Sag BS-37232/2020-KBH

Parter

A

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Tony Sabbah)

og

Sag BS-37231/2020-KBH

B

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Tony Sabbah)

Afgørelse truffet af landsdommer

Poul Gorm Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagerne, der i medfør af retsplejelovens § 254 behandles sammen. Sagerne er modtaget den 24. september 2020.

Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse Bs og As  skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016.

B har fremsat følgende påstand:

Principalt: at Bs skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsættes med kr. 175.000, skatteansættelsen for indkomståret 2015 nedsættes med kr. 200.000 og skatteansættelsen for indkomståret 2016 nedsættes med kr. 200.000.

Subsidiært: at Bs skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

A har fremsat følgende påstand:

Principalt:  at As skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsættes med kr. 175.000, skatteansættelsen for indkomståret 2015 nedsættes med kr. 200.000 og skatteansættelsen for indkomståret 2016 nedsættes med kr. 200.000.

Subsidiært: at As skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har over for de sagsøgte fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagerne

Af Skatteankenævn Y7-bys afgørelse af 24. juni 2020 vedrørende B fremgår:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren er Indrejst fra Y2-land , 2013.

SKAT har kontrolleret klagerens og ægtefællens selvangivelser fordi de ikke har haft nogen indkomster siden de indrejste.

SKAT har derfor haft indkaldt klagerens kontoudskrifter fra F1-bank, idet klageren ikke har reageret på SKATs anmodninger om oplysninger. Af kontoudskrifterne fremgår, at der er indsat diverse kontantbeløb. Det er for 2014 79.450 kr., for 2015 14.900 kr. og for 2016 28.800 kr.

Med udgangspunkt i kontoudskrifterne har SKATs opgjort klagerens privatforbrug (under hensyn til kontantindsætninger, som er anset for skattepligtig indtægt) til:

• 2014                                           78.806 kr.
• 2015                                           14.019 kr.
• 2016                                           26.707 kr.

Der er ingen oplysninger om aktiver eller passiver, hvorfor det beregnede privatforbrug kan opgøres til ca. at svare til de kontante indsætninger.

Af kontoudskrifterne fremgår, at klageren bl.a. har udgifter til husleje, som kan beregnes til 224.964 kr. for 2014, 268.688 kr. for 2015 og 2016. Klageren har haft bopæl på Y1-adresse siden juli 2013. Der er fremlagt lejekontrakt, hvoraf fremgår, at der er 3 lejere af lejligheden: Klageren og ægtefællen samt PM. Lejemålet er indgået fra september 2012.

Det fremgår af folkeregisteroplysninger, at klageren, ægtefællen og 1 barn har været tilmeldt adressen. Det samme gælder PM.

Klagerens repræsentant oplyser i klagen, at klageren og ægtefællen ikke har haft indtægter, men levet af deres personlige formue. Det oplyses videre, at klagerens mor solgte et sommerhus i Y2-land i 2012 og, at han fik provenuet på ca. 1,1 mio. kr. og, at pengene blev opbevaret i Y2-land, hvor han hentede kontanter i forbindelse med familiebesøg. Repræsentanten har med klagen medsendt kopi af skøde.

Med klagen har repræsentanten medsendt anslåede privatforbrug, hvor anslået samlet privat for- brug for ægtefællerne er beregnet til 234.964 kr. i 2014 og 278.788 kr. i 2015 og 2016. Ved beregningen har repræsentanten skønnet, at samboer har betalt 100.000 kr. af boligudgifterne. Der er ikke fremlagt nogen formueopgørelse eller dokumentation for formue.

Klagerens repræsentant har efterfølgende korrigeret disse anslåede privatforbrug til 178.488 kr. og 193.388 kr. Ændringen kan i det væsentligste henføres til, at repræsentanten i den nye beregning har skønnet, at samboerne har betalt 66 % af boligudgifterne.

I den forbindelse er det videre oplyst, at klageren er grundlægger af G1-virksomhed ((red. information 1 fjernet) , en non-profit organisation hvor man har, sat sig for at ændre verden med hjertet.

Det er oplyst, at klageren arbejder 100% for organisationen uden arbejdsvederlag og, at klageren, og hans følgere lever et simpelt liv uden store materielle goder.

Det oplyses, at de indsatte beløb på kontiene, stammer fra egne midler og er indsat til brug for betaling af regninger mv.

Ved ansættelsen har SKAT anset ægtefællerne for hver især at bidrage med 50 % af privatforbruget. De skønsmæssige forhøjelser er således fordelt mellem ægtefællerne, idet begge anses at have ikke registrerede indtægter.

SKAT har ved skønnet taget udgangspunkt i, at privatforbruget for 2014 for ægtefællerne er skønnet til 511.761 kr., for 2015 til 564.057 kr. og for 2016 567.068 kr., hvoraf SO% henføres til hver ægtefælle. SKAT har ved skønnet taget udgangspunkt i det gennemsnitlige privatforbrug for 2 voksne med børn og korrigeret for, klageren har større boligudgifter.

SKAT har modtaget oplysninger om indsætninger på bankkonti i december 2017 og herefter sendt forslag. Da klageren ikke har reageret, er der truffet afgørelse 21 februar 2018.

SKATS afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 249.450 kr., 279.900 kr., og 283.800 kr. for henholdsvis indkomståret 2014, 2015 og 2016.

SKAT har som begrundelse anført:

Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal over for SKAT årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Reglen står i skottekontrollovens§ 1, stk. 1, 1. pkt.

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lav. Reglen står i skattekontrollovens§ 16, stk.1.

Som udgangspunkt er al Indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsterne stammer fra en aktiv indsats eller om der er tale om en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Reglen står I statsskattelovens § 4, stk. 1.

Indsætninger på din bankkonto

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller om du har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare, at du har haft penge at leve for.

Vi har indtastet Indsætningerne fra kontoudtogene for Indkomstårene 2014, 2015 og 2016 i tre regneark (bilag 1, 2 og 3), som vi har vedlagt. De anvendte kontoudtog er også vedlagt.

Indsætningerne er opgjort til

• 79.450 kr. i 2014
• 14.900 kr. i 2015
• 28.800 kr. i 2016

Indsætningerne ifølge ovenstående anses som skattepligtig indkomst, idet der ikke foreligger op- lysninger om, at indsætningerne er din skattepligtige indkomst uvedkommende. Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens§ 4, stk. 1, litra a. Indsætningerne er sket som kontante indsætninger i banken eller som kontante indsætninger via pengeautomater. Vi kan ikke se, hvor pengene stammer fra.

Privatforbrug

Vi har under hensyntagen til Indsætningerne på din bankkonto, opgjort dit privatforbrug til

• 78.806 kr. for 2014
• 4.019 kr. for 2015
• 26.707 kr. for 2016

Vi har vedlagt en opgørelse over dit privatforbrug for 2014, 2015 og 2016 som bilag 4. Privatforbrugene er opgjort ud fra den indkomst, formue og gæld, som vi kender. Privatforbruget er det beløb, som du har til at betale dine udgifter i årets løb (fx husleje, mad, tøj, transport, forsikringer, gaver og ferie).

Vi anser dit privatforbrug for værende uantageligt lavt, da det   er åbenbart, at du og din familie Ikke kan leve af et privatforbrug på henholdsvis 78.806 kr.1 14.019 kr. og 26.707 kr. Når et privatforbrug ikke har en passende størrelse, kan vi opgøre din indkomst ud fra et skøn. Det står, skattekontrol- lovens§ 6 B, stk. 1 og 4, samt§ 5, stk. 3.

Der er således ikke levnet plads til eksempelvis husleje, el, vand, varme, personlige fornødenheder, mad, forsikringer, licens, tandlæge, frisør, tøj, fodtøj, transport m.v.

Ved skønnet er der taget udgangspunkt I opgørelse fra Danmarks Statistik om husstandenes årlige forbrug for perioden 2014 - 2016 sammenholdt med privatforbrugsberegningen, som SKAT har foretaget.

Efter Danmarks Statistik er det årlige forbrug for to voksne med børn opgjort til

• 384.346 kr. i 2014
• 392.462 kr. i 2015
• 417.225 kr. i 2016

Vi har ikke anset de periodevis yderligere to tilmeldte personer på din adresse for at høre til husstanden.

Vi kan se på dine bankkontoudtog, at der er sket betaling af husleje med 18.747 kr. i nogle måneder i 2014, For december måned 2014 er betalt 22.399 kr. Vi går derfor ud fra, at den årlige leje for 2014 har udgjort 12 x 18.747 kr. eller 224.964 kr., og at den årlige leje for 2015 og 2016 har udgjort 12 x 22.399 kr. eller 268.788 kr. pr. år.

Ifølge Danmarks Statistik udgør den gennemsnitlige udgift til bolig inklusiv el og varme for to voksne med børn

• 97.549 kr. i 2014
• 97.193 kr. i 2015
• 18.945 kr. i 2016

På grund af huslejens størrelse anser vi husstandens privatforbrug for at være større end det opgjorte forbrug ifølge Danmarks Statistik. Vi beregner privatforbrugene for de enkelte år sådan:

Vi anser dig og din ægtefælle for at have bidraget med 50% hver til familiens privatforbrug.

Vi skønner, at du har haft en kontant indkomst på minimum 690.000 kr. ud over de indsatte beløb på bankkontoen. Vi opgør beløbene for de enkelte år sådan:

SKAT har til klagen udtalt:

"Skatteyder har ikke tidligere reageret på hverken materialeindkaldelse, rykker på materialeindkaldelse, forslag eller afgørelse.

Ifølge revisor har SKAT ikke taget højde for, at samboere har deltaget i betaling af boligudgiften, og har ved opgørelsen af familiens privatforbrug reguleret for 100.000 kr. pr. år for samboernes andel af huslejen.

