Indhold

Dette afsnit handler om høring, når Skatteforvaltningen træffer afgørelser.

I sager om vurdering af fast ejendom kan vurderingsmyndigheden dog anvende en særlig deklarationsprocedure, der, når den anvendes, træder i stedet for reglerne i forvaltningsloven. Se vedrørende den særlige deklarationsprocedure ved ejendomsvurdering i afsnit A.A.7.4.10.

Afsnittet indeholder:

  • Baggrund
  • Ubetinget høring efter skatteforvaltningsloven
  • Betinget høring efter forvaltningsloven
  • Hvem skal foretage høring?
  • Høring af sagens parter
  • Formen for partens svar på høring
  • Høring af andre myndigheder
  • Hvad skal der høres om?
  • Høringsfrist
  • Konsekvenser af manglende høring
  • Underretning om afgørelsen efter endt høring
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Baggrund

Formålet med høring er at sikre, at sagens parter får mulighed for at blive bekendt med afgørelsesgrundlaget og kommentere det, før der træffes en afgørelse. Høringen sikrer, at misforståelser, manglende oplysninger med videre kan blive afklaret, så afgørelsen træffes på det bedst mulige faktiske grundlag. Tilliden til den offentlige forvaltning antages også at være større, når parten får mulighed for at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. Se bemærkninger i pkt. 8 d til LFF nr. 4 af 2. oktober 1985.

Forvaltningsloven (FVL) gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, der behandler sager, hvor der bliver truffet afgørelse. Se FVL § 1 og § 2.

Forvaltningslovens bestemmelser om høring er mindstekrav. Hvis der er bestemmelser i andre love, som har mere omfattende krav til høring, så er det de krav, der skal opfyldes.

Skatteforvaltningsloven (SFL) gælder for Skatteforvaltningens udøvelse af forvaltning. Skatteforvaltningsloven indeholder høringsbestemmelser for mange af Skatteforvaltningens afgørelser. Se SFL §§ 19 og 20.

Se vedrørende høring i sager vedr. told afsnit A.A.7.4.5.3.

I sager om vurdering af fast ejendom kan vurderingsmyndigheden anvende en særlig deklarationsprocedure, der, når den anvendes, træder i stedet for reglerne i FVL. Se vedrørende den særlige deklarationsprocedure ved ejendomsvurdering afsnit A.A.7.4.10.

Ubetinget høring efter skatteforvaltningsloven

Hovedregel

Skatteforvaltningen skal som hovedregel altid foretage høring, når der træffes afgørelser om:

  • Skat
  • Moms
  • Afgifter
  • Told
  • Ejendomsvurdering
  • Motor

Se SFL §§ 19 og 20.

SFL § 19 vedrører udarbejdelse af sagsfremstillinger. SFL § 20 vedrører udarbejdelse af et forslag til afgørelse (agterskrivelse). Ved udsendelse af sagsfremstillinger og forslag til afgørelse varsles sagens parter om den afgørelse, som Skatteforvaltningen påtænker at træffe.

Der skal som hovedregel altid udarbejdes en sagsfremstilling, før Skatteforvaltningen træffer en afgørelse. Der er imidlertid en række undtagelser til udarbejdelse af sagsfremstilling, så der vil ofte kun være krav om, at der skal sendes et forslag efter SFL § 20. Se om undtagelserne i afsnit A.A.7.4.6 Sagsfremstilling.

Eksempel (ændring af fremført underskudssaldo i felt 85 er en afgørelse)

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at uanset en fremført underskudssaldo i felt 85 ikke er en skatteansættelse af saldoen, vil en ændring af saldoen på Skattestyrelsens initiativ alligevel være en afgørelse, således at fremgangsmåden i SFL § 19 skal følges. Se det nu ophævede styresignal SKM2013.425.SKAT.

Se nærmere vedrørende afgørelser om underskudssaldi A.A.8.1, fristerne for ændring af underskudssaldo A.A.8.2.1.4, selvangivelsesfrister A.B.1.1.4 og oplysninger og specifikationer A.B.1.1.6.

Undtagelse

Høring kan undlades

  • når en afgørelse træffes efter anmodning fra sagens parter, og anmodningen imødekommes fuldt ud, eller når 
  • Skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

Se SFL § 19, stk. 1, og SFL § 20, stk. 3.

Imødekommelse fuldt ud eller enighed om afgørelsen forudsætter enighed om såvel det talmæssige resultat som begrundelsen for afgørelsen. Hvis en anmodning om genoptagelse ikke fuldt ud kan imødekommes, skal skatteforvaltningen varsle den påtænkte afgørelse, inden der træffes endelig afgørelse.

SFL § 19 - sagsfremstilling

Høring efter SFL § 19 sker i form af udsendelse af en sagsfremstilling, der skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal også oplyses om den afgørelse, som oplysningerne fører til, med en begrundelse, som opfylder kravene til begrundelse i forvaltningsloven. Se SFL § 19, stk. 2 og 3.

Skatteforvaltningen skal udarbejde og udsende sagsfremstillingen, inden der træffes afgørelse, medmindre afgørelsen er omfattet af undtagelserne i SFL § 19, stk. 5. Se skatteforvaltningsloven om undtagelser i A.A.7.4.6 Sagsfremstilling.

    Krav om høring i form af sagsfremstilling vedrører primært afgørelser om beskatning af selskaber, moms, afgifter og told.

    Se også

    A.A.7.4.6 Sagsfremstilling.

    SFL § 20 - forslag til afgørelse (agterskrivelse)

    Høring efter SFL § 20 sker i form af et forslag til afgørelse, der skal opfylde forvaltningslovens krav til begrundelse. Det vil blandt andet sige henvisning til retsregler og de hovedhensyn, der har været bestemmende for en eventuel skønsudøvelse. Se FVL § 24 og afsnit A.A.7.4.7 "Begrundelse" om krav til en begrundelses indhold. Vedrørende told se nærmere afsnit A.A.7.4.5.3.

    Skatteforvaltningen skal udsende forslag til afgørelse, når afgørelsen vedrører:

    • Ansættelse af indkomstskat (herunder også arbejdsmarkedsbidrag)
    • Ejendomsværdiskat
    • Gaveafgift
    • Ejendomsvurdering
    • Told

    Se SFL § 20, stk. 1 og 4.

    Høringspligten omfatter den type af oplysninger, der skal indgives efter skattekontrolloven (SKL) § 2. Der er fx høringspligt, hvis Skatteforvaltningen træffer afgørelse om ændring af et fradragsberettiget underskud, om skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale osv. Disse afgørelser er baseret på den type af oplysninger, der skal indgives efter skattekontrolloven.

