Motorstyrelsen har givet afslag på tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift for privat anvendelse af sagens køretøj for perioden 29. maj 2013 til 7. maj 2018, idet Motorstyrelsen finder, at genoptagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 ikke finder anvendelse.
Landsskatten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klagerens [A] køretøj, en varebil, model BMW 116d 3-dørs, med stelnummer: […], blev den 29. maj 2013 registreret med klageren som ejer, hvor køretøjets anvendelse blev registreret med anvendelsen godstransport privat.
Klageren fandt i 2018 ud af, at køretøjets anvendelse var registreret forkert, og klageren fik derfor den 8. maj 2018 ændret anvendelsen af køretøjet fra godstransport privat til godstransport privat/erhverv.
Klageren har den 12. juli 2018 telefonisk anmodet Motorstyrelsen om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift fra den 29. maj 2013 i henhold til skatteforvaltningslovens fristregler.
Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift fra den 8. maj 2018 og frem og givet klageren afslag på genoptagelse af den for meget opkrævede privatbenyttelsesafgift i perioden fra den 29. maj 2013 til den 7. maj 2018 under henvisning til, at genoptagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 ikke finder anvendelse.
Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):
"Motorstyrelsen har tidligere sendt dig et forslag om, at vi ville godtgøre for meget betalt privatbenyttelsesafgift fra den 8. maj 2018 for køretøjet med registreringsnummer […].
Vi sender dig nu en afgørelse, hvor vi har taget stilling til de bemærkninger, du har sendt til os.
Du har den 9. august 2018 fremsendt følgende bemærkninger til Motorstyrelsens forslag til afgørelse:
" Tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift - Sagsnr. 18-0751786
Motorstyrelsen har den 16. juli d.å. sendt forslag til afgørelse i ovennævnte sag.
Styrelsen anerkender, at jeg har betalt for meget i privatbenyttelsesafgift af min bil, der er indregistreret med nummeret […], men anerkender ikke, at tilbagebetaling skal ske i henhold til skatteforvaltningslovens fristregler.
Jeg er ikke enig i Styrelsens vurdering for så vidt angår sidstnævnte del og skal i den forbindelse henvise til Landsskatterettens kendelse af 10. juli 2018, j. nr. 17- 0784640.
I den sag blev en bil, Volkswagen, registreret i Køretøjsregisteret i 2001. Bilens brændstofforbrug blev registreret til 13 km/l.
I september 2016 modtog bilens ejer er erklæring fra Volkswagen-importøren, hvoraf det fremgik, at bilens brændstofforbrug var 17,1 km/l.
På den baggrund kontaktede ejeren af bilen SKAT i september 2016 og søgte om at få tilbagebetalt den grønne ejerafgift (brændstofforbrugsafgiften) tilbage fra 2008.
SKAT imødekom delvist ansøgningen, idet SKAT udbetalte for meget indbetalt grøn ejerafgift for perioden 1. september 2013 - 5. oktober 2016, men vurderede, at kravet vedrørende perioden 28. marts 2008 - 31. august 2013 var forældet.
SKAT skrev, jf. Landsskatterettens kendelse:
"Den afgift, som du har betalt for mere end 3 år siden, kan du ikke få udbetalt, da denne del er forældet. Der er en frist på 3 år, for at søge om, at få udbetalt, det du har indbetalt".
Landsskatteretten konkluderede:
"Landsskatteretten finder ikke, at der kan ske genoptagelse af beregning af grøn ejerafgift for det pågældende køretøj ud over den 3-årige periode, som SKAT allerede har genoptaget, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.
…
Landsskatteretten stadfæster på den baggrund SKATs afgørelse".
Som det fremgår af kendelsen ovenfor, er det således Landsskatterettens vurdering, at tilbagebetaling af grøn ejerafgift (brændstofforbrugsafgift) skal ske i henhold til skatteforvaltningslovens fristregler. I den konkrete sag finder Landsskatteretten imidlertid ikke, at tilbagebetaling kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens ekstraordinære fristregler, men skal ske i henhold til skatteforvaltningslovens ordinære fristregler (§ 31, stk. 2).