Ifølge CPR har udover skatteyder, hans ægtefælle og søn født i 2002, også været tilmeldt følgende personer på adressen: PM I perioden 25/6 2014-4/9 2016 SM i perioden 18/2 2016 til nu.

Ifølge R75 har PMs privatforbrug udgjort 19.773 kr. i perioden 25/5 - 31/12 2014, negativt privatforbrug på 4.544 kr. i 2015 og 107.394 kr. i 2016.

SMs privatforbrug har ifølge R75 udgjort 57.856 kr. i perioden 18/2 - 31/12 2016.

Ingen af disse to personer har således ifølge R75 en indtægt og et privatforbrug, der kan indeholde en husleje af denne størrelse.

Revisor henviser også til, at skatteyder og familien gennem flere år har levet af et beløb på ca. 1,1 mio. kr., som stammer fra salg af et sommerhus i Y2-land, som har tilhørt ægtefællens mor. Det er SKATs opfattelse, at den indsendte salgsaftale ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation for, at de indsatte kontantbeløb og øvrige kontantbeløb anvendt til privatforbrug stammer fra salget af moderens ejendom."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr. og subsidiært, at der skal ske nedsættelse til 117.482 kr.  for 2014, til 139.394 kr. for 2015 og til 139.394 kr. for 2016.

Som begrundelse har repræsentanten anført:

,,…

Vor primære påklage er følgende:

B og dennes hustru har ikke haft nogen indkomst I Indkomstårene 2014, 2015 og 2016, men udelukkende levet af deres personlige formue.

Det er derfor vor påstand at B's indkomst i alle 3 år er 0KK 0, og derfor skal ændres til dette.

Da B modsat SKAT opfattelse ikke har haft indkomst at indberette for årene 2014, 2015 og 2016, mener vi ligeledes ikke at der foreligger grundlag dispensere fra den korte frist. Vi mener derfor ikke at der er grundlag for ændring af skatteansættelsen for 2014 og 2015, grundet forældelse. Vi mener således Ikke, at B har handlet mindst groft uagtsomt som det er anført i SKATs afgørelse.

B og dennes ægtefælle A kommer fra Y2-land. De flyttede til Danmark med henblik på at etablere en forlagsvirksomhed, da begge ægtefæller er engageret i litteratur, og har skrevet flere bøger. Ægtefællerne er herudover engageret til frivilligt NGO arbejde.

B's mor IB, solgte i 2012 familiens sommerhus i Y2-land og B fik i denne forbindelse hele provenuet fra salget Euro 140.000 (ca. DKK 1,1 mio) af sin mor. Hans mor vil kunne bekræfte dette forhold. Vi vedlægger kopi af salgsdokument på ejendommen.

Følgerne af borgerkrigen og den efterfølgende finanskrise som resulterede i mange bankkrak i Y2-land, medførte at tilliden til banker i Y2-land generelt er begrænset og derfor er det helt almindeligt i Y2-land, at man opbevarer penge i bankbokse eller hjemme.

B opbevarede pengegaven fra sin mor i Y2-land og han eller A har løbende hentet kontanter i forbindelse med familiebesøg l Y2-land.

Indsatte midler på PBs konto vedrøre alene indsættelse af egne midler på bankkonto i forbindelse med betaling af regninger m.m., og er således ikke udtryk for indkomst til beskatning.

Familien har i perioden 2013 - 2017 levet af midlerne fra pengegaven fra moderen, samt på det seneste på lån fra familien.

Familien har klaret sig for egne midler i årene 2014 -2016, og dermed ikke belastet Staten økonomisk, hvorfor det ikke giver mening at ægtefællerne skal sættes i skat for dette.

En eventuel restskat til ruinere familien, da familien nu stort set har opbrugt hele opsparingen.

Vor sekundære påstand er følgende:

SKATs opgørelse af den skønnede indkomst for 2014, 2015 og 2016 er baseret på gennemsnitlig opgørelse af privatforbrug fra Danmarks Statistisk, justeret for det ene forhold at husstanden har en dyrere boligudgift end gennemsnittet.

Det er vor opfattelse at SKATs skønnede privatbrug er overvurderet, hvorved indkomsten i forlængelse heraf er skønnet for højt, dette skal blandt andet ses i lyset af. at:

1. B og ægtefælles privatbudget for indkomstårene giver væsentligt lavere beløb:

• Indkomståret  2014 - beregnet privatforbrug DKK 117.482
• Indkomståret  2015 - beregnet privatforbrug DKK 139.394
•  Indkomståret 2016 - beregnet privatforbrug DKK 139.394

2. SKATs opgørelse af privatforbrug tager højde for større boligudgifter, men tager bla. Ikke hensyn til at familien Ikke råder over automobil, hvilken information SKAT har adgang til. Det gennemsnitlige privatforbrug fra oplyst fra Danmarksstatistik er jo et "gennemsnit", og dækker over det faktum at borgerne prioritere forskelligt, eksempelvis flere boligomkostninger fremfor bil, rygning, sommerhus, rejser m.m.

3. SKAT har ikke taget højde for at samboer har deltaget I betaling af boligudgiften.

4. B og dennes ægtefælle har prioriteret boligen højt, men har i årene sparet på alle andre områder, da familien Ikke har haft indkomst.

5. Skatteborgere der lever af nedsparring på formuen fråser normalt med privatforbruget

Såfremt vor primære påstand ikke tiltrædes, er det vor påstand at SKATS skønnede forhøjelse er forhøje, og at indkomsten for indkomstårene skal nedsættes til følgende:

Såfremt ovenstående eller vedlagte giver anledning til bemærkninger hører vi gerne herom.

(...)"

Repræsentant har supplerende anført:

"B er grundlægger af G1-virksomhed ((red. information 1 fjernet)), en non-profit organisation hvor man har, sat sig for, at ændre verden med hjertet.

B arbejder 100% for organisationen uden arbejdsvederlag. B, og hans følgere lever et simpelt liv uden store materielle goder.

B og hans ægtefælles privatforbrug kan ikke sammenholdes med gennemsnitsborgen i Danmark, da:

• Boligen deles med andre, det ses blandt andet af at der fra starten har været 3 navne på leje kontrakten (som vedlægges).

o B o A o PM

• Ovenstående har i perioden delt lejligheden med SM, JS og VE (som har boet 6 mdr. om året i lejligheden)

• Beboerne har haft fællesøkonomi og deltaget I betaling af omkostningerne efter evne.

• Ingen at beboerne lever i luksus og har derfor ikke sædvanlige materielle goder som nyeste technologi, bil, båd, sommerhus m.m.

• Omkostninger til mad mm er ligeledes beskedne, da man spiser sammen, og blandet andet selv bager brød.

• Rejseudgifter har primært relateret sig til organisationens virke. Udgifterne i forbindelse med rejser er holdt på et begrænset niveau og enten afholdt af organisationen eller af B's creditcard hos G2-virksomhed, hvor han stadig betaler af.

B og dennes ægtefælle har derfor primært omkostninger til bolig og minimale leveomkostninger. lejligheden har I gennemsnit være beboet af 4-5 personer, hvoraf B og hans ægtefælle typisk samlet har betalt 1/3 del af omkostningerne, da B grundet sit fuldtids ulønnede arbejde med organisationen Ikke har haft samme mulighed for at bidrage til økonomien, Den ene bofælle VE, var en relativ velhavende (red. information 2 fjernet) som ofte bidrog mest til fællesskabet, når hun boede sammen med B og de øvrige i lejligheden. En del af huslejebetalinger således også betalt fra hendes konto. Jeg skriver "var" fordi VE desværre gik bort i (red. information 3 fjernet), som følge af kræftsygdom, som hun blandt andet blev behandlet for i Danmark.

Alle bofæller har typisk en meget lav Indkomst, da de ofte kun arbejder 3 dage pr. uge for også at have tid til at arbejde frivilligt for organisationen.

De første år I Danmark bidrog B betydeligt mere, da han havde kontant midler fra salg af sommerhus i Y2-land. Jeg vedlægger I denne forbindelse bekræftelse fra Bs moder omkring overdragelse af disse midler til B, Årsagen til overdragelsen af provenuet på ejendommen til B, er at denne reelt var ejet af B, men stod registreret i moderens navn, da B igennem en årrække har boet i udlandet.

I forhold til de nye oplysninger omkring leveomkostninger anslås B og hans ægtefælles privatfor- brug som følger:

B fastholder, at han ikke haft indkomst, men udelukkende levet af de kontante midler som de havde med fra salget af sommerhuset i Y2-land, samt sammen med sine samlevere har levet et spartansk liv, hvor man har delt udgifterne i mellem sig.

B er meget fortørnet over situationen og kan slet ikke forstå hvorfor det er et problem at de lever for beskedne midler. Vi har fuld forståelse for at SKAT ønsker dokumentation for overførsel af kontanter, men denne dokumentation foreligger desværre ikke, da midlerne er hjemhentet successivt i forbindelse med rejser til Y2-land. Efter borgerkrigen i det tidligere Y3-land var tilliden til bankvæsenet meget begrænset, så det er desværre helt normalt at opbevare formuer i kontanter. Dette er selvfølgelig ikke særligt hensigtsmæssigt for denne sag, men det blot et reelt faktum som SKAT må forholde sig til.

Det virker ikke rimeligt, at borgere skal føle sig sat i bås med kriminelle, når man reelt for egne og små midler kæmper for af gøre en forskel for kloden,

Såfremt det fastholdes, at der skal skønnes en indkomst for ægtefæller, bør dette gøres ud fra de opdaterede privatforbrugsopgørelser (ovenfor), da dette afspejler ægtefællernes reelle leveomkostninger, ud fra den tilværelse som de har valgt at leve, med udvidet deleøkonomi."