    Høringspligten omfatter til gengæld ikke en ændret skatteberegning, der er en konsekvens af fx overførsel af uudnyttet underskud, bundfradrag eller personfradrag mellem ægtefæller, fremførsel af fradragsberettiget underskud eller beregning af skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat. Se bemærkningerne til § 1 nr. 2 og 3, i LFF nr. 192 af 4. marts 1999 og pkt. 4.9 i LFF nr. 110 af 24. februar 2005. Se også SKM2010.332.BR.

    ►Forslag skal sendes, når sagen er tilstrækkelig oplyst til at træffe afgørelse. Se SKM2024.271.ØLR.◄

    Se nærmere nedenfor om betinget høring efter forvaltningsloven.

    Eksempel 1

    Dette eksempel viser, at der ikke er høringspligt ved en afledt ændret skatteberegning hos en ægtefælle, og at den manglende høringspligt er uafhængig af, om ægtefællerne stadig er samlevende eller gift på ændringstidspunktet.

    En kvinde fik reduceret underskudsoverførsel i indkomståret 2001 som følge af forhøjelse af sin daværende mands indkomst. Da der var tale om en konsekvensændring af ren beregningsmæssig karakter, havde SKAT ikke haft pligt til at høre hustruen efter SFL § 20. Retten fandt heller ikke, at der var pligt til partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler i FVL § 19 og § 20. Se SKM2010.332.BR og stadfæstelsen i SKM2011.675.ØLR.

    Eksempel 2

    Dette eksempel viser, at der alene er pligt til at sende agterskrivelse efter SFL § 20, stk. 1, når afgørelsen vedrører ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat. I SKM2023.500.LSR havde Skattestyrelsens givet afslag på omkostningsgodtgørelse og ikke foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, og der var ikke pligt til høring efter SFL.

    ►Eksempel 3

    Dette eksempel viser, at forslag efter SFL § 20, skal opfylde forvaltningslovens krav til en begrundelse. Et forslag angav alene, at den skattepligtiges indkomst ville blive forhøjet på grund af nye indberetninger og i medfør af LL § 16. Forslaget angav der for ikke de faktiske oplysninger, der lå til grund for afgørelsen, eller en præcis angivelse af retsreglerne, afgørelsen var støttet på. Se SKM2024.261.LSR. Se tilsvarende i SKM2024.83.LSR.◄

    Se også

    A.A.8.2.1.1.4. "Kort ligningsfrist" om den særlige 30 dages frist for varsling af en afledt ændring i en ægtefælles ansættelse.

    Betinget høring efter forvaltningsloven

    For afgørelser, som ikke er omfattet af SFL §§ 19 og 20, er det forvaltningsloven, der bestemmer, hvornår og hvordan parterne skal høres. Fx er afgørelser om skatteberegning og registreringsafgift alene omfattet af høringsbestemmelserne i forvaltningsloven.

    SKATs afgørelse vedrørende opsigelse af selskabets adgang til Motorregisteret var ugyldig på grund af manglende partshøring. Se SKM2018.285.LSR.

    Forvaltningsloven gælder også, når der træffes afgørelser, der ikke er omfattet af høringsbestemmelserne i EUTK. Se A.A.7.4.5.1.

    Hovedregel

    Skatteforvaltningen må ikke træffe en afgørelse, før parten er hørt, når:

    • parten er ubekendt med, at Skatteforvaltningens er i besiddelse af nogle oplysninger om en sags faktiske forhold eller eksterne faglige vurderinger, 
    • oplysningerne er til ugunst for parten, og
    • oplysningerne anses for at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

    Se FVL § 19, stk. 1.

    Høringen efter skatteforvaltningsloven er ubetinget. Høring efter forvaltningsloven er der imod kun påkrævet, hvis Skatteforvaltningen vurderer, at betingelserne for høringspligt er opfyldte.

    Undtagelser

    Skatteforvaltningen må undtagelsesvist træffe en afgørelse uden høring, hvis

    • det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
    • udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist,
    • partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
    • parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,
    • den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder mv., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder eller
    • der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse i sagen, inden afgørelsen træffes.

    Se FVL § 19, stk. 2.

    I SKM2023.301.LSR fandt Landsskatteretten, at det måtte anses for ubetænkeligt at fremsende en afgørelse om foreløbig fastsættelse af momstilsvar uden forudgående høring.

    Endvidere kan Skatteforvaltningen undlade at foretage høring, når afgørelsen træffes efter anmodning, og hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det. Det vil fx være tilfældet, hvis en anmodning om ændring er til gunst for parten, og anmodningen imødekommes fuldt ud. Se FVL § 20 og bemærkningerne til § 20 i LFF nr. 4 af 2. oktober 1985. 

    Hvis der med hjemmel i FVL § 20 træffes afgørelse uden partshøring, skal afgørelsen ledsages af de oplysninger, der parten skulle have været hørt om efter FVL § 19. Parten skal samtidig vejledes om, at sagen kan genoptages. Skatteforvaltningen kan dog fastsætte en frist for indgivelse af en genoptagelsesanmodning.

    Eksempler

    I SKM2016.611.ØLR stadfæster landsretten byrettens afgørelse i SKM2016.360.BR. Landsretten finder som byretten, at der alene er foretaget korrektion som følge af, at Højesteret har givet afslag på omgørelse, og der foreligger ikke noget i forhold til ansættelsen fra 2003, der kan give anledning til høring på ny. Højesteret afsagde dom den 9. november 2011, hvorpå der bliver givet afslag på omgørelse. SKAT sendte herefter den 13. januar 2012 en årsopgørelse til borgeren - årsopgørelse nr. 6 - der var i overensstemmelse med den årsopgørelse, som SKAT havde foretaget den 10. februar 2003.

    I SKM2018.27.LSR fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette havde undladt at foretage partshøring forud for afgørelsen med henblik på at kunne overholde fristen, jf. FVL § 19, stk. 2, nr. 2.

    Landsskatteretten fandt i en sag om sikkerhedsstillelse, at fristen på 14 dage i opkrævningslovens § 11, stk. 8, er en retligt bindende forskrift. SKAT havde derfor med rette undladt at foretage partshøring forud for afgørelsen for at kunne overholde 14-dages fristen. Se en tilsvarende sag SKM2018.28.LSR.     

    Hvem skal foretage høring?

    Den myndighed, som træffer afgørelse, skal sikre høring af sagens parter.

    Se også

    I klagesager skal Skatteankestyrelsen udarbejde sagsfremstilling og høre klageren. Se SFL § 35 d, stk. 2 og stk. 3.

    Se også A.A.1.8 Skatteankestyrelsen. Se BEK nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen.

    Afsnit A.A.10.2.3.4 om Skatteankestyrelses klagebehandling.

