Gældsstyrelsen har afslået H1-Fondens (herefter fonden) anmodning om eftergivelse af renter tilskrevet fondens årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2014.

Landsskatteretten ophæver Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Repræsentant for H1-Fonden, R1, anmodede den 3. oktober 2019 Skattestyrelsen om hel eller delvis eftergivelse af rentetilskrivningen på fondens årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2014. Årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2014 blev udskrevet den 10. april 2016 som følge af Skattestyrelsens afgørelse af 28. marts 2019 om ændring af fondens selvangivne skattepligtige indkomst for indkomståret 2014.

Repræsentanten anmodede om eftergivelse af renterne med henvisning til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, idet det var deres opfattelse, at betingelserne herfor var opfyldt, da fondens godgørende formål i særlig grad talte for eftergivelse. Subsidiært gjorde repræsentanten gældende, at der skulle ske delvis eftergivelse af renterne som følge af den ekstraordinære lange sagsbehandlingstid.

Skattestyrelsen traf den 25. februar 2020 afgørelse om, at fonden ikke kunne eftergives renterne tilskrevet årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2014.

Af afgørelsen fremgik det, at fonden ikke kunne fritages for påligning af renter ved indkomstændringen, idet renterne var beregnet og pålagt i overensstemmelse med reglerne i selskabsskattelovens § 30, stk. 2, og da der ikke var hjemmel i selskabsskattelovens til at undlade at påligne renter ved indkomstændring.

Af afgørelsen fremgik endvidere følgende:

"Til orientering træffer Skattestyrelsen kun afgørelse efter selskabsskatteloven samt gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. vedrørende myndighedsfejl/sagsbehandlingsfejl.

Eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 vedrørende sociale og andre forhold behandles af Gældstyrelsen. Derfor er sagen vedrørende eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 af sociale og andre forhold videre sendt til Gældstyrelsen.

[…]

Regelgrundlaget til at eftergive rente ved indkomstændring findes i Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 13 stk. 6, hvorefter eftergivelse kan ske, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler herfor. Myndighedsfejl er nævnt som et særligt forhold. Bestemmelsen anvendes restriktivt.

Der ses ikke at være sket en myndighedsfejl. Renterne er pålagt i overensstemmelse med Selskabsskattelovens og Opkrævningslovens bestemmelser."

Skattestyrelsen henviste i afgørelsen i forlængelse heraf til, at de ikke fandt, at der forelå andre særlige omstændigheder, der kunne begrunde en eftergivelse af renterne, samt at der, for så vidt angik sagsbehandlingsforløbet efter deres opfattelse, ikke var tale om særlige forhold.

Repræsentanten påklagede den 20. maj 2020 afgørelsen til Skatteankestyrelsen, og sagen behandles under sagsnr. 20-0041003. 

Gældsstyrelsens afgørelse
Gældsstyrelsen har afslået fondens anmodning om eftergivelse af renter tilskrevet fondens årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2014.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

"Derfor får din klient ikke eftergivet gælden
Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din klients gæld hverken hel eller delvist.

• På vegne af din klient søger du om eftergivelse af renter af pålignet restskat for 2014. Du oplyser, at gælden ønskes eftergivet efter Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, da du mener, at din klient opfylder betingelserne for eftergivelse.

Da der er tale om en Fond, er det alene gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 om sociale og andre forhold, der finder anvendelse.

Gældsstyrelsen vurderer i forbindelse med sagens oplysninger, herunder af afgørelse dateret den 25. februar 2020 truffet af Skattestyrelsen, den indsendte ansøgning om eftergivelse og Fondens hovedformål, at der ikke er oplyst om sociale eller andre forhold, der i særlig grad kan begrunde en eftergivelse af Fondens gæld til det offentlige.

Det forhold, at Fondens hovedformål er, at al overskudslikviditet i Fonden skal uddeles til fondens formål - nemlig til kræftforskning, vurderer Gældsstyrelsen ikke i sig selv kan begrunde eftergivelse efter § 13, stk. 6 i gældsinddrivelsesloven.

Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse af den 25. februar 2020, sagsnr. 19-0726816, at regelgrundlaget til at eftergive rente ved indkomstændring findes i Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 13 stk. 6, hvorefter eftergivelse kan ske, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler herfor. Myndighedsfejl er nævnt som et særligt forhold. Bestemmelsen anvendes restriktivt.

