Parter

A
(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet
(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Mads Bjerre Østergaard.

Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 28. september 2020.

Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 2. juli 2020 dels om nægtelse af fradrag for underskud i virksomheden G1-virksomhed i indkomstårene 2012-2014 og dels om forhøjelse af virksomhedens indkomst for indkomstårene 2013 og 2014.

Sagsøgeren, A, har nedlagt principal påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med kr. 139.332, at skatteansættelsen for indkomståret 2013 nedsættes med kr. 236.007, og skatteansættelsen for indkomståret 2014 nedsættes med kr. 353.565.

A har nedlagt subsidiær påstand om, at As skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Af Landsskatterettens afgørelse af 2. juli 2020 (bilag 1) fremgår bl.a.:

"…

Faktiske oplysninger
Klageren drev i perioden fra den 1. november 2010 til den 30. september 2014 virksomheden G1-virksomhed med CVR-nummer ...11. Virksomheden var registreret med branchekoden "329900 Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n.". Virksomheden blev overdraget til et anpartsselskab med overtagelsesdag den 9. september 2014.

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at virksomheden beskæftigede sig med udvikling og salg af produkter til hår og kropspleje, og at virksomheden selv udviklede de opskrifter, der anvendes til fremstilling af virksomhedens produkter.

Endvidere har den tidligere repræsentant oplyst, at virksomheden i starten af dens levetid hovedsageligt beskæftigede sig med research og udvikling af produkter, og at virksomheden i oktober 2011 åbnede sin første fysiske butik.

Ifølge den tidligere repræsentant har der ikke været aktivitet i klagerens virksomhed siden 3. kvartal 2014.

Følgende kan udledes af virksomhedens resultatopgørelser for perioden 2012-2014:

Klageren har selvangivet underskud af virksomhed med 139.332 kr. i 2012, 136.007 kr. i 2013 og 153.565 kr. i 2014.

SKAT har blandt andet sendt følgende materiale til Skatteankestyrelsen:
• Excel-ark med skatteregnskab for 2011 og 2012
• Virksomhedsplan for 2011
• Diverse kvitteringer vedrørende inventar og vedligeholdelse for indkomstårene 2013 og 2014
• Diverse kvitteringer vedrørende konsulenter og freelancere for 2014
• Kontoudtog vedrørende husleje for perioden 2012-2016
• Overdragelsesaftale
• Virksomhedens kontospecifikationer for indkomstårene 2012-2014
• Momsopgørelser for 2013 og for 1., 2. og 3. kvartal i 2014

Følgende opgørelse fremgår af Excel-arket med skatteregnskab for 2011 og 2012:

Resultatet for indkomståret er opgjort som følger:

Klageren har til SKAT oplyst, at hun lavede virksomhedens skatteregnskab for 2012 i et Excelark, og at hun først begyndte at bruge et regnskabsprogram i slutningen af 2012. Om differencen mellem virksomhedens resultatopgørelse og det selvangivne underskud har klageren oplyst, at skatteregnskabet fra 2012, som udviste et underskud på 30.889 kr., ikke indeholdt alle posteringerne fra 2012, men at alle posteringerne for 2012 fremgår af Excel-arket.

Det fremgår af kontoudtoget over husleje for perioden 2012-2016, at klagerens erhvervshusleje månedligt udgjorde 10.069,75 kr., hvortil klageren skulle betale 1.000 kr. for A/C varme og 100 kr. i antennebidrag.

Af virksomhedens kontospecifikationer for indkomstårene 2012-2014 fremgår det, at den kontante kassebeholdning er negativ flere gange i indkomstårene 2013 og 2014.

Det fremgår af overdragelsesaftalen, at klageren overdrog virksomheden til G2-ApS, CVRnr. ...12 med overtagelsesdag den 9. september 2014. Endvidere fremgår det, at købesummen udgjorde 202.0000 kr., der var specificeret som følger:

Det fremgår af momsopgørelserne, at virksomheden har indberettet følgende moms:

Det fremgår af klagerens "R75 Kontrol- og udsøgningsblanket" for indkomstårene 2011-2015, at klageren havde følgende A-indkomst:

Det fremgår af klagerens og hendes ægtefælles "R75 Kontrol- og udsøgningsblanket", at det vejledende privatforbrug udgjorde følgende i perioden 2011-2014:

Klagerens husstand bestod i de påklagede indkomstår af klageren og hendes ægtefælle. Hverken klageren eller ægtefællen havde børn i de påklagede indkomstår.