Skatteankenævn Y7-bys afgørelse

Det formelle

Skattemyndigheden kan som hovedregel ændre en skatteansættelse indtil 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1. For personer med enkle økonomiske forhold gælder der en kortere frist bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Ifølge§ 1 i bekendtgørelsen for den korte ligningsfrist skal ansættelsen være varslet senest 30. juni, det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og ansættelsen foretaget senest 1. oktober.

Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltnings lovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Det fremgår af bekendtgørelsens§ 1, stk. 1, nr. 4.

Uanset disse fristregler kan SKAT dog ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på denne vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og§ 3 i bekendtgørelsen om den korte ligningsfrist.

Det er dog en forudsætning, at SKAT foretager en sådan ansættelse indenfor fristerne, skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. SKAT skal således varsle ændringerne senest 6 måneder efter, at de har fået kundskab om forholdet og ydermere skal der træffes afgørelse senest 3 måneder efter varslingen.

Endelig kan SKAT kun genoptage indkomstår, der ikke er forældede efter forældelsesloven, hvilket for ekstraordinære ansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 er 10 år. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4.

Klageren har for alle årene haft kontant indsætninger på sin bankkonto uden, at han har kunnet dokumentere, at der er tale om ikke skattepligtige indtægter. Derudover har han for alle årene haft et privatforbrug som ikke har givet plads til, at han har kunnet afholde de udgifter til husleje mv., som han rent faktisk har.

Under disse omstændigheder finder nævnet, at klageren må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt.

SKAT har modtaget bankkontoudskrifter den 21. december 20171 hvorefter SKAT har sendt forslag og afgørelse er truffet den 21. februar 2018 og både 6 måneders fristen og 3 måneders fristen i skatte- forvaltningslovens § 27, stk. 2 er således overholdt.

For så vidt angår indkomståret 2016 er ansættelsen foretaget indenfor den korte ligningsfrist. For så vidt angår indkomstårene 2014 og 2015 er disse ligeledes rettidige. da klageren har handlet groft uagtsomt, hvorfor den korte ligningsfrist suspenderes. Ansættelserne er i øvrigt foretaget rettidigt.

Nævnet bemærker i øvrigt, at skatteansættelserne for 2014 og 2015 vedrøre samme forhold som ansættelsen for indkomståret 2016, hvorfor ansættelserne efter nævnets opfattelse under alle omstændigheder er foretaget rettidigt, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelsen for den korte ligningsfrist.

Det materielle

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens§ 4. Gaver fra forældre er dog omfattet af boafgiftsloven.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrol lov§§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

SKAT er i øvrigt berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, når der ikke foreligger en behørig selvangivelse.

Hvis der konstateres en yderligere Indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det    følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905H.

Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, jf. herved Landsskatterettens afgørelse i SKM2019.473.

Klageren har de omhandlede indkomstår indsat en del penge på sine bankkonti. Der er tale om ind- sætning af kontanter, hvilket skærper bevisbyrden, da det ikke er muligt at følge pengestrømmen. Nogen af indsætningerne er benævnt "rent" (leje).

Klageren har oplyst, at han og ægtefællen flyttede til Danmark i 2013 med henblik på at etablere en forlagsvirksomhed. Det er efterfølgende suppleret med oplysning om, at klageren har etableret G1-virksomhed ((red. information 1 fjernet)), en non-profit organisation hvor man har, sat sig for at ændre verden med hjertet.

Klageren har forklaret, at han og ægtefællen har levet af deres personlige formue uden dog at fremlægge dokumentation for formuen. Det bemærkes herved, at klageren ingen formue har ifølge SKATs kontroloplysninger. Klageren har videre forklaret, at formuen blandt andet stammer fra hans mors fortjeneste ved salg af et sommerhus i Y2-land og, at han henter penge i Y2-land, når han er på familiebesøg der. Klageren har dog Ikke fremlagt dokumentation for indførelse af kontanter mv. til Danmark. Der er i øvrigt ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har formue i Y2-land ligesom det ikke er dokumenteret, at klageren har lånt penge i Y2-land.

Nævnet finder således, at det på det foreliggende grundlag har været berettiget, at SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, idet klagerens selvangivne indkomster og formue ikke levner plads til et realistisk privatforbrug.

Det fremgår, at klageren bor i en dyr lejebolig i Y7-by med en husleje inkl. forbrug på 224.964 kr. i 2014 og 268.788 kr. i 2015 og 2016. Klageren har forklaret, at de har logerende, som bidrager til lejen. Det fremgår af lejekontrakten, at lejerne af lejligheden er klageren, klagerens ægtefælle og en tredje person. Det må således lægges til grund, at huslejen har været ligeligt fordelt mellem de 3 kontraktshavere således, at klageren og ægtefællens andel udgør 149.976 kr. for 2014 og 179.192 kr. for 2015 og 2016. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at andre har bidraget til husholdningen.

SKAT har ved den skønsmæssige forhøjelse taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal for privatforbrug, som omfatter 2 voksne med børn, og korrigeret det for den merudgift klageren har til husleje.

Henset til, at klageren ikke har dokumenteret sine formueforhold, herunder evt. formue i udlandet, eller fremlagt fyldestgørende dokumentation for sit forbrug herunder andre samboeres bidrag hertil finder nævnet, at den skønsmæssige ansættelse må foretages ud fra de foreliggende oplysninger.

Nævnet finder således, at der ved skønnet må tages hensyn til, at der ifølge lejekontrakten er 3 lejere, hvorfor 1/3-del af lejen må henføres til den tredje lejer. Videre finder nævnet, at der må tages hensyn til, at SKAT ved skønnet har taget udgangspunkt i det gennemsnitlige forbrug for en husstand for 2 voksne inkl. børn og, at klagerens husstand efter det oplyste består af 2 voksne med 1 barn ligesom der må tages hensyn til oplysningerne om klagerens livsform. Endelig må der ved skønnet tages udgangspunkt i, at ægteparret Ikke ejer b I, hvilket dog til dels må antages at modsvares af andre rejse- og transportudgifter.

Nævnet finder således, at den skønsmæssige forhøjelse for 2014 passende kan tage udgangspunkt i et skønsmæssigt ansat privatforbrug på 350.000 kr. og for 2015 og 2016 ud fra et skønsmæssigt ansat privatforbrug på 400.000 kr., som fordeles ligeligt mellem klageren og ægtefællen.

Forhøjelserne af indkomst kan herefter beregnes til:

Den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten (inkl. indsætninger i bank) for indkomståret 2014 ansættes således 175.000 kr. og for indkomstårene 2015 og 2016 til 200.000 kr.

…"

Af Skatteankenævn Y7-bys afgørelse af 24. juni 2020 vedrørende A fremgår:

Faktiske oplysninger

SKAT har kontrolleret klagerens og ægtefællens selvangivelser fordi de gennem flere år ikke har haft nogen indkomster.

SKAT har derfor haft indkaldt klagerens kontoudskrifter fra F1-bank, idet klageren ikke har reageret på SKATs anmodninger om oplysninger. Med udgangspunkt i kontoudskrifterne har SKATs opgjort klagerens privatforbrug til (under hensyn til at kontant indsætninger er anset for skattepligtig indtægt):

• 2014  95.161 kr.
• 2015  64.489 kr.
• 2016 8.245 kr.

Af kontoudskrifterne fremgår, at der er indsat diverse kontantbeløb. Det er for 2014 92.800 kr., for 2015 65.000 kr. og for 2016 10.500 kr.

Der er ingen oplysninger om aktiver eller passiver, hvorfor det beregnede privatforbrug kan opgøres til ca. at svare til de kontante indsætninger.

Af kontoudskrifterne fremgår, at klageren bl.a. har udgifter til husleje, som kan beregnes til 224.964 kr. for 2014, 268.688 kr. for 2015 og 2016. Klageren har haft bopæl på Y1-adresse siden juli 2013. Der er fremlagt lejekontrakt, hvoraf fremgår, at der er 3 lejere af lejligheden:

Klageren og ægtefællen samt PM. Lejemålet er indgået fra september 2012.

Det fremgår af folkeregisteroplysninger, at klageren, ægtefællen og 1 barn har været tilmeldt adressen. Det samme gælder PM.

Klagerens repræsentant oplyser i klagen, at klageren og ægtefællen ikke har haft indtægter, men levet af deres personlige formue. Det oplyses videre, at klagerens ægtefælles mor solgte et sommerhus i Y2-land i 2012 og, at han fik provenuet på ca. 1,1 mio. kr. og, at pengene blev opbevaret i Y2-land, hvor ægteparret hentede kontanter i forbindelse med familiebesøg.

Det oplyses, at de indsatte beløb på kontiene, stammer fra egne midler og er indsat til brug for betaling af regninger mv.

Med klagen har repræsentanten medsendt anslåede privatforbrug, hvor anslået samlet privat forbrug for ægtefællerne er beregnet til 234.964 kr. i 2014 og 278.788 kr. i 2015 og 2016. Ved beregningen har repræsentanten skønnet, at samboer har betalt 100.000 kr. af boligudgifterne. Der er ikke fremlagt nogen formueopgørelse eller dokumentation for formue.

Klagerens repræsentant har efterfølgende korrigeret disse anslåede privatforbrug til 178.488 kr. og 193.388 kr. Ændringen kan i det væsentligste henføres til, at repræsentanten , den nye beregning har skønnet, at samboerne har betalt 66 % af boligudgifterne.

I den forbindelse er det videre oplyst, at klageren er grundlægger af G1-virksomhed ((red. information 1 fjernet)) , en non-profit organisation hvor man har, sat sig for at ændre verden med hjertet.

Det er oplyst, at klagerens ægtefælle arbejder 100% for organisationen uden arbejdsvederlag og, at han, og hans følgere lever et simpelt liv uden store materielle goder.