Ifølge Skattestyrelsens afgørelse ses der ikke at være sket en myndighedsfejl. Renterne er pålagt i overensstemmelsen med Selskabsskattelovens og Opkrævningslovens bestemmelser.

Når der henses til ovenstående, vurderer Gældsstyrelsen sammenfattende, at der ikke er sociale eller andre forhold i særlig grad, der kan begrunde eftergivelse efter § 13, stk. 6 i gældsinddrivelsesloven.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Andre oplysninger
Skattestyrelsen har ved afgørelse af den 25. februar 2020, sagsnr. 19-0726816, afsagt kendelse om, at renterne er pålignet korrekt, jfr. Selskabsskattelovens § 30, stk. 2.

Ifølge Skattestyrelsens afgørelse af den 25. februar 2020, er der ikke hjemmel i Selskabsskatteloven til at undlade at påligne renter ved indkomstændring.

Skattestyrelsen finder heller ikke i afgørelsen, at der foreligger andre særlige omstændigheder, der kan begrunde en eftergivelse af de pålignede renter ved indkomstændring."

Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens høringssvar fremgår blandt andet:

"Gældsstyrelsen fastholder afgørelse om afslag på eftergivelse af 12. juni 2020.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i "særlig grad" taler for eftergivelse.

Skattestyrelsen har den 25. februar 2020 truffet afgørelse om, at selskabet ikke kan fritages for påligning af renter ved indkomstændring, idet renterne er beregnet og pålagt i overensstemmelse med reglerne i selskabsskattelovens § 30, stk. 2. Ifølge Skattestyrelsen er der ikke hjemmel i selskabsskatteloven til at undlade at påligne renter ved en indkomstændring.

Af noterne til § 13, stk. 6 fremgår det, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold, der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. Som forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter stk. 6, kan nævnes en situation, hvor skattekravet vedrører indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes.
Herudover vil myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold ligeledes kunne være relevante at inddrage i vurderingen. Fælles for disse forhold er, at der er tale om forhold, der ligger uden for skyldnerens kontrol.

Gældsstyrelsen finder, efter en samlet vurdering, at der ikke kan meddeles eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, da Gældsstyrelsen ikke finder, at der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Gældsstyrelsen finder ikke, at skattekravet (rentepåligningen) vedrører indsamlinger eller legater til godgørende formål. Ifølge Skattestyrelsens afgørelse er renterne pålagt i forbindelse med ændring af selskabets indkomst for 2014, hvorved renter pålægges i overensstemmelse med selskabsskatteloven og opkrævningslovens bestemmelser. Gældsstyrelsen finder ikke, at der er tale om myndighedsfejl hos Skattestyrelsen i forbindelse med ændringen af selskabets indkomst for 2014."

Skatteankestyrelsen anmodede den 1. december 2020 henholdsvis Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen om en supplerende udtalelse om hjemmelsgrundlaget for skatteforvaltningens praksis om, at der ved anmodning om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, af renter pålagt efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, træffes afgørelse herom af både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen fremkom den 7. december 2020 med følgende udtalelse hertil:

"Juridisk vejledning afsnit A.D.11 omhandler eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, under opkrævning. Afsnittet i Juridisk vejledning henviser til, at gældsinddrivelsesloven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige. Skatteforvaltningen kan derfor som opkrævningsmyndighed meddele eftergivelse efter § 13, stk. 6, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Skattestyrelsen er en del af Skatteforvaltningen.

Skattestyrelsen oplyser, at de i forhold til bestemmelsen alene tager stilling til, om der foreligger myndighedsfejl eller sagsbehandlingsfejl i Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen overlader herefter det til Gældsstyrelsens vurdering, om selskabets ansøgning om eftergivelse opfylder sociale eller andre forhold, der i særlig grad skulle tale for eftergivelse, herunder konkret i denne sag en vurdering af om selskabets velgørende formål taler for eftergivelse."

Den 14. december 2020 indsendte Skattestyrelsen sin udtalelse, hvoraf der blandt andet fremgår følgende:

"[…]
Skattestyrelsen er på afgørelsestidspunktet af den opfattelse at Skattestyrelsen kun kan behandler den del i gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6., der vedrører eftergivelse pga. myndighedsfejl, IT-fejl og lang sagsbehandlingstid.

Skattestyrelsen behandler derfor ikke eftergivelse pga. sociale forhold efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6.

