Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for rabatordningen for ejendomsværdiskat og grundskyld.
Afsnittet indeholder:
- Den samlede rabatordning for ejendomsværdiskat og grundskyld (C.H.4.5.1)
- Rabat i ejendomsværdiskat (C.H.4.5.2)
- Rabat i grundskyld (C.H.4.5.3)
- Opgørelse af samlet rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld (C.H.4.5.4).
Regel
Der ydes en samlet rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld til fysiske personer, der pålægges højere samlet ejendomsværdiskat og grundskyld ved overgangen fra reglerne i den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov og i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, i forhold til reglerne i ejendomsskatteloven.
Rabatordningen blev indført med ejendomsskatteloven ved lov nr. 678 af 3. juni 2023 og fremgår af lovens kapitel 6, §§ 35-43.