Ifølge oplysningerne i Danmarks Statistik udgjorde det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand bestående af 2 voksne med en hovedperson under 60 år uden børn henholdsvis 361.316 kr. i 2012, 365.238 kr. i 2013 og 355.427 kr. i 2014.

Klagerens repræsentant har på retsmøde fremlagt udgiftsbilag for indkomstårene 2012-2014, forbrugsopgørelser for indkomstårene 2012-2014, Demand Promissory Note og Stock Purehase Agreement.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med henholdsvis 139.332 kr., 136.007 kr. og 153.565 kr. i indkomstårene 2012-2014. Endvidere har SKAT skønsmæssigt ansat overskud af klagerens virksomhed til 100.000 kr. i 2013 og 200.000 kr. i 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

Vi har indkaldt dine skatteregnskaber. Du har indsendt regneark og regnskaber, som ikke kan afstemmes til dine indberetninger til SKAT, ligesom du ikke har indsendt status, som viser virksomhedens aktiver og passiver. Regnskaberne er ikke behørige.

Dine indkomstopgørelser er fejlbehæftede og mangelfulde blandt andet fordi, der ikke er foretaget reguleringer for varelagerforskydninger, køb af inventar er fratrukket fuldtud, lån og omkostninger ved låneoptagelse er fratrukket, og der er ikke reguleret for salg til ApS.

Dine privatforbrug for 2013 og 2014 viser ud fra de selvangivne indkomster negative beløb og dine momstal indikerer, at du har haft overskud.

Du kan ikke fratrække underskud i 2012 med 139.992 kr. I 2013 kan du ikke fratrække underskud med 136.007 kr. og resultat af virksomhed forhøjet 100.000 kr. I 2014 kan du ikke fratrække underskud og resultat af virksomhed forhøjes med 200.000 kr. Privatforbruget opgjort i 2013 (-155.840 kr. 136.007 kr. 100.000 kr.) 80.167 kr. og 2014 (-263.747 kr. 153.565 kr. 200.000 kr.) 89.818 kr. anset ikke for at være urealistisk høje beløb.

Resultat af virksomhed forhøjes således i 2012 med 139.992 kr., i 2013 med 236.007 kr. og 2014 med 353.565 kr. Der henvises til statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a. og skattekontrollovens § 6, stk. 6 og § 5, stk. 3.
( ... )"

SKAT er i sit høringssvar kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

"( ... )
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Det fremgår af SKATs vejledning i forslaget, at SKAT er indstillet på at gennemgå dine regnskaber igen, hvis vi modtager dem sammen med kapitalforklaringer fra din revisor senest den 1. juni 2016 eller efter anden aftale.

SKAT har ikke modtaget reaktion på vejledningen.

Det er SKATs opfattelse, at klagen ikke er tilstrækkeligt begrundet, ligesom der mangler dokumentation i form af driftsregnskaber, der kan afstemmes med indberetninger til SKAT, status og kapitalforklaringer.
( ... )"

Skattestyrelsen har i forbindelse med Skattankestyrelsens udsendelse af forslag til afgørelse bemærket følgende i brev af 11. september 2019:

"…

Sagen har 2 klagepunkter, der redegøres for særskilt herunder.

1.Fradrag for underskud af virksomhed

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2012, 2013 og for 2014, idet klager ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang, at der var selvangivet korrekt vedrørende dette punkt.

Klager har ikke kunne fremvise behørige regnskaber, der har kunnet validere de selvangivne underskud.

Regnskaberne har manglet status, daglig kasseafstemning og der var endvidere differencer mellem momsangivelser og bogføring. Endelig mangler der forklaring på differencerne fra de foreliggende regnskaber til de beløb, der blev selvangivet som underskud af virksomhed.

Der er fradragsret for underskud af virksomhed jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a i det det omfang, at der er tale om udgifter, der er afholdt til at sikre, erhverve og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen hjemler således fradrag for de driftsomkostninger en erhvervsdrivende har. Omvendt er al indkomst skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Erhvervsdrivende skal kunne forvise dokumentation for de afholdte udgifter og skal endvidere udarbejde et skattemæssigt årsregnskab jf. skattekontrollovens § 3. Regnskabet skal opfylde kravene i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder og endvidere skal opfylde kravene i bogføringsloven.