Skattestyrelsen anmoder på baggrund af denne vurdering Gældstyrelsen om at vurdere om der kan gives eftergivelse efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6 pga. sociale forhold.

Ved behandling af sagen ved Skattestyrelsen vurderes det at muligheden for, at selskabet kan få eftergivelse efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6 bedst bliver sagsbehandlet, hvis begge myndigheder vurderer sagen."

Gældsstyrelsen er den 20. januar 2022 fremkommet med følgende bemærkning til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"[…]
Af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 24. november 2021 fremgår det, at Skatteankestyrelsen indstiller, at Landsskatteretten ophæver Gældsstyrelsens afgørelse af 12. juni 2020.

Skatteankestyrelsen begrunder sin indstilling/forslag til afgørelse med, at der ikke ses at være hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om samme forhold flere gange. En myndighed kan således kun træffe en ny afgørelse om samme forhold, såfremt den oprindelige afgørelse er tilbagekaldt eller genoptaget.

Det fremgår videre af indstillingen, at idet Skattestyrelsens afgørelse om afslag på anmodning om eftergivelse af 25. februar 2020 var truffet, og i øvrigt påklaget til Skatteankestyrelsen, på tidspunktet for Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på eftergivelse af 12. juni 2020, indstiller Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten, at Gældsstyrelsens afgørelse er ugyldig.

Ved genvurdering af sagen, er Gældsstyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten, herunder at der ikke kan træffes afgørelse om samme forhold flere gange.

Gældsstyrelsen bemærker, at Skattestyrelsen i sin afgørelse af 25. februar 2020 begrunder sit afslag på selskabets anmodning om eftergivelse med, at selskabet ikke kan fritages for påligning af renter ved indkomstændring, idet renterne er beregnet og pålagt i overensstemmelse med reglerne i selskabsskattelovens § 30, stk. 2.

Samtidig har Skattestyrelsen i sin afgørelse af 25. februar 2020 taget stilling til, at selskabet ikke opfylder betingelserne for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, idet Skattestyrelsen ikke finder, at der i sagen har været myndighedsfejl.

Gældsstyrelsen finder, at Skattestyrelsen i sin afgørelse af 25. februar 2020 mangler at begrunde, om der i sagen foreligger sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Uanset den manglende stillingtagen hertil, finder Gældsstyrelsen dog ikke, at sagen ville have fået et andet udfald, og noterer i den forbindelse, at Skatteankestyrelsen indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 25. februar 2020."

Klagerens opfattelse
Fondens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at fonden opnår eftergivelse af alle de pålignede renter af restskat efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, for indkomståret 2014 på 5.790.405 kr.

Subsidiært har fondens repræsentant nedlagt påstand om, at fonden opnår en delvis eftergivelse af de pålignede renter af restskat efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, for indkomståret 2014 på halvdelen af de pålignede renter på 5.790.405 kr. eller på 2.895.202 kr.

Fondens repræsentant har som begrundelse herfor anført følgende:

"(…)

Vores opfattelse

Principal påstand
På vegne af H1-Fonden skal vi principalt anmode om, at Fonden opnår en eftergivelse af alle de pålignede renter efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, på 5.790.405 kr. i medfør af inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Det er med henvisning til hjemlen til eftergivelse af renter i inddrivelseslovens § 13, stk. 6, vores opfattelse, at Fonden opfylder betingelserne for en eftergivelse af alle de pålignede renter.

I forbindelse med flytningen af bestemmelsen til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemmelsen justeret med henblik på at udvide anvendelsesområdet.

Dette følger af, at der efter affattelsen af bestemmelse efter opkrævningsloven kun var mulighed for eftergivelse, når "ganske særlige forhold" talte derfor, mens der efter affattelsen af bestemmelsen i inddrivelsesloven skal ske eftergivelse, når "særlige forhold" taler derfor.

Efter bemærkningerne til inddrivelseslovens § 13, stk. 6 fremgår det bl.a.:

"Derudover vil der kunne være særlige forhold, der kan begrunde helt eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, når gældens beskaffenhed eller omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentligt varig forbedring af sin situation.

