelse af 13. september 2016 (bilag 16) er gyldig. 

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er begået sagsbehandlingsfejl, subsidiært at eventuelle sagsbehandlingsfejl ikke er konkret væsentlige, og at de som følge heraf ikke kan føre til ugyldighed og/eller hjemvisning. Der kan i den forbindelse henvises til fx U.2007.225/2 H og SKM2012.12.ØLR. 

Det gøres nærmere bestemt gældende, at SKAT ikke har tilsidesat forbuddet mod selvinkriminering (afsnit 3.1), at afgørelsen ikke er ugyldig på grund af inhabilitet (afsnit 3.2), og at der ikke foreligger et uberettiget afslag på aktindsigt (afsnit

3.3), der kan medføre, at SKAT's afgørelse er ugyldig. 

Endvidere gøres det overordnet gældende, at A manglende selvangivelse af sin indkomst i form af honorar og spillegevinst i det mindste må karakteriseres som groft uagtsomt. SKAT har derfor været berettiget til at genoptage skatteansættelserne for 2007-2010 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (afsnit 3.4). 

Endelig gøres det overordnet gældende, at SKAT har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet der ikke er grundlag for at regne varslingsfristen på seks måneder fra et tidligere tidspunkt end den 30. maj 2016. SKAT's agterskrivelse af 24. juni 2016 er derfor rettidig (afsnit 3.5). 

3.1     Selvinkriminering 

SKAT har ikke tilsidesat forbuddet mod selvinkriminering, jf. retssikkerhedslovens § 10.

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at pligter i lovgivningen til at meddele oplysninger til en myndighed ikke gælder, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. 

Loven blev vedtaget som lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Det fremgår af bemærkningerne til § 10, stk. 1, at "det som udgangspunkt [må] være afgørende, om myndighedens mistanke er så stærk, at der ville være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. Der skal således foreligge omstændigheder, spor m.v., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld." (min understregning) 

Det følger desuden af lovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en myndighed har pligt til at vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, der kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. 

Retssikkerhedslovens regler er ikke til hinder for, at SKAT sikrer, at A skatteansættelse er foretaget korrekt, og lovens regler udgør ikke et værn imod, at A pålægges at betale den skat, han er forpligtet til efter lovgivningen, herunder at redegøre for sin indkomst. 

Der forelå ikke en konkret mistanke om en lovovertrædelse, jf. retssikkerhedsloven § 10, stk. 1, da SKAT på mødet den 26. maj 2016 anmodede A om materiale, endsige ej heller da SKAT fremsatte samme anmodning skriftligt den 27. maj 2016 (bilag 6). 

SKAT's formål med indhentelse af oplysningerne hos A var ikke fastsættelse af straf, men derimod en afklaring af A skatteansættelse. Ved indhentelsen af oplysningerne forelå der ingen omstændigheder, der pegede i konkret retning af et strafansvar, og den omstændighed, at SKAT sender en sag til ansvarsvurdering, er ikke i sig selv udtryk for, at der er grundlag for en sigtelse. 

SKAT har ikke på noget tidspunkt under sagens forløb været forpligtet til at vejlede A efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, idet formålet med at efterspørge oplysningerne hos A var at varetage kontrolhensyn, der ikke vedrører fastsættelse af straf, jf. eksempelvis SKM2018.330.BR. 

Det forhold, at SKAT har drøftet spørgsmålet om eventuelt strafansvar med A, inden størrelsen af ansættelsesændringen endeligt var afklaret, kan ikke medføre, at SKAT har tilsidesat deres forpligtelse efter retssikkerhedslovens § 10.

Et eventuelt spørgsmål om ansvar ville selvsagt alene kunne bero på den endelige opgørelse af A skatteansættelse, som forudsætter ikke bare, at sagen er fuldt oplyst, men ligeledes, at SKAT har haft mulighed for at tage stilling til kvalifikationen af oplysningerne.