Det fremgår af sagsnotat fra SKAT, at SKAT i marts 2017 har truffet klageren på en natklub og, at hun fra januar 2017 har modtaget løn for at arbejde på natklubben. Af notatet fremgår, at hun også er truffet på en natklub I juli 2014. Der fremgår ingen oplysninger om indtægter på daværende tidspunkt.

Ved ansættelsen har SKAT anset ægtefællerne for hver især at bidrage med 50 % af privatforbruget. De skønsmæssige forhøjelser er således fordelt mellem ægtefællerne, idet begge anses at have ikke registrerede indtægter.

SKAT har ved skønnet taget udgangspunkt i, at privatforbruget for 2014 for ægtefællerne er skønnet til 511.761 kr., for 2015 til 564.057 kr. og for 2016 567 .068 kr., hvoraf 50 % henføres til hver ægtefælle.

SKAT har modtaget oplysninger om indsætninger på bankkonti i december 2017 og herefter sendt forslag. Da klageren ikke har reageret, er der truffet afgørelse 21 februar 2018.

SKATS afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 252.800 kr., 280.000 kr. og 285.500 kr. for henholdsvis indkomståret 2014, 2015 og 2016.

SKAT har som begrundelse anført:

"Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal over for SKAT årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Reglen står i skattekontrollovens§ 1, stk. 1, 1. pkt.

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, hvis grundlaget for din skat er for lav. Reglen står i skattekontrollovens § 16, stk.1.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsterne stammer fra en aktiv indsats eller om der er tale om en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Reglen står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Indsætninger på din bankkonto

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller om du har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare, at du har haft penge at leve for.

Vi har indtastet indsætningerne fra kontoudtogene for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 i tre regneark (bilag 1, 2 og 3), som vi har vedlagt. De anvendte kontoudtog er også vedlagt.

Indsætningerne er opgjort til

• 92.800 kr. i 2014
• 65.000 kr i 2015
• 10.500 kr. i 2016

Indsætningerne ifølge ovenstående anses som skattepligtig indkomst, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din skattepligtige indkomst uvedkommende. Vi anser indsætningere som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Indsætningerne er sket som kontante Indsætninger i banken eller som kontante indsætninger via pengeautomater. Vi kan ikke se, hvor pengene stammer fra.

Privatforbrug

Vi har under hensyntagen til indsætningerne på din bankkonto, opgjort dit privatforbrug til

• 95.161 kr. for 2014
• 64.489 kr. for 2015
• 8.245 kr. for 2016

Vi har vedlagt opgørelser over dit privatforbrug for 2014, 2015 og 2016 som bilag 4. Privatforbrug ene er opgjort ud fra den indkomst, formue og gæld, som vi kender. Privatforbruget er det beløb, som du har til at betale dine udgifter , årets løb (fx husleje, mad, tøj, transport, forsikringer, gaver og ferie).

Vi anser dit privatforbrug tor at være uantageligt lavt, da det er åbenbart, at du og din familie ikke kan leve af et privatforbrug på henholdsvis 95.161 kr., 64.489 kr. og 8.245 kr. Når et privatforbrug ikke har en passende størrelse, kan vi opgøre din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 6 B, stk. 1 og 4, samt § 5, stk. 3.

Der er således ikke levnet plads til eksempelvis husleje, el, vand, varme, personlige fornødenheder, mad, forsikringer, licens, tandlæge, frisør, tøj, fodtøj, transport m.v.

Ved skønnet er der taget udgangspunkt i opgørelse fra Danmarks Statistik om husstandens årlige forbrug for perioden 2014 - 2016 sammenholdt med privatforbrugsberegningen, som SKAT har foretaget.

Efter Danmarks Statistik er det årlige forbrug for to voksne med børn opgjort til

• 384.346 kr. i 2014
• 392.462 kr. i 2015
• 417.225 kr. i 2016

Vi har ikke anset de periodevis yderligere to tilmeldte personer på din adresse for at høre til husstanden.

Vi kan se på dine bankkontoudtog, at der er sket betaling af husleje med 18.747 kr. i nogle måneder i 2014. For december måned 2014 er betalt 22.399 kr. Vi går derfor ud fra, at den årlige leje for 2014 har udgjort 12 x 18.747 kr. eller 224.964 kr., og at den årlige leje for 2015 og 2016 har udgjort 12 x 22.399 kr. eller268.788 kr. pr. år.

Ifølge Danmarks Statistik udgør den gennemsnitlige udgift til bolig inklusiv el og varme for to voksne med børn

• 97.549 kr. i 2014
• 97.193 kr. i 2015
• 118.945 kr. i 2016

På grund af huslejens størrelse anser vi husstandens privatforbrug for at være større end det opgjorte forbrug ifølge Danmarks Statistik. Vi beregner privatforbrugene for de enkelte år sådan:

Vi anser dig og din ægtefælle for at have bidraget med 50% hver til familiens privatforbrug.

Vi skønner, at du har haft en kontant indkomst på minimum 650.000 kr. ud over de indsatte beløb på bankkontoen. Vi opgør beløbene for de enkelte år sådan:

SKAT har til klagen udtalt:

"Skatteyder har ikke tidligere reageret på hverken materialeindkaldelse, rykker på materialeindkaldelse, forslag eller afgørelse.

Ifølge revisor har SKAT ikke taget højde for, at samboere har deltaget i betaling af boligudgiften, og har ved opgørelsen af familiens privatforbrug reguleret for 100.000 kr. pr. år for samboernes andel af huslejen.

Ifølge CPR har udover skatteyder, hans ægtefælle og søn født i 2002, også været tilmeldt følgende personer på adressen: PM I perioden 25/6 2014-4/9 2016 SM i perioden 18/2 2016 til nu.

Ifølge R75 har PMs privatforbrug udgjort 19.773 kr. i perioden 25/5 - 31/12 2014, negativt privatforbrug på 4.544 kr. i 2015 og 107.394 kr. i 2016.

SMs privatforbrug har ifølge R75 udgjort 57.856 kr. i perioden 18/2 - 31/12 2016. Ingen af disse to personer har således ifølge R75 en indtægt og et privatforbrug, der kan inde- holde en husleje af denne størrelse.

Det fremgår af em tidligere sag, at skatteyder i forbindelse med en udgående kontrol er truffet på natklubben i marts 2017. Kopi af første side af sagsnotatet på sagen er vedlagt. Det fremgår også af sagsnotatet, at skatteyder tidligere er truffet på samme natklub ved en udgående kontrol i 2014. Ifølge interviewskemaet fra denne sag har skatteyder oplyst, at hun arbejder som danser og har været indenfor branchen siden januar 2014, Kopi af interviewskemaet er vedlagt.

Det er på baggrund heraf SKATs opfattelse, at skatteyder har haft indkomst i de omhandlede år. Revisor henviser også til, at skatteyder og familien gennem flere år har levet af et beløb på ca. 1,1 mio. kr., som stammer fra salg af et sommerhus i Y2-land, som har tilhørt ægtefællens mor. Det er SKATs opfattelse, at den indsendte salgsaftale ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation for, at de indsatte kontantbeløb og øvrige kontantbeløb anvendt til privatforbrug stammer fra salget af svigermoderens ejendom."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr. og subsidiært, at der skal ske nedsættelse til 117.482 kr.  for 2014, til 139.394 kr. for 2015 og til 139.394 kr. for 2016.

Som begrundelse har repræsentanten anført:

,,…

• lndkomstår 2014           DKK 252.800
• lndkomstår 2015           DKK 280.000
• lndkomstår 2016           DKK 285.500

Vor primære påklage er følgende:

A og dennes ægtefælle B (herefter B) cpr XXXXXXXXXX har ikke haft nogen indkomst i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, men udelukkende levet af deres personlige formue.

Det er derfor vor påstand at A's indkomst i alle 3 år er DKK o, og derfor skal ændres til dette.

Da A modsat SKAT opfattelse ikke har haft indkomst at indberette for årene 2014, 2015 og 2016, mener vi ligeledes ikke at der foreligger grundlag dispensere fra den korte frist. Vi mener derfor ikke at der er grundlag for ændring af skatteansættelsen for 2014 og 2015, grundet forældelse. Vi mener således ikke, at A har handlet mindst groft uagtsomt som det er anført i SKATs afgørelse.

A og dennes ægtefælle B kommer fra Y2-land. De flyttede til Danmark med henblik på at etablere en forlagsvirksomhed, da begge ægtefæller er engageret i litteratur, og har skrevet flere bøger. Ægtefællerne er herudover engageret til frivilligt NGO arbejde.

B's mor IB, solgte i 2012 familiens sommerhus i Y2-land og B fik i denne forbindelse hele provenuet fra salget Euro 140.000 (ca. DKK 1,1 mio) af sin mor. Hans mor vil kunne bekræfte dette forhold. Vi vedlægger kopi af salgsdokument på ejendommen.

Følgerne af borgerkrigen og den efterfølgende finanskrise som resulterede i mange bankkrak i Y2-land, medførte at tilliden til banker i Y2-land generelt er begrænset og derfor er det helt almindeligt i Y2-land, at man opbevarer penge i bankbokse eller hjemme.

B opbevarede pengegaven fra sin mor i Y2-land og han eller A har løbende hentet kontanter i forbindelse med familiebesøg i Y2-land.

Indsatte midler på S8s konto vedrøre alene indsættelse af egne midler på bankkonto i forbindelse med betaling af regninger m.m., og er således ikke udtryk for indkomst til beskatning.

Familien har i perioden 2013 - 2017 levet af midlerne fra pengegaven fra moderen, samt på det seneste på lån fra familien.

Familien har klaret sig for egne midler i årene 2014 -2016, og dermed ikke belastet Staten økonomisk, hvorfor det ikke giver mening at ægtefællerne skal sættes i skat for dette.

