Spørgsmål:

1. Det ønskes bekræftet, at drikkedunk af hård plast med rumindhold på 40 cl, der sælges som drikkedunk, ikke er omfattet af afgiftspligten efter emballageafgiftsloven § 2 c, stk. 1.

Svar:

1. Ja
   

Beskrivelse af de faktiske forhold

Varen er lavet af hård plast og rummer 40 cl væske og sælges som drikkedunk.

Skattestyrelsens beskrivelse af drikkedunken

Spøger har fremlagt et eksemplar af drikkedunken.

Drikkedunken er mærket med symbolet for brug til kontakt med fødevarer, og med en trekant med pile, hvori der står 5, samt PP. Symbolet viser at varen kan genvindes. PP står for Polypropylene og anvendes f.eks. til plastikpaller og -bakker.

Drikkedunken er mærket med "BPA FREE", et hormonforstyrrende stof og med "Age 4+", hvilket ikke er et anerkendt symbol, men betyder muligvis, at drikkedunken ikke bør anvendes af børn under 4 år.

Drikkedunken er med indbygget sugerør, åbne-/lukkefunktion, og låg, og fremstillet af et hårdt plastikmateriale. Låget kan tages af.

Drikkedunken vejer 82 g, og er ca. 17 cm høj. Drikkedunken fremstår robust, og antages at kunne afvaskes med henblik på genbrug.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Varen er ikke afgiftspligtig, da den sælges som en drikkedunk uden indhold af væske eller andet, og den kan benyttes som både et krus og en drikkedunk, og sælges med henblik på, at den kan tages med hjem og genbruges.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at drikkedunk af hård plast med rumindhold på 40 cl, der sælges som drikkedunk, ikke er omfattet af afgiftspligten efter emballageafgiftsloven § 2 c, stk. 1.

Begrundelse

Anmodningen handler om, hvorvidt spørgers drikkedunk er omfattet af afgiftspligten for engangsservice.

Ifølge spørger er der tale om en drikkedunk, som også kan bruges som krus. Drikkedunken er fremstillet af et hårdt plastmateriale, og som er bestemt til flergangsbrug. Drikkedunken sælges uden indhold af væske eller andet, og sælges med henblik på, at den kan tages med hjem og genbruges.

Skattestyrelsen bemærker indledningsvist, at afgiften på engangsservice blev indført i 1982 som en forbrugsbegrænsende foranstaltning med det formål at nedbringe affaldsmængderne.

Afgiftspligten omfatter engangsservice uanset fremstillingsmateriale, bl.a. krus og lignende, der benyttes, når man drikker, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset at det måske kan anvendes flere gange. Det følger af emballageafgiftslovens § 2 c og lovens forarbejder.

Skattestyrelsen finder efter en samlet vurdering, at den omhandlede drikkedunk ikke er afgiftspligtigt engangsservice, jf. emballageafgiftslovens § 2 c. Der er lagt vægt på produktets funktion og anvendelse som en drikkedunk, samt at dens beskaffenhed og materiale er sammenlignelig med en almindelig drikkedunk, der almindeligvis genanvendes ubegrænset.

Dette er i overensstemmelse med praksis, ifølge SKM2021.712.BR, hvor byretten lagde vægt på produktets funktion og anvendelse, samt modsætningsvis, SKM2022.574.SR, hvor Skatterådet fandt, at produktet var omfattet af afgiftspligten for engangsservice, da produktet sædvanligvis var bestemt til bortkastning efter brug, samt SKM2022.329.SR, også modsætningsvist, hvor produkterne ikke var sammenlignelig med produkter, som almindeligvis blev genanvendt ubegrænset, og dermed afgiftspligtige som engangsservice.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Emballageafgiftslovens § 2 c.

“Der svares afgift af engangsservice.

Stk. 2. Afgiften udgør 60,77 kr. pr. kg.

Forarbejder

Lovforslag L 59 af den 25. oktober 2000, De almindelige bemærkninger til lovforslaget:

"Afgiften af engangsservice

Afgiften blev indført i 1982 som led i en række forbrugsbegrænsende foranstaltninger. Afgiften er med til at begrænse anvendelsen af engangsservice og dermed nedbringe affaldsmængderne og fremme genanvendelsen. (...)

Miljømæssige konsekvenser

(...)

Endvidere underbygges afgiftens miljømæssige sigte ved, at det foreslås, at der skabes et incitament til at nedbringe materialeforbruget ved fremstillingen af engangsservice.

(...)

Bemærkningerne til de enkelte bestemmelser til l § 1, nr. 11:

(...)