På tilsvarende måde skal tilbagebetaling af privatbenyttelsesafgift i min sag ske i henhold til skatteforvaltningslovens ordinære fristregler.
Jeg skal på den baggrund derfor anmode Motorstyrelsen om at ændre sit forslag til afgørelse i overensstemmelse hermed.
Med venlig hilsen
A"
Sagsfremstilling
Du har den 12. juli 2018 telefonisk kontaktet Motorstyrelsen på baggrund af modtaget brev af 6. juli 2018, om ændring af anvendelsen på din varebil og tilbagebetaling af en del af privatbenyttelsesafgiften.
I telefonsamtalen anmoder du om, at vi sender dig et forslag til afgørelse vedrørende tilbagebetaling af privatbenyttelsesafgift, da du mener, at tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift fra den 29. maj 2013, skal ske i henhold til Skatteforvaltningslovens fristregler.
På baggrund af din telefoniske henvendelse af 12. juli 2018 fremsender Motorstyrelsen forslag til afgørelse om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift fra den 8. maj 2018.
Motorstyrelsen har den 6. juli 2018 sendt følgende brev til dig:
"Vi har ændret anvendelsen på dit køretøj og tilbagebetaler en del af privatbenyttelsesafgiften.
Vi har ændret anvendelsen på dit køretøj […] fra privat til privat/erhverv den 5. juli 2018 og tilbagebetaler 494,79 kr. i privatbenyttelsesafgift for perioden 08.05.2018-04.07.2018 og 132,78 kr. for perioden 05.07.2018-31.10.2018.
Du har den 8. maj 2018 søgt Motorstyrelsen om, at ændre anvendelse af din varebil fra privat til privat/erhverv og tilbagebetale for meget indbetalt privatbenyttelsesafgift.
Ifølge dine oplysninger er køretøjet fejlagtigt indregistreret med anvendelsen "Godstransport privat". Den skulle have været indregistreret med anvendelsen: "Godstransport blandet anvendelse" og derfor har du betalt fuld privatbenyttelsesafgift og ikke blot halv.
Det fremgår af Motorregistret, at du er registreret ejer og bruger af køretøjet […] med anvendelsen "Godstransport privat" fra den 29. maj 2013, hvor du har ejer/brugerskiftet køretøjet.
Den registrerede ejer/bruger af køretøjet skal straks til Motorstyrelsen anmelde enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning og derfor vil for meget betalt privatbenyttelsesafgift først blive tilbagebetalt fra den dag, hvor du kontakter os om fejlindregistreringen.
Tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift sker fra den 8. maj 2018, hvor du kontakter os om fejlindregistreringen og udgør 494,79 kr. for perioden 08.05.2018-04.07.2018.
I forbindelse med, at vi ændrer anvendelsen til Godstransport privat/erhverv sker der en regulering af den grønne udligningsafgift og privatbenyttelsesafgiften på 2.697,00 kr. for perioden 05.07.2018-31.10.2018 og køretøjets afgiftsperiode vil herefter være 05.07.2018-31.12.2018. Afgiften udgør 2.564,22 kr. for denne periode.
Beløbet, som du allerede har betalt vil blive reguleret i den nye periode og overskydende beløb på 132,78 kr. vil blive udbetalt til din NemKonto.
Tilbagebetaling
Privatbenyttelsesafgift på 494,79 kr. for perioden 08.05.2018-04.07.2018 og 132,78 kr. for perioden 05.07.2018-31.10.2018, i alt 627,57 kr.
Beløbet 627,57 kr. vil blive sat ind på din NemKonto, hvis du ikke har gæld til staten".
Vi fastholder, at for meget betalt privatbenyttelsesafgift godtgøres fra den 8. maj 2018.
Motorstyrelsen har gennemgået dine bemærkninger og finder ikke grundlag for at ændre vores afgørelse om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift fra den 8. maj 2018.