Henset til at sagen ikke var fuldt oplyst, baserede sagsbehandleren fra SKAT's oprindelige udmelding af eventuelt ansvar, sig alene på objektive kriterier, dels strafferetlige forældelsesfrister og dels den beløbsmæssige størrelse af de på tidspunktet konstaterede indsætninger. Sagsbehandleren hos SKAT fandt på baggrund heraf ikke, at der var grundlag for en konkret mistanke, og oplysningerne blev således ikke indfordret med henblik på fastlæggelse af strafansvar, men alene til brug for skatteligningen. Endvidere kunne de konkrete oplysninger ikke i sig selv bevirke et forhøjet skattetilsvar, og heraf følgende muligt strafansvar, uden en nærmere kvalifikation af overførslerne, som netop ikke forelå på tidspunktet for anmodningen om oplysningerne. 

Oplysningerne, som fremkom efter anmodningen herom, blev kvalificeret som indskud til spil, hvilket nedbragte A skattetilsvar, idet disse overførsler således skulle indgå i A skattepligtige nettogevinst ved spil. 

Efter mødet den 26. maj 2016 har SKAT alene indhentet oplysninger, der fastlagde størrelsen af tilsvaret - altså kontrolhensyn - hvilket understøtter, at der ikke bestod en forpligtelse efter retssikkerhedslovens § 10. 

På grund af en regnefejl meddelte SKAT A ved følgebrev af 24. juni 2016 (bilag 1, s. 8), at samtlige indkomstår alligevel, modsat tidligere oplyst, ville blive oversendt til ansvarsvurdering (bilag 9). Det var først ved den konstaterede regnefejl den 24. juni 2016, at SKAT blev klar over, at sagen beløbsmæssigt på et objektivt grundlag skulle sendes til ansvarsvurdering. SKAT har derfor ikke haft opfattelsen af, at der er begået et strafbart forhold, som ellers anført af A i påstandsdokumentet s. 11, afsnit 4. 

Det er ikke SKAT, der foretager den egentlige strafvurdering, men kompetencen til at rejse sigtelse, endsige bedømme, om der er begået et strafbart forhold, henhører under anklagemyndigheden og i sidste ende domstolene. A opfordring (6) anses hermed, endnu en gang for besvaret, jf. også duplikken s. 3, sidste afsnit. 

A har ikke, trods opfordret hertil ved opfordring (A), som gentaget i duplikken, nærmere redegjort for, hvornår det påstås, at SKAT indhentede de oplysninger, som risikerede at inkriminere ham, og hvornår SKAT herved påstås at have tilsidesat vejledningsforpligtelsen.

Den manglende besvarelse må komme ham processuelt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, og den manglende besvarelse må herefter tages til indtægt for, at A end ikke selv kan redegøre for sit synspunkt om, hvorfor vejledningsforpligtelsen er tilsidesat.

_________________________________________

Om selvinkrimineringsgrundsætningen anfører A (påstandsdokumentet s. 9), at denne er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, og at den bl.a. er til hinder for, at administrative myndigheder anvender strafsanktionerede oplysningspligter over for en person, der er anklaget i konventions forstand, med henblik på at få borgeren selv til at oplyse den påståede forbrydelse. 

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid i sin praksis fastslået, at skatteansættelser falder udenfor området for konventionens artikel 6, jf. Ferrazzini mod Italien (sag nr. 44759/98). 

Da denne sag netop vedrører skatteansættelser, og da A ikke på tidspunktet for materialeindkaldelsen var anklaget for en forbrydelse, foreligger der allerede af disse grunde ikke en tilsidesættelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Dertil kommer, at SKAT ikke ved en strafsanktioneret oplysningspligt har forsøgt at tvinge A til at tilvejebringe dokumenter indeholdende oplysninger, der ville kunne dokumentere en strafbar skatteunddragelse, jf. eksempelvis Allen mod Storbritannien (sag nr. 76574/01) og J.B. mod Schweiz (sag 31827/96). Også af denne grund foreligger der ikke en tilsidesættelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Selv hvis retssikkerhedslovens § 10 eller artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention måtte være tilsidesat - hvilket altså bestrides - kan en sådan tilsidesættelse ikke føre til, at den foretagne skatteansættelse bliver ugyldig. Retssikkerhedslovens § 10, der ifølge forarbejderne blandt andet bygger på selvinkrimineringsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, har karakter af en ordensforskrift. Retssikkerhedslovens § 10 udgør derimod ikke en garanti for skatteansættelsernes materielle korrekthed, jf. herved Retssikkerhedsloven med kommentarer af Jørgen Steen Sørensen m.fl. 2005, s. 18f, samt SKATte- og afgiftsret af Jan Pedersen, 3. udgave, s. 222f. 