    Høring af sagens parter

    Sagens parter skal høres, uanset om høring foretages efter forvaltningsloven eller skatteforvaltningsloven. Partsbegrebet er ens i de to love. Sagens parter omfatter herefter afgørelsens adressat, men også andre, der har en væsentlig, individuel, direkte og retlig interesse i sagen. Det betyder fx, at i sager vedrørende ændret fordeling af afståelsesvederlag skal både køber og sælger høres og at både gavegiver og -modtager skal høres, i sager vedrørende gaveafgift. Se AL § 45 og EBL § 4. Særskilt fremsendelse til en ægtefælle kan normalt undlades, når ægtefællerne har samme folkeregisteradresse. Se bemærkningerne til § 20 i LFF nr. 110 af 24. februar 2005.

    Se også

    Se også:

    Formen for partens svar på høring

    Partens svar på en partshøring efter enten forvaltningsloven eller skatteforvaltningsloven kan afgives mundtligt eller skriftligt.

    Eksempel 1

    Dette eksempel viser, at byretten kan hjemvise en sag, når borgeren ikke har fået mulighed for at udtale sig personligt.

    Byretten fandt under hensyn til sagsforløbet, og det forhold, at et konkret møde blev aflyst ved borgerens fremmøde, at Skatteankestyrelsen ikke burde have truffet afgørelse om afvisning, før den pågældende borger havde fået mulighed for at udtale sig personligt efter SFL § 35e. Retten hjemviste derfor sagen til Skatteankestyrelsen. Se SKM2015.801.BR.

    Eksempel 2

    Dette eksempel viser, at afgørelsen blev anset for ugyldig, da SKAT ikke imødekom partens anmodning om et møde forud for, at afgørelsen blev truffet.

    SKAT Inddrivelsescentret havde ikke afholdt møde med klageren trods hans gentagne anmodninger herom. Som begrundelse havde SKAT Inddrivelsescentret først henvist til, at det fra den 1. januar 2010 ikke længere kunne lade sig gøre at afholde møde personligt i Personinddrivelsen og derefter henvist til, at afdelingslederen ikke havde svaret vedrørende personligt fremmøde i et nærliggende skattecenter.

    Landsskatteretten fandt, at partshøringsregler anses for garantiforskrifter, og at en tilsidesættelse heraf skaber en formodning for, at afgørelserne om iværksættelse af lønindeholdelse er påvirket af fejlen.

    Landsskatteretten så ikke grundlag for, at denne formodning var afkræftet, og afgørelserne var derfor ugyldige. Se SKM2012.85.LSR.

    Høring af andre myndigheder

    Lovbestemt høring af andre myndigheder

    Skatteankestyrelsen eller den myndighed, der skal træffe afgørelse i klagesagen, kan indhente en udtalelse fra Skatteforvaltningen om en modtaget klage. Se SFL § 35a, stk. 4, og § 35d.

    Desuden fremgår sagens oplysning, herunder høring, af bekendtgørelse til forretningsorden for Landsskatteretten. Se BEK. nr. 2373 af 10. december 2021 § 3, stk. 2 og stk. 3.

    Skatteankestyrelsen eller den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen, fastsætter en frist for afgivelse af udtalelse. Se SFL § 35a, stk. 4.

    Om remonstrationsmuligheden i forbindelse med høring af Skatteforvaltningen i forbindelse med klage til Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen se nærmere afsnit A.A.10.2.3.3 og A.A.10.2.3.4. vedrørende SFL § 35a, stk. 5.

    Ikke lovbestemt høring af andre myndigheder

    Skatteforvaltningens sagsbehandling er underlagt officialprincippet. Skatteforvaltningen skal derfor høre andre myndigheder, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til sagens oplysning.

    Se også

    A.A.7.4.3 om officialprincippet.

    Hvad skal der høres om?

    Efter forvaltningsloven skal sagens parter høres om oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder og eksterne faglige vurderinger. Efter skatteforvaltningsloven skal der også høres om den afgørelse, som Skatteforvaltningen vil træffe på baggrund af oplysningerne om de faktiske omstændigheder. Begrundelsen for afgørelsen skal også fremgå, og den skal opfylde forvaltningslovens krav til begrundelse. Efter skatteforvaltningsloven skal sagens parter altså høres både om de faktiske og retlige oplysninger, mens høringen efter forvaltningsloven kun omfatter de faktiske oplysninger. Se FVL § 19 og SFL § 19 og § 20.

    De oplysninger, som parten skal høres om, kan være modtaget fra private eller fra andre offentlige myndigheder. Men det kan også være oplysninger, som parten selv har meddelt myndigheden i anden forbindelse, og som nu indgår i afgørelsesgrundlaget i den nye sag. Se Bemærkninger til § 19 i LFF nr. 4 af 2. oktober 1985.

    FVL § 19 finder ikke anvendelse på de oplysninger, som hidrører fra hvidvasklovens § 26, og som told- og skatteforvaltningen har modtaget fra Hvidvasksekretariatet. Se hvidvasklovens § 38 a. Det betyder, at de oplysninger told- og skatteforvaltningen modtager fra Hvidvasksekretariatet, og som hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26, ikke må fremgå af den høring, som skal fremsendes til sagens part. Se også A.A.7.4.7 Begrundelse.

    Der er kun pligt at høre om de faktiske og retlige oplysninger, som har væsentlig betydning for sagens afgørelse. I SKM2020.313.BR (stadfæstet ved SKM2022.18.ØLR) havde SKAT foretaget fornøden høring efter FVL og SFL § 19, fordi sagsfremstillingen indeholdt de faktiske og retlige oplysninger, som afgørelsen hvilede på.

    I SKM2021.693.LSR var Erhvervsstyrelsens svar på Skatteforvaltningens forespørgsel om evt. bøde ikke væsentlig for sagens afgørelsen og derfor ikke undergivet høringspligt efter FVL § 19.

    I SKM2017.467.ØLR havde SKAT overholdt høringspligten, idet SKAT forud for afgørelsen havde fremsendt forslag til afgørelse, hvor bodelingsoverenskomsten omtales. Borgeren var dermed blevet partshørt om denne afgørende faktiske oplysning, inden SKAT traf afgørelse overfor borgeren. SKAT havde derudover ikke modtaget oplysninger, som borgeren burde være partshørt over.

    Se også

    A.A.7.4.7 "Begrundelse" om forvaltningslovens krav til en begrundelses indhold.

    Fornyet høring

    Den ubetingede høring efter skatteforvaltningsloven gælder også i de tilfælde, hvor der i sagsforløbet kommer nye faktiske oplysninger, nye retlige oplysninger eller hvor Skatteforvaltningen ændrer sin retlige vurdering. Der skal således foretages en fornyet høring i form af et nyt forslag til afgørelse/ny sagsfremstilling.

    Det er uden betydning for en fornyet høring, at der ikke blev afgivet udtalelse ved den første høring. Se FVL § 19 og SFL § 19 og § 20.