Et yderligere eksempel på en situation, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld, kan være skattekravet vedrørende indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld"

Gældsstyrelsen savner efter vores opfattelse grundlag for at give Fonden afslag på eftergivelsen af renterne af de pålignede skatter blot med en generel henvisning til, at støtte af kræftforskning ikke i sig selv kan begrunde eftergivelse af renterne efter § 13, stk. 6 i gældsinddrivelsesloven.

Det fremgår netop af de supplerende af bemærkningerne til inddrivelsesloven, at der efter bestemmelsen vil kunne ske eftergivelse i videre omfang end hidtil, dvs. at der med overflytningen af bestemmelsen fra opkrævningsloven til inddrivelsesloven er sket en lempelse af de tilfælde, hvor der vil kunne ske eftergivelser af renter.

Eftergivelse vil efter bemærkningerne til inddrivelsesloven således kunne ske i situationer, hvor der er særlige forhold, der taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke kan ske efter de øvrige regler om eftergivelse. Særlige forhold kan efter bemærkningerne f.eks. være, at det vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse. Dette er netop tilfældet i H1-Fondens sag, idet aktuelle betalinger af skat og rente af skattebetalinger i Fonden, der varetager almennyttige m.v. formål, klart strider imod Fondens ideelle formål, idet hovedformålet i Fonden er, at Fonden skal uddeles til Fondens formål - nemlig til kræftforskning.

Det er i øvrigt ingen forskel på Fondens ideelle formål - nemlig at støtte kræftforskning - og de situationer der er nævnt i bemærkningerne til inddrivelsesloven om eftergivelser til indsamlinger og/eller legater m.v. med godgørende formål, der forspilder sine muligheder for at opfylde sine formål, hvis kravet om betaling af renten af de pålignede skatter opretholdes. Der er derfor efter vores opfattelse ikke tvivl om, at H1-Fonden opfylder betingelserne for at få eftergivet de pålignede renter, ligesom Fondens ideelle formål der kommer samfundet til gode tilsiger, at det vil være urimeligt hvis eftergivelsen ikke gennemføres.

Subsidiær påstand
På vegne af H1-Fonden skal vi, i det omfang Skattestyrelsen ikke kan imødekomme vores principale påstand, anmode om, at Fonden opnår en delvis eftergivelse af de pålignede renter efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, med halvdelen af de pålignede renter på 5.790.405 kr.,-eller med 2.895.202 kr. i medfør af inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Vi kan i øvrigt i det hele henvise til det under den principale påstand anførte, hvortil der henvises.

Afsluttende bemærkninger
På vegne af H1-Fonden anmoder vi sammenfattende om, at der med hjemmel i inddrivelseslovens § 13, stk. 6, gennemføres en hel eller delvis eftergivelse af pålignede renter af Fondens restskat for indkomståret 2014 efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, i medfør af inddrivelseslovens § 13, stk. 6.
(…)"

Repræsentanten indsendte den 11. december 2020 følgende bemærkninger:

"Med henvisning til Skatteankestyrelsens brev af 11. november 2020 har vi på vegne af H1-Fonden anført vores bemærkninger til Gældsstyrelsens udtalelse af 3. november 2020 vedrørende den verserende klage over Gældsstyrelsens afslag på eftergivelse af renter.

Det fremgår af Gældsstyrelsens udtalelse, at Gældsstyrelsen - efter en samlet vurdering - finder at der ikke kan meddeles eftergivelse af renterne, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Gældsstyrelsen finder ikke, at:

► der er sociale eller andre konkrete forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, eller
► rentepåligningen vedrører indsamlinger eller legater til godgørende formål, eller
► der er tale om myndighedsfejl.

Det er fortsat vores opfattelse, at der med udvidelsen af anvendelsesområdet for gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, netop er tale om, at der foreligger sådanne særlige forhold efter bestemmelsen, herunder bemærkninger til bestemmelsen, der kan begrunde en eftergivelse af renterne.

Den tekstmæssige ændring i 2009 i den nugældende § 13, stk. 6, i gældsinddrivelsesloven, hvorefter der stilles krav om eftergivelse af renter, "… når sociale og andre forhold i særlige grad taler derfor…, er således et udtryk for, at anvendelsesområdet for bestemmelsen er blevet udvidet, idet der ikke længere stilles krav om "… ganske særlige forhold".

Af bemærkningerne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, fremgår følgende i relation til eftergivelse af gæld og indholdet af "særlige forhold" i bestemmelsen:

"Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholdelse af skyldforholdet. (vores fremhævning).