Da en eventuel tilsidesættelse af retssikkerhedslovens § 10 eller artikel 6 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention utvivlsomt - og så vidt ses ubestridt - ikke har påvirket den materielle rigtighed af SKAT's afgørelse, fører en konkret væsentlighedsvurdering til, at der under ingen omstændigheder foreligger en ugyldig skatteansættelse, jf. i denne retning SKM2005.223.ØLR,

SKM2008.100.HR, SKM2017.559.BR og FOB2023.21/02275. De oplysninger, der blev indhentet efter mødet den 26. maj 2016, angik alene størrelsen af tilsvaret, herunder medførte oplysningerne, at A skatteansættelse blev nedsat, jf. ovenfor. 

En eventuel overtrædelse af retssikkerhedslovens § 10 eller artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bevirker heller ikke, at SKAT er afskåret fra at genoptage A skatteansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. nærmere herom i afsnit 3.4 og 3.5. 

3.2     Inhabilitet 

Der foreligger ikke inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, med den virkning, at SKAT's afgørelse af 13. september 2016 (bilag 16) er ugyldig. 

Det følger af forvaltningslovens § 3, stk. 1, at: 

"Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis 

1)      vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 

 

[…]

 

5)      der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed." 

Af forvaltningslovens § 3, stk. 2, følger det om påvirkningsrisikoen: 

"Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn." 

Af forarbejderne (LFF nr. 4 af 2. oktober 1985, de specielle bemærkninger til § 3, stk. 2) følger det, at en foreliggende interesse typisk ikke vil afskære den pågældende fra at udføre mere teknisk betonede funktioner, der er uden betydning for den materielle beslutning i forbindelse med sagsbehandlingen i modsætning til selve beslutningsprocessen. På samme måde følger det af FOB 1982.267 og FOB 2003.85: 

"Den, der alene er beskæftiget med at renskrive myndighedens endelige afgørelse eller alene sørger for, at et udkast til afgørelse sendes fra en del af myndigheden til en anden, vil således aldrig være afskåret fra at udføre den pågældende opgave. Er der derimod tale om, at den pågældendes indsats på særlig måde kan påvirke afgørelsens resultat, f.eks. fordi den pågældende deltager i forbindelse med tilvejebringelsen af myndighedens beslutningsgrundlag, vil der kunne foreligge inhabilitet, selv om den pågældendes opgaver er af mere teknisk karakter." 

 

Virkningen af, at der foreligger inhabilitet, følger af forvaltningslovens § 3, stk. 3:  

"Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag." 

 

Forbuddet mod at medvirke ved behandlingen af sagen omfatter således deltagelse i den indholdsmæssige forberedelse, behandling og ekspedition af sagen. 

Da sagen startede hos SKAT i 2015 på baggrund af Projekt Money Transfer-oplysninger, blev NM registreret i it-systemet (red.softwareprogram.nr1.fjernet) på sagen. NM gjorde samme dag, som hun blev registreret, opmærksom på, at hun ikke skulle være sagsbehandler på sagen, og sagen blev derfor viderefordelt til en anden sagsbehandler (bilag D, s. 2, afsnit 3). 

SKAT har anført, at det beror på en fejl, at NMs navn ikke blev fjernet fra systemet (red.softwareprogram.nr1.fjernet) og udskiftet med oplysninger om de korrekte sagsbehandlere af sagen. 

Behandlingen af sagen er imidlertid ikke behæftet med mangler som følge af inhabilitet hos NM. 

Det gøres under alle omstændigheder gældende, at registreringen af NM i (red.softwareprogram.nr1.fjernet) ikke kan føre til afgørelsens ugyldighed, idet dette ikke er konkret væsentligt. 

(red.softwareprogram.nr1.fjernet) er alene er et statistik- og afrapporteringssystem (bilag C bilag D, s. 2, afsnit 1). Behandlingen af A sag blev foretaget i it-systemet SKAT Ligning, som har den funktion, at den sagsbehandler, der foretager en handling i SKAT Ligning, automatisk bliver registreret med handlingen og sagsbehandlerkoden. Handlinger og sagsbehandlerkoder kan ikke korrigeres eller slettes efterfølgende (bilag D, s. 2, afsnit 3). Af det fremlagte bilag A, udskrift fra SKAT Ligning, fremgår det, at NMs sagsbehandlerkode ikke har været knyttet til sagen, og NM har aldrig været en del af eller på noget tidspunkt medvirket ved sagsbehandlingen eller beslutningsprocessen vedrørende A sag. 