Da der er tale om at opgørelsen af indkomster og fradrag efter statsskattelovens diverse §'er påvirker den skattepligtige indkomst, administrerer SKAT reglerne herfor restriktivt og stramt. Det anses ikke, at klager har opfyldt de ovenfornævnte betingelser og forpligtigelser, således af regnskaberne og selvangivelsen kan lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. SKAT anses derfor med rette at have nægtet fradrag for fradrag for underskud af virksomhed. Der er nægtet fradrag for underskud således:

2. Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed

SKAT har lavet en skønsmæssig ansættelse af klagers indkomst, idet der har været tale om et negativt privatforbrug. Forhøjelserne er korrekt hjemlet i skattekontrollovens § 6, stk. 6 og samme lovs § 5, stk. 3.Ved udgangspunktet i tilgængelige oplysninger om indtægtsforhold og i de beregnede privatforbrug, har klager således ikke haft midler til at opretholde selv en beskeden levestand.

SKAT har foretaget en privatforbrugsberegning, hvor der også er taget hensyn til ægtefællesøkonomi, idet det har været forudsat, at klager har fællesøkonomi med ægtefællen. Der er ikke modtaget indsigelser imod dette.

De beregnede privatforbrug og forhøjelserne er her angivet pr. indkomstår:

Det forhold at privatforbrugene svinger fra år til år og ikke er enartet i niveau, gør ikke at de skønnede beløb synes forkerte eller urimelige. Ved forhøjelserne gives der plads til at klager og hendes ægtefælle har kunnet opretholde en acceptabel levestandard. Det bemærkes, at der ikke er foretaget et skøn/ en forhøjelse for indkomståret 2012, netop fordi privatforbruget rummede plads til at dække leveomkostninger i det indkomstår.

Det fremgår af statsskattelovens 4, at der til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Der henvises til SKM 2011.208 HR. og for praksis til den juridiske vejledning afsnit A.C.1.4.4.2.2.

Klager har ikke fremvist dokumentation eller andet, der har kunnet sandsynliggøre hvorledes leveomkostningerne ellers var blevet dækket. Der tænkes her på dokumentation for, at Klager var tilført midler der enten allerede var beskattede, eventuelle lån, arv etc.

De skønsmæssige forhøjelser indstilles fastholdt.
….."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at fradrag for underskud af virksomhed skal godkendes med henholdsvis 139.332 kr., 136.007 kr. og 153.565 kr. i indkomstårene 2012-2014. Endvidere har klageren nedlagt påstand om, at skønsmæssigt ansat overskud af klagerens virksomhed nedsættes til 0 kr. i indkomstårene 2013 og 2014.

Under retsmøde har repræsentanten nedlagt subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Klageren har ved sin tidligere repræsentant anført følgende:

"( ... )
Det gøres overordnede gældende, at SKATs afgørelser af 18. maj d.å. (Bilag 1, 2 og 3) hviler på et fejlagtigt grundlag.

SKAT har ved afgørelserne forhøjet min klients virksomheds resultat for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

SKAT har forhøjet resultatet af min klients virksomhed med henholdsvis 139.992 kr. i 2012, 236.007 kr. i 2013 og 353.565 kr. i 2014, og henviser som hjemmelsgrundlag for dette til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og skattekontrolloven § 5, stk. 3 og § 6, stk. 6.

SKATs foretagne forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014 samt det forhold, at SKAT har nægter min klient fradrag for de fratrukne omkostninger i virksomheden for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 er sket på et fejlagtigt grundlag, idet ansættelsen ikke stemmer overens med det faktiske resultat af virksomheden.

Min klients virksomhed befandt sig i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 i opstartsfasen og kæmpede med at etablere en kundebasis, samt at udvikle og tilpasse sig markedet. Dette har krævet store omkostninger, og min klients virksomhed har derfor ikke haft et resultat af den størrelse, som SKAT skønsmæssigt har ansat virksomheden til i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Endvidere er virksomhedens underskud i disse år et udtryk for omkostninger afholdt for at sikre, vedligeholde og erhverve virksomhedens indkomst.

Desuden skal det fremhæves, at min klients virksomhed først åbnede en fysisk butik i 2011.

Virksomhedens åbning af en fysisk butik medførte en del opstartsudgifter, herunder omkostninger til inventar, depositum, istandsættelse af lokaler, råvarer og produktionsudstyr.

Åbningen af en fysisk butik var endvidere forbundet med en række faste omkostninger, herunder blandt andet udgifter til husleje.

Virksomheden leverede derfor underskud i de første indkomstår, herunder i årene 2012, 2013 og 2014.

Det gøres derfor gældende, at SKATs afgørelser af 18. maj d.å. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 (Bilag 1, 2 og 3) ikke er korrekte, idet min klients virksomhed har haft underskud i disse indkomstår.

