Parter

A (v/advokat Henrik Stig Lauritsen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Lene Faursby Ahlers

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 21. december 2020.

Sagen drejer sig om, hvorvidt indsætninger på sagsøgers konto er gaver og dermed skattepligtig indkomst, eller tilbagebetalinger af lån og udlæg.

A har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens afgørelse af 12. marts 2020 om forhøjelse af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2014 med i alt 598.749 kr., som stadfæstet ved Skatteankestyrelsens afgørelse af 23. september 2020 i sagsnr. 20-0035643, tilsidesættes, således at der ikke sker forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2014.

Subsidiært hjemvisning.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Forud for Skats afgørelse af 12. marts 2020 havde Skattestyrelsen rettet flere henvendelser til A om fremsendelse af oplysninger om indsættelser på KH's bankkonto i F1-bank, første gang den 25. juni 2018, fra udlandet i 29. juni 2016. Henvendelsen vedrørte en overførsel på 70.000 euro til A's konto.

Den 23. august 2018 rettede Skattestyrelsen atter henvendelse til A, hvor man meddelte, at Skattestyrelsen havde valgt at udvide sagen med indkomstårene 2011-2015 samt 2017. Anmodningen blev begrundet med, at det er konstateret, at der tidligere var afholdt udgifter, som umiddelbart vedrørte heste. Skattestyrelsen anmodede om at modtage køb- og salgsaftale vedrørende den omhandlede hest samt kontooplysninger fra sagsøgers to konti i F3-bank, en konto i F1-bank og en konto i F4-bank, Y1-land vedrørende konto (red. kontonummer fjernet) for perioden 1.november 2011- 31. december 2015 og 1. januar 2017 til 31. december 2017 og vedrørende de øvrige konti for perioden 1. januar 2011 - 31. december 2017 samt forklaringer indsættelserne.

Den 12. oktober 2018 fremsendte A dokumentation i form af kontoudskrifter samt forklaringer på indsættelserne.

Skattestyrelsen fremsendte den 12. juli 2019 sagsfremstilling og forslag til afgørelse, hvoraf fremgik, at Skattestyrelsen foreslog at forhøje As skattepligtige indkomst med samlet 3.642.860 kr. fordelt på indkomstårene 2011-2017. Forslag til forhøjelse af sagsøgers indkomst var vedrørende de i sagen omhandlede indkomst år med følgende beløb:

indkomståret 2011 med 1.164.303 kr.

indkomståret 2012 med 670.182 kr.

indkomståret 2013 med 445.898 kr. og

indkomståret 2014 med 300.920 kr.

Den 3. oktober 2019 blev der afholdt et møde via Skype mellem Skattestyrelsen og A. Som følge af drøftelserne på dette møde fremsendte A den 1. november 2019 yderligere materiale til Skattestyrelsen.

På baggrund af de af A bemærkninger fremsendte Skattestyrelsen den 20. december 2019 et nyt forslag til afgørelse, hvoraf fremgik, at Skattestyrelsen forslog at forhøje As skattepligtige indkomst med samlet 1.316.431 kr. fordelt på indkomstårene 2011-2017. Forslag til forhøjelse af sagsøgers indkomst var vedrørende de i sagen omhandlede indkomst år med følgende beløb:

indkomståret 2011 med 453.507 kr.

indkomståret 2012 med 245.113 kr.

indkomståret 2013 med 285.073 kr. og

indkomståret 2014 med 130.000 kr.

Skattestyrelsen har om begrundelsen for nedsættelse af de tidligere foreslåede forhøjelser af den skattepligtige indkomst i 2011-2017 blandt andet anført, at man havde lavet en fornyet gennemgang af indsætningerne sammenholdt med opgørelse over indsætninger og med sagsøgers håndskrevne kommentarer hertil. Skattestyrelsen havde foretaget en del frasortering, idet sagsøger havde forklaret, at flere af indsætningerne vedrørte overførelser fra ægtefællens konto, samt at flere af indsætningerne vedrørte sagsøgers søn KHs.

De indsætninger, som Skattestyrelsen fortsat mente skulle indgå i forhøjelsen af sagsøgers indkomst, angik indsætninger, som skattestyrelsen fandt, ikke var dokumenteret. Det fremgik endvidere, at sagsøger på mødet den 19. oktober 2019 havde forklaret, at en del af indsætningerne var tilbagebetaling af lån til As søn KHs venner, at der tidligere havde været udarbejdet gældsbreve, men at disse ikke forefandtes længere, samt at alle lån var afviklet.

Den 10. januar 2020 og den 7. februar 2020 sendte A yderligere materiale til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen anmodede den 8. februar 2019 om indsendelse af mere materiale for indkomstårene 2011 til 2017 og forklaring på en ny opgørelse af indsætninger på sagsøger konto i F1-bank i årene 2011 - 2017, at der blev fremsendt lånedokumenter, såfremt en eller flere af indsætningerne omhandlede lån og uddybende oplysninger om aftalegrundlag for overførelsen af 70.000 euro. Sagsøgers datter fremsendte på vegne af sagsøger hhv. den 24. februar 2019 og senest den 5. april 2019 yderligere forklaringer på indbetalingerne, men ikke yderligere materiale.

Af Skattestyrelsens afgørelse af 12. marts 2020 fremgår:

"…Skattestyrelsen har tidligere gennemgået grundlaget for din skat for 2011-2017. Du har sendt os dine bemærkninger, fordi du ikke er enig i vores fornyede forslag. Vi har nu gennemgået bemærkningerne og træffer, på baggrund heraf, afgørelse i sagen.

Resultatet er, at vi ændrer din skattepligtige indkomst med i alt 598.749 kr. fordelt efter nedenstående på indkomstårene 2011-2014. Der er således ingen ændringer til indkomstårene 2015-2017.

Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2011-2014 sådan:

…

Indkomståret 2011

Du har i 2011 fået indsat 147.584 kr. på din konto i F1-bank, som ikke anses at være beskattede midler. Samtlige indtægter er skattepligtige efter skattekontrollovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

Din personlige indkomst forhøjes med i alt                       147.584 kr.

Indkomståret 2012

Du har i 2012 fået indsat 138.665 kr. på din konto i F1-bank, som ikke anses at være beskattede midler. Samtlige indtægter er skattepligtige efter skattekontrollovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

Din personlige indkomst forhøjes med i alt                       138.665 kr.

Indkomståret 2013

Du har i 2013 fået indsat 212.500 kr. på din konto i F1-bank, som ikke anses at være beskattede midler. Samtlige indtægter er skattepligtige efter skattekontrollovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

Din personlige indkomst forhøjes med i alt                       212.500 kr.

Indkomståret 2014

Du har i 2014 fået indsat 100.000 kr. på din konto i F1-bank, som ikke anses at være beskattede midler. Samtlige indtægter er skattepligtige efter skattekontrollovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

Din personlige indkomst forhøjes med i alt                       100.000 kr.