    Der skal sendes en afgørelse, når der er indsigelser til et forslag.

    Eksempel 1

    Dette eksempel viser, at der ikke skal foretages fornyet høring blot fordi, der er kommet flere oplysninger i sagen. Krav om fornyet høring forudsætter nye oplysninger eller ny retlig vurdering af sagen.

    Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt med sale and lease back af togvogne. Advokatens ønske om et nyt møde med Ligningsrådet blev imødekommet. Samtidig med mødeindkaldelsen modtog advokaten kopi af Ligningsrådets materiale til brug for sagen, dog manglede et notat, som advokaten først modtog 5 dage før det berammede møde. Mødet blev afholdt, og Ligningsrådet afsagde kendelse. Advokaten påstod ugyldighed grundet manglende høring af notatet. Landsretten fandt ikke, at kendelsen var ugyldig. Argumentationen i notatet var udbygget, men den indeholdt ikke nye faktiske omstændigheder. Se SKM2002.159.ØLR.

    ►Eksempel 2

    Dette eksempel viser, at der skal foretages fornyet høring, når der er en ny retlig vurdering af sagen. Forslaget blev sendt før udløbet af fristen i SFL § 26, stk. 1, for den ordinære ansættelse af skat. men afgørelsen blev truffet efter udløbet af fristen. Landskatteretten fandt, at Skattestyrelsen burde derfor have sendt et nyt forslag med henvisning til SFL § 27. stk. 1, nr. 1. Den manglende henvisning i forslaget til SFL § 27, stk. 1, nr. 1, betød, at den Skattepligtige var afskåret fra at forholde sig til og komme med indsigelser til Skattestyrelsens anvendelse af fristreglerne. Se SKM2024.261.LSR.◄

    Om forslag 1 og forslag 2:

    Hvis Skatteforvaltningen har varslet rettidigt inden udløbet af 6 måneders fristen, og stadig inden udløbet af 6 måneders fristen finder anledning til at korrigere den først udsendte varsling, skal der gøres opmærksom på følgende: Hvis varsling nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere varsling nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i varsling nr. 2 med henblik på at sikre, at 3 måneders fristen for foretagelse af ansættelsen, se SFL § 27, stk. 1, 2. pkt., og SFL § 32, stk. 2, 2. pkt., først løber fra tidspunktet for varsling nr. 2. Hvis derimod varsling nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af varsling nr. 1, som således ikke annulleres, vil 3 måneders fristen for foretagelse af ansættelsen løbe fra tidspunktet for varsling nr. 1.

    Se også A.A.8.2.2.1.4, A.A.8.2.2.1.5, A.A.8.2.2.2.4, A.A.8.2.2.2.5, A.A.8.3.2.1.5, A.A.8.3.2.2.5, SKM2013.675.LSR, SKM2015.802.BR og SKM2016.625.LSR.

    Høringsfrist

    Forslag til afgørelse og sagsfremstilling

    Skatteforvaltningslovens frist for udtalelse til forslag til afgørelse eller sagsfremstilling er mindst 15 dage, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Skatteforvaltningen kan fastsætte en længere frist, men kan til gengæld kun fastsætte en kortere frist, hvis sagens part ønsker det. En længere frist kan fx være relevant, hvis sagens part bor i et andet land, eller hvis sagen er meget kompleks og indeholder mange dokumenter mm. En kortere frist kan fx være i partens interesse, hvis der ønskes hurtigere adgang til klagesystemet. Skatteforvaltningen skal kunne bevise partens samtykke, hvis der opstår tvist om fristens længde. Se SFL § 19 og 20.

    Se om forlængelse af ansættelsesfrister - A.A.8.2.1.1.3., A.A.8.2.1.2.3, A.A.8.2.2.1.6., A.A.8.2.2.2.6., A.A.8.3.1.1.3 og A.A.8.3.2.1.6.

    Hvis den skattepligtige ønsker et møde kan Skatteforvaltningen kræve, at mødet afholdes inden indsigelsesfristens udløb. Se TfS1997,350 LSR. 

    Træffer Skatteforvaltningen afgørelse inden udløbet af høringsfristen, vil det normalt medføre ugyldighed. Se fx Se TfS1995,605 LSR.

    Manglende overholdelse af høringsfristen førte efter en konkret vurdering ikke til ugyldighed. Se TfS2000,95 HDR og TfS2000,906 LSR. 

    Byretten fandt, uanset SKAT traf afgørelse inden høringsfristens udløb, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig. Byretten lagde bl.a. vægt på, at sagsøger allerede var bekendt med, at Landsskatteretten havde truffet afgørelse om, at sagsøger var rette indkomstmodtager. Se SKM2019.195.BR.

    Bemærk vedrørende told

    Se nærmere afsnit A.A.7.4.5.3.

    Om klagevejledning se nærmere afsnit A.A.7.4.9.3.

    Forvaltningslovens høringsfrist

    Forvaltningsloven indeholder ikke en tilsvarende frist for udtalelse i forbindelse med høring. Fristen må i de enkelte tilfælde fastsættes således, at parten har en rimelig tid til at gennemgå oplysningerne og til at lave en udtalelse, hvis parten ønsker det. Der bør også tages hensyn til sagens karakter og andre private og offentlige interesser, herunder andre parters interesse i en hurtig behandling af sagen. Hvis en part anmoder om en forlænget høringsfrist, bør fristen forlænges, medmindre dette vil være i strid med de hensyn, der lå til grund for fastsættelen af fristen. Se FVL § 19 og Justitsministeriets vejledning til forvaltningslovens (VEJL 1174 af 4. december 1986) pkt. 106.

    Eksempel

    Dette eksempel viser, at Skatteforvaltningen skal indrømme en længere frist end 15 dage, hvis det er nødvendigt for, at parten har rimelige vilkår for at varetage sine interesser.

    Landsretten fandt, at den 14 dages frist, der var fastsat i et forslag efter sagens omfang og afsendelsen kort før jul, var for kort til, at sagsøgeren kunne varetage sine interesser. Efter en konkret væsentlighedsvurdering førte fejlen ikke til ugyldighed. Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren tidligere var informeret om ændringen og havde haft lejlighed til at udtale sig. Se SKM2002.508.ØLR.

    Se om fristforlængelse A.A.8.2.1.1.3., A.A.8.2.1.2.3, A.A.8.2.2.1.6., A.A.8.2.2.2.6., A.A.8.3.1.1.3 og A.A.8.3.2.1.6.

    Eksempel

    Dette eksempel viser, at Skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke må træffe afgørelse i en sag, når der er modtaget en udtalelse, hvis svarfristen endnu ikke er udløbet.

    Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt, hvor der var udsendt forslag med høringsfrist til d. 15. december. Skatteforvaltningen modtog en indsigelse dateret d. 7. december, og d. 12. december blev der afsendt kendelse i sagen. Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der blev truffet afgørelse i sagen, efter der var indkommet høringssvar, men inden høringsfristen var udløbet. Se SKM2003.273.HR.

    Konsekvenser af manglende høring

    Reglerne om partshøring anses for garantiforskrifter, og tilsidesættelse af dem anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre, at afgørelsen er ugyldig. Efter en konkret væsentlighedsvurdering kan en afgørelse anses for gyldig på trods af manglende eller mangelfuld høring, hvis fejlen ikke anses at have haft betydning for afgørelsens resultat. Det kan fx være tilfældet, hvis parten i forvejen er bekendt med oplysningerne i sagen, eller at den materielle afgørelse alligevel ville være uændret efter en korrekt høring.

    Eksempler fra praksis, hvor manglende høring førte til ugyldighed

    Afgørelsen blev anset for ugyldig, fordi relevante oplysninger ikke var indarbejdet i sagsfremstillingen ved efteropkrævning af told. Selv om gennemførelse af korrekt høring kunne medføre risiko for, at toldkravet blev forældet efter TK art. 221, stk. 3, og EU dermed ville lide et tab, som kunne gøres gældende mod den danske stat, så kunne partshøring ikke undlades efter undtagelsesbestemmelsen i FVL § 19, stk. 2, nr. 3. Se SKM2005.290.LSR. Bemærk, at den 1. maj 2016 er det EUTK art.22 og art. 29, der finder anvendelse. Se afsnit A.A.7.4.5.3.

    Landsskatteretten tilsidesatte SKATs afgørelse som ugyldig, idet SKAT ikke havde foretaget høring i sagen efter FVL § 19. Det var Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke kan anses at have været bekendt med, at oplysningerne ville indgå i SKATs beslutningsgrundlag. Se SKM2018.285.LSR.

    Eksempler fra praksis, hvor manglende høring ikke førte til ugyldighed.

    I SKM2023.352.BR blev et forslag ikke anset for at være kommet frem til den skattepligtige, da det blev sendt til den skattepligtiges skattemappe uden en advisering ved SMS eller e-mail herom. Efter en konkret væsentlighedsvurdering var afgørelsen ikke ugyldig. Retten lagde vægt på, den skattepligtige havde sendt materiale og bemærkninger før afgørelsen, og at den skattepligtige havde mulighed for at redegøre for sine synspunkter på under Skatteankestyrelsen og byrettens behandling af sagens.

    Det forhold, at forslag og afgørelse ikke var sendt direkte til den skattepligtige, kunne ikke anses at have betydning for sagens udfald. Afgørelsen var påklaget til Landsskatteretten, hvor den skattepligtiges synspunkter var inddraget. Der var derfor ikke tale om en ugyldig afgørelse, uanset om der var sket partshøringsfejl eller ej. Se SKM2022.472.BR.

    I SKM2022.18.ØLR partshørte skattemyndighederne ikke om underleverandørers momsangivelser, før der truffet afgørelse om nægtelse af købsmoms. Landsrettens fandt, at denne fejl konkret ikke havde haft betydning for sagens afgørelse.

    I SKM2016.76.ØLR blev forslag sendt til borgerens opgivne adresse i Sydafrika, men med angivelse af et forkert postnummer. Forslaget blev returneret til SKAT. Ved bedømmelsen fandt Landsretten, at der måtte lægges vægt på, om eventuelle fejl i forbindelse med sagsbehandlingen havde ført til en materiel urigtig ansættelse, og at det således ville være urimeligt at opretholde denne. Landsretten fandt, at det ikke kunne antages at have haft betydning for sagens udfald, at borgeren ikke modtag forslaget, fordi grundlaget for skatteansættelsen måtte anses for at være kendt for borgeren allerede ved modtagelsen af SKATs brev om indhentelse af materiale.

    SKAT sendte afgørelse til en borgers folkeregister-adresse og ikke til den af SKAT bekendte nye adresse. Landsretten fandt, at dette var en fejl, men at afgørelsen ikke kunne anses for ugyldig, da fejlen ikke havde haft betydning for sagens udfald. Se SKM2013.751.ØLR.

    Den skattepligtige modtag ikke aktindsigt i alle sagens dokumenter forud for afgørelsen. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at den skattepligtige var blevet forholdt oplysninger, som senere var blevet inddraget i afgørelsesgrundlaget. Den skattepligtige havde selv medvirket til at give ligningsmyndigheden den opfattelse, at han som kommanditist selv var bekendt med de manglende oplysninger. I forhold til den skattepligtiges mulighed for kontradiktion tillagde Landsretten det betydning, at den skattepligtige havde deltaget i et møde, hvor en af de øvrige kommanditister havde fremlagt disse oplysninger. Se SKM2005.224.ØLR.

    En skatteforvaltnings afgørelse var behæftet med to fejl i form af manglende yderligere høring og manglende indkaldelse til møde med forvaltningen trods fremsat begæring herom. Landsretten fandt, at den trufne afgørelse ubestridt var materielt rigtig, og at afgørelsen grundlæggende var baseret på oplysninger, som var blevet meddelt skatteyderen i agterskrivelsen samt i den skriftlige korrespondance i sagen. Sagsbehandlingsfejlene havde ikke konkret haft væsentlig betydning for sagens afgørelse og kunne derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed. Se SKM2003.556.ØLR.

    Underretning om afgørelsen efter endt høring.

    Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning. Se SFL § 19, stk. 4, sidste pkt. og SFL § 20, stk. 2, sidste pkt.

    Se også

    Se også:

    • Afsnit A.A.7.4.8 Meddelelse om afgørelse om Skatteforvaltningens underretning om afgørelse efter endt høring.
    • Afsnit A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl.

    Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

    Oversigten viser relevante afgørelser på området.

    Afgørelse 

    Afgørelsen i stikord

    Yderligere kommentarer

    Højesteretsdomme
    SKM2006.677.HR Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der ikke var fundet partshøring sted mht. en redegørelse om karakteren af et skattearrangement, som skatteyderen deltog i.  
    SKM2003.273.HR Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der blev truffet afgørelse i sagen efter der var indkommet høringssvar, men inden høringsfristen var udløbet.   
    SKM2001.498.HR Sagen vedrørte udsendelse af forslag d. 18. april 1997, ny forslag d.14. juli og kendelse d. 23. juli 1997. Begrundelsen i agterskrivelsen var blevet ændret fra maskeret udlodning til en ydet gave. Agterskrivelsen d. 14. juli var fremsendt for sent og klageren påstod derfor afgørelsen for ugyldig. Agterskrivelsen fra april var rettidig. Kendelsen angik beskatning af det samme beløb, og uanset at den skatteretlige vurdering afveg fra den i agterskrivelsen, så fandt Retten fandt, at skattemyndighedens underretningspligt efter SSL § 3, stk. 4, var opfyldt med forslag af 18. april. Se også TfS 1997, 105LSR hvor der skulle ske fornyet høring grundet ændring af den retlige vurdering.