Herudover gøres det gældende, at underskuddet i virksomheden er et resultat af omkostninger afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens omkostninger, og underskuddet er dermed fradragsberettiget, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
( ... )"

Klagerens repræsentant har udtalt sig på retsmøde den 22. juni 2020. I forbindelse med retsmøde udleverede repræsentanten et påstandsdokument. Følgende bemærkninger fremgår af påstandsdokumentet:

"….

Nærmere om regnskaberne og momsindberetningerne
• Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte G1-virksomhed regnskaber for indkomstårene 2012-2014
• Det gøres gældende, at der alene har været tale om mindre fejl i G1-virksomhed indkomstopgørelse/regnskaber.
• Alene baggrund for at regulere for fejlene, og ikke grundlag for at tilsidesætte indkomstopgørelserne i deres helhed, og derved nægte fradrag for underskud.
• Regnskaberne er fuldt ud baseret på underliggende dokumentation.
• Der foreligger fuld dokumentation for de af G1-virksomhed afholdte udgifter i de omhandlede indkomstår. (Alle udgiftsbilag 2013 og 2014 uploadet)
• Forskellen mellem det selvangivne underskud i 2013 og det på indkomstopgørelserne opgjorde underskud skyldes, at flere varekøb efter- følgende blev annulleret.
• Forskellen mellem det selvangivne underskud i 2012 og det i regnskabet opgjorte underskud kan blandt andet henføres til en lejeaftale indgået af G1-virksomhed den 15. juni 2012. Herudover er regnskabet for 2012 ført i et excel-regneark og ikke bogført fuldt ud i det fremlagte regnskab.
• G1-virksomhed havde lejeudgifter i 2012, der ikke var medtaget i det fremsendte regnskab. (MS side 18)
• Det selvangivne underskud er fuldt ud baseret på reelle dokumenterbare udgifter.
• Regnskab i excel for 2012. (MS side 27}
• Det skal derfor ikke tillægges afgørende betydning, at resultatopgørelsen ikke var fuldt ud bogført.
• Det bestrides, at G1-virksomhed negative kassebeholdning skal tillægges betydning.
• Virksomhedens karakter har ikke gjort det nødvendigt at lave en daglig kasseafstemning.
• Bogføringen var indimellem bagefter og tilførelse af kontanter til kassen er formentlig bogført på en forkert dato - men alle udgifter og indtægter er bogført.
• Det bestrides, at G1-virksomhed momsindberetninger i 2013 og 2014 kan tages til indtægt for, at der har været overskud i de omhandlede indkomstår.
• Momsindberetningerne er alene udtryk for virksomhedens køb og salg af varer i Danmark.
• G1-virksomhed har haft en lang række ikke momsfradragsberettigede udgifter.
• G1-virksomhed indgik i juni 2012 en lejekontrakt vedrørende leje af lokaler til fysisk butik. (MS side 23)
• Huslejen udgjorde i 2013 og 2014 henholdsvis 108.797 kr. og 93.022 kr.
• Langt størstedelen af G1-virksomheds råvarer til brug for sine produkter er købt i andre EU-lande. (MS side 31)
• I 2013 udgjorde G1-virksomheds vareindkøb uden moms i andre EUlande 20.248 kr.
• I 2014 udgjorde G1-virksomheds vareindkøb uden moms i andre EUlande 42.809 kr.
• Vareindkøb uden moms i andre EU-lande, er opgjort på bag- grund af underliggende bilag og fakturaer og fuldt ud dokumenterbart.
• Momsindberetninger i 2013 og 2014 er derfor ikke udtryk for overskud i G1-virksomhed.

Nærmere om den skønsmæssige forhøjelse.