NM har heller ikke været registreret på sagen i systemerne, (red.systembetegnelse.nr1.fjernet), (red.systembetegnelse.nr2.fjernet), SKAT Forskud, eller andre sagsbehandlingssystemer, jf. bilag E-G udskrift fra de forskellige sagsbehandlingssystemer og bilag 1, s. 86, 2. sidste afsnit. Af udskriften fra (red.softwareprogram.nr1.fjernet) (bilag H) fremgår det, at NM er fjernet fra systemet.

NM har derfor aldrig været en del af eller på noget tidspunkt medvirket til beslutningsprocessen eller sagsbehandlingen vedrørende A sag. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKAT's afgørelse af 13. september 2016 (bilag 16) som ugyldig. 

Den passage, som A har citeret i sin replik fra Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A.A.7.3.2, er taget ud af kontekst. Det citerede er et eksempel på inhabilitet, og at der kan foreligge inhabilitet, hvis det fremstår som om, at en inhabil medarbejder deltager i sagsbehandlingen. Det er ikke i strid med Skatteministeriets tilkendegivelser, som A forsøger at fremstille det, jf. også påstandsdokumentet s. 8, afsnit 5. 

Under alle omstændigheder medfører registreringen i (red.softwareprogram.nr1.fjernet) ikke, at afgørelsen er ugyldig. I Ombudsmandens afgørelse, jf. bilag 3, finder Ombudsmanden netop også, at registreringen ikke i sig selv havde betydning for gyldigheden af de afgørelser, der er truffet i sagen. Det følger også nederst på siden i Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A.A.7.3.2, hvor et længere stykke af afgørelsen er citeret: 

"En sagsbehandler, som var tidligere samlever med parten i en sag, blev i første omgang registreret som sagsbehandler for sagen IT-systemet (red.softwareprogram.nr1.fjernet). Samme dag, som sagstildelingen skete, gjorde den tidligere samlever opmærksom på, at hun ikke skulle være sagsbehandler på sagen. Sagen blev derfor viderefordelt til en anden sagsbehandler, men den tidligere samlever blev ved en fejl ikke slettet i IT-systemet. Da den tidligere samlever ikke havde deltaget i sagsbehandlingen, var der ikke sagsbehandlingsmangler på grund af inhabilitet. Ombudsmanden tog ikke stilling til, om den tidligere samlever var inhabil. Ombudsmanden fandt det dog uheldigt, at udskiftningen af sagsbehandleren ikke blev registreret i IT-systemet på det tidspunkt, hvor udskiftningen faktisk fandt sted, med den følge, at der kunne opstå tvivl om, hvorvidt den tidligere samlever havde medvirket til sagens behandling." (min understregning). 

Skatteministeriet har, ved de fremlagte udskrifter i bilag A og E-G, dokumenteret, at NM ikke på noget tidspunkt har medvirket ved sagsbehandlingen eller beslutningsprocessen vedrørende A sag og derved ikke har kunnet påvirke afgørelsen med uvedkommende hensyn. Allerede fordi, at det er dokumenteret, ved bilag A og E-G, at NM’s sagsbehandlerkode ikke fremgår på A sag, er det dokumenteret, at afgørelsens rigtighed ikke er påvirket. Det er derfor dokumenteret, at der i nærværende sag ikke er tale om en konkret væsentlig mangel, med den virkning, at SKAT's afgørelse (bilag 16) er ugyldig, som påstået af A. 

Højesteretsdommen, UfR1963.973 H, som A i påstandsdokumentet s. 7, sidste afsnit, henviser til, er ikke sammenlignelig med nærværende situation. Som anført af A på s. 8, afsnit 2, fastslår Højesteret med dommen, at den indledende involvering af inhabile parter er tilstrækkeligt til at medføre afgørelsens ugyldighed. 

NM har ikke været involveret i sagen, men som anført ovenfor meddelte NM samme dag, som hun blev tildelt sagen, at hun var inhabil, hvorefter sagen overgik til ny sagsbehandler, jf. også bilag A. 