Vi fastholder, at tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift sker fra den 8. maj 2018, hvor du har anmodet Motorstyrelsen om, at ændre anvendelsen på din varebil fra Godstransport privat til Godstransport privat/erhverv.
Vi fastholder, at der ikke sker tilbagebetaling af privatbenyttelsesafgift før den 8. maj 2018 på grund af, at du har foretaget et privat ejer-/brugerskifte af varebilen med anvendelsen Godstransport privat uden at rette henvendelse til Motorstyrelsen om ændring af anvendelsen fra Godstransport privat til Godstransport privat/erhverv på indregistreringstidspunktet den 29. maj 2013.
Vores afgørelse sker på baggrund af, at det er anmelderen der skal angive, om køretøjet ved indregistreringstidspunktet eller ved senere anmeldelser skal anvendes privat, privat/erhverv eller udelukkende erhvervsmæssigt samt, at enhver ændring der har betydning for afgiftens beregning straks skal anmeldes til Motorstyrelsen."
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at Motorstyrelsen skal tilpligtes at anerkende, at tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift skal ske i henhold til skatteforvaltningslovens fristregler.
Klageren har anført følgende begrundelse (uddrag):
"Styrelsen har anerkendt, at jeg har betalt for meget i privatbenyttelsesafgift af min bil, der er indregistreret med nummeret […], idet den fejlagtigt har været indregistreret som "Godstransport privat", men burde have været indregistreret som "Godstransport privat/erhverv".
Det punkt er der enighed om.
Styrelsen har på den baggrund tilbagebetalt den for meget betalt privatbenyttelsesafgift fra den 8. maj 2018, hvor jeg meddeler Styrelsen, at bilen er fejlagtigt indregistreret.
Det er min klare vurdering, at tilbagebetalingen af for meget betalt privatbenyttelsesafgift skal ske efter fristreglerne i henhold til skatteforvaltningsloven.
Det er er Motorstyrelsen ikke enig i, og Styrelsen træffer afgørelse herom den 29. august 2018.
Påstand
Motorstyrelsen skal tilpligtes at anerkende, at tilbagebetaling af for meget privat benyttelsesafgift skal ske i henhold til skatteforvaltningslovens fristregler.
For så vidt angår anbringenderne herfor skal jeg i sin helhed henvise til Motorstyrelsens afgørelse, hvor Styrelsen citerer mine bemærkninger til forslag til afgørelse, og jeg vil efterfølgende nærmere uddybe disse."
Motorstyrelsens udtalelse
Motorstyrelsen har den 29. juli 2019 sendt følgende udtalelse (uddrag):
"[…]
Klageren A skriver i sin klage, at tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgifts skal ske med baggrund i Skatteforvaltningsloven.
Motorstyrelsen har i sin afgørelse af 29. august 2018 fastholdt, at tilbagebetaling af privatbenyttelsesafgiften skal ske fra den 8. maj 2018, hvor anvendelse blev ændret fra Godstransport/privat til Godstransport privat/erhverv.
Klagerne har anført at det var en fejl, at varebilen blev registreret til Godstransport/privat ved registreringen for klager den 29. maj 2013. Det fremgår dog ikke af sagen, hvordan fejlen er opstået og heller ikke at Motorstyrelsen anerkender at det er en fejl.
I henhold til brændstofforbrugsafgiftslovens § 9, stk. 1, fremgår det at anmelderen ved indregistrering af en varebil skal angive om bilen anvendes privat, privat/erhverv eller erhvervsmæssigt.
Af samme § 9, stk 2 fremgår det at enhver ændring der har betydning for afgiftens beregning straks skal anmeldes, og dette er sket på klagerens foranledning den 8. maj 2018.
Motorstyrelsen skal derfor på ovenstående grundlag fastholde afgørelsen af 29. august 2019.
[…]"
Klagerens bemærkninger
Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i høring hos klageren, der den 20. februar 2022 har sendt følgende bemærkninger (uddrag):
"[…]
Skatteankestyrelsen har sendt forslag til afgørelse i ovennævnte sag, og jeg skal hermed blot oplyse, at jeg er enig i forslaget og har derfor ingen bemærkninger til det.