    Begge afgørelser vedrører høring efter SSL.
    SKM2001.344.HR SKAT ville ændre skatteansættelsen for et datterselskab, og det havde betydning for moderselskabets skatteansættelse, da selskaberne var sambeskattede. I forbindelse med ansættelsen af datterselskabets indkomst modtog moderselskabet en kopi af forslaget til afgørelse. Som følge af sambeskatningen modtog moderselskabet efterfølgende skatteopkrævninger som blev anset for skatteansættelser. Ansættelserne blev foretaget uden forudgående underretning af selskabet, men da moderselskabet havde modtaget kopi af underretningen til datterselskabet og havde haft lejlighed til at udtale sig ved et møde, kunne den manglende høring efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke føre til ugyldighed.  

    TfS2000,95 HDR

    (U.2000.776.H)

    		 En afgørelse blev anset for gyldig, selv om den var truffet inden høringsfristens udløb. Der blev bl.a. lagt vægt på, at partens rettigheder ikke var tilsidesat, at der ikke kunne forventes yderligere indsigelser inden fristen udløb, og at der ikke på noget tidspunkt var fremsat indsigelser vedrørende det materielle resultat.  

    Landsretsdomme
    ►SKM2024.271.ØLR ◄

    ►Skattestyrelsen var på tidspunktet for afsendelsen af et forslag efter SFL § 20 i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle ændring af skatteansættelsen.◄ 

    		 Stadfæstelse af SKM2023.373.BR
    SKM2022.18.ØLR

    Skattemyndighederne burde havde partshørt om præcise oplysninger om underleverandørers momsangivelser, før der blev truffet afgørelse om nægtelse af købsmoms. Denne sagsbehandlingsfejl havde ikke haft konkret betydning for afgørelsen. Derfor var SKATs og Landsskatterettens afgørelser ikke ugyldige som følge af manglende partshøring.

    		  Stadfæstelse af SKM2020.313.BR.
    SKM2021.162.ØLR

    SKAT havde ikke partshørt modtagere af en afgiftspligtige gave om oplysninger modtaget fra gavegivers advokat. Landsretten fandt, at fejlen ikke kunne anses at være have haft betydning for SKATs afgørelser, ligesom der efterfølgende havde været mulighed for kontradiktion. Afgørelserne var derfor ikke ugyldig.

    Stadfæstelse af SKM2019.351.BR, SKM2019.352.BR, SKM2019.353.BR, SKM2019.490.BR og SKM2019.591.BR.
    SKM2017.467.ØLR

    Det var ikke godtgjort, at partshøringen led af formelle mangler, der kunne medføre ugyldighed af SKATs afgørelse eller ophæve Landsskatterettens endelige administrative afgørelse. Sagen angik fordelingen af rentefradrag af fælles gæld for to tidligere ægtefæller. Parten havde fået aktindsigt i den tidligere ægtefælles sag inden Landsskatterettens afgørelse, og det fremgik af SKATs forslag til afgørelse, at ændringen af skatteansættelsen var begrundet i bodelingsoverenskomsten mellem ægtefællerne.

    Stadfæstelse af SKM2016.598.BR.
    SKM2017.344.ØLR

    Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse. Korrekt partshøring, idet borgeren modtog SKATs forslag inden afgørelserne blev truffet.

    Stadfæstelse af SKM2016.266.BR.
    SKM2016.611.ØLR

    Intet nyt i forhold til ansættelsen, der kunne give anledning til høring på ny.

    Stadfæstelse af SKM2016.360.BR.
    SKM2016.76.ØLR

    Forslag sendt til borgerens opgivne adresse i Sydafrika, men med angivelse af et forkert postnummer, og sendt retur til SKAT. Ved bedømmelsen finder Landsretten at der må lægges vægt på, om eventuelle fejl i forbindelse med sagsbehandlingen har ført til en materiel urigtig ansættelse, og at det således vil være urimeligt at opretholde denne. Landsretten fandt, at det ikke kunne antages at have betydning for sagens udfald, at borgeren ikke modtog forslaget idet grundlaget for skatteansættelsen måtte anses for at være kendt for borgeren allerede ved modtagelsen af SKATs brev om indhentelse af materiale.

    Stadfæstelse af SKM2015.384.BR.
    SKM2013.751.ØLR SKAT sendte afgørelse til borgers folkeregisteradresse og ikke til den af SKAT bekendte nye adresse. Retten fandt, at dette var en fejl, men afgørelsen blev ikke anset for ugyldig, da fejlen ikke havde haft betydning for sagens udfald.        

    Stadfæstelse af SKM2013.98.BR.
    SKM2011.675.ØLR En kvinde fik reduceret underskudsoverførsel for indkomståret 2001 som følge af forhøjelse af sin daværende mands indkomst. Da der var tale om en konsekvensændring af ren beregningsmæssig karakter havde SKAT ikke haft pligt til at høre hustruen efter SFL § 20. Retten fandt heller ikke, at der var pligt til partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler i FVL § 19 og § 20. Stadfæstelse af SKM2010.332.BR.
    SKM2009.765.ØLR Afgørelse ikke ugyldig pga. manglende partshøring. Agterskrivelser og årsopgørelser var løbende sendt til adresse i Danmark, der var den officielt registrerede adresse og til en adresse i Polen, som var oplyst af skatteyderen. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at Folkeregisteret ikke havde modtaget de af skatteyderen oplyste men udokumenterede tidligere indgivne meddelelser om adresseændring.  
    SKM2005.277.VLR Afgørelse ikke ugyldig pga. manglende partshøring. Retten lagde vægt på, at skatteyder havde lejlighed til at udtale sig ved indkaldelse af bilagsmateriale og ved et møde forud for afgørelsen. Tilsvarende afgørelse i SKM2005.276.VLR.
    SKM2005.224.ØLR

    Landsretten fandt ikke indsigelse om utilstrækkelig partshøring godtgjort, da der forud for skatteforvaltningens afgørelse var afholdt møde med skatteyder.

    		  

    SKM2003.556.ØLR

         		 En skatteforvaltnings afgørelse var behæftet med to fejl i form af manglende yderligere høring og manglende indkaldelse til møde med forvaltningen trods fremsat begæring herom. Landsretten fandt, at den trufne afgørelse ubestridt var materielt rigtig, og at afgørelsen grundlæggende var baseret på oplysninger, som var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen samt i den skriftlige korrespondance i sagen. Sagsbehandlingsfejlene havde ikke konkret haft væsentlig betydning for sagens afgørelse og kunne derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed.  
    SKM2002.508.ØLR

    Landsretten fandt, at den 14 dages frist, der var fastsat i et forslag efter sagens omfang og afsendelsen kort før jul, var for kort til, at sagsøgeren kunne varetage sine interesser. Efter en konkret væsentlighedsvurdering førte fejlen ikke til ugyldighed. Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren tidligere var informeret om ændringen og havde haft lejlighed til at udtale sig.