Desuden bestrides det, som anført af A, at Ombudsmandens behandling og vurdering af A sag (21/05593, bilag 3), alene er baseret på de oplysninger, Skattestyrelsen har afgivet til Ombudsmanden. Sagen hos Ombudsmanden er startet på baggrund af en klage fra A. Ombudsmanden har følgelig baseret sin vurdering på alt det materiale, han har haft til rådighed, herunder det af A anførte. Den omstændighed, at A ikke er enig i Ombudsmandens vurdering, er ikke ensbetydende med, at Ombudsmanden ikke har foretaget en bedømmelse af A synspunkter. Ombudsmanden har givet en konkret begrundelse for sin vurdering i sagen (bilag 3). 

Det af A i replikken s. 2, sidste afsnit om, at Skattestyrelsen skulle have accepteret, at der i nærværende sag foreligger inhabilitet, er udokumenteret. 

NM har ikke på noget tidspunkt deltaget i sagens behandling. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKAT's afgørelse af 13. september 2016 som ugyldig på grund af inhabilitet.

3.3 Manglende aktindsigt 

SKAT's afgørelse af 13. september 2016 (bilag 16) er ikke ugyldig på grund af uberettiget afslag på aktindsigt. Det er korrekt, når SKAT har nægtet A aktindsigt i korrespondancen med pengeinstituttet, da han ikke anses for part i den henseende, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 1. 

Ved SKAT's afgørelse om aktindsigt af 19. juli 2016 (bilag B) blev A givet delvis aktindsigt og meraktindsigt vedrørende Money Transfer oplysningerne. Herefter fremsendte A repræsentant på ny en aktindsigtsanmodning den 21. juli 2016 (bilag 12), hvorefter der ligeledes ved afgørelse af 26. juli 2016 (bilag 13) blev givet delvis aktindsigt. 

Baggrunden for den delvise aktindsigt var, at A ikke anses for part i forbindelse med SKAT's indhentelse af oplysninger hos pengeinstituttet (bilag 13). Ved henvendelse til pengeinstituttet var der ikke tale om, at SKAT indhentede bankkontoudskrifter direkte for A, men derimod oplysninger til brug for Projekt Money Transfer. Korrespondancen med pengeinstituttet har derfor ikke været specifikt relateret til A, men omfattet samtlige personer, som har modtaget eller overført penge-transaktioner til/fra Danmark i perioden, jf. bilag D s. 3. 

Ved afgørelsen om aktindsigt (bilag 13) er der søgt på samtlige sager i SKAT-Ligning, ligesom der er søgt på historiske sager for A. Udskrift af sagsoversigt er vedlagt i skrivelsen, ligesom det i skrivelsen i bilag 13 oplyses, at der yderligere er sendt en rekvisition til SKAT's arkiv for at dobbelttjekke, at SKAT ikke er i besiddelse af materiale, som rettelig skulle være i SKAT-Ligning. Der er derfor givet aktindsigt i samtlige af de akter, der angår partsindsigt i sagen. 

Hverken afgørelsen den 19. juli 2016 (bilag B) eller 26. juli 2016 (bilag 13) er påklaget til Skatteankestyrelsen. 

SKAT's afslag på aktindsigt i korrespondancen med pengeinstituttet er under alle omstændigheder ikke af væsentlig betydning for afgørelsen og kan derfor heller ikke af denne grund medføre ugyldighed. Desuden har den delvise aktindsigt ikke medført en materiel urigtig afgørelse. 

Det bestrides, som anført af A påstandsdokumentet s. 12, afsnit 4, at

SKAT's korrespondance med pengeinstituttet i forbindelse med Projekt Money Transfer skulle være afgørende for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.5. 

Det var først ved modtagelsen af materialet fra A den 30. maj 2016, på baggrund af SKAT's anmodninger om yderligere materiale, at SKAT kom til kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Korrespondancen mellem SKAT og pengeinstituttet er derfor ikke afgørende for beregningen af fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og SKAT's afslag på aktindsigt i korrespondancen med pengeinstituttet er derfor uden betydning for sagen og kan derfor ikke føre til, at SKAT's afgørelse af 13. september 2016 (bilag 16) er ugyldig. 

3.4     Ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. l, nr. 5, at skattemyndighederne kan foretage en ændring af skatteansættelsen uanset de ordinære ansættelsesfrister i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 

Der påhviler A en lovbestemt pligt til at selvangive al indkomst til skattemyndighederne, ligesom det påhviler A at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk.