[…]"
Motorstyrelsens bemærkninger
Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i høring hos Motorstyrelsen, der den 8. marts 2022 har sendt følgende bemærkninger (uddrag):
"[…]
Motorstyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:
Sagens køretøj har været registreret med en forkert anvendelse indtil 8. maj 2018, hvor anvendelsen blev ændret fra godstransport privat til godstransport privat/erhverv. Registreringen med anvendelsen godstransport privat skete den 29. maj 2013. Privatbenyttelsesafgiften er afledt direkte af den registrerede anvendelse. Det er køretøjets ejer, der skal sikre, at køretøjets anvendelse er registreret korrekt. Motorstyrelsen (dengang SKAT) har ikke indflydelse på eller viden om, hvorvidt køretøjet skal anvendes til godstransport privat, privat/erhverv eller til rent erhverv. Køretøjets anvendelse er en del af køretøjets registreringsgrundlag.
Det bemærkes derfor indledningsvis, at der under alle omstændigheder kun kan ske tilbagebetaling af uberettiget opkrævet privatbenyttelsesafgift, som er opkrævet for perioden før 8. maj 2018, såfremt der kan ske en genoptagelse af registreringen af 29. maj 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 32 a. Den registrerede anvendelse af et køretøj er utvivlsomt en del af registreringsgrundlaget, idet anvendelsen fremgår af registreringsattestens del 1.
Kan der ikke ske en genoptagelse af registreringen efter skatteforvaltningslovens § 32 a, kan der ikke eksistere noget tilbagebetalingskrav for så vidt angår perioden før 8. maj 2018. I så fald må den registrerede anvendelse stå ved magt, uanset at den har været fejlagtig, indtil den 8. maj 2018, hvor anvendelsen blev rettet med fremadrettet virkning.
Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32 a er ikke opfyldt. Der kunne i 2018 ikke ske genoptagelse efter § 32 a, stk. 1, da der var forløbet mere end 6 måneder fra første registrering. Der kan heller ikke ske genoptagelse efter § 32 a, stk. 1, nr. 1-5. Betingelserne for genoptagelse efter stk. 1, nr. 1 og 2, er oplagt ikke opfyldt. Der er heller ikke tale om en åbenbar fejl, jf. stk. 1, nr. 3, da køretøjets reelle anvendelse kun kendes af anmelder selv. Det må lægges til grund, at der ikke har været tale om en myndighedsfejl, men at det er anmelder selv, som har været ansvarlig for den fejlagtige registrering den 29. maj 2013. Der er heller ikke tale om særlige omstændigheder, jf. stk. 1, nr. 4.
Det bemærkes også, at det fremgår direkte af brændstofforbrugsafgiftslovens § 9, stk. 1, dagældende lovbekendtgørelse nr. 339 af 18. marts 2018, jf. vægtafgiftslovens § 9, stk. 1, 2-4. pkt., dagældende lovbekendtgørelse nr. 414 af 11. april 2013, at det er anmelderen som skal angive, om en varebil skal anvendes privat, blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt.
Af vægtafgiftsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.), fremgår følgende af bekendtgørelsens § 2:
"Stk. 1. Afgiften beregnes på grundlag af de ved registreringen eller ved senere anmeldelser tilvejebragte oplysninger om køretøjets art, afgiftspligtige vægt, indretning og anvendelse, herunder om køretøjet benytter benzin som drivkraft eller anden drivkraft.
Stk. 2. Hvis der efter køretøjets registrering sker ændringer med køretøjet, som er af betydning for afgiftens beregning, påhviler det ejeren (brugeren) straks at gøre anmeldelse herom til et motorkontor. Ændringerne har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen."
Det fremgår således, at privatbenyttelsesafgiften skal beregnes på baggrund af de ved registreringen tilvejebragte oplysninger om anvendelsen, og at det påhviler ejeren at anmelde ændringer, som har betydning for beregning af afgiften. Dette omfatter efter Motorstyrelsens opfattelse også ændringer, som er nødvendige, fordi oplysningerne om anvendelsen i anmeldelsen til registrering har været forkerte fra start.