…"

Sagsøger indbragte sagen for Skatteankenævn Nordsjælland, der den 23. september 2020 stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Ifølge kontoudskrifterne fra sagsøgers F1-bank konto (red. kontonummer fjernet) har MJ på sagsøgers konto indsat i alt 250.000 kr. fordelt således:

Dato	Tekst på kontoudskrift	Beløb
27. januar 2011	MJ afdrag	10.000 kr.
13. oktober 2011	Vedr. privat lån	25.000 kr.
2. november 2011	Vedr. privat lån	50.000 kr.
13. marts 2012	Vedr. privat lån	15.000 kr.
31. maj 2012	Netbank overførelse	50.000 kr.
11.marts 2014	Vedr. privat lån	100.000 kr.
I alt		250.000 kr.

Under hovedforhandlingen har sagsøger fremlagt som bilag 20 mail-korrespondance dateret den 28. januar 2011 mellem sagsøgers søn og MJ om tilbagebetaling af lånet. Bilaget er fremfundet af sagsøgers søn på dennes nu tilgængelige mail-konto under hovedforhandlingen.

Der fremgår heraf, at KH i sin mail til MJ skrev følgende:

"Hej MJ, jeg har talt med min far som står bag det lån på 250.000 kr. som jeg har givet dig. Han har brug for, grundet egne forhold, at det forfaldne beløb på 90.000 kr. bliver betalt snarest. Han foreslår den 6/2- 11. Dette også for at vi holder os tæt til låneaftalen, hvor der 6/1 11 skulle tilbagebetales 100.000 kr. Hilsen KH"

MJ svarede samme dag med følgende:

"Hej KH jeg har en låneaftale med dig som vi forsøger at leve op til. Men jeg er ikke glad for at du blander din far in i dette, da jeg ikke ønsker et lån hos A på 250.000 dkr. lånebeviset er udskrevet til dig.

Du har hjulpet os med denne situation pga. vores mildest talt meget uheldige hestehandler, som samlet foreløbigt på (red. navn på hest fjernet) og (red. navn på hest fjernet) har kostet os langt over en million danske kroner. Specielt (red. navn på hest fjernet) er jeg som du ved meget bekymret over at vi ikke har kunnet få solgt endnu…

Jeg har undersøgt mine muligheder for at betale dig ud af dette lån nu, og de er som jeg forklarede dig ikke gode. Du spurgte mig for 8 dage siden om jeg kunne betale 40.000, som jeg ikke kunne, så må jeg sige at der er endnu svære et finde 90.000 dkr. til om 8 dage…"

Ifølge kontoudskrifterne fra sagsøgers F1-bank konto (red. kontonummer fjernet) har OC på sagsøgers konto indsat i alt 87.584 kr. fordelt således:

Dato	Tekst på kontoudskrift	Beløb
31. maj 2011	OC	60.000,00 kr.
31. maj 2011	Intrest	2.584,00 kr.
6. januar 2012	Interss sjm	10.182,40 kr.
6. januar 2012	Interss sjm	14.817,60 kr.
I alt		87.584,00 kr.

Under hovedforhandlingen har sagsøger fremlagt som bilag 19 indbetalingskvitteringer for indbetalinger på sagsøgers konto foretaget af OC den 30. maj 2011 på hhv. 60.000 kr. og 2.584 kr. og den 5. januar 2012 på hhv. 10.182,40 kr. og 14.817, 60 kr. til sagsøgers konto. Det fremgår 3 af bankkvitteringerne at bankoplysningerne er givet af KH.

Ifølge kontoudskrifterne fra sagsøgers F1-bank konto (red. kontonummer fjernet) har LP på sagsøgers konto indsat i alt 245.000 kr. fordelt således:

Dato	Tekst på kontoudskrift	Beløb
10. januar 2012	TAK - LP	45.000 kr.
16. april 2013	Tak KH	100.000 kr.
24. maj 2013	Kvit - tak	100.000 kr.
I alt		245.000 kr.

Herudover er sagsøger sat i personskat af 3.665 kr. modtaget den 23. oktober 2012 indsætning den 29. januar 2013 på i alt 5.000 kr. og indsætning den 12. marts 2013 på 7.500 kr. Sagsøger har anført, at de pågældende beløb er tilbagebetalinger for udlæg.

Der er ikke fremlagt gældsbreve for lånene, men erklæringer fra henholdsvis MJ, OC og LP om, at de har lånt penge af sagsøger.

Forklaringer

A, KH, MJ og OC har afgivet forklaring.

A har i det væsentligste forklaret, at han begyndte med at arbejde i et amerikansk selskab og sluttede som administrerende direktør. Han i 1971 kom til G1, hvor han trådte ind i direktion fra 72 indtil 1. 7 1991. Han har blandt andet siddet i bestyrelsen af en række tidligere danske statsselskaber, da de blev privatiseret frem til 2006. Han har siddet i G2 hovedbestyrelse i adskillige år. Han har været sagkyndig dommer i (red. rettens navn fjernet) i 17 år og sagkyndig dommer udpeget i (red. rettens navn fjernet).

Midlerne indgik på KH's konto i perioden 2011 til 2014. Han var 80 år i 2011.

Han holdt op med sit aktive virke i 2006.

Fra 2006 har indtægterne har udelukkende været pension fra G3, G4 og G5 og den mindste folkepension. Han har ikke haft andre indtægter. Forud for det har han afviklet sine aktier. Husstanden har årligt 760.000 kr. i rådighedsbeløb. G4-pensionen udgør alene 1.175.000 kr. af KH's årlige indtægt før skat.

KH's relation til OC er, at han er barndomsven til KH søn, som han derfor har kendt noget mere til.

I forhold til MJ havde denne en landejendom som sin hobby. MJ er tidligere direktør i G6 og bekendt til sagsøgers søn.

Lånene er formidlet af KH søn. Lånene er afviklet, og han har fået sine pengene tilbage.

Sagsøger har ikke udført arbejdet for dem, som kan føre til, at de skulle overføre penge til ham.

I 2010-2011 havde vi haft finanskrise, og derfor var det ikke let for mange at låne penge i banken. Det var en af årsagerne til, at det var nærliggende at låne pengene privat, og sønnen ville gerne have, at han hjalp sønnens bekendte.

Han har ikke tidligere modtaget skattepligtige gaver, udover den gave, som han fik i 50 års fødselsdagsgave fra direktion i G1.

Indkomstforholdene har altid været gode, og de har ikke haft behov for at lave budget. De har kunnet gøre, som de har haft lyst til i forhold til rejser og børnene.

Foreholdt at en del af lånet til MJ er udbetalt kontant ifølge han forklaring overfor Skat forklarede han, at han tidligere har brugt kontanter også i større beløb. Det med overførelser har han ikke brugt så meget. Han betaler fortsat meget kontant. Han har altid haft kontanter på sig, også i større størrelser. Det var derfor ikke usædvanligt, at han på rejser sammen med andre har lagt ud. Så det er kontakter de har opereret med. Han betaler fortsat regninger med kontakter i banken.

Han havde aldrig troet, at der var nogen, der kunne finde på at påstå, at han har været groft uagtsom, det er med KH fortid uacceptabelt.

MJ har talt med sagsøger og fået lånet bevilliget, fordi sønnen har bedt ham om at hjælpe sin bekendt.

Foreholdt, at beløbene ikke ser ud til at være udbetalt på engang forklarede han, at udbetalingerne til LP har været 135.000 kr. i et tilfælde og i et andet tilfælde 150.000 kr.