1 og 6B. 

I medfør af statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ej bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Indkomst som modtages som vederlag for personligt arbejde, hvor arbejdet ikke er udført som led i tjenesteforhold, anses som honorar for modtageren og beskattes som B-indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidrags-lovens § 2, stk. 1. 

Ved vurderingen af, om den ekstraordinære genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2010 opfyldte betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er det vigtigt at være opmærksom på, at domstolene på skatte- og afgiftsområdet stiller store krav til de skatte- eller afgiftspligtiges agtpågivenhed ved overholdelsen af de lovgivningsmæssige (oplysnings)pligter, som de pågældende er pålagt med henblik på, at skattemyndighederne kan foretage en korrekt ligning. 

A har udført arbejde med levering af oplysninger om den danske (red.sportsliga.nr1.fjernet) og (red.sportsliga.nr2.fjernet) til brug for spil indgået af IA og modtaget vederlag herfor. 

A har løbende modtaget honorar og i indkomståret 2008 tillige modtaget et beløb, som kvalificeres som spilgevinst. Honoraret er modtaget fra konti i UK (tilhørende IA), mens spilgevinsten er modtaget fra Y1-land. A har haft kendskab til alle de faktiske forhold, som bevirker, at der var tale om skattepligtig indkomst. 

Der er tale om indtægter, for så vidt angår perioden 2007-2010 og 2013-2014, som i nærværende sag behandles, på over 1,2 mio. kr. Der er tale om betydelige beløb, der er tilgået ham over en lang årrække, og som A ubestridt ikke har selvangivet, hvilket tillægges vægt i vurderingen af, hvorvidt der er handlet groft uagtsomt, jf. fx UfR 2023.5413 H. 

A har derfor ved at undlade at selvangive det skattepligtige beløb som skattepligtig indkomst mindst groft uagtsomt bevirket, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. TfS 2015,911 V, TfS 2016, 401 Ø, TfS 2018, 168 V, UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H og UfR 2023.5413 H. 

Det er i den forbindelse uden betydning for bedømmelsen af den grove uagtsomhed, at A er uddannet skolelærer. Det bestrides i den forbindelse, at dette - som anført i påstandsdokumentet s. 17 - skulle medføre, at han har handlet inden for ganske almindelig og simpel uagtsomhed, ligesom det bestrides, som anført i påstandsdokumentet, s. 14, at A på grund af en retsvildfarelse ikke har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de modtagne beløb. 

A leverede arbejdsydelser og har modtaget betaling herfor, ligesom han har modtaget spilgevinster. Han kendte til alle de faktiske forhold, og han har på trods heraf ikke selvangivet indtægterne.

skattemyndighederne har således været berettiget til - uden for de ordinære ansættelsesfrister - at ændre A skatteansættelse for indkomstårene 20072010. 

At politiet i det hele har frafaldet sigtelsen mod A (bilag 19), og at det strafferetlige frafald skulle angå manglende grov uagtsomhed og deraf følgende forældelse, er ligeledes uden betydning. Det er gentagne gange i retspraksis fastslået, at såvel undladelse af at rejse strafferetlig tiltale som frifindende straffedomme ikke afgør den civilretlige vurdering af sagerne, jf. TfS 1999.103 V, TfS 2000.80 V, SKM2001.582.ØLR, UfR 2007.1007 H og UfR 2023.5413 H. 

Højesteret har ligeledes i bl.a. UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H slået fast, at manglende selvangivelse af skattepligtig indkomst er mindst groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 - også selvom der ikke forelå et strafbart forhold. 

A har ikke i 2011 i forbindelse med såkaldt "Operation Snehvide" været underlagt en kontrol i SKAT's regi (bilag 16, s. 14 midtfor), som ellers påstået af A. Den sag, som har kørt i 2011, har været en politisag. 

IK, som var ansat i SKAT's rocker/bande enhed, sagsbehandlede ikke på sagen, hvorfor der ikke er oprettet en sag i SKAT-Ligning (sagsbehandlingssystemet). IK foretog til brug for "Operation Snehvide" privatforbrugsberegninger ud fra foreliggende oplysninger, som SKAT havde til rådighed i 2010 (bilag 16, s. 14). Oplysningerne, som ligger til grund for nærværende sag, tilgik først SKAT i november 2015, hvor sagen opstartes, jf. også bilag A. 