Motorstyrelsen understreger, at oplysningen om anvendelsen er en oplysning, som det alene er anmelder, der er i besiddelse af. Som sagen er oplyst, er der intet der indikerer, at anmelder har anmeldt køretøjet med den korrekte anvendelse godstransport privat/erhverv, og at en motorekspedition eller nummerpladeoperatør har lavet en ekspeditionsfejl ved i stedet at registrere bilen med anvendelsen godstransport privat. Det må lægges til grund, at det er anmelder selv, som har anmeldt køretøjet med den forkerte anvendelse, og det er derfor anmelder, som bærer risikoen for, at denne er korrekt.
Motorstyrelsen har i øvrigt ikke mulighed for at kontrollere, hvordan køretøjet har været anvendt i perioden fra 29. maj 2013 og frem til i dag.
Hvis Landsskatteretten finder, at der kan ske genoptagelse af registreringen efter skatteforvaltningslovens § 32 a, og at der derfor med urette har været opkrævet for meget privatbenyttelsesafgift som skal tilbagebetales, finder fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 imidlertid ikke anvendelse.
Skatteforvaltningslovens § 31 er en videreførelse af den tidligere § 35 b i skattestyrelsesloven. Sidstnævnte bestemmelse blev indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. Af de generelle bemærkninger til det fremsatte lovforslag (fremsat lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003) fremgår følgende:
"De foreslåede fristregler, jf. forslaget til skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C, vil finde anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og diverse afgiftslove, jf. bilag 1 til opkrævningsloven".
Hverken brændstofforbrugsafgiftsloven eller vægtafgiftsloven er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. På motorområdet er det kun registreringsafgiftsloven, som er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. Det giver mening, da langt de fleste afgiftsberigtigelser efter registreringsafgiftsloven foretages af registrerede virksomheder (selvanmeldere), som er omfattet af opkrævningslovens bestemmelser om afregningsperiode, angivelsesfrist m.v. Fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 passer derfor ind i denne systematik. Periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven og vægtafgiftsloven opkræves derimod løbende hos den registrerede ejer eller bruger, og denne opkrævning sker aldrig efter reglerne i opkrævningsloven.
Dette har også været fast praksis hos skatteforvaltningen i mange år, og denne praksis er beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.3, hvor følgende bl.a. fremgår:
"Dette betyder, at man, for at sikre, at en given afgift reguleres af fristreglerne, må tjekke, om afgiften er omfattet af positivlisten på bilag 1 til opkrævningsloven.
[…]
Afgift efter vægtafgiftsloven se nærmere afsnit E.A.8.4, vejbenyttelsesafgiftsloven, se nærmere afsnit E.A.8.2 og brændstofforbrugsafgiftsloven (grøn ejerafgift), se nærmere E.A.8.3, er ikke nævnt på positivlisten, hvorfor disse afgifter ikke omfattes af SFL § 31 og § 32.
Da en sådan afgift heller ikke anses for at være omfattet af begrebet ansættelse af indkomstskat, er det de formueretlige forældelsesregler, der regulerer disse afgørelser. Se lovforslag L 110, 2004/2005 og afsnit A.A.8.1 og afsnit A.A.9.6."
Såfremt Landsskatteretten finder, at der kan ske genoptagelse af registreringen, jf. skatteforvaltningslovens § 32 a, må klagers krav på tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift behandles efter de almindelige regler i forældelsesloven. Forældelsesfristen må i så fald fastsættes til 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, idet der ikke kan ske suspension efter § 3, stk. 2, da klager burde have haft kendskab til de faktiske omstændigheder vedrørende den forkerte registrerede anvendelse. Som anført ovenfor må det lægges til grund, at klager bærer ansvaret for den fejlagtige registrering den 29. maj 2013.
Motorstyrelsen er derfor ikke enig i kontorindstillingen, idet det fastholdes, at der alene kan ske tilbagebetaling af privatbenyttelsesafgiften fra og med 8. maj 2018, hvor den registrerede anvendelse blev ændret til godstransport privat/erhverv.