Derudover vil der kunne være særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, når gældens beskaffenhed eller omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation. (vores fremhævning).

Et yderligere eksempel på en situation, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld kan være eftergivelse af skattekravet vedrørende indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvunden person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld." (vores fremhævning)

Der kan således ud over de af Gældsstyrelsen anførte forhold også være situationer, hvor det, selv om der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse.

H1-Fonden varetager almennyttige formål ved at støtte kræftforskning. Der er således i høj grad tale om, at der foreligger sociale og konkrete forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af renterne. En manglende eftergivelse medfører, at Fonden ikke opfylder formålsbestemmelsen om at anvende midlerne til uddelinger til kræftforskning, hvorved et godgørende formål forspildes.

Det er efter vores opfattelse utvivlsomt, at "støtte til kræftforskning" - er et godgørende formål, der ligger inden for bestemmelsens ordlyd, jf.: "Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor…"

Fastholdes rentekravet, er den direkte konsekvens heraf reducerede uddelinger til Fondens formål; kræftforskning.

Derudover er det vores opfattelse, at gældens tilblivelse i høj grad understøtter anmodningen om eftergivelse - her tænkes navnlig på det meget langstrakte sagsforløb, der tilsiger, at et afslag på anmodningen vil være urimeligt.

Gældsstyrelsen derfor savner grundlag for at give afslag på anmodningen om eftergivelse af renter, da gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, sammenholdt med lovbemærkningerne giver det fornødne grundlag til at imødekomme anmodningen om eftergivelse.

Vi fastholder derfor principalt, at Fonden eftergives samtlige tilskrevne renter på 5.790.405 kr., og subsidiært at Fonden tilkendes en delvis eftergivelse af de pålignede renter med mindst 2.895.202 kr.

Der henvises i øvrigt til vores klageskrivelse af 24. juni 2020. (…)"

Skatteankestyrelsen har den 24. november 2021 sendt en sagsfremstilling i sagen til fondens repræsentant, hvortil repræsentanten har anført, at sagsfremstillingen ikke har givet anledning til bemærkninger.

Retsmøde
Fondens repræsentant og Gældsstyrelsen indstillede i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling til, at Gældsstyrelsens afgørelse skulle ophæves.

Landsskatterettens afgørelse
Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 5, er det alene fysiske personer, der kan få eftergivelse efter bestemmelsens første stykke. Eftergivelse kan dog meddeles juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, blev overflyttet fra opkrævningsloven til gældsinddrivelsesloven ved tilblivelsen heraf (lov nr. 1333 af 19. december 2008), samtidig med at en række eftergivelsesbestemmelser i særlovgivningen såsom kildeskattelovens § 73 D enten blev ophævet eller ændret.

Ved tilblivelsen af gældsinddrivelsesloven blev det restanceinddrivelsesmyndigheden alene, der havde - og fortsat har - kompetence til at træffe afgørelse om eftergivelse efter reglerne i gældsinddrivelseslovens § 13, hvoraf det i øvrigt også fremgår, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf. § 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen er blandt andre en del heraf, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 804 af 20. juni 2018 om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver.

Både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen har ved afgørelserne af henholdsvis 25. februar 2020 og 12. juni 2021 truffet afgørelser om afslag i anledning af repræsentantens anmodning om eftergivelse af 3. oktober 2019, og begge afgørelser ses at være truffet efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, hvor både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen tager stilling til, hvorvidt der ses at foreligge sådanne forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen er to forskellige styrelser, men under én samlet myndighed - skatteforvaltningen. Afgørelserne ses således at være truffet af samme myndighed, på baggrund af samme faktiske forhold og efter samme bestemmelse, gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Der ses ikke at være hjemmel til, at en myndighed kan træffe afgørelse om samme forhold flere gange. En myndighed kan således kun træffe en ny afgørelse om samme forhold, såfremt den oprindelige afgørelse er tilbagekaldt eller genoptaget.

Idet Skattestyrelsens afgørelse om afslag på anmodning om eftergivelse af 25. februar 2020 var truffet, og i øvrigt påklaget til Skatteankestyrelsen, på tidspunktet for Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på eftergivelse af 12. juni 2020, finder Landsskatteretten således, at Gældsstyrelsens afgørelse er ugyldig.

Landsskatteretten ophæver herefter Gældsstyrelsens afgørelse.