Allerede fordi, at det har været en sag, der har verseret hos politiet og ikke hos SKAT, er det helt åbenbart, at SKAT ikke har taget stilling til forholdene. Der er ingen objektive momenter, der understøtter, at SKAT i forbindelse med "Operation Snehvide" skulle have fået kendskab til de faktiske forhold, der ligger til grund for nærværende sag. 

Det er udokumenteret, når A anfører (påstandsdokumentet, s. 16, afsnit 1), at SKAT på mødet den 26. maj 2016 skulle have oplyst, at oplysningerne, som ligger til grund for SKAT's afgørelse, har været i SKAT's besiddelse siden primo 2014 jf. også mødereferat (bilag 7). 

Projekt Money Transfer-oplysningerne tilgik først SKAT i november 2015 (bilag A), ligesom det først er den 30. maj 2016 (bilag 8), at SKAT kom til kundskab om det yderligere materiale, og at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. afsnit 3.5.

3.5     skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt 

Reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt, og SKAT's forhøjelse er dermed foretaget rettidigt. 

Fristen begynder at løbe fra tidspunktet, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold der begrunder fravigelsen af de ordinære frister i § 26. 

Efter fast højesteretspraksis er kundskabstidspunktet det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. TfS 2012, 291 Ø, UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H. 

skatteforvaltningen har herefter først kundskab om et forhold, når: 

1.    skatteforvaltningen har kundskab om det skatteretlige forhold, som giver anledning til en ligning, og 

2.    skatteforvaltningen har kundskab om skatteyderens grove uagtsomhed i den henseende 

Af præmisserne i UfR 2018.3603H, udtalte Højesteret sig om den konkrete sag, som i lighed med nærværende sag omhandlede modtagne beløb på en konto. 

"Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 7. december 2010, hvor de modtagne oplysninger fra F1-Bank forelå i læsbar form, alene havde kendskab om, at A havde fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A [skatteyderen, red.] og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011." 

Det bemærkes, at der ikke ved Højesterets dom af 13. december 2021 (UfR 2022.820 H) vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er ændret ved den praksis, der følger af Højesterets domme trykt i UfR 2018.3845 H og UfR 2018.3603 H. skattemyndighederne skal således både være i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt beløbsmæssig ændring af skatteansættelsen og til at vurdere, om der er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse som følge af mindst grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 

SKAT anmodede den 12. november 2015 (bilag 4) A om materiale på baggrund af de modtagne Money Transfer-oplysninger, hvorefter SKAT den 24. november 2015 modtog materiale vedrørende overførsler til A. Den 29. november 2015 modtog SKAT kopier af (red.betalingskort.mærke.nr1.fjernet) -posteringer, ligesom kopi af kontoudskrift fra A konto i F1-Bank den 30. november 2015 tilgik SKAT. 

Den 27. april 2016 (bilag 5) anmodede SKAT om yderligere materiale, hvilket SKAT modtog henholdsvis den 12., 13. og 15. maj 2016. I forlængelse heraf blev der den 26. maj 2016 afholdt møde mellem SKAT og A, hvorefter SKAT den 27. maj 2016 udsendte mødereferat (bilag 7) til A og anmodede om yderligere oplysninger (bilag 6). 

Den 30. maj 2016 modtog SKAT bemærkninger til mødereferatet (bilag 8), samt bankbilag vedrørende A pengeoverførsler til konti i Y1-land. 

Det var først ved modtagelsen af bemærkninger og materialet fra A, på baggrund af SKAT's anmodninger om yderligere materiale, at SKAT kom til kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 

Den 21. juni 2016 udsendte SKAT forslag om ændring vedrørende A indkomst for årene 2007- 2010 og 2013-2014 (bilag 1, s. 8). 

Et fornyet forslag vedrørende indkomstårene blev udsendt den 24. juni 2016 (bilag 1, s. 8), og da SKAT's forhøjelser således blev varslet den 24. juni 2016, er varslet afgivet inden udløbet af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. 