En eventuel restskat til ruinere familien, da familien nu stort set har opbrugt hele opsparingen.

Vor sekundære påstand er følgende:

SKATs opgørelse af den skønnede indkomst for 2014, 2015 og 2016 er baseret på gennemsnitlig opgørelse af privatforbrug fra Danmarks Statistisk, justeret for det ene forhold at husstanden har en dyrere boligudgift end gennemsnittet.

Det er vor opfattelse at SKATS skønnede privatbrug er overvurderet, hvorved indkomsten i forlængelse heraf er skønnet for højt, dette skal blandt andet ses i lyset af. at:

1. A og ægtefælles privatbudget for indkomstårene giver væsentligt lavere beløb:

• Indkomståret 2014 - beregnet privatforbrug DKK 117.482
• Indkomståret 2015 - beregnet privatforbrug OKK 139.394
• Indkomståret 2016 - beregnet privatforbrug DKK 139.394

2. SKATs opgørelse af privatforbrug tager højde for større boligudgifter, men tager bla. Ikke hensyn til at familien Ikke råder over automobil, hvilken information SKAT har adgang til. Det gennemsnitlige privatforbrug fra oplyst fra Danmarksstatistik er jo et "gennemsnit", og dækker over det faktum at borgerne prioritere forskelligt, eksempelvis flere boligomkostninger fremfor bil, rygning, sommerhus, rejser m.m.

3. SKAT har ikke taget højde for at samboer har deltaget i betaling af boligudgiften.

4. B og dennes ægtefælle har prioriteret boligen højt, men har i årene sparet på alle andre områder, da familien ikke har haft indkomst.

5. Skatteborgere der lever af nedsparring på formuen fråser normalt med privatforbruget.

Såfremt vor primære påstand ikke tiltrædes, er det vor påstand at SKATs skønnede forhøjelse er for høje, og at Indkomsten for indkomstårene skal nedsættes til følgende:

• lndkomstår 2014 OKK 117.482
• lndkomstår 2015 OKK 139.394
• Indkomstår 2016 OKK 139.394

Såfremt ovenstående eller vedlagte giver anledning til bemærkninger hører vi gerne herom.

( ... )"

Repræsentanten har efterfølgende sendt følgende supplerende indlæg (vedrørende ægtefællen}, men som også vedrører klageren: "B er grundlægger af G1-virksomhed ((red. information 1 fjernet)), en non-profit organisation hvor man har, sat sig for, at ændre verden med hjertet. B arbejder 100% for organisationen uden arbejdsvederlag.

B, og hans følgere lever et simpelt liv uden store materielle goder.

B og hans ægtefælles privatforbrug kan ikke sammenholdes med gennemsnitsborgen i Danmark, da;

• Boligen deles med andre, det ses blandt andet af at der fra starten har været 3 navne på leje kontrakten (som vedlægges):

o B o A o PM

• Ovenstående har i perioden delt lejligheden med SM, JS og VE (som har boet 6 mdr. om året i lejligheden)

Beboerne har haft fællesøkonomi og deltaget i betaling af omkostningerne efter evne.

•  Ingen af beboerne lever i luksus og har derfor ikke sædvanlige materielle goder som nyeste technologi, bil, båd, sommerhus m.m.

• Omkostninger til mad mm er ligeledes beskedne, da man spiser sammen, og blandet andet selv bager brød.

• Rejserudgifter har primært relateret sig til organisationens virke. Udgifterne i forbindelse med rejser er holdt på et begrænset niveau og enten afholdt af organisationen eller af B's creditcard hos G2-virksomhed, hvor han stadig betaler af.

B og dennes ægtefælle har derfor primært omkostninger tit bolig og minimale leveomkostninger.

Lejligheden har i gennemsnit være beboet af 4-5 personer, hvoraf B og hans ægtefælle typisk samlet har betalt 1/3 del af omkostningerne, da B grundet sit fuldtids ulønnede arbejde med organisationen ikke har haft samme mulighed for at bidrage til økonomien.

Den ene bofælle VE, var en relativ velhavende (red. information 2 fjernet) som ofte bidrog mest til fællesskabet, når hun boede sammen med B og de øvrige i lejligheden. En del af huslejebetalinger således også betalt fra hendes konto. Jeg skriver "var'' fordi VE desværre gik bort i (red. information 3 fjernet), som følge af kræftsygdom, som hun blandt andet blev behandlet for i Danmark.

Alle bofæller har typisk en meget lav indkomst, da de ofte kun arbejder 3 dage pr. uge for også at have tid til at arbejde frivilligt for organisationen.

De første år i Danmark bidrog B betydeligt mere, da han havde kontant midler fra salg af sommerhus i Y2-land. Jeg vedlægger i denne forbindelse bekræftelse fra Bs moder omkring overdragelse af disse midler til B. Årsagen til overdragelsen af provenuet på ejendommen til B, er at denne reelt var ejet af B, men stod registreret i moderens navn, da B igennem en årrække har boet i udlandet.

I forhold til de nye oplysninger omkring leveomkostninger anslås B og hans ægtefælles privatforbrug som følger:

Anslået privatforbrug

B fastholder, at han ikke haft indkomst, men udelukkende levet af de kontante midler som de havde med fra salget af sommerhuset i Y2-land, samt sammen med sine samlevere har levet et spartansk liv, hvor man har delt udgifterne imellem sig.

B er meget fortørnet over situationen og kan slet ikke forstå hvorfor det er et problem at de lever for beskedne midler.

Vi har fuld forståelse for at SKAT ønsker dokumentation for overførsel af kontanter, men denne dokumentation foreligger desværre ikke, da midlerne er hjemhentet successivt i forbindelse med rejser til Y2-land. Efter borgerkrigen i det tidligere Y3-land var tilliden til bankvæsenet meget begrænset, så det er desværre helt normalt at opbevare formuer, kontanter. Dette er selvfølgelig ikke særligt hensigtsmæssigt for denne sag, men det blot et reelt faktum som SKAT må forholde sig til.

Det virker ikke rimeligt, at borgere skal føle sig sat i bås med kriminelle, når man reelt for egne og små midler kæmper for af gøre en forskel for kloden.

Såfremt det fastholdes, at der skal skønnes en indkomst for ægtefæller, bør dette gøres ud fra de opdaterede privatforbrugsopgørelser (ovenfor), da dette afspejler ægtefællernes reelle leveomkostninger, ud fra den tilværelse som de har valgt at leve, med udvidet deleøkonomi."

Skatteankenævn Y7-bys afgørelse

Det formelle

Skattemyndigheden kan som hovedregel ændre en skatteansættelse indtil 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1. For personer med enkle økonomiske forhold gælder der en kortere frist bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Ifølge § 1 i bekendtgørelsen for den korte ligningsfrist skal ansættelsen være varslet senest 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og ansættelsen foretaget senest 1. oktober.

Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

Uanset disse fristregler kan SKAT dog ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på denne vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 3 i bekendtgørelsen om den korte ligningsfrist.

Det er dog en forudsætning, at SKAT foretager en sådan ansættelse indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. SKAT skal således varsle ændringerne senest 6 måneder efter, at de har fået kundskab om forholdet og ydermere skal der træffes afgørelse senest 3 måneder efter varslingen.

Endelig kan SKAT kun genoptage indkomstår, der ikke er forældede efter forældelsesloven, hvilket for ekstraordinære ansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 er 10 år. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4.

Klageren har for alle årene haft kontant indsætninger på sin bankkonto uden, at hun har kunnet dokumentere, at der er tale om ikke skattepligtige indtægter. Derudover har hun for alle årene haft et privatforbrug som ikke har givet plads til, at hun har kunnet afholde de udgifter til husleje mv., som hun rent faktisk har.

Under disse omstændigheder finder nævnet, at klageren må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt.

SKAT har modtaget bankkontoudskrifter den 21. december 2017, hvorefter SKAT har sendt forslag og afgørelse er truffet den 21. februar 2018 og både 6 måneders fristen og 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er således overholdt.

For så vidt angår indkomståret 2016 er ansættelsen foretaget indenfor den korte ligningsfrist. For så vidt angår indkomstårene 2014 og 2015 er disse ligeledes rettidige, da klageren har handlet groft uagtsomt, hvorfor den korte ligningsfrist suspenderes. Ansættelserne er i øvrigt foretaget rettidigt.

Nævnet bemærker i øvrigt, at skatteansættelserne for 2014 og 2015 vedrører samme forhold som ansættelsen for indkomståret 20161 hvorfor ansættelserne efter nævnets opfattelse under alle omstændigheder er foretaget rettidigt, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelsen for den korte ligningsfrist.

Det materielle

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Gaver fra forældre er dog omfattet af boafgiftsloven.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollov §§ l, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

SKAT er i øvrigt berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. den dagældende skattekontrollovs § S, stk. 3, når der ikke foreligger en behørig selvangivelse.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905H.

Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, jf. herved landsskatterettens afgørelse i SKM2019.473.

Klageren har oplyst, at hun og familien flyttede til Danmark i 2013 med henblik på at etablere en forlagsvirksomhed.

Det er efterfølgende suppleret med oplysning om, at klagerens ægtefælle har etableret G1-virksomhed ((red. information 1 fjernet)), en non-profit organisation hvor man har, sat sig for at ændre verden med hjertet.

Klageren har forklaret, at de levede af ægtefællens personlige formue uden dog at fremlægge dokumentation for formuen. Det bemærkes herved, at klageren ingen formue har ifølge SKATs kontroloplysninger. Klageren har videre forklaret, at formuen blandt andet stammer fra ægtefællens mors fortjeneste ved salg af et sommerhus i Y2-land og, at de henter penge i Y2-land, når de er på familiebesøg der. Klageren har dog ikke fremlagt dokumentation for indførelse af kontanter mv. til Danmark. Der er i øvrigt ikke fremlagt dokumentation for, at klageren/klagerens ægtefælle har formue i Y2-land ligesom det ikke er dokumenteret, at klageren har lånt penge i Y2-land.