Afgiftspligten omfatter engangsservice uanset fremstillingsmateriale, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkener og krus m.v. af plast og pap m.v, der benyttes, når man spiser og drikker, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset at det måske kan anvendes flere gange. Hovedsigtet med afgiften er at begrænse anvendelsen af engangsservice og dermed minimere affaldsmængderne.

(...) Som eksempler på varer, der vil være omfattet af afgiften efter dette forslag, kan nævnes:

1. Bakker med en længde eller tallerkener med en diameter på 33 cm eller derunder.

2. Drikkebægre uden hensyn til, om de er forsynet med målestreger.

3. Drinkspinde.

4. Grilltallerkener med flere rum.

5. Kaffefade (bakker med fordybning til en kop‐anvendes som kombineret tallerken og underkop).

6. Plastrørepinde.

7. Portionsskåle til isbægre m.v.

8. Bakker fremstillet ved formpresning af ensfarvet pap, hvis flademålet ikke overstiger 275 cm², og den længste side er mindst 50 pct. større end den korteste.

9. Drikkebægre med målestreger af polypropylen (hospitalsbægre), som kan forsynes med et låg med drikketud.

10. Engangskopper fremstillet af pap af typer, der udelukkende benyttes til demonstration (prøvesmagning) af andre varer.

11. Plastskeer i importerede pakninger, som desuden indeholder sukker, flødepulver samt en serviet.

12. Pølsebakker fremstillet af foldet pap af en type, der udelukkende anvendes ved pølsevogne og lignende.

13. Tallerkener‐trekantede, der er specielt konstruerede til automater med microbølgeovn.

14. Drikkebægre og beholdere med et rumindhold på højst 2 liter.

Lovforslag L 75 af 20. november 2019.

Afgiftssatsen blev med virkning fra d. 1. januar 2020 ændret fra 19,20 kr. pr. kg til 60,77 kr. pr. kg,

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger:

2.1.1. Gældende ret

"Den vægtbaserede afgift omfatter endvidere engangsservice, jf. emballageafgiftslovens § 2 c. Afgiften på engangsservice udgør 19,20 kr. pr. kg, jf. § 2 c, stk. 2. Formålet med den vægtbaserede emballageafgift på engangsservice er at begrænse brugen af engangsservice og derigennem nedbringe affaldsmængderne."

2.1.2. Den foreslåede ordning

"Afgiftsforhøjelserne har til formål at reducere mængden af affald og sikre en højere genanvendelse for derved at mindske unødig brug af nye ressourcer til engangsformål."

Praksis

SKM2021.712.BR

Dom fra byretten, som stadfæster afgiftspligten

"Rettens begrundelse og resultat

(...)

Plastskeen/rørespatlen må efter sin udformning karakteriseres som en ske. Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at rørespatlen var udformet som en ske, netop med det formål, at den efterfølgende kunne benyttes som engangsske til at spise isen med, og at skeen altid blev udleveret til kunden sammen med isen. Endvidere må det antages, at skeen efter brug blev bortkastet. Plastskeen må herefter - efter sin udformning, funktion og anvendelse - anses for engangsservice omfattet af afgiftspligten i emballageafgiftslovens § 2c, stk. 1.

Det forhold, at G1’s af profitoptimerende og kommercielle hensyn har valgt at an-vende en engangsske i fremstillingsprocessen kan ikke føre til en anden vurdering.

Retten har herved lagt vægt på, at synspunktet om at skeen - fordi den også indgår i fremstillingsprocessen - skulle være undtaget fra afgiftspligten, hverken har støtte i bestemmelsens ordlyd, forarbejderne til loven eller i administrativ praksis."

SKM2022.574.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at engangsbægre til mundskyl på tandklinikker ikke var omfattet af afgiftspligten for engangsservice ifølge emballageafgiftsloven. Produktet adskilte sig ikke fra andre engangsdrikkebægre, som er omfattet af afgiftspligten. Der blev herved lagt særlig vægt på bægerets udformning, funktion og anvendelse, som var sammenlignelig med almindelige hvide plastikkopper/automatbægere, der benyttes, når man drikker, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug.

SKM2022.329.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gafler og knive af komposterbart materiale ikke var omfattet af afgiftspligten for engangsservice ifølge emballageafgiftsloven. Produkterne adskilte sig ikke fra andet engangsservice, som er omfattet af afgiftspligten. Produkterne var ikke sammenlignelig med fx stålbestik, som almindeligvis genanvendes ubegrænset. Produktet fremstod og fungerede som plastlignende bestik, af en forholdsvis stærk kvalitet, som almindeligvis er bestemt til begrænset antal anvendelser og bortkastning efter brug. Produkterne øgede dermed affaldsmængderne.