Beløbet til MJ er blevet udbetalt i et par store poster og nogle mindre på grund af, at der på de pågældende tidspunkter ikke har været likvider til at foretage det, som de ville. Han har aldrig taget pant til sikkerhed for lån. Sagsøger har

KH har i det væsentligste forklaret, at han er søn af A. KH relation til de 3 OC, MJ og LP er, at OC er KH barndomskammerat fra de var 12 år. De er kommet sammen siden. OC rejste til Y4-land og startede eget firma med parallelimport til Y1-land.

MJ kom han i kontakt, da han var træner for MJs datter, fra hun har været 13 år til hun blev 22 år.

LP har han mødt ved galopbanen ved en præmieoverrækkelse, hvor far var inde og overrække præmien, hvor LP havde enten nr. 1 eller 2 i Derbyet.

De er alle 3 venner af vidnet i dag. De har ikke en relation til A, som vil gøre, at de ville give gave A gavebeløb af disse størrelser. A har altid været velhavende.

OC har som nystartet lånt penge af KH far til et salgsfremstød i Y1-land på nogle hoteller til indkøb af udstillingsmontre.

MJ mistede penge ved indkøb af en hest, som gik i panik hver gang den blev læsset. Han mistede mange penge på den ved salget af den. Han havde god indkomst, men havde midlertidigt ikke likvider nok, derfor lånte han pengene.

LP lånte første gang penge af KH's far i forbindelse med, at han akut skulle bruge et par hundrede tusind til sit store galopsted i Y2-land. 2 gang var i forbindelse med, at han fratrådte sin stilling i 2005 og 2006 i G6 fra den ene dag til den anden. LP er milliardær i ejendomme, og KH midler var låst i ejendommene.

I forhold til de lån, som A har ydet, og de penge, der er indgået på As konto, har det baggrund i, at vidnet har været deltidsansat i Y3-land og været fraflyttet Y1-land i en periode. KH børn boende i Y1-land. Der har været udgifter til børnene som han far har afholdt til skoler, rideheste mm. KH forældre har haft sit hjem åbent for deres børnebørn, blandt andet KH's 2 døtre, som nærmest boede hos deres farfar og farmor. Det har medført udgifter for KH far, som vidnet har skulle godtgøre ham. Vidnet har ikke haft bankkonto i Y1-land, hvilket er årsagen til, at han har overført penge til sin far for udgifterne til børnebørnene.

Når vidnet endelig var hjemme i Y1-land, gennemgik KH's far og vidnet farens regnskab over de udlæg han har haft til vidnets børn.

Overførelserne kan enten være kontant eller via bank.

Vidnet køber og formidler køb af heste, hvilket han får betaling for.

MJ har i det væsentligste forklaret, at han kunne bekræfte, at han har modtaget en lån på 250.000 kr. fra A. Det er ved at være nogle år siden. Han var økonomisk presset i nogle hestehandler, og han spurgte KH om, han kunne spørge sin far, om han ville låne ham penge. Det endte med, at han lånte 250.000 kr.

De omhandlede indbetalinger foretaget af ham til A's konto er alle tilbagebetalinger af lånet betalt fra 2011 til 2014. Der er ikke et gavemiljø mellem vidnet og sagsøger, og vidnet har ikke kunnet give gaver i den størrelsesorden.

Han har siden afhændet ejendommen og ryddet op. Han var temmelig sikker på, at der har været et gældsbrev, at han har haft styr på det for, at han ikke blev beskyldt for, at han ikke havde betalt sin gæld. Han har derfor tilbagebetalt sin gæld til A over banken.

OC har i det væsentligste forklaret, at han har haft lånt penge af KH i årtier, Pengene er hver gang blevet overført til ham via bank og betalt tilbage til KH. KH har oplyst, hvilken konto pengene skulle gå tilbage til. Der var tale om forskellige konti. Han kan ikke erindre, at han direkte har lånt penge af A. De beløb som han har indbetalt på As konto på 60.000 kr. og de andre beløb, er samtlige beløb en del af hovedstol eller renter, som er betalt af ham og tilbagebetaling af penge, som han har lånt af KH. Vidnet oplyste, at han har fundet låneaftalerne og bankoverførelserne og de mails, der er senest mellem KH og vidnet og udleveret det til As advokat. Han har ikke relation til A som gør, at han skulle give A gaver.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER:

Skatteansættelsen er ikke foretaget rettidigt

Skatteministeriet har gjort gældende, at A i indkomstårene 2011-2014 har fået indbetalt betydelige beløb på sin konto, og den manglende selvangivelse af disse indtægter i sig selv er mindst groft uagtsom, jf. f.eks. UfR 2018.3606.H, SKM2015.689.VLR og SKMSKM2013.550.VLR. Skatteministeriet er derfor af den opfattelse, at betingelsen for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Ved skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2011-2014 er der derfor foretaget en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Derfor er det - som Skatteministeriet også henviser til - et krav, at A forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Efter bestemmelsens forarbejder (L 175 2002/2003) skal der foreligge et realiseret strafbart forhold for, at der kan foretages en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Derimod kan der ikke foretages ekstraordinær genoptagelse i de tilfælde, hvor den manglende selvangivelse alene er udslag af simpel uagtsomhed.

Det er As klare opfattelse, at indsætningerne på As konto er tilbagebetalinger af lån samt udlæg, og dermed ikke skattepligtig indkomst. Der er derfor ikke tale om, at A forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Selv hvis retten ikke måtte være enig i, at der foreligger tilbagebetalinger af lån, så er det efter vores opfattelse absurd at påstå, at der skulle foreligge grov uagtsomhed fra As side i dette tilfælde. Realiteten er, at der ikke engang foreligger simpel uagtsomhed - A har lånt nogle penge ud, og dem har han fået tilbagebetalt. Det kan aldrig blive groft uagtsomt.

Til yderligere støtte herfor fremgår det også klart af tilbagebetalingerne til A, eksempelvis fra MJ, jf. bilag 6, side 9, at tilbagebetalingerne vedrører lån:

•   27. januar 2011, 10.0000 kr., posteringstekst "MJ Afdrag".

•   13. oktober 2011, 25.000 kr., posteringstekst "Vedr. privat lån".

•   2. november 2011, 50.000 kr., posteringstekst "Vedr. privat lån".

•   13. marts 2012, 15.000 kr., posteringstekst "Vedr. privat lån".

•   31. maj 2012, 50.000 kr., posteringstekst "Netbank overførsel".

•   11. marts 2014, 100.000 kr., posteringstekst "Vedr. Privat lån".

Der er altså klart tale om tilbagebetalinger af lån til A og dermed ikke skattepligtig indkomst, hvorfor det også på denne baggrund er absurd at påstå, at der skulle foreligge grov uagtsomhed fra As side i dette tilfælde.

Der er således ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse. På denne baggrund har Skattestyrelsen ikke haft adgang til at genoptage As skatteansættelse for indkomstårene 2011-2014, hvorfor Skattestyrelsens samt Skatteankestyrelsens afgørelser om forhøjelse af As skattepligtige indkomst bør tilsidesættes som ugyldige, idet skatteansættelsen ikke kunne være foretaget, idet der højest kan være tale om simpel uagtsomhed fra As side i nærværende sag.

Det er samtidig fortsat vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det er som nævnt vores opfattelse, at Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger den 12. oktober 2018, da A fremsendte de efterspurgte kontoudskrifter, herunder kontoudskrifter fra As konto i F1-bank for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2017, idet det er disse kontoudskrifter, hvoraf de omhandlende indsætninger fremgår, som Skattestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af. Det er således uden betydning, at A senere er fremkommet med yderligere information samt forklaringer til diverse øvrige indsætninger, som Skattestyrelsen har accepteret, ikke er skattepligtig indkomst.

På baggrund af ovenstående er det således også stadig vores opfattelse, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overskredet, hvorfor Skattestyrelsen ikke har haft hjemmel til at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014.

De indsatte beløb udgør ikke skattepligtig indkomst

Skatteministeriet er af den opfattelse, at det påhviler A at føre bevis for, at de indsatte midler ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede midler, jf. U.2006.3295H, U.2009.163H, U.2010.415/2H og U.2011.1599H. Derudover fremgår det, at Skatteministeriet er af den opfattelse, at A ikke har ført et sådant bevis, hvorved også bemærkes, at KH forklaring ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. U.2007.1049H, U.2009.476/2H, U.2011.1599H, SKM 2018.481H og Højesterets dom af 27. januar 2021, sag nr. 12/2019.

Det er As klare opfattelse, at der er tale om ikke sammenlignelige sager, der derved ikke har relevans for sagen.

Ovennævnte sager vedrører alle indsatte midler enten til/fra egne konti eller til/fra familiemæssige og særdeles tætte relationer. Under sådanne omstændigheder, er det klart, at det påhviler sagsøger at føre bevis for, at de indsatte midler ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede midler samt at der stilles skærpede krav til beviset og forklaringen for, at der faktisk foreligger et låneforhold, hvilket også fremgår af f.eks. SKM2003.247.VLR, U2009.2325H og SKM2012.586.ØLR.

Det samme gør sig ikke gældende i nærværende sag, hvor der ikke er tale om indsatte midler enten til/fra egne konti eller til/fra familiemæssige og særdeles tætte relationer, men derimod er tale om låneforhold mellem uafhængige personer. I nærværende sag, bør der derfor ikke påhvile A de samme skærpede krav for, at føre bevis for, at de indsatte midler ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede midler samt skærpede krav til beviset og forklaringen for, at der faktisk foreligger et låneforhold.

Som tidligere beskrevet, virker det helt usandsynligt, at A skulle have modtaget de indsatte beløb som gaver fra personer, som han ikke har et nær personligt eller familiært forhold til. Låntagerne, LP, MJ og OC er alle venner eller bekendte af As søn, KH, som har stået for at skabe kontakten mellem låntagerne og A. A har således ikke selv et forhold til de tre låntagere. Det synes derfor at have al formodning imod sig, at tre af A uafhængige personer, herunder de tre låntagere, LP, MJ og OC skulle give A en gave, når der intet gavemiljø foreligger mellem disse personer.

For så vidt angår samtlige låneforhold, er det vores opfattelse, at det tidligere er dokumenteret og der er ført bevis for, at de indsatte midler ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede midler, og at der har foreligget en låneaftale mellem A og hver af de tre låntagere samt at lånebeløb er udgået fra As konto. Det forhold, at gældsbrevene ikke kan fremlægges, bør ikke tillægges betydning, idet tilbagebetaling af lånene er sket, hvilket desuden er bekræftet af de tre låntagere. Det er ikke sædvanligt at gemme gamle gældsbreve efter fuld indfrielse er sket.

Derfor synes det også dokumenteret, at A har ydet lån til tre låntagere, som har tilbagebetalt disse lån i perioden 2011-2014, hvorfor indsætningerne på As konto er tilbagebetalinger af lån. Der er således ikke tale om skattepligtig indkomst, hvorfor Skattestyrelsens samt Skatteankestyrelsens afgørelser om forhøjelse af As skattepligtige indkomst er forkert og bør tilsidesættes.

MJ - udlånt 250.000 og på As konto indsat 250.000

Som beskrevet i stævningen (side 7) har A ved brug af check ydet lån til MJ på henholdsvis 100.000 kr., check nr. 150, den 5. oktober 2010 og 38.575 kr., check nr. 126, den 12. oktober 2010. Herudover har A ydet et kontant lån til MJ svarende til differencen mellem de 138.575 kr. og 250.000 kr.

Af Bilag 18, som er kontoudskriften fra As konto i F1-bank, fremgår det, at der den 6. oktober 2010 udgik 100.000 kr. med teksten (red. nummer på check fjernet) hvilket henviser til den check, som A udstedte til MJ, jf. Bilag 12. Dette dokumenterer derfor klart, at beløbet rent faktisk er udbetalt fra As konto.

Det resterende beløb på 150.000 kr. er som beskrevet udbetalt som delbeløb via check eller kontant. Det har således ikke været muligt at lokalisere kontoudtog, hvoraf fremgår, at et samlet beløb på 150.000 kr. er udbetalt fra As konto. Det fremgår dog af forskellige konti, at betydelige beløb er frigjort til eksempelvis kontante betalinger, hvilket ikke var unormalt i 2010. Vi mener at det, ud fra det samlede billede, er dokumenteret, at beløbene angår lån ydet af A til MJ, jf. ovenstående.

Vi er ydermere af den opfattelse, at den vedlagte erklæring (Bilag 14) fra MJ KH om, at der har bestået et låneforhold mellem A og MJ svarende til de beløb, som fremgår af Bilag 12, samt at disse lån er fuldt og endeligt indfriet, dokumenterer lånets eksistens. Det forhold, at det fejlagtigt fremgår af erklæringen, at lånet er ydet i januar 2011, godtgør ikke, at der ikke skulle være ydet et lån på 250.000 for 10 år siden mellem A og MJ, som for længst er fuldt og endeligt indfriet.

Skatteministeriet henviser til SKM 2011.208 H og UfR 2009.476/2H i forhold til, hvorvidt forklaringerne dokumenterer lånets eksistens samt hvorvidt erklæringen kan tjene som bevis for optagelsen af lånet.

Det skal bemærkes, og må tydeligt fremhæves, at begge disse afgørelser på et særligt punkt ikke er sammenlignelige med nærværende sag. I begge afgørelser er der tale om lån og dokumentation mellem familiære og særdeles tætte relationer. Som følge af disse familiære og særdeles tætte relationer er det klart, at der i ovennævnte afgørelse har været stillet skærpede krav til beviset for, at der faktisk foreligger et låneforhold, hvilket også fremgår af f.eks. SKM2003.247.VLR, U2009.2325H og SKM2012.586.ØLR.

Dette er dog ikke tilfældet i nærværende sag, hvor der ikke er tale om en familiær eller særdeles tæt relation, men derimod en uafhængig person. Det må derfor have al formodning imod sig, at en af A uafhængig person som MJ skulle give A en gave, når der intet gavemiljø foreligger mellem disse to personer. Vi er derfor også af den opfattelse, at forklaringen samt erklæring dokumenterer lånets eksistens samt kan tjene som bevis for optagelsen af lånet.

Der er således dokumenteret og redegjort for, at der har foreligget en låneforhold mellem A og MJ samt at lånebeløbene er udgået fra As konto. Derved er der også dokumenteret og redegjort for, at de overførte beløb svarende til 250.000 kr. er As skattepligtige indkomst uvedkommende.

LP - udlånt 285.000 kr. og på As konto indsat 245.000 kr.

Som beskrevet i stævningen (side 6) har A ved brug af check, ydet lån til LP på henholdsvis 150.000 kr., check nr. 136, den 10. maj 2010 og 135.000 kr., check nr. 753, den 4. oktober 2010. Samlet har A som beskrevet i stævningen således udlånt 285.000 kr. til LP, jf. Bilag 11.

Af Bilag 17, som er kontoudskrift for As hustrus konto i F2-bank, (red. kontonummer fjernet), fremgår det, at der den 6. maj 2010 udgik 150.000 kr. til As checkkonto i F1-bank - hvilket er et enslydende beløb med den check, der blev anvendt til lånet den 10. maj 2021 fra A til LP på 150.000 kr. Desuden fremgår det tydeligt af Bilag 18 - som er en udskrift fra As konto i F1-bank, (red. kontonummer fjernet) - at der den 6. oktober 2010 fra As konto i F1-bank bliver udbetalt 135.000 kr. med teksten (red. check nummer fjernet) hvilket henviser til den check, som A udstedte til LP, jf. Bilag 11.

Vi er ydermere af den opfattelse, at den vedlagte erklæring (Bilag 13) fra LP om, at der har bestået et låneforhold mellem A og LP dokumenterer lånets eksistens. Det bemærkes, at det fejlagtigt fremgår af Skatteministeriets svarskrift side 5, at det er oplyst af både A og LP, jf. bilag 13, at lånet er indfriet af LP med overførsler på i alt 245.000 kr. Der fremgår ikke et beløb af låneerklæringen, men udelukkende at dokumentationen for lånet var udført korrekt, og på nuværende tidspunkt er fuldt ud indfriet. Det bemærkes, at dette dog fremgår af Skatteministeriets svarskrift side 6. Det skal igen understreges, at det forhold, at det fejlagtigt fremgår af erklæringen, at lånet er ydet i 2012, ikke godtgør, at der ikke skulle være ydet et lån på 285.000 for 10 år siden mellem A og LP, som nu for længst er fuldt og endeligt indfriet.

Skatteministeriet henviser også her til UfR 2009.476/2H i forhold til, hvorvidt erklæringen kan tjene som bevis for optagelsen af lånet.

Det skal endnu engang bemærkes og må tydeligt fremhæves, at denne afgørelse særligt på et punkt ikke er sammenlignelige med nærværende sag. Det er således som nævnt vores opfattelse, at en erklæring i dette tilfælde, hvor der er tale om et lån mellem uafhængige personer, kan tjene som bevis for optagelsen af lånet.

Der er således dokumenteret og redegjort for, at der har foreligget en låneforhold mellem A og LP samt at lånebeløbene er udgået fra As konto. Derved er der også dokumenteret og redegjort for, at de overførte beløb svarende til 285.000 kr. er As skattepligtige indkomst uvedkommende.

Det skal igen understreges, at det har al formodning imod sig, at en af A uafhængig person som LP skulle give A - en ældre økonomisk velfunderet mand på ca. 80 år (i 2010) - en gave, når der intet gavemiljø foreligger mellem disse to uafhængige personer.

OC - udlånt 87.584 kr. og på OCs konto indsat 87.584 kr.

Vi har ovenfor dokumenteret, at A har foretaget udlån for et beløb på 495.000 kr. ud af de 598.749 kr., som anført af Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen i deres afgørelser.

Differencen mellem beløbet på 598.749 kr. og 495.000 kr. udgør således 103.749 kr. Heraf udgør 87.584 kr. et lån fra A til OC som skulle bruge lånet til opstart af forretning. Det har dog ikke været muligt at lokalisere kontoudtog eller checks, der kan dokumentere udbetalingen af dette ældre lån fra før den 1. juni 2010.

Som Bilag 15 vedlægges en erklæring fra OC om, at han har modtaget et privat lån fra A, som er tilbagebetalt, samt at der forelå låneaftale under lånets forløb.

Jeg har som advokat for A være i telefonisk kontakt med OC. OC har ved telefonsamtale af 19. august 2020 overfor mig utvetydigt bekræftet, at der har foreligget et låneforhold mellem OC og A, herunder at der har været udarbejdet låneaftale. Jeg har derfor som advokat for A attesteret dette på gældsbrevet (Bilag 15).

Det er således dokumenteret, at der har foreligget en låneaftale mellem A og OC. Det forhold, at de oprindeligt udarbejdede gældsbreve ikke kan fremlægges, bør ikke tillægges betydning, idet tilbagebetaling af lånene er sket, hvilket desuden er bekræftet af OC. Det er ikke sædvanligt at gemme gamle gældsbreve, efter fuld indfrielse er sket.

Det skal igen understreges, at det har al formodning imod sig, at en af A uafhængig person som OC skulle give A - en ældre økonomisk velfunderet mand på ca. 80 år (i 2010) - en gave, når der intet gavemiljø foreligger mellem disse to uafhængige personer.

Ad Mindre beløb på samlet 16.165 kr.

For så vidt angår det resterende beløb på 16.165 kr., som er indsat på As konto, ligger dette meget langt tilbage i tiden, hvorfor det har været vanskeligt at lokalisere de konkrete indsætninger. Det bedste bud er, at A har foretaget udlæg i forbindelse med fællesrejser, selskabelighed, fælles gaver m.m., hvorfra indsætningerne på de mindre beløb stammer.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER

Forhøjelse af A's skattepligtige indkomst

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A er skattepligtig af de omhandlede indsætninger, der er modtaget i indkomstårene 2011-2014.

Al indkomst er skattepligtig, medmindre den konkret er undtaget fra skattepligten, jf. statsskattelovens §§ 4 og 5, og det påhviler A at oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 2.

A har i indkomstårene 2011-2014 modtaget 16 indsætninger svarende til 598.749 kr. på sin konto (red. kontonummer fjernet) i F1-bank. Det er Skatteministeriets opfattelse, at disse indsætninger er skattepligtig indkomst, idet der ikke foreligger dokumentation for, at de indsatte beløb stammer fra tilbagebetaling af lån ydet til MJ, LP og OC m.fl. som anført af A.

I hvert fald under de i nærværende sag foreliggende omstændigheder, hvor der er tale om et større antal indsætninger af såvel enkeltstående som samlet set betydelige beløb, påhviler det A at føre bevis for, at de indsatte midler ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede, midler, jf. f.eks. UfR 2006.3295 H, UfR 2009.163 H , UfR 2010.415/2 H og UfR 2011.1599 H.

A har ikke ført et sådant bevis, hvorved også bemærkes, at KH forklaring ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2007.1049 H, UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1599 H, UfR 2018.3603 H og UfR 2021.1853 H.

Ad. MJ

I indkomstårene 2011, 2012 og 2014 har A modtaget seks overførsler, i alt 250.000 kr., der angiveligt skulle være overført af MJ som tilbagebetaling af et lån. Der er tale om følgende indbetalinger, jf. bilag 6, side 9:

1)  27. januar 2011, 10.0000 kr., posteringstekst "MJ Afdrag".

2)  13. oktober 2011, 25.000 kr., posteringstekst "Vedr. privat lån".

3)  2. november 2011, 50.000 kr., posteringstekst "Vedr. privat lån".

4)  13. marts 2012, 15.000 kr., posteringstekst "Vedr. privat lån".

5)  31. maj 2012, 50.000 kr., posteringstekst "Netbank overførsel".

6) 11. marts 2014, 100.000 kr., posteringstekst "Vedr. Privat lån".

På et møde med Skattestyrelsen den 3. oktober 2019 oplyste A, at MJ er en ven af A's søn, KH, og at MJ blev ydet et lån af A på 250.000 kr. uden renter, til køb af en hest, jf. bilag 6, side 8.

Der er hverken fremlagt kontoudtog, posteringsoversigter eller kvitteringer, der dokumenterer, at A skulle have udbetalt lån på i alt 250.000 kr. til MJ. Det kan heller ikke af sagens bilag konstateres, at de ovenfor nævnte indsætninger er udtryk for tilbagebetaling af lånet.

Af sagens skrifter og bilag ses, at A er fremkommet med tre forskellige forklaringer om, hvornår og hvordan lånet skulle være ydet. Således fremgår det af bilag 14, erklæring indhentet af A hos MJ og dennes ægtefælle, at lånet er ydet i januar 2011, mens det af A's stævning, side 7, fremgår, at lånet er ydet ved dels to checks på henholdsvis 100.000 kr. og 38.575 kr. i oktober 2010, og dels en række kontante lån, der i alt skulle beløbe sig til i alt 111.425 kr., og som der ikke er dokumentation for. Yderligere fremgår det af bilag 10, side 2, at A's repræsentant til Skatteankenævnet har oplyst, at lånet er ydet ved fem checks på i alt 176.870,76 kr., som alle er udstedt i 2010, samt 100.000 kr. kontant, som der ikke er dokumentation for.

Trods Skatteministeriets opfordring (A) (svarskrift, s. 4, 4. afsnit) har A ikke kunnet redegøre for og dokumentere, hvornår det påståede lån til MJ er ydet.

Ingen af de tre forklaringer er underbygget af dokumentation, der kan tjene som bevis for, at der er ydet et lån som anført, og forklaringerne dokumenterer ikke lånets eksistens, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og UfR 2009.476/2 H. A's håndskrevne notering vedrørende udstedte checks, bilag 12, udgør heller ikke sådan dokumentation. Hertil kommer, at det ikke kan konstateres, at der er indløst en check på 38.575 kr. i oktober 2010, jf. bilag 18.

Der foreligger heller ikke noget lånedokument, der kan dokumentere lånet. MJ er efter det oplyste en ven til As søn, og ved mødet den 3. oktober 2019 har A oplyst, jf. bilag 6, side 8, at "… nogle af de udlån, der er foretaget fra kontoen, er lån hvor gældsbrevene muligvis var lavet mellem KH og KH’ s venner. Herunder lån til LP, MJ og OC." Det gøres gældende, at det ikke er sædvanligt at yde et lån på den omhandlede størrelse til sin søns ven uden at have dokumentation herfor til sikring af sit udlån.

A har som bilag 14 fremlagt en erklæring, der skulle dokumentere lånets eksistens. Ved erklæringen har MJ bekræftet, at han har lånt 250.000 kr. i januar 2011, og at lånet skulle være afdraget inklusive renter, hvilke renter skulle beregnes som 1,5% pr. måned, med månedlig rentetilskrivning. A har imidlertid aldrig selvangivet en renteindtægt, hvilket han ellers efter statsskattelovens § 4, litra e, og skattekontrollovens § 2, er forpligtet til, hvis han modtager renteindtægter. Det kan heller ikke ses af de foreliggende kontoudskrifter og posteringsoversigter, at A har modtaget renteindbetalinger fra MJ. Erklæringen fra MJ er udarbejdet den 3. februar 2020 på A's foranledning og til brug for skattesagen, og det gøres gældende, at erklæringen ikke kan tjene som bevis for optagelsen af et lån, jf. UfR 2009.476/2 H.

Samlet gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har godtgjort, at han har ydet MJ et lån som påstået, ligesom han ikke har godtgjort, at de nævnte overførsler er tilbagebetaling af samme lån. A har således ikke godtgjort, at de overførte beløb er KH's skattepligtige indkomst uvedkommende.

Ad. LP

I indkomstårene 2012 og 2013 har A modtaget tre overførsler, i alt 245.000 kr., der angiveligt skulle være overført af LP som tilbagebetaling af et lån. Der er tale om følgende indbetalinger, jf. bilag 6, side 11:

7)  10. januar 2012, 45.000 kr., posteringstekst "TAK - LP".

8)  16. april 2013, 100.000 kr., posteringstekst "Tak KH".

9)  24. maj 2013, 100.000 kr., posteringstekst "Kvit - tak".

Ved mødet med Skattestyrelsen den 3. oktober 2019 oplyste A, at LP også er en af A's søn, KH’, venner, jf. bilag 6, side 8. Om lånet oplyste A, at dette er ydet, da LP havde brug for likviditetshjælp.

Det kan hverken af kontoudtog, posteringsoversigter eller kvitteringer konstateres, at A skulle have ydet LP et lån på 245.000 kr. A har derudover givet skiftende forklaringer om, hvilket beløb, som han angiveligt har lånt til LP Det fremgår af stævningens side 6, at A angiveligt skulle have udlånt 285.000 kr. til LP, mens det er oplyst af både A og LP, jf. bilag 13, at lånet er indfriet af LP med overførsler på i alt 245.000 kr.

Det er ikke dokumenteret, hvornår lånet skulle være ydet. I stævningen har A anført, at lånebeløbet skulle være overført ved to checks af henholdsvis den 10. maj 2010 og den 4. oktober 2010, mens LP selv har oplyst ved e-mail af 5. februar 2020, at lånet skulle være ydet i 2012, jf. bilag 13. Det kan ikke ses af de fremlagte kontoudtog (bilag 17 og 18), at der er overført penge til LP, ligesom dette i øvrigt heller ikke ses af kontoudtog for øvrige år, jf. bilag 3.

Trods Skatteministeriets opfordring (B) (svarskrift, s. 5, 5. afsnit) har A ikke kunnet redegøre for og dokumentere sammenhængen mellem de to angivne beløb, som ifølge A er ydet som lån til LP.

At det fremgår af As hustrus konto, at der er overført penge til A's checkkonto, dokumenterer ikke, at A har ydet et lån til LP. De håndskrevne noteringer vedrørende checks, bilag 11, kan ikke lægges til grund som dokumentation for låneforholdet. Det kan heller ikke ses på kontoudtoget, jf. bilag 18, at der angiveligt skulle være udbetalt en check den 10. maj 2010, da kontoudtoget alene indeholder posteringer fra den 31. maj 2010 og fremefter.

Endelig foreligger der ikke noget lånedokument, der kan tjene som bevis for, at der måtte være ydet et lån. Som bilag 13 er der fremlagt en e-mail af 5. februar 2020 fra LP, hvori LP bekræfter, at han ikke har noget mellemværende med A. E-mailen indeholder ingen oplysninger om lånets størrelse eller vilkår, herunder forfaldstidspunkt eller rentevilkår. Det gøres gældende, at det ikke er sædvanligt at yde et lån på den omhandlede størrelse til sin søns ven uden at have fornøden dokumentation herfor, ligesom det gøres gældende, at det ikke er sædvanligt at yde et lån uden at modtage renteindtægter for risikoen herved. Erklæringen fra LP er udarbejdet til brug for skattesagen og kan ikke tjene som bevis for optagelsen af lån, jf. UfR 2009.476/2 H.

Samlet gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har godtgjort, at han har ydet LP et lån som påstået, ligesom han ikke har godtgjort, at de nævnte overførsler er tilbagebetaling af samme lån. A har således ikke godtgjort, at de overførte beløb er KH skattepligtige indkomst uvedkommende.

Ad. OC

I indkomstårene 2011 og 2012 har A modtaget fire overførsler, i alt 87.584 kr., der angiveligt skulle være overført af OC som tilbagebetaling af et lån. Der er tale om følgende indbetalinger, jf. bilag 6, side 11:

10)  31. maj 2011, 60.000 kr., posteringstekst "OC".

11)  31. maj 2011, 2.584 kr., posteringstekst "Intrest".

12)  6. januar 2012, 10.182,40, posteringstekst "Intress sjm".

13)  6. januar 2012, 14.817,60, posteringstekst "Intress sjm".

I sagen er der ikke fremlagt nogen dokumentation for, at A har ydet et lån til OC. Det fremgår også af stævningen side 8, 6. og 7. afsnit, at "det har dog ikke været muligt at lokalisere kontoudtog eller checks, der kan dokumentere udbetalingen af dette ældre lån." Det er således på ingen måde muligt at følge pengestrømmene fra A's konto til OC og tilbage igen.

Det gøres gældende, at den erklæring, der er fremlagt som sagens bilag 15, ikke godtgør lånets eksistens. Erklæringen, der er underskrevet den 31. januar 2020 og udarbejdet til brug for skattesagen, angiver hverken lånets størrelse eller vilkår, herunder eventuelle rentevilkår og frist for tilbagebetaling af lånet. Erklæringen kan ikke lægges til grund som dokumentation for lånets eksistens, jf. UfR 2009.476/2 H.

Tre af ovennævnte indbetalinger angiver at være renteindbetalinger. A har ikke selvangivet renteindtægter i de omhandlede indkomstår, hvilket han efter statsskattelovens § 4, litra e, og skattekontrollovens § 2, er forpligtet til, hvis han har renteindtægter. Dette forhold taler også imod, at der skulle bestå et låneforhold mellem parterne.

Skatteministeriet gør også for disse indsætninger gældende, at A ikke har godtgjort, at han har ydet OC et lån som påstået, ligesom han ikke har godtgjort, at indsætningerne er tilbagebetaling af samme lån. A har således ikke godtgjort, at de overførte beløb er KH skattepligtige indkomst uvedkommende.

Ad. De resterende overførsler

I indkomstårene 2012 og 2013 har A modtaget tre overførsler, i alt 16.165 kr., der angiveligt skulle være, dels en tilbagebetaling af lån fra SJ, dels afdrag på lån. Der er tale om følgende indbetalinger, jf. bilag 16, side 3:

14)  23. oktober 2012, 3.665 kr., posteringstekst "Netbank overførsel".

15)  29. januar 2013, 5.000 kr., posteringstekst "Vedr. Privat lån".

16) 12. marts 2013, 7.500 kr., posteringstekst "Vedr. Privat lån".

I sagen er der ikke fremlagt nogen dokumentation for, at A har ydet et lån til SJ eller andre, der har tilbagebetalt lånet ved ovennævnte overførsler. Det fremgår også af stævningen, jf. side 9, 3. afsnit, at der ikke er nogen dokumentation for lånene. Skatteministeriet gør gældende, at A ikke har godtgjort, at de overførte beløb er KH skattepligtige indkomst uvedkommende.

Skatteansættelsen er rettidig

Der er enighed mellem sagens parter om, at fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, er overskredet. Skatteministeriet gør gældende, at Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014 ekstraordinært, jf. skatte-forvaltningslovens § 27.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, giver skattemyndighederne adgang til at foretage en ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A har i indkomstårene 2011-2014 fået indbetalt betydelige beløb på sin konto, og den manglende selvangivelse af disse indtægter er i sig selv mindst groft uagtsom, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H, TfS 2015, 911 VLR og TfS 2013, 732 VLR.

Betingelsen for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er dermed opfyldt.

Det er yderligere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er iagttaget. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26." (mine understregninger).

I UfR 2018.3845 H og UfR 2018.3603 H er det fastslået, hvordan begrebet "kundskab" skal fortolkes i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Af præmisserne til UfR 2018.3603 H fremgår, at:

"Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5." (min understregning).

Tilsvarende fremgår af præmisserne i UfR 2018.3845 H.

Kundskabstidspunktet foreligger dermed, når skatteforvaltningen får kundskab om "grundlag[et] for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5".

Ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et skatteretligt forhold, som giver anledning til ligning, og at skatteyderen har handlet groft uagtsomt.

Skatteforvaltningen har herefter først kundskab om et forhold, såfremt (jf. også ovenfor):

1.                                Skatteforvaltningen har kundskab om det skatteretlige forhold, som giver anledning til en ligning, og

2.                                skatteforvaltningen har kundskab om den skattepligtiges eller nogen på dennes vegne udviste grove uagtsomhed i den henseende.

Halvårsfristen regnes dermed først fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er i besiddelse af tilstrækkeligt med oplysninger om ovenstående to punkter.

Skattestyrelsen anmodede den 23. august 2018 om at modtage materiale vedrørende indkomstårene 2011-2017, jf. bilag 2. I materialeindkaldelsen anmodede Skattestyrelsen bl.a. om at modtage samtlige kontoudtog for A's konti i F3-bank, F1-bank og F4-bank.

A blev givet frist til den 17. september 2018 til at indlevere det ønskede materiale. Efter aftale om forlængelse af fristen for indlevering, fremsendte A's datter, IH, den 12. oktober 2018 en række kontoudtog til Skattestyrelsen, jf. sagens bilag 3. Det er således først ved modtagelsen af kontoudtogene den 12. oktober 2018, at Skattestyrelsen har kunnet påbegynde undersøgelsen af As indkomst i indkomstårene 2011-2014.

Ved Skattestyrelsens undersøgelser af indkomstårene 2011-2014 var der en række indsætninger, herunder de i sagen omhandlede, der var behov for yderligere dokumentation af. Som følge heraf fremsendte Skattestyrelsen en yderligere materialeindkaldelse til A den 8. februar 2019, jf. bilag A. Af bilag A, side 1, fremgår:

"Du har tidligere sendt os oplysninger, herunder kontoudskrifter, for indkomstårene 2011-2017.

Vi har brug for flere oplysninger, før vi kan behandle opgørelsen af din skat, og derfor vil vi bede dig sende følgende:

1.  Vi har vedlagt en opgørelse over indsætninger på din konto i F3-bank og din konto i F1-bank, som er samlet i bilag 1. Vi ønsker en forklaring samt dokumentation på samtlige indsætninger.

2.  Lånedokumenter, såfremt en eller flere indsætninger omhandler lån, herunder også private udlån.

3.  […]".

A blev givet frist til den 6. marts 2019 på at indsende materialet, og den 24. februar 2019 fremsendte IH en e-mail til Skattestyrelsen, hvori hun bl.a. anførte, at "Nogle af indbetalingerne er fra private lån som gennem tiden er udlignet", jf. bilag B. E-mailen var ikke vedhæftet nogen form for dokumentation for lånene.

Efter modtagelsen af e-mailen den 24. februar 2019 havde IH og en sagsbehandler hos Skattestyrelsen en telefonisk samtale, hvor behovet for dokumentation af bl.a. bilsalg og lånedokumenter blev drøftet. Skattestyrelsen kunne ikke ud fra bilag 3 og forklaringen i mailen, bilag B, konstatere, hvad de enkelte indbetalinger på As konto skulle vedrøre.

Skattestyrelsen modtog herefter den 5. april 2019 endnu en e-mail fra IH, jf. bilag C, hvori det om lånene blev forklaret, at:

"Vedr. private lån drejer det sig om kortvarige lån fx MJ 2011 til køb af hest i udlandet, OC en ven af familien til opstart af forretning, LP en ven af familien til likviditets hjælp. Herudover kan der være tale om lån og udlæg og forbrug vedr. børn, børnebørn, større udlandsrejser til Thailand, Spanien, Norge og Sverige. Der foreligger ikke formelle lånedokumenter, da der har været tale om lån, der hurtigt er blevet betalt tilbage, og der ikke er udeståender mere." (min understregning).

E-mailen var ikke vedhæftet nogen form for dokumentation for lånene.

I perioden fra den 5. april 2019 til den 29. maj 2019 var der fortsat korrespondance mellem A, IH og Skattestyrelsen, dog modtog Skattestyrelsen aldrig dokumentation for de påståede lån.

Skatteministeriet gør gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst er begyndt at løbe den 5. april 2019, hvor Skattestyrelsen er blevet bekendt med, at der skulle være tale om lån, men at der ikke findes lånedokumenter for disse lån. Dermed er det først den 5. april 2019, at Skattestyrelsen havde tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var tale om et forhold, der kunne være omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor der kunne være grundlag for at forhøje As skattepligtige indkomst.

Da forhøjelsen er varslet i agterskrivelse af den 12. juli 2019, jf. bilag 4, er den varslet inden udløbet af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage ansættelserne af indkomstårene 2011-2014 ekstraordinært.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen, herunder har sagsøger anført synspunkter om sagens hjemvisning.

Rettens begrundelse og resultat

I forhold til forhøjelsen af As skattepligtige indkomst for 2011 - 2014 er udgangspunktet, at det er sagsøger, der skal godtgøre, at et modtaget beløb ikke er indkomst, idet beløbet er undtaget fra skattepligt jf. statsskattelovens § 4 og 5. Ligesom det påhviler sagsøger at oplyse skattemyndighederne om sin indkomst jf. skattekontrollovens § 2.

Retten kan konstatere, at Skattestyrelsen har godtaget sagsøgers oplysninger om baggrunden for indsættelse på dennes konto i årene 2011-2017 af et samlet beløb på 3.044.111 kr., herunder oplysningen om, at der er en løbende mellemregning for sagsøgers udgifter til KHs børn.

Retten lægger til grund, at sagsøger har en årlig indtægt på ikke under 1,2 mio. kr. og et årligt rådighedsbeløb på 760.000 kr.

De indsættelser på sagsøgers konto, som nærværende sag handler om, angår beløb, som kan henføres dels ved teksten på indbetalingen og dels ved sagsøgers forklaring til enten tilbagebetaling af privatlån eller godtgørelse af udlæg i forbindelse med rejser og lign.

Vedrørende overførslerne på hhv. 3.665 kr. i 2012, 5.000 kr. i 2013 og 7.500 kr. i 2013 finder retten allerede efter beløbene størrelse set i forhold til sagsøgers årlige rådighedsbeløb, at sagsøgers forklaring om privat lån eller godtgørelser forbindelse med rejser og lign. er sandsynlig og troværdig i lighed med de øvrige forklaringer, som er accepteret af Skattestyrelsen, hvorfor der ikke bør ske en forhøjelse af sagsøgers indkomst med disse beløb.

Vedrørende indbetalingerne fra såvel MJ, OC og LP anser retten ikke disse personer for i skatteretlig henseende at være nærtstående til sagsøger.

Vedrørende indbetalingerne fra MJ er der ved fremlæggelse af mail af 28. januar 2011, hvor tilbagebetalingen af lånet på 250.000 kr. til sagsøger omtales, fremkommet ny oplysninger, som ikke har været forelagt for Skattestyrelsen. Retten finder, at den nye oplysning sammenholdt med de i øvrigt foreliggende oplysninger, vil kunne føre til et andet resultat end i den stadfæstede skatteansættelse.   

Vedrørende indbetalingerne fra OC er der under hovedforhandlingen fremlagt indbetalingskvitteringer, hvoraf fremgår, at alle beløb er indsat på sagsøgers konto på foranledning af KH. Når dette sammenholdes med vidnets forklaring i retten om, at denne ikke har lånt penge af sagsøger, finder retten at der bør ske en ny vurdering af om, OCs indbetalinger er indgået i mellemregningen mellem sagsøger og KH, som er en forklaring, som Skattestyrelsen i vedrørende andre indbetalinger har accepteret.

Vedrørende indbetalingerne fra LP findes det ikke ved det af sagsøger fremlagt at være godtgjort, at de indsatte beløb på i alt 245.000 kr. udgør tilbagebetaling af et lån på 285.000 kr. som er ydet af sagsøger til LP.

Den fremlagte erklæring kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder samlet set, at Skattestyrelsens afgørelse af 12. marts 2020 skal hjemvises til fornyet behandling.

Ad om skatteansættelsen er rettidig

Det lægges til grund, at fristen for den ordinære genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26 er overskredet, men at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 giver skattemyndighederne adgang til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse, hvis den skattepligtige forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten finder, at A ved de i sagen omhandlede indsættelser har modtaget så store beløb på sin konto i F1-bank, selv set i forhold til sin årlige indtægt og husstandens rådighedsbeløb, at, såfremt sagsøger ikke kan godtgøre, at de indbetalte beløb er undtaget for beskatning, sagsøger har handlet groft uagtsomt ved ikke at angive beløbene som indtægt.

Idet retten lægger vægt på, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger frem til den 5. april 2019, og da forhøjelsen blev varslet ved agterskrivelsen af 12. juli 2019, finder retten, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27. stk. 2 på 6 måneder er overholdt, hvorfor skatteansættelsen er rettidig.

Henset til sagens resultat, og at hjemvisningen er begrundet i ikke tidligere fremlagte oplysninger, ophæver retten sagens omkostninger, således at hver part bærer egne omkostninger.

THI KENDES FOR RET:

Skattestyrelsens afgørelse af 12. marts 2020 hjemvises til behandling.

Hver part bærer egne omkostninger.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.