    		  
    SKM2002.159.ØLR Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt med sale and lease back af togvogne. Advokatens ønske om et nyt møde med Ligningsrådet blev imødekommet. Samtidig med mødeindkaldelsen modtog advokaten kopi af Ligningsrådets materiale til brug for sagen, dog manglede et notat, som advokaten først modtog 5 dage før det berammede møde. Mødet blev afholdt og Ligningsrådet afsagde kendelse. Advokaten påstod ugyldighed grundet manglende høring af notatet. Landsretten fandt ikke, at kendelsen var ugyldig. Argumentationen i notatet var udbygget, men den indeholdt ikke nye faktiske omstændigheder.  

    Byretsdomme
    SKM2023.364.BR

    Landsskatteretten havde ikke tilsidesat de forvaltningsretlige høringsregler ved ikke at afholde et retsmøde. Anmodningen om retsmøde var ikke modtaget af Skatteankestyrelsen, da den var sendt til en forkert mailadresse. Landsskatteretten havde givet parten behørig lejlighed til at fremkomme med en udtalelse til sagen og anmode om retsmøde.
    SKM2023.352.BR

    Afgørelse var ikke ugyldig, selvom forslag og afgørelse ikke kunne anses at være kommet frem til den skattepligtige. Forslag og afgørelse blev sendt til den skattepligtiges skattemappe, men der blev ikke sendt advisering ved SMS eller e-mail herom. Retten fandt, at den manglende advisering ikke havde haft afgørende betydning for den skattepligtiges muligheder for at varetage sine interesser. Retten lagde vægt på, at den skattepligtige havde sendt materiale og bemærkninger til Skattestyrelsen før afgørelsen, og at den skattepligtige havde mulighed for at redegøre for sine synspunkter under Skatteankestyrelsens og byrettens behandling af sagen.
    SKM2023.321.BR Landskatterettens afgørelse var ikke ugyldig som følge af manglende høring. Den skattepligtige var blevet partshørt ved Skatteankestyrelsen sagsfremstilling og forslag. Landsskatteretten traf afgørelse på baggrund af faktiske oplysninger, som fremgik af Skatteankestyrelsen sagsfremstilling, herunder de faktiske oplysninger, som den skattepligtige selv var fremkommet med. Den omstændighed, at Landsskatteretten anlagde en anden retlig vurdering end SKAT og Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse, medfører ikke, at der består en yderligere pligt til partshøring.
    SKM2022.472.BR

    Det forhold, at hverken forslag eller afgørelse var sendt direkte til parten, kunne ikke antages at have haft betydning for sagens udfald og kunne derfor ikke medføre ugyldighed.

    Begrundelsen herfor var, at afgørelsen var påklaget til Landsskatteretten, hvor den skattepligtiges synspunkter var inddraget, før Landskatteretten traf afgørelse. Forslag og afgørelse var sendt til den skattepligtiges forsvarsadvokat i en straffesag. Det fremgår ikke af dommen, hvorvidt retten fandt, at der er tale om en høringsfejl.
    SKM2019.195.BR Byretten fandt, uanset SKAT traf afgørelse inden høringsfristens udløb, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig. Byretten lagde bl.a. vægt på, at sagsøger allerede var bekendt med, at Landsskatteretten havde truffet afgørelse om, at sagsøger var rette indkomstmodtager.  
    SKM2015.801.BR Hjemvisning til Skatteankestyrelsen, idet borgeren ikke havde haft mulighed for at udtale sig personligt. Se SFL § 35e.
    SKM2014.856.BR. Et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, var ikke klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser.

    Landsskatteretskendelser
    ►SKM2024.261.LSR◄

    ►Forslaget efter SFL § 20 anførte alene, at den skattepligtiges indkomst for 2018 ville blive forhøjet med 41.920 kr. på baggrund af nye indberettede oplysninger og i medfør af LL § 16. Forslaget angav derfor ikke de faktiske oplysninger, der lå til grund for afgørelsen, eller en præcis angivelse af retsreglerne, afgørelsen var støttet på. Kravet i SFL § 20, stk. 1, om, at et forslag skal indeholde en begrundelse, som opfylder forvaltningslovens krav til en begrundelsen, var derfor ikke opfyldt. 

    Derudover var forslaget sendt før udløbet af fristen i SFL § 26, stk. 1, til ordinære ansættelse af skat, mens afgørelsen var truffet efter udløbet af fristen. Skattestyrelsen burde derfor have sendt et nyt forslag med henvisning til SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Den manglende henvisning i forslaget til SFL § 27, stk. 1, nr. 1, betød, at den skattepligtige var afskåret fra at forholde sig til og komme med indsigelser til Skattestyrelsens anvendelse af fristreglerne. ◄
    ►SKM2024.83.LSR◄

    ►Det fremgik ikke af Skattestyrelsens forslag til ændret årsopgørelse, hvilke oplysninger der var tale om, eller hvor disse nye oplysninger stammede fra. Det var heller ikke muligt af forslaget at udlede, at forhøjelsen af den skattepligtiges indkomst var sket som en følge af, at udbetalte skattefri godtgørelse fra den skattepligtiges arbejdsgiver var blevet anset som skattepligtig. Forslaget ansås således ikke at opfylde begrundelseskravene til et forslag til afgørelse. ◄
    ►SKM2024.27.LSR◄ ►Motorstyrelsen havde anført, at et selskab ikke i tilstrækkelig grad havde ejerskab af et køretøj, men at dette forhold ikke var tillagt betydning ved afgørelsen. Dette kunne ikke medføre, at afgørelsen var ugyldig.◄
    SKM2023.500.LSR

    Skat gav afslag på omkostningsgodtgørelse efter SFL § 52.

    SKAT var ikke forpligtiget til at udsende en agterskrivelse, forinden afgørelsen blev truffet, idet afgørelsen ikke vedrører ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, ligesom SKAT ikke var forpligtet til at udarbejde og udsende sagsfremstillingen, inden afgørelsen blev truffet, jf. SFL § 19, stk. 5, nr. 4.
    SKM2023.301.LSR

    En personligt drevet virksomhed havde ikke angivet sit momstilsvar og modtog derfor en foreløbig fastsættelse af momstilsvaret.

    En foreløbig fastsættelse er baseret på virksomhedens tidligere momsangivelser. Indholdet af afgørelsen vil således ikke blive ændret på baggrund af oplysninger fra klageren, og en forudgående partshøring vil alene tjene som endnu en påmindelse til virksomheden om, at der skal ske en indberetning af virksomhedens momstilsvar. Det er ikke et hensyn, som er omfattet af FVL § 19, stk. 1.