Klageren har de omhandlede indkomstår indsat en del penge på sine bankkonti. Der er tale om indsætning af kontanter, hvilket skærper bevisbyrden, da det ikke er muligt at følge pengestrømmen.

Klageren har ikke godtgjort, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter.

Nævnet finder således, at det på det foreliggende grundlag har været berettiget, at SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, idet klagerens selvangivne indkomster og formue ikke levner plads til et realistisk privatforbrug.

Det fremgår, at klageren bor i en dyr lejebolig i Y7-by med en husleje inkl. forbrug på 224.964 kr. i 2014 og 268. 788 kr. i 2015 og 2016. Klageren har forklaret, at de har logerende, som bidrager til lejen. Det fremgår af lejekontrakten, at lejerne af lejligheden er klageren, klagerens ægtefælle og en tredje person. Det må således lægges til grund, at huslejen har været ligeligt fordelt mellem de 3 kontraktshavere således, at klageren og ægtefællens andel udgør 149.976 kr. for 2014 og 179.192 kr. for 2015 og 2016. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at andre har bidraget til husholdningen.

SKAT har ved den skønsmæssige forhøjelse taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal for privatforbrug, som omfatter 2 voksne med børn, og korrigeret det for den merudgift klageren har til husleje.

Henset til, at klageren ikke har dokumenteret sine formueforhold, herunder evt. formue i udlandet, eller fremlagt fyldestgørende dokumentation for sit forbrug herunder andre samboeres bidrag hertil finder nævnet, at den skønsmæssige ansættelse må foretages ud fra de foreliggende oplysninger.

Nævnet finder således, at der ved skønnet må tages hensyn til, at der ifølge lejekontrakten er 3 lejere, hvorfor 1/3-del af lejen må henføres til den tredje lejer. Videre finder nævnet, at der må tages hensyn til, at SKAT ved skønnet har taget udgangspunkt i det gennemsnitlige forbrug for en husstand for 2 voksne inkl. børn og, at klagerens husstand efter det oplyste består af 2 voksne med 1 barn ligesom der må tages hensyn til oplysningerne om klagerens livsform. Endelig må der ved skønnet tages udgangspunkt i, at ægteparret ikke ejer bil, hvilket dog til dels må antages at modsvares af andre rejse- og transportudgifter.

Nævnet finder således, at den skønsmæssige forhøjelse for 2014 passende kan tage udgangspunkt i et skønsmæssigt ansat privatforbrug på 350.000 kr. og for 2015 og 2016 ud fra et skønsmæssigt ansat privatforbrug på 400.000 kr., som fordeles ligeligt mellem klageren og ægtefællen.

Forhøjelserne af indkomst kan herefter beregnes til:

Den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten (inkl. indsætninger i bank) for indkomståret 2014 ansættes således 175.000 kr. (afrundet) og for indkomstårene 2015 og 2016 til 200.000 kr.

Forklaringer

IB har forklaret blandt andet, at han og A i 2012 returnerede til Danmark. De havde en søn og ville gerne have, at han fik en bedre uddannelse. De kom til Danmark, og sønnen kom på G3-virksomhed. De oprettede et firma, men de fik ikke nogen indkomst. Firmaet eksisterer stadig, men har stadig ikke nogen indkomst. Firmaet hedder G4-virksomhed.  De havde ikke nok penge til at kunne få det opreklameret.

De har haft et forlag i Y4-by, og de har også haft en klinik for plastikkirugi i Y5-by indtil 2009. Derefter tog de tilbage til Y2-land. De flyttede ind i lejligheden på Y1-adresse, da de flyttede hertil i 2012. Han betalte depositum og forudbetalt leje af sin opsparing. Der skulle betales et beløb svarende til 6 måneders leje som depositum. Opsparingen var fra et sommerhus, som han og moren solgte i Y2-land. De solgte det for 150.000 Euro. Opsparingen opbevarede han i kontanter i Y2-land. De ville flytte til Danmark, og de skulle have nogle penge, idet Danmark er et dyrt land. I 90’erne var der mange banker, der gik konkurs i Y2-land.  De ville ikke risikere at miste deres penge, derfor opbevarede de pengene i kontanter. De fik kontanterne til Danmark lidt ad gangen. De tog selv med, og endvidere fik de andre til at tage penge med, når de rejste til Danmark. De tog det med, der var lovligt, ca. 10.000 Euro hver gang.  Dem, transporterede penge til dem, var hans kone, VE og SM. SM bor stadig sammen med dem.

 De fik penge, så de kunne dække deres udgifter i Danmark. I lejligheden boede de sammen med sønnen og SM. VE har også boet i lejligheden. Hun var vicepræsident i den nonprofit organisation, som de arbejdede for. Han har også en gang været rådgiver for (red.tekst fjernet) i den humanitære sektion. Han sørgede for vacciner. Det var under krigene i det tidligere Y3-land.  Han sørgede for at købe en million vacciner.

VE boede i lejligheden 6 måneder ad gangen. Hun var der i 2013, 2014, 2015 og 2016 indtil hun døde af kræft for ca. 1 år siden. Når hun boede der, betalte hun til opholdet. VE havde indtægter i Y6-land. De betalte indtil 2016 af deres opsparing.

De andre bidrog da opsparingen slap op. Han har ikke haft job ud over, at han drev NGO-organisationen. Det var frivilligt arbejde, og han fik ikke penge for det. I Danmark er der meget frivilligt arbejde.

Der er et ejendomsregister i Y2-land, og man ville kunne se, at moren ejede et sommerhus. Det har de dokumentation for. Han ved ikke, hvorfor de ikke har fremlagt dokumentation for dette. Det var moren, der satte sommerhuset til salg og ordnede tingene omkring salget. Der var en kontrakt mellem køber og sælger. Man handler kontant i Y2-land. Da de kom til Danmark, kunne de også betale i kontanter. De fik penge fra Y2-land 2- 3 gange om året. Nogle af pengene blev indsat i banken. Det var penge, der skulle bruges til at betale deres regninger, herunder husleje.

De satte kun en del ind på kontoen. Det var i F1-bank. Pengene blev sat ind på hans og konens konto. De åbnede kontiene i Danmark i 2013 i forbindelse med, at Y2-land kom ind i EU. Foreholdt kontoudtog fra F1-bank (ekst side 71), var det denne bankkonto. Han kan ikke se, hvor pengene fra deres formue er sat ind. De satte pengene ind på en udlejer konto.

A

Har forklaret blandt andet, at hun blev ansat hos G5-virksomhed i 2017. Det var i slutningen af januar. Hendes job var som danser i natklubben. Foreholdt interviewskema, var hun ikke ansat i 2014. Hun var på dette tidspunkt ved at skrive en bog. Hun ville lave noget research. Det var en bog om natteliv og unge mennesker. Hun fik den aldrig færdig, og den blev ikke udgivet. Hun var hjemmegående, idet sønnen var lille på dette tidspunkt. De betalte deres udgifter med mandens familieopsparing. Hun var i Y2-land for at hente penge. Det var også familiemedlemmer, der medbragte penge fra familieopsparing. Noget af opsparingen blev indsat på deres konti  i F1-bank. Opsparingen blev brugt til at betale husleje og mad. I lejligheden boede de 4-5 personer Det var SM, JS og VE

De der boede i lejligheden og bidrog til at betale udgifterne. Det var baseret på mundtlige aftaler. I 2014 til 2016 havde hun ikke store udgifter. Drengens skole kostede 2.000 kr. om måneden i alle årene. De modtog ikke sociale ydelser.

JS

Har forklaret blandt andet, at hun er venner med  B og A. Hun flyttede til Danmark i 2014. Hun har ikke boet sammen med B og A, men har været mange gange i lejligheden. Hun kom i løbet af dagen. Det var ikke hver dag, men hun kom der ofte. Hun ved at sagsøgerne havde en opsparing som de levede af. Hun har ikke hentet opsparing hertil. Hun tog nogle gange mad med til sagsøgerne, når hun var på besøg. Det var som en familie

SM  har forklaret blandt andet, at  hun er gode venner med B og A. Hun mødte sagsøgerne da hun var 18 år. Hun flyttede ind i sagsøgernes lejlighed   i februar 2016. Hun flyttede ind i lejligheden, da hun flyttede til Danmark. Hun havde forinden været i lejligheden ofte, idet hun besøgte sagsøgerne. Hun betalte leje og bidrog til udgifterne. Hun har også været i lejligheden et par måneder i 2014 og cirka 6 måneder i 2015. I de perioder, hun opholdt sig i lejligheden, var der andre personer JS og VE kunne kun være der i 3 måneder om året. Det var tilfældigt, hvornår de betalte og det var ikke nærmere aftalt. Hun havde indtægter som oversætter af bøger og arbejdede for Y2-landsk firma. Hun vidste, at de levede af opsparingen. Hun har transporteret noget af opsparingen. Hun husker ikke, hvor stort beløb hun bragte, det var omkring et par tusind kroner. De deler stadig udgifterne.

Hun betalte husleje i kontanter. Hun gav pengene til A. Nogle gange tog de sammen på postkontoret for at betale husleje. Hun fik ca. 2000 euro pr. bog. Det ville tage 7 uger for hende at oversætte en bog. Hun oversatte 5-6 bøger på 1 år.

Parternes synspunkter

B har i sit påstandsdokument anført:

"…

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er baggrund for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af Bs skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016.

Det gøres nærmere gældende, at Bs og ægtefællens privatforbrug i de omhandlede indkomstår har kunnet dækkes fuldt ud af ægteparrets private formuer.