• Det gøres gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af overskud på henholdsvis 100.000 kr. i 2013 og 200.000 kr. i 2014 i G1-virksomhed.
• Det bestrides, at As og ægtefællens, MLs, privatforbrug i indkomstårene 2012-2014 har været negative eller så lave, at det giver baggrund for en skønsmæssig ansættelse.
• SKATs skønsmæssige forhøjelse tager udgangspunkt i det vejledende privatforbrug, som fremgår af As og ægtefællens, MLs, skatteoplysninger (R75).
• Privatforbruget er sammenholdt med Danmarks Statistiks gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse - 2 personer under 60 år uden børn.
• Det bestrides, at SKAT, på baggrund af en privatforbrugsopgørelse, der alene er udarbejdet på baggrund af en vejledende privatforbrugsopgørelse og oplysninger fra Danmarks Statistik, har været berettiget til at gennemføre en skønsmæssig ansættelse.
• Byretsdom af 9. januar 2020, SKM2020.51.BR. (MS side 75)
• Skøn kunne ikke udøves alene på oplysninger fra Danmarks Statistik.
• Der var ikke ved den af SKAT foretagne reduktion på 25% taget tilstrækkelig højde for As særdeles begrænsede privat forbrug.
• Byretsdom af 12. januar 2018, SKM2018.59.BR. (MS side 77)
• Skønsudøvelse kunne ikke eller ikke alene ske på grundlag af abstrakt gennemsnitstal.
• Skønsudøvelse skulle udøves på grundlag af en konkret vurdering af, hvad skatteyderen og dennes familie faktisk har haft til rådighed.
• Det vejledende privatforbrug i R75 er alene baseret på selvangivne indtægter for A og ægtefællen, [ægtefælle].
• Det gøres gældende, at A og ægtefællen, [ægtefælle], udover de selvangivne indtægter, har haft yderligere allerede beskatte- de midler til rådighed i 2012-2014.
• Der er udarbejdet en fuldstændig oversigt over indtægter og udgifter i de enkelte år baseret på kontoudtog fra parrets bank- konti (MS side 37)
• Forbrugsoversigten er udarbejdet på baggrund af A og [ægtefælle]s kontoudtog for 2012-2014. (MS side 40 - eksempel for2013)
• Det fremgår af forbrugsoversigterne, at A og [ægtefælle) fik henholdsvis 37.384 kr., 75.095 kr. og 52.294 kr. tilbage i overskydende skat i 2012, 2013 og 2014.
• Herudover har de fået udbetalt henholdsvis 15.992,24 kr. i 2012, 9.033,82 kr. i 2013 og 9.119,85 kr. i 2014 i feriepenge
• Endeligt har de i 2013 og 2014 fået henholdsvis 50.000 kr. og 24.500 kr. i bidrag til fælles husholdning fra samboende.
• Det fremgår af forbrugsopgørelserne, at A og [ægtefælle) har haft indtægter for 258.125,43 kr. i 2013 og 289.539,80 kr. i 2014.
• Det fremgår af opgørelsen for 2013, at der blev overført i alt 46.137,54 kr. til G1-virksomhed udover ægteparrets øvrige udgifter på 236.122,25 kr. - svarende til samlet 282.259, 79 kr.
• Ægteparret havde, uanset at udgifterne og overførslerne til G1-virksomhed i 2013 oversteg ægtefællernes indtægt, mulighed for at overføre 46.137,54 kr. til G1-virksomhed, idet der primo 2013 var et indestående på 35.476,09 kr. på ægtefællernes konti.
• Ægteparret havde efter samtlige udgifter og overførsler til G1-virksomhed fortsat 11.341, 73 kr. til rådighed.
• Det fremgår af As vejledende privatforbrug for 2014, at hendes gæld blev nedbragt fra 202.847 kr. til 88 kr. (MS side 55)
• Det gøres gældende, at nedbringelsen af As gæld ikke skal medtages i privatforbrugsopgørelsen for 2014.
• Overdragelsesaftale mellem G1-virksomhed og G2-ApS om overdragelse af G1-virksomhed .
• Overdragelsessummen for virksomheden udgjorde 202.000 kr. (MS side 60)
• Berigtigede ved overtagelse af virksomhedslån og kassekredit.
• As gæld i 2014 blev nedbragt med i alt 201.651 kr. ved G2-ApS' overtagelse af G1-virksomhed.
• Privatforbrugsmuligheder forøget væsentligt i 2014, når nedbringelsen af gælden ikke skal medtages i privatforbrugsopgørelsen.
• Det er på denne baggrund dokumenteret, at As og ægtefællens, [ægtefælle), privatforbrug ikke var negativt eller usandsynligt lavt i 2013 og 2014.
• SKAT har dermed ikke været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelser for 2013 og 2014.
• Måtte Landsskatteretten - mod forventning - finde, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, gøres det gældende, at den skønsmæssige forhøjelse af As skatteansættelser skal nedsættes væsentligt.
• Alle udgifter kunne afholdes for de konstaterede og dokumenterede indtægter.

Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens§ 4 (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og vedindkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens dagældende§§ 1, stk. 1, og 6 B, stk.1.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens§ 5, jf. § 3, stk. 4. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. Det følger af den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, at Skatteforvaltningen har mulighed for at foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.