    Landsskatteretten fandt det derfor, jf. FVL § 19, stk. 2, nr. 1, ubetænkeligt, at der fremsendes en afgørelse om foreløbig fastsættelse af momstilsvar uden forudgående høring.
    SKM2022.479.LSR

    Høringspligt efter SFL § 20 gælder alene, når der er tale om ændring af oplysninger oplyst

    efter SKL § 2. SKAT havde pålagt et selskab at indberette løn for den skattepligtige i perioden i perioden 1. april 2013 til 30. september 2015. Lønnen var anset retserhvervet i 2016, og på baggrund af selskabets indberetning udgjorde indkomsten på klagerens årsopgørelse for 2016 i alt 1.740.000 kr. for denne periode. Den påklagede årsopgørelse var fremkommet i Tast Selv i marts 2017, og der var ikke på dette tidspunkt indgivet selvangivelse. Retten fandt derfor, at SFL § 20 ikke fandt anvendelse.
    SKM2021.693.LSR

    Oplysninger om Erhvervsstyrelsens afvisning af skatteforvaltningens forespørgsel om eventuel bødesanktionering for så vidt angår for sen anmeldelse af vedtægtsændringer var ikke af væsentlig betydning for den foreliggende sags afgørelse. Oplysningerne er således ikke undergivet reglerne om partshøring i FVL § 19.

    		  
    SKM2020.393.LSR

    SKATs forslag til afgørelse opfyldte de krav, der stilles til et forslag til afgørelse efter såvel forvaltningsloven som skatteforvaltningsloven. Forslaget indeholdt både en redegørelse for de faktiske forhold, SKAT tillagt betydning for forslaget, og en henvisning til de relevante retsregler.

    		  
    SKM2020.235.LSR

    SKATs partshøring led ikke af formel fejl mangel. SKATs afgørelse uddybede sagens faktiske omstændigheder i forholdet til forslaget efter SFL § 20. Der var dog ikke tale om nye faktiske forhold.

    		  
    SKM2018.285.LSR

    Landsskatteretten tilsidesætter SKATs afgørelse som ugyldig, idet SKAT ikke har foretaget høring i sagen efter FVL § 19. Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke kan anses at have været bekendt med, at oplysningerne ville indgå i SKATs beslutningsgrundlag.
    SKM2018.27.LSR

    Partshøring, forvaltningsloven. Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette har undladt partshøring, jf. FVL § 19, stk. 2, nr. 2, da fristen i opkrævningslovens § 11, stk. 8, var en retlig bindende forskrift.

    		 Tilsvarende afgørelse i SKM2018.28.LSR.
    SKM2017.589.LSR

    Landsskatteretten fandt ikke, at anvendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 2, om fristgennembrud, når en indkomstansættelse er en direkte følge af en ansættelse for et andet indkomstår, medfører, at kravene til fremsendelse af en agterskrivelse i SFL § 20 bortfalder. En afgørelse, hvor SKAT havde forhøjet en ægtefælle med fri bil uden at varsle ændringen efter § 20, ansås derfor for ugyldig. Det forhold, at Landsskatteretten tidligere havde fundet, at det var denne ægtefælle og ikke ægtefællen i den oprindelige sag, der havde den frie bil til rådighed, gav således ikke SKAT mulighed for at undlade at fremsende en agterskrivelse.
    SKM2012.85.LSR SKATs afgørelser om pålæg af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke havde afholdt personligt møde med klageren trods anmodning herom.
    SKM2009.278.LSR SKAT udsendte enslydende forslag og afgørelse på opkrævning af moms. Der var ikke udarbejdet en sagsfremstilling. Landsskatteretten fandt efter en vurdering af omfanget af sagens oplysninger og SKATs begrundelse for afgørelsen, at det udsendte forslag kunne anses for at udgøre en sagsfremstilling efter SFL.  
    SKM2008.527.LSR En årsopgørelse, der ikke var i overensstemmelse med det selvangivne, ansås for ugyldig, da skatteyderen ikke var blevet underrettet om ændringen af skatteansættelsen. Tilsvarende afgørelse SKM2019.195.BR.
    SKM2007.80.LSR SKAT havde anset en person bosiddende i Frankrig for pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag af en afløsningssum for en uafdækket pensionsordning. Den Sociale Sikringsstyrelse havde udtalt, at personen ikke var omfattet af dansk sociallovgivning, men var omfattet af social sikring i Frankrig. Han var derfor ikke pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag af pensionsordningen i Danmark.  
    SKM2005.290.LSR

    En afgørelse blev anset for ugyldig, fordi der ved efteropkrævning af told ikke var gennemført tilstrækkelig høring, idet relevante oplysninger ikke var indarbejdet i sagsfremstillingen. Selv om gennemførelse af korrekt høring kunne medføre risiko for, at toldkravet blev forældet efter TK art. 221, stk. 3, og EU dermed ville lide et tab, som kunne gøres gældende mod den danske stat, så kunne partshøring ikke undlades efter undtagelsesbestemmelsen i FVL § 19, stk. 2, nr. 3.

    Efter 1. maj 2016 EUTK art. 22 og art. 29.

    Se A.A.7.4.5.1.

    TfS2000, 906 LSR

    		 Der blev truffet afgørelse inden høringsfristens udløb, og ifølge skatteyderen var det sket mod hans ønske. Retten fandt, at afgørelsen ikke var behæftet med en så væsentlig formalitetsmangel at afgørelsen var ugyldig, idet formalitetsmanglen ikke havde påvirket afgørelsens resultat. Skatteyderen havde tidligere udtrykkeligt redegjort for sine synspunkter.  

    TfS1997, 350 LSR

    		 En ansættelse blev anset for gyldig, idet der i forslaget var givet den skattepligtige en indsigelsesfrist på 14 dage, og at det forhold, at den skattepligtiges advokat var på ferie, og den skattepligtige ikke selv ønskede at deltage i et møde med skatteforvaltningen, ikke kunne påhvile skattemyndighederne som deres risiko.    

    TfS1995, 605 LSR

    		 Der var givet forlængelse med høringsfristen, men inden udløbet af den, blev der anmodet om yderligere fristforlængelse. Forlængelsen blev ikke imødekommet, og der blev truffet afgørelse inden udløbet af den allerede givne høringsfrist. Retten fandt, at afgørelsen var ugyldig, idet den var truffet inden udløbet af den forlængede høringsfrist.  
    SKAT  
    SKM2013.425.SKAT Ændring af underskudssaldoen i felt 85 på SKATs initiativ anses for en afgørelse, uanset at en fremført underskudssaldo ikke er en skatteansættelse af saldoen.