B modtog, i forbindelse med at hans mor i 2012 afhændede et sommerhus i Y2-land, provenuet ved afhændelsen af sommerhuset udgørende ca. kr. 1.100.000. Provenuet blev opbevaret kontant i Y2-land og blev hjembragt af B og ægtefællen i forbindelse med familiebesøg.

B og ægtefællens privatforbrug i de enkelte indkomstår har således, uanset om privatforbruget fastsættes i overensstemmelse med Bs tidligere repræsentants egne opgørelser (ekstrakten side 16) eller de skønsmæssige opgørelser skønnet af Skatteankenævn Y7-by, kunnet dækkes fuldt ud af Bs og ægtefællens private formuer.

Ægteparrets formue blev opbevaret kontant i Y2-land og blev løbende indsat på ægtefællernes private konti i Danmark til dækning af private udgifter.

Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at B og ægtefællen har haft ikke-skattepligtige midler til rådighed til dækning af ægteparrets privatforbrug i årene 2014-2016.

Skattemyndighederne har dermed ikke været berettiget til at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af Bs skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016.

... ...

I det omfang retten - mod forventning - måtte nå frem til, at skattemyndighederne har været berettiget til at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af Bs skatteansættelser for årene 2014-2016, gøres det gældende, at det udøvede skøn er baseret på et fejlagtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Skatteankenævn Y7-by har ved sit skøn set fuldstændigt bort fra Bs og ægtefællens formue i Y2-land, opstået i forbindelse med afhændelse af Bs mors ejendom i Y2-land. Det gøres gældende, at det ved udøvelsen af skønnet skal tages højde for de ca. kr. 1.100.000, B modtog fra sin mor umiddelbart forud for tilflytningen til Danmark i 2012. Midlerne blev - som anført ovenfor - opbevaret kontant og løbende hentet i Y2-land og indsat på konti i Danmark.

Tilsvarende skal der ved udøvelsen af skønnet henses til, at en væsentlig større andel af de løbende husleje- og fællesudgifter til mad m.v. i bofællesskabet, som B og ægtellen var en del af, blev afholdt af andre personer. I de omhandlede år har såvel SM, JS og VE haft ophold i bofællesskabet i længere perioder (ekstrakten side 44 og 103).

De enkelte personer har hver især, i forbindelse med deres ophold i bofællesskabet, bidraget til den fælles økonomi, herunder særligt til huslejeudgiften.

I den forbindelse skal det særligt bemærkes, at levestandarden og forbruget selvsagt tilpasses efter hver enkelt persons konkrete omstændigheder. Det har således alene været udgiften til bopæl i bofællesskabet, som har været en større udgift i B og ægtefællen. Der henvises til det skønnede privatforbrug beregnet af Bs tidligere repræsentant og gengivet i Skatteankenævn Y7-bys afgørelse (ekstrakten side 16).

Det gøres gældende, at Skatteankenævn Y7-bys reducering af det årlige skønsmæssige privatforbrug til henholdsvis kr. 350.000 i 2014 og kr. 400.000 i hvert af de efterfølgende år, for B og ægtefællen, samlet fortsat er væsentligt højere end ægtefællernes reelle fælles privatforbrug.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at skønnet, udøvet af Skatteankenævn Y7-by, fejlagtigt beregner et stigende privatforbrug for 2014 til de efterfølgende indkomstår 2015 og 2016.

Der foreligger ikke nogen indikation af, at B og ægtefællen skulle have ændret deres livsstil og derved have fået et højere privatforbrug i indkomstårene 2015 og 2016.

Det opregnede privatforbrug, som Skatteankenævn Y7-bys skøn har lagt vægt på, skal dermed alene på denne baggrund reduceres med kr. 50.000 for hvert af indkomstårene 2015 og 2016.

Det gøres sammenfattende gældende, at ovenstående forhold og sagens faktiske omstændigheder i øvrigt medfører, at den gennemførte forhøjelse af Bs skatteansættelser for indkomstårene 20142016 skal tilsidesættes i sin helhed.

... ...

I det omfang retten ikke finder baggrund for at tilsidesætte skønnet i sin helhed, gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen i overensstemmelse med sagsøgers subsidiære påstand. Dette med henblik på, at der udøves et skøn, hvor ovenstående forhold tages i betragtning, og den skønsmæssigt gennemførte forhøjelse af skatteansættelserne nedsættes væsentligt.

…"

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er baggrund for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016.

Det gøres nærmere gældende, at As og ægtefællens privatforbrug i de omhandlede indkomstår har kunnet dækkes fuldt ud af ægteparrets private formuer.

As ægtefælle, B modtog, i forbindelse med at hans mor i 2012 afhændede et sommerhus i Y2-land, provenuet ved afhændelsen af sommerhuset udgørende ca. kr. 1.100.000. Provenuet blev opbevaret kontant i Y2-land og blev hjembragt af A og ægtefællen i forbindelse med familiebesøg.

A og ægtefællens privatforbrug i de enkelte indkomstår har således, uanset om privatforbruget fastsættes i overensstemmelse med As tidligere repræsentants egne opgørelser (ekstrakten side 16) eller de skønsmæssige opgørelser skønnet af Skatteankenævn Y7-by, kunnet dækkes fuldt ud af Bs og ægtefællens private formuer.

Ægteparrets formue blev opbevaret kontant i Y2-land og blev løbende indsat på ægtefællernes private konti i Danmark til dækning af private udgifter.

Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at A og ægtefællen har haft ikke-skattepligtige midler til rådighed til dækning af ægteparrets privatforbrug i årene 2014-2016.

Skattemyndighederne har dermed ikke været berettiget til at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016.

... ...

I det omfang retten - mod forventning - måtte nå frem til, at skattemyndighederne har været berettiget til at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelser for årene 2014-2016, gøres det gældende, at det udøvede skøn er baseret på et fejlagtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Skatteankenævn Y7-by har ved sit skøn set fuldstændigt bort fra As og ægtefællens formue i Y2-land, opstået i forbindelse med afhændelse af Bs mors ejendom i Y2-land.

Det gøres gældende, at det ved udøvelsen af skønnet skal tages højde for de ca. kr. 1.100.000, som B modtog fra sin mor umiddelbart forud for ægteparrets tilflytningen til Danmark i 2012. Midlerne blev - som anført ovenfor - opbevaret kontant og løbende hentet i Y2-land og indsat på konti i Danmark.

Tilsvarende skal der ved udøvelsen af skønnet henses til, at en væsentlig større andel af de løbende husleje- og fællesudgifter til mad m.v. i bofællesskabet, som A og ægtellen var en del af, blev afholdt af andre personer. I de omhandlede år har såvel PM, SM, JS og VE haft ophold i bofællesskabet i længere perioder (ekstrakten side 44 og 84).

De enkelte personer har hver især, i forbindelse med deres ophold i bofællesskabet, bidraget til den fælles økonomi, herunder særligt til huslejeudgiften.

I den forbindelse skal det særligt bemærkes, at levestandarden og forbruget selvsagt tilpasses efter hver enkelt persons konkrete omstændigheder. Det har således alene været udgiften til bopæl i bofællesskabet, som har været en større udgift i A og ægtefællen. Der henvises til det skønnede privatforbrug beregnet af As tidligere repræsentant og gengivet i Skatteankenævn Y7-bys afgørelse (ekstrakten side 16).

Det gøres gældende, at Skatteankenævn Y7-bys reducering af det årlige skønsmæssige privatforbrug til henholdsvis kr. 350.000 i 2014 og kr. 400.000 i hvert af de efterfølgende år, for A og ægtefællen, samlet fortsat er væsentligt højere end ægtefællernes reelle fælles privatforbrug.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at skønnet, udøvet af Skatteankenævn Y7-by, fejlagtigt beregner et stigende privatforbrug for 2014 til de efterfølgende indkomstår 2015 og 2016.

Der foreligger ikke nogen indikation af, at A og ægtefællen skulle have ændret deres livsstil og derved have fået et højere privatforbrug i indkomstårene 2015 og 2016.

Det opregnede privatforbrug, som Skatteankenævn Y7-bys skøn har lagt vægt på, skal dermed alene på denne baggrund reduceres med kr. 50.000 for hvert af indkomstårene 2015 og 2016.

Det gøres sammenfattende gældende, at ovenstående forhold og sagens faktiske  omstændigheder i øvrigt medfører, at den gennemførte forhøjelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016 skal tilsidesættes i sin helhed.

... ...

I det omfang retten ikke finder baggrund for at tilsidesætte skønnet i sin helhed, gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen i overensstemmelse med sagsøgers subsidiære påstand. Dette med henblik på, at der udøves et skøn, hvor ovenstående forhold tages i betragtning, og den skønsmæssigt gennemførte forhøjelse af skatteansættelserne nedsættes væsentligt.

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.     ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at A og B ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelser af deres skattepligtige indkomster med 175.000 kr. i indkomståret 2014 og med 200.000 kr. i hvert af indkomstårene 2015 og 2016.

3.1 Skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje indkomsten skønsmæssigt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler den skattepligtige at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1. Hvis den skattepligtige modtager en årsopgørelse uden at skulle selvangive, påhviler det endvidere den skattepligtige at underrette skattemyndighederne herom, hvis den ansatte indkomst er for lav, jf. dagældende skattekontrollovs § 16.

Hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, eller hvis den skattepligtige undlader at efterkomme en anmodning om at indsende en formueforklaring mv., kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 6 B, stk. 1 og stk. 4, samt § 5, stk. 3.

Det følger endvidere af fast højesteretspraksis, at den skattepligtige indkomst kan ansættes skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. UfR 1967.635 H og TfS 2001, 980 H.