SKAT har derfor været berettiget til at genoptage ansættelserne af indkomstårene 2007-2010 ekstraordinært.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Der er mellem parterne enighed om, at SKAT's afgørelse af 13. september 2016 med Landsskatterettens ændring, hvorefter indtægterne skulle anses for honorarindkomst, er materielt korrekt. Sagen drejer sig derfor alene om, hvorvidt afgørelsen som følge af eventuelle sagsbehandlingsfejl er ugyldig. 

Landsskatteretten har ved afgørelse af 20. oktober 2021 foretaget en grundig gennemgang af de påståede sagsbehandlingsfejl, som A også har påberåbt sig under nærværende sag. Landsskatteretten fandt ved afgørelsen, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKAT's afgørelse som ugyldig på grund af inhabilitet eller som følge af SKAT's delvise afslag på aktindsigt, ligesom Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde overtrådt forbuddet mod selvinkriminering. 

Landsskatteretten fandt endvidere, at SKAT med rette havde anset den ordinære ligningsfrist for suspenderet for indkomstårene 2007-2010, idet Landsskatteretten vurderede, at A’s undladelse af at selvindgive indtægterne fra overførslerne fra Y4-land måtte tilregnes ham som groft uagtsom. 

Retten er enig i Landsskatterettens vurdering og begrundelse og kan derfor tiltræde afgørelsen. 

Efter bevisførelsen for retten er det godtgjort, at NM ikke deltog i sagsbehandlingen af A’s skattesag eller på anden måde påvirkede sagen eller afgørelsen, og allerede af denne grund foreligger der ikke en ugyldighedsgrund. NM har forklaret, at hun ikke deltog i sagsbehandlingen, ligesom hun har forklaret om årsagen til, at hendes navn var registreret i (red.softwareprogam.nr1.fjernet), der efter det oplyste ikke er et egentligt sagsbehandlingssystem. Hendes forklaring er understøttet af oplysningerne om, at der ikke er registreret sagsbehandling i systemerne med hendes kode eller initialer. Den kontakt, der har været mellem NM og sagsbehandlerne, må efter bevisførelsen anses for yderst begrænset og uden indvirkning på sagsbehandlingen. 

Retten finder ligesom Landsskatteretten endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKAT's afgørelse på grund af SKAT's delvise afslag på aktindsigt. Det fremgår, at der blev givet aktindsigt i de oplysninger, som direkte angik A’s sag, ligesom der blev givet meraktindsigt vedrørende Money Transfer oplysninger. 

Retten finder, at SKAT, da anmodningen om oplysninger blev fremsat på mødet den 26. maj 2016, burde have vejledt om forbuddet mod selvinkriminering. Retten er imidlertid enig med Landsskatteretten i, at SKAT's anmodning om oplysninger ikke medfører, at SKAT's afgørelse af denne grund er ugyldig. Det må lægges til grund, at oplysningerne blev indhentet til skattesagen og ikke med henblik på strafvurdering, og at der på mødet ikke forelå en konkret mistanke om en lovovertrædelse. Den omstændighed, at Money Transfer sagerne som udgangspunkt oversendes til strafvurdering, kan ikke føre til et andet resultat.

Efter bevisførelsen er det godtgjort, at A’s undladelse af at selvindgive indtægterne fra overførslerne fra Y4-land må anses for groft uagtsom, herunder navnlig idet han efter sin egen forklaring bidrog med sin viden til brug for ITs væddemålsaktivitet, uden at han deltog i eller bidrog økonomisk til selve væddemålene. Han modtog således et honorar for sit arbejde og ikke en fastsat del af gevinsten. Da hans forsømmelse har bevirket, at SKAT foretog en skatteansættelse på et urigtigt grundlag, var betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen derfor opfyldt. 

Retten er enig med Landsskatteretten i, at kundskabstidspunktet i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må anses for at være den 30. maj 2016, hvor SKAT modtog de oplysninger, som SKAT havde anmodet om ved mødet den 26. maj 2016 og i anmodningen af 27. maj 2016. Først på dette tidspunkt havde SKAT et tilstrækkeligt grundlag for at foretage en vurdering. 

Retten finder således, at der var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for årene 2007-2010, og at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, blev overholdt. 

Herefter tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift på 50.000 kr. inkl. moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret, og der skal derfor medregnes moms.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

             

A skal til Skatteministeriet betale 50.000 kr. i sagsomkostninger. 

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens §

8 a.