[…]"
Klagerens yderligere bemærkninger
Klageren har den 24. april 2022 sendt følgende bemærkninger (uddrag):
"[…] Jeg er ikke enig med Motorstyrelsen i, at ændring af privatbenyttelsesafgift skal ske efter genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 32 a.
Det er fortsat min vurdering, at ændring af privatbenyttelsesafgift i den konkrete sag ske efter genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 31.
Min vurdering understøttes af Skatteankestyrelsen, jf. forslag til afgørelse, men også af Landsskatterettens afgørelse, SKM2016.315.LSR, og [navn udeladt], tax partner hos R1, og [navn udeladt], retsformand i Landsskatteretten, som har kommenteret og fortolket skatteforvaltningslovens § 32 a på Karnov Online.
Her skriver de bl.a. følgende om skatteforvaltningslovens § 32 a:
"Ved L 2010 545 blev i SFL indsat § 32 a om frister for registrering af køretøjer, med ikrafttræden pr. 1. juli 2010. Vedrørende forarbejderne til lovbestemmelsen henvises til LF 2009 149 folketinget 2009-10, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1, til nr. 10. Ved L 2010 545 er således harmoniseret og indført frister svarende til de øvrige fristregler og retsinstitutter under skatteforvaltningsloven. Genoptagelse af sager om registrering af køretøjer har ikke hidtil været lovreguleret.
Lovændringen indfører et kapitel og en bestemmelse om genoptagelse af sager om registrering af køretøjer i skatteforvaltningsloven.
SFL § 32 a regulerer kun fristen for selve registreringen af køretøjet, fristerne for ansættelsen og ændring af de afledede afgifter reguleres af SFL § 31 og 32 (min understregning).
……..
I SKM2016.315.LSR fandt Landsskatteretten, at SFL § 32 a, stk. 1, ud fra sin ordlyd og forarbejderne alene vedrører genoptagelse af registreringen af køretøjer, herunder biler, mens genoptagelse af afgiftsfastsættelsen/pålæg må foretages efter SFL §§ 31 og 32. Der var derfor ikke grundlag for at anvende SFL § 32 a, stk. 1, som genoptagelseshjemmel. Sagens realitet måtte derfor prøves med henblik på vurdering af grundlaget for anvendelsen af SFL § 32, stk. 1, nr. 3, som genoptagelseshjemmel.
……."
Det er på den baggrund derfor også min klare vurdering, at Landsskatteretten bør træffe afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. […]"
Retsmøde
Klageren havde forinden retsmødet meddelt, at hun ikke ville deltage i retsmødet. Retsmødet blev herefter gennemført uden deltagelse af klageren.
Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Motorstyrelsens afgørelse skal stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om genoptagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 finder anvendelse på krav om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift, der er betalt i henhold til brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 a, lovbekendtgørelse nr. 1031 af 23. august 2017, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014. Herudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om betingelserne for genoptagelse af køretøjets registrering med anvendelsen godstransport privat, jf. skatteforvaltningslovens § 32 a, er opfyldt.
Retsgrundlag
Det fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 9, stk. 1, at når et køretøj søges registreret, skal anmelderen angive, om bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som drivkraft eller anden drivkraft. For varebiler som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, finder § 9, stk. 1, 2.-4. pkt., i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. tilsvarende anvendelse.
Efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 9, stk. 2, skal den afgiftspligtige til told- og skatteforvaltningen straks anmelde enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.
Det fremgår af vægtafgiftslovens § 9, stk. 1, 2. - 4. pkt., at for køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen endvidere angive, om køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved efterfølgende ændring af registrering eller anvendelse af de pågældende køretøjer. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om angivelse af oplysninger om køretøjets anvendelse samt dokumentation herfor.
