Indhold

Afsnittet handler om de økonomiske betingelser, der skal være opfyldt for, at en skyldner kan få gældssanering.

Afsnittet indeholder:

• Overordnet om betingelserne for at få gældssanering
• Generelt om de økonomiske betingelser
• Kravet om "kvalificeret insolvens"
• Kravet om varig forbedring
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Overordnet om betingelserne for at få gældssanering

En kendelse om gældssanering forudsætter, at skyldner opfylder nogle særlige økonomiske betingelser, og at der ikke foreligger forhold, der udelukker gældssanering. De økonomiske betingelser og de forhold, der kan udelukke gældssanering, vurderes hver for sig i nævnte rækkefølge. Det vil sige, at de forhold, der kan udelukke gældssanering først vurderes, når det er konstateret, at de økonomiske betingelser er opfyldt. Er de økonomiske betingelser ikke opfyldt, kan der ikke afsiges kendelse om gældssanering.

I dette afsnit behandles de økonomiske betingelser for gældssanering, mens de forhold, der kan udelukke gældssanering, gennemgås i afsnit G.A.3.4.5.2.2 Forhold, der kan udelukke gældssanering.

Generelt om de økonomiske betingelser

De økonomiske betingelser for gældssanering består af to krav, som begge skal være opfyldt:

1. Skyldneren skal kunne godtgøre, at vedkommende er insolvent. Skyldner anses for insolvent, hvis skyldner ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser ("kvalificeret insolvens").
2. Det skal kunne antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Se konkurslovens § 197, stk. 1. De to betingelser gennemgås nærmere herunder.

Kravet om "kvalificeret insolvens"

For at opnå gældssanering, skal skyldner godtgøre, at vedkommende er insolvent. Dette er tilfældet, når skyldner ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Skyldners manglende betalingsdygtighed må således ikke blot være forbigående. Skyldneren skal med andre ord være håbløst forgældet eller "kvalificeret insolvent".

Kravet om kvalificeret insolvens bygger på en vurdering af skyldnerens nuværende og fremtidige indtægts- og formueforhold, som holdes op imod gældens størrelse. De fremtidige indtægt- og formueforhold skal kunne forudsiges på afgørelsestidspunktet. Som udgangspunkt lægges der også vægt på den øvrige husstands indtægtsforhold, medmindre gælden hovedsageligt er opstået før ægteskabet/samlivet. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 3.

Vurderingen af indtægtsforholdende sker på baggrund af et budget, som udarbejdes efter reglerne i gældssaneringsbekendtgørelsen. Se hertil G.A.3.4.5.6.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet og de enkelte indtægts- og udgiftsposter. I budgettet afklares det, hvor stor en del af skyldnerens indtægt der bliver til overs, når samtlige anerkendte udgifter til bolig, leveomkostninger og evt. underholdsforpligtelser er betalt. Det skal også undersøges, om skyldneren har mulighed for at rejse væsentlige beløb gennem realisation af aktiver, herunder om skyldnerens udgifter, fx til bolig, kan nedbringes.

Det forudsættes, at skifteretten ved vurderingen af om skyldneren opfylder den økonomiske betingelse, kun medtager den del af skyldners aktivmasse, der skal realiseres eller på anden måde indgå i skyldners forslag til betaling til kreditorerne. Har skyldner fx modtaget en méngodtgørelse, der ikke skal inddrages i gældssaneringen, skal den heller ikke inddrages i vurderingen af, om skyldner ikke kan, og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne, opfylde sine gældsforpligtelser. Dette gælder i almindelighed også for skyldners sædvanlige pensionsordninger. I de tilfælde hvor skyldner har holdt en udbetalt kapitalpension klart adskilt fra sin øvrige formue, kan denne sum efter omstændighederne holdes delvist ude af gældssaneringssagen. En sådan udbetalt kapitalpension kan dog ikke holdes ude af insolvensvurderingen, da det konkret kan virke stødende over for fordringshaverne. 