I juli 2017 blev A og B udtaget til kontrol af SKAT, da de ikke havde nogen skattepligtig indkomst i indkomstårene 20142016. As privatforbrug blev opgjort til 2.361 kr. for indkomståret 2014, -511 kr. for indkomståret 2015 og -2.255 kr. for indkomståret 2018 (E63-66, i sag 1), når der ses bort fra de løbende indsætninger på hendes bankkonto. Bs privatforbrug blev opgjort til -644 kr. for indkomståret 2014, -881 kr. for indkomståret 2015 og -2.093 kr. for indkomståret 2016 (E63-65, i sag 2), når der ses bort fra de løbende indsætninger på hans bankkonto.

Både A og Bs privatforbrug i de omhandlede indkomstår er uantageligt lavt, da det ikke levner plads til et realistisk privatforbrug til deres familie på tre.

Det fremgår i øvrigt af A og Bs kontoudskrifter, at der er foretaget betydelige kontante indsætninger på deres bankkonti (E67ff, i sag 1, og E69ff, i sag 2). Indsætningerne på As bankkonto er af SKAT opgjort til i alt 92.800 kr. i 2014, 65.000 kr. i 2015 og 10.500 kr. i 2016 (E87-90, i sag 1). Indsætningerne på Bs bankkonto er af SKAT opgjort til i alt 79.450 kr. i 2014, 14.900 kr. i 2015 og 14.500 kr. i 2016 (E106-111, i sag 2).

Dette understøtter også, at der er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse, idet det ikke er godtgjort, at disse indsætninger udgør skattefrie eller allerede beskattede midler. Det bemærkes herved, at indsætningerne indgår i det skønsmæssigt ansatte privatforbrug, og der er således taget højde for, at indsætningerne er medgået til finansiering af A og Bs privatforbrug (E19-20, i begge sager).

A og B har anført, at de har finansieret deres privatforbrug i indkomstårene 2014-2016 med deres fælles private formue, der blandt andet stammer fra provenuet ved Bs mors afhændelse af et sommerhus, og som har været opbevaret kontant i Y2-land og løbende hentet til Danmark, jf. stævningerne (side 3) (E23, i begge sager), og replikken (side 1, 2. afsnit, og side 2, 1. afsnit) (E38-39, i begge sager).

A og B har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for det anførte. Det bestrides derfor som udokumenteret, at A og B har haft en privat formue eller i øvrigt har rådet over skattefrie eller allerede beskattede midler.

Skattemyndighederne var derfor berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af A og Bs skattepligtige indkomster for indkomstårene 2014-2016.

3.2 Sagsøgerne har ikke bevist, at der er grundlag for at tilsidesætte skønnet

Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan alene tilsidesættes, hvis det er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2007.1007 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H og SKM2015.615.HR.

Bevisbyrden for at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes påhviler A og B, og den bevisbyrde har de ikke løftet.

A og B har anført, at de udøvede skøn ikke på tilstrækkelig vis tager hensyn til deres private formue og reguleringerne heraf i de enkelte indkomstår, jf. stævningerne (side 3, 6. afsnit) (E23, i begge sager). Som anført ovenfor er det udokumenteret, at A og B har haft en privat formue eller i øvrigt har rådet over skattefrie eller allerede beskattede midler.

A og B har endvidere anført, at der ved udøvelse af skønnet skal henses til, at en væsentlig større andel af de løbende husleje- og fællesomkostninger til mad mv. blev afholdt af andre personer i bofællesskabet, jf. replikken (side 2, 2. afsnit) (E39, i begge sager). A og B henviser i den forbindelse til, at SM, JS og VE har haft ophold i lejligheden i længere perioder, hvor de har bidraget til bofællesskabet.

Det bemærkes hertil, at oplysninger om, at der ud over de selvangivne indtægter har været yderligere ikke-skattepligtige midler til rådighed til dækning af A og Bs privatforbrug - herunder lån, gaver eller lignende fra familie og venner - skal være bestyrket på et objektivt grundlag, før oplysningerne kan lægges til grund og indgå i privatforbrugsberegningen, jf. f.eks. SKM2009.37.HR, SKM2004.20.VLR og SKM2004.84.ØLR.

A og B har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at SM, JS og VE har betalt husleje til A og B eller i øvrigt har bidraget til husholdningen i de omhandlede indkomstår.

Tværtimod har hverken VE eller JS været tilmeldt A og Bs adresse, og SM har først været tilmeldt fra den 18. februar 2016 (E84, i sag 1, og E103, i sag 2).

Det bestrides i øvrigt, at de udøvede skøn er væsentligt højere end A og Bs reelle privatforbrug, jf. replikken (side 2, 4. afsnit) (E39, i begge sager).

Det bemærkes herved, at Skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelser er baseret på A og Bs dokumenterede konkrete forhold, herunder at en tredjedel af deres husleje kan henføres til en tredje lejer, at A og Bs husstand bestod af to voksne og et enkelt barn, og at A og B ikke ejede bil. De udøvede skøn er endvidere understøttet af tal fra Danmarks Statistik og er fastsat lempeligt i den henseende, at det skønnede privatforbrug pr. år stort set svarer til det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand med to voksne og børn, på trods af at A og Bs boligudgifter er betydeligt højere end de gennemsnitlige boligudgifter, der indgår i tallene fra Danmarks Statistik. For indkomstårene 2014 og 2016 er skønnet endda lavere end det gennemsnitlige privatforbrug.

Der er heller ikke grundlag for at reducere de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2015 og 2016 med 50.000 kr. for hvert år med henvisning til, at der ingen indikation eller baggrund er for at fastsætte et højere privatforbrug i disse år end i indkomståret 2014, jf. replikken (side 2, 5. afsnit) (E39, i begge sager).

Det højere skønnede privatforbrug er understøttet af oplysninger fra Danmarks Statistik, der netop viser et stigende gennemsnitligt årligt forbrug fra 2014 til 2016. Endvidere har A og B ifølge lejekontrakten faktisk haft en stigende boligudgift i de omhandlede år (E45 og E61, i begge sager).

Uden at de forskellige privatforbrugsberegninger, som er udarbejdet af A og Bs revisor til brug for den administrative skattesag (E16, i begge sager), i øvrigt kan lægges til grund, så fremgår det også af disse, at A og B havde et højere privatforbrug i indkomstårene 2015 og 2016.

A og B har således ikke løftet bevisbyrden for, at Skatteankenævnets skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, og der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af sagen at B og A har i årene 2014, 2015 og 2016 været registreret med bopæl i en lejlighed på Y1-adresse.

Den månedlige husleje var ifølge lejekontrakten på 18.747 kr. i 2014, 19268 kr i 2015 og 19.806 kr. i 2016

As privatforbrug er af Skat opgjort til 2.361 kr. for indkomståret 2014, -511 kr. for indkomståret 2015 og -2.255 kr. for indkomståret 2016, når der ses bort fra de beløb, der er indsat på hendes bankkonto.

Privat forbruget for Bs er af Skat opgjort til -644 kr. for indkomståret 2014, -881 kr. for indkomståret 2015 og -2.093 kr. for indkomståret 2016 (E63-65, i sag 2), når der ses bort fra de beløb der blev indsat på hans bankkonto.

Idet sagsøgerne ikke for årene har angivet en skattepligtig indkomst, og da det opgjorde  privatforbrug for begge sagsøgere har været meget lavt, finder retten, at der har været grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af begge sagsøgeres indkomster for årene 2014 til 2016.

Dette understøttes også af, at der på A og Bs bankkonti i 2014 til 2016 er indsat større kontant beløb, hvor det ikke er godtgjort, at disse midler udgør skattefrimidler eller allerede beskattede midler.

Sagsøgerne har under sagen anført, at de har finansieret deres privatforbrug i årene 2014-2016 med deres fælles private formue, der stammer fra provenuet ved Bs mors afhændelse af et sommerhus i Y2-land og at beløbet var opbevaret kontant i Y2-land og løbende blev hentet til Danmark

Der er ikke under sagen fremlagt dokumentation for, at A og B har været i besiddelse af frie midler eller allerede beskattede midler. Retten finder derfor, at Skat har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgernes indkomst.

Skattemyndighedernes skøn kan kun ændres, hvis det er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. Sagsøgerne har bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes.

Sagsøgerne har anført, at der i skønnet ikke er taget hensyn til deres private formue og regulering heraf i de enkelte indkomstår. Sagsøgerne har endvidere henvist til, at der i forbindelse med skønnet skal tages hensyn til, at en væsentlig større andel af den løbende husleje og fælles omkostninger til mad mv. blev betalt af andre personer, der opholdt sig i lejligheden.

Sagsøgerne har i den forbindelse nævnt SM, JS og VE som de personer, der har haft ophold i lejligheden i længere perioder. På bagrund af  SMs og JSs  forklaringer kan det lægges til grund, at de har opholdt sig i lejligheden, og at SM har været tilmeldt lejligheden fra den 18. marts 2016, og at hun fra dette tidspunkt har betalt husleje. Det kan endvidere lægges til grund, at såvel SM og JS under deres ophold lejlighedsvis har indkøbt mad og andre fornødenheder.

I forbindelse med Skatteankenævnets skøn er der taget højde for de konkrete forhold. Herunder at en trejdedel af huslejeudgifterne er henført en tredje lejer. Det er endvidere ved skønnet lagt til grund, at husstanden bestod af to voksne og et barn, og at familien ikke havde bil. Endelig er skønnet understøttet af oplysninger fra Danmarks Statistik.

Efter forklaringerne fra A og B og vidnerne finder retten, at sagsøgerne ikke har løftet bevisbyrden for, at Skatteankenævnets skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag elle har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgtes, Skatteministeriets frifindelsespåstand over for sagsøgerne, As og Bs påstand vil derfor blive taget til følge.  Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 60.000 kr. eller 30.000 kr. fra hver af sagsøgerne

Skatteministeriet er ikke momsregistreret

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgers påstande

B skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 30.000 kr.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 30.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.