Efter vægtafgiftslovens § 9, stk. 2, skal den afgiftspligtige til told- og skatteforvaltningen straks afgive anmeldelse om enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer mv., at hvis der efter køretøjets registrering sker ændringer med køretøjet, som er af betydning for afgiftens beregning, påhviler det ejeren (brugeren) straks at gøre anmeldelse herom til et motorkontor. Ændringerne har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen.
Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige, hvis der foreligger nærmere angivne forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 32, herunder særligt stk. 1, nr. 1-4.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, LFF nr. 175 af 12. marts 2003, afsnit 2.5.2, vedrørende harmonisering af fristreglerne på moms- og afgiftsområdet med reglerne på skatteområdet, fremgår følgende:
"[…]
De foreslåede fristregler, jf. forslaget til skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C, vil finde anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og diverse afgiftslove, jf. bilag 1 til opkrævningsloven.
[…]"
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, nr. 4 og 5, at told- og skatteforvaltningen ikke kan ændre en afgørelse om registrering af et køretøj, senere end 6 måneder efter at afgørelsen er truffet. Efter fristen i 1. pkt. kan afgørelsen dog ændres i følgende tilfælde:
"[…]
4) Hvis told- og skatteforvaltningen konstaterer en åbenbar fejl i registreringen. Yderligere afgift i konsekvens af en ændring som nævnt i 1. pkt. pålægges fra tidspunktet for registreringsændringen.
5) Hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den, der er registreret som ejer af et køretøj, giver tilladelse til ændring af afgørelsen, fordi der foreligger særlige omstændigheder.
[…]"
Den konkrete sag
Landsskatteretten finder, at genoptagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 (tidligere §§ 35 B og 35 C) ikke finder anvendelse på krav om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift, der er betalt i henhold til brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 a, jf. vægtafgiftslovens § 2 a.
Der er herved henset til, at brændstofforbrugsafgiftsloven og vægtafgiftsloven ikke er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. Der er endvidere henset til, at privatbenyttelsesafgift opkræves halvårligt hos den registrerede ejer (bruger) af køretøjet, og at betaling af privatbenyttelsesafgift dermed ikke har de karakteristika, som kendetegner angivelse og betaling af de afgifter, der er angivet i bilag 1 til opkrævningsloven, og som dermed er omfattet af opkrævningsloven.
Dette understøttes af reglerne i brændstofforbrugsafgiftsloven og vægtafgiftsloven om, at den afgiftspligtige har ansvaret for at anmelde den korrekte anvendelse af køretøjet, og at det i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer mv. er reguleret, at ændringer af køretøjet, som er af betydning for afgiftens beregning, har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen.
Den ændring, som klageren meddelte Motorstyrelsen den 8. maj 2018, hvorefter sagens køretøj fejlagtigt var registreret i Køretøjsregisteret med anvendelsen godstransport privat, i stedet for godstransport privat/erhverv, er en ændring af køretøjets registrering, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 32 a.
Landsskatteretten finder, at klagerens oplysning om, at sagens køretøj fejlagtigt har været registreret med anvendelsen godstransport privat og ikke godstransport privat/erhverv, ikke opfylder betingelserne for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, herunder særligt nr. 4 og 5, idet det ikke kan anses som en åbenbar fejl i registreringen, og da der ikke foreligger særlige omstændigheder.
Der er herved henset til, at det alene er klageren, der har kendskab til anvendelsen af køretøjet, og at Motorstyrelsen ikke har mulighed for at kontrollere, om den registrerede anvendelse af køretøjet er korrekt.
Som følge heraf er der ikke grundlag for at ændre registreringen af køretøjet efter skatteforvaltningslovens § 32 a.
Da det følger af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer mv., at ændringer af køretøjet, som er af betydning for afgiftens beregning, har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen, er det med rette, at Motorstyrelsen har anset klageren for berettiget til at få tilbagebetalt for meget betalt privatbenyttelsesafgift fra anmeldelsesdatoen den 8. maj 2018.
De af klageren påberåbte afgørelser fra Landsskatteretten, SKM2016.315.LSR og Landsskatterettens afgørelse af 10. juli 2018 (sagsnr. 17- 0784640), kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.