Gældens størrelse er ikke noget absolut beløb, men afhænger af en beregning over, hvor stor en gæld skyldneren kan forrente og afdrage ud fra sin økonomiske situation. Det må således være klart, at gælden har en sådan størrelse, at skyldneren er ude af stand til at dække den. 

At gældsforpligtelserne ikke skal kunne opfyldes "inden for de nærmeste år", må efter retspraksis antages at omfatte en tidshorisont på omkring 10 år, medmindre konkrete omstændigheder taler for, at der bruges en kortere vurderingsperiode.

Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser, hvori der tages stilling til gældens størrelse:

• UfR 2015.1060 ØLR. Gældens samlede størrelse på 266.754 kr. sammenholdt med, at skyldner var fuldt erhvervsaktiv, talte afgørende imod gældssanering. Oplysning om en ikke-aktualiseret kautionsforpligtelse kunne ikke føre til et andet resultat.
• UfR 2014.624 VLR. Gældssanering nægtet 38-årig som følge af gældens størrelse i forhold til skyldnerens betalingsevne. De økonomiske betingelser var på den baggrund ikke opfyldt i relation til gældens absolutte størrelse sammenholdt med skyldnerens forhold i øvrigt. Dividenden blev fastsat til 52 %, og skyldneren kunne dermed afdrage omkring halvdelen af den samlede gæld (eksklusive renter) indenfor 5 år.
• UfR 2014.3131 ØLR. Gældssanering nægtet indledt for 35-årig skyldner som følge af gældens størrelse i forhold til skyldnerens betalingsevne. Dividenden blev fastsat til omkring 50 % (inklusive påløbne renter og omkostninger). Den økonomiske betingelse ansås ikke for at være opfyldt, da gælden måtte antages at kunne afvikles inden for ca. 10 år og derfor ikke kunne anses for udsigtsløs.
• UfR 1997.625 VLR. Gældssanering tilkendt til 44-årig skyldner. Dividende til kreditorerne fastsat til 46,7 %. De økonomiske betingelser var opfyldt, henset til gældens størrelse, samt skyldnerens alder og indtægtsforhold, som ikke kunne påregnes væsentligt forbedret i en overskuelig fremtid.

Bemærk

Foruden den aktuelle situation skal insolvensbedømmelsen kun dække de nærmeste år. En formodning om stor indtægtsforøgelse eller arv, der kan ligge langt ude i fremtiden, er derfor uden betydning. Hvor langt perioden kan strækkes, afhænger af, hvor stor sikkerhed der er for de eventuelle fremtidige økonomiske forbedringer.

Kravet om varig forbedring

En gældssanering skal medføre en varig forbedring af skyldners økonomiske forhold, for at skyldneren kan siges at opfylde de økonomiske betingelser for at opnå gældssanering.

Hvis en skyldner trods en gældssanering forventes fortsat at være nødt til at stifte gæld for at overholde sine økonomiske forpligtelser, udgør en gældssanering ikke nogen endelig løsning på skyldners økonomiske problemer. Gældssaneringen vil i dette tilfælde ikke medføre en varig forbedring af skyldners forhold, hvilket betyder at gældssaneringen ikke tjener det ønskede formål, og derfor må afslås.

Ved vurderingen af om gældssaneringen vil medføre en varig forbedring af skyldners økonomiske forhold, vil der bl.a. kunne tages udgangspunkt i skyldners budget, som udarbejdes efter reglerne i gældssaneringsbekendtgørelsen. Se mere herom i G.A.3.4.5.6.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet og de enkelte indtægts- og udgiftsposter. Viser budgettet underskud, vil skyldner som udgangspunkt være nødsaget til at stifte ny gæld, selv om der opnås gældssanering.

Undtagelse herfra kan gøres, hvis skyldner kan godtgøre, at vedkommende kan leve for et mindre rådighedsbeløb end fastsat i bekendtgørelsen. Se fx Fuldmægtigen 2020.269 VLR, hvor et rådighedsbeløb på 3.464 kr. var tilstrækkeligt for en enlig gældssaneringsansøger, der siden 2017 havde levet for dette beløb.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: