1. Baggrund for ændring af praksis
Højesteret har den 14. januar 2020 afsagt dom i sagen SKM2020.14.HR. Et flertal af Højesterets dommere finder i dommen, at der ikke er holdepunkter i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 30 eller i bestemmelsens forarbejder for at stille krav om en direkte sammenhæng mellem det valg, skatteyderen har truffet, og den ændring af skatteansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende har foretaget.
2. Det retlige grundlag
Af skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, fremgår:
"Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af oplysninger afgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser."
3. Gældende praksis
Det følger af skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, at det er en forudsætning for omvalg, at skattemyndighederne har foretaget en ændring af indkomst- eller ejendomsværdiskat, og at denne ændring har betydning for det valg, der ønskes ændret.
Ligningsrådet (nu Skatterådet) og Landsskatteretten har i en række afgørelser udtalt, at der skal være en direkte sammenhæng mellem ændringen af skatteansættelsen og valget, eller at ændringen skal relatere sig til valget. Se fx SKM2004.349.LR, SKM2013.767.LSR, SKM2014.730.LSR, SKM2015.64.LSR og SKM2018.494.LSR.
På baggrund af Landsrettens dom af 8. maj 2019 (SKM2019.316.VLR) fremgik blandt andet følgende af Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit A.A.14.2, som var gældende i perioden fra den 31. juli 2019 til 30. januar 2020: "Der skal være en direkte sammenhæng mellem det valg, som skatteyderen har truffet, og den ændring, som skattemyndighederne efterfølgende foretager."
4. SKM2020.14.HR
En skattepligtig optog i 2010 tre lån på i alt ca. 2,8 mio. kr., som blev udlånt til selskaber, han deltog i. Den skattepligtige valgte i selvangivelsen at placere lånene i sin virksomhedsordning, hvilket medførte et overskud i denne på ca. 1,2 mio. kr., der skulle beskattes som personlig indkomst. Den skattepligtige selvangav samtidig et tab på bl.a. aktier på ca. 1,4 mio. kr., som ville begrænse hans skattebetaling. Skattemyndighederne afviste imidlertid at godkende hovedparten af tabet som fradragsberettiget og forhøjede derfor den skattepligtige indkomst tilsvarende.
Sagen angik, om den skattepligtige havde krav på omvalg, så de tre lån på 2,8 mio. kr. i indkomståret 2010 ikke blev placeret i hans virksomhedsordning, men i privat regi.
Efter skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, kan skattemyndighederne tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ændring af ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Højesteret foretog først en vurdering af, hvilket krav, der kan stilles til sammenhængen mellem det valg, den skattepligtige havde truffet, og den ændring i ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende havde foretaget.
Efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder fandt Højesteret, at der ikke var holdepunkter for at stille krav om en direkte sammenhæng mellem det valg, skatteyderen har truffet, og den ændring i ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende har foretaget.
Højesteret foretog dernæst en vurdering af, hvorvidt den skattepligtige ville have valgt anderledes med hensyn til lånenes placering, hvis han havde været klar over, at han ikke ville få fradrag for aktietabet.
Efter en samlet vurdering af anmodningen om omvalg og den skattepligtiges revisors forklaring i landsretten, lagde Højesteret til grund, at placeringen af lånene i virksomhedsordningen skete under den forudsætning, at det selvangivne tab på unoterede aktier ville begrænse den skattepligtiges skattebetaling.
5. Ny praksis
Skattestyrelsen vil ikke stille krav om, at der er en direkte sammenhæng mellem ændringen af skatteansættelsen og det valg, som ønskes ændret, eller at ændringen af skatteansættelsen relaterer sig til valget.
Tilladelse til omvalg kræver, at skattemyndighederne har foretaget en ændring af skatteansættelsen, der har betydning for valget, og at den skattepligtiges valg har haft uhensigtsmæssige konsekvenser som følge af ændringen af skatteansættelsen.
Den skattepligtige skal således godtgøre, at efter ændringen af skatteansættelsen er valget skattemæssigt mindre fordelagtig end et andet valg, og at den skattepligtige derfor ville have foretaget et andet valg, hvis den skattepligtige havde haft kendskab til skattemyndighedernes efterfølgende skatteansættelse.
Der henvises i øvrigt til praksis beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit A.A.14.2.
6. Genoptagelse
Skattestyrelsen har ikke mulighed for af egen drift at genoptage sager, som er omfattet af dette styresignal, da det vil være forbundet med meget betydelige administrative vanskeligheder for styrelsen at identificere sagerne. Der kan dog anmodes om genoptagelse af disse sager.
Der kan også anmodes om tilladelse til omvalg i tilfælde, hvor reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 30, stk. 2, oprindeligt ikke er overholdt, og særlige omstændigheder taler derfor.
Når der gives tilladelse til genoptagelse og omvalg, vil der være grundlag for at genoptage skatteansættelsen for de år, som omvalget har betydning for. Denne adgang til genoptagelse af skatteansættelsen begrænses af nedenstående fristregler i skatteforvaltningslovens §§ 26-27.
Adgang til genoptagelse af afslag om omvalg
Der kan anmodes om genoptagelse af sager om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, hvis et afslag er begrundet med, at skattemyndighedernes ændring af skatteansættelsen ikke har en direkte sammenhæng med eller relaterer sig til det valg, som den skattepligtige har foretaget.
Adgang til omvalg i særlige tilfælde.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 30, stk. 2, at anmodninger om omvalg skal fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der begrunder anmodningen. Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Det beror på en konkret vurdering, om der er tale om særlige omstændigheder. Skattestyrelsen vil bl.a. anse det for særlige omstændigheder, hvis en skattepligtig har undladt at søge om omvalg, fordi det har fremgået af administrativ praksis, at skattemyndighedernes ændring af skatteansættelsen ikke har en direkte sammenhæng med eller relaterer sig til valget.
Ordinær genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 26.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske genoptagelse af en skatteansættelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår, og der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Det bemærkes, at dette styresignal i relation til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, i sig selv repræsenterer nye oplysninger af retlig karakter.
Der vil således på baggrund af dette styresignal kunne ske genoptagelse af skatteansættelser, hvis der anmodes om genoptagelse senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår.
Ekstraordinær genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 27
Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, efter anmodning, ske ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse, hvis der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. En genoptagelse og ændring af afslag på omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, vil udgøre en ændring af det privatretlige grundlag for skatteansættelsen.
Adgangen til ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse er begrænset af den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.
SKM2020.14.HR er afgjort den 14. januar 2020. Der kan derfor i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, efter anmodning, ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen fra og med indkomståret 2010.
Reaktionsfrist
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Reaktionsfristen regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på SKAT.dk.
Anmodning om genoptagelse eller omvalg
En anmodning om genoptagelse kan indgives til Skattestyrelsen via TastSelv eller fremsendes som fysisk post til adressen:
Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.
Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse, CPR-nr. eller CVR-nr.
Følgende personer har pligt til at indgive anmodningen om genoptagelse via TastSelv:
- Fysiske personer, der efter skattekontrollovens § 11 har pligt til at give oplysninger om skattepligtig indkomst senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Dette følger af § 3 i bekendtgørelse 2019-11-25 nr. 1197.
- Selskaber, foreninger m.v., som er omfattet af pligten til at oplyse digitalt i henhold til § 4 i bekendtgørelse 2018-11-14 nr. 1303.
7. Gyldighed
Den nye praksis har virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af styresignalet.
Den ændrede praksis vil desuden blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2022-1, afsnit A.A.14.2.
Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 2022-1 og udløbet af reaktionsfristen, jf. ovenfor, er styresignalet ophævet.