Det følger af statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a, at underskud af erhvervsmæssig virksomhed kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Klageren har i indkomstårene 2012-2014 selvangivet underskud af virksomhed med henholdsvis 139.332 kr., 136.007 kr. og 153.565 kr. Virksomhedens resultatopgørelser udviste i samme periode nettoresultater på henholdsvis -30.889 kr. i 2012, -151.832 kr. i 2013 og -153.565 kr. i 2014.

SKAT har nægtet fradrag for underskud i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 og forhøjet klagerens indkomst med de selvangivne underskud på henholdsvis 139.332 kr., 136.007 kr., 153.565 kr. Endvidere har SKAT skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst i indkomstårene 2013 og 2014 med henholdsvis 100.000 kr. og 200.000 kr.

Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at nægte fradrag for underskud samt fastsætte klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at de af klageren indsendte resultatopgørelser og Excel-ark ikke kan afstemmes til klagerens momsindberetninger til SKAT. Landsskatteretten anser ikke klagerens oversigter for at kunne danne grundlag som virksomhedsregnskab. Det bemærkes endvidere, at det af kontospecifikationerne fremgår, at der har været en negativ kassebeholdning indkomstårene 2013 og 2014, hvorfor der ikke kan have været foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke har udarbejdet et behørigt regnskab i overensstemmelse med mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder samt bogføringsloven.

På baggrund heraf, samt det forhold, at det af momsindberetningerne fremgår, at der er overskud i virksomheden, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud i de påklagede indkomstår.

Klageren og hendes ægtefælle havde tilsammen et vejledende privatforbrug på henholdsvis 278.080 kr., 20.917 kr. og -211.072 kr. i indkomstårene 2012-2014.

Ifølge Danmarks Statistisk udgjorde det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse som klagerens henholdsvis 361.316 kr. i 2012, 365.238 kr. i 2013 og 355.427 kr. i 2014.

To retsmedlemmer. herunder retsformanden. udtaler følgende:
Retsmedlemmerne finder, at klagerens husstands privatforbrug i de påklagede indkomstår ikke er tilstrækkeligt til at opretholde et beskedent underhold. De af SKAT ikke-godkendte fradrag for underskud af virksomhed bringer privatforbruget op på 417 .412 kr. i 2012, 156.924 kr. i 2013 og -57 .507 kr. i 2014.

Den yderligere forhøjelse af virksomhedsindkomsten med 100.000 kr. i 2013 og 200.000 kr. i 2014 bringer privatforbruget op på 256.924 kr. i 2013 og 142.493 kr. i 2014. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkeliggrad sandsynliggjort, at hun eller hendes ægtefælle har haft skattefrie midler eller midler, der allerede er beskattet, til rådighed til at leve for. De fremlagte forbrugsopgørelser anses ikke for tilstrækkeligt grundlag til at hjemvise sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Der er herved særligt henset til, at forbrugsopgørelserne ikke er privatforbrugsopgørelser, idet der slet ikke er taget hensyn til formueforskydninger.

Henset hertil, og fordi klagerens husstands privatforbrug selv efter SKATs forhøjelser ligger væsentligt under det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse i indkomstårene 2013 og 2014, anser retsmedlemmerne, at det af SKAT udøvede skøn må anses for at være lempeligt. Retsmedlemmerne finder derfor ikke anledning til at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn for indkomstårene 2012-2014.

Det forhold, at klagerens husstands privatforbrug i 2012 udgør 56.096 kr. mere end det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse i samme periode, kan ikke føre til et andet resultat.

Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 vedrører alene ikke godkendt fradrag for underskud. Der er derfor forhøjelsen uvedkommende, at klagerens husstand herefter har et privatforbrug, der ligger over gennemsnittet.

Et retsmedlem udtaler følgende:
Dette retsmedlem finder på baggrund af det på retsmødet fremlagte materiale, at SKATs skønsmæssige forhøjelse på baggrund af klagerens privatforbrug skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og da Landsskatteretten derfor ikke finder grundlag for at ændre SKATs skøn på baggrund af klagerens privatforbrug, stadfæstes SKATs afgørelse.

…"

Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A og ML.

A har forklaret bl.a., at hun flyttede til Danmark for 10 år siden. Hun kommer fra Y1-land og kom i første omgang til Danmark som udvekslingsstudent. Hun er uddannet advokat og har også en BA i business. Hun arbejdede med menneskerettigheder i en organisation, før hun startede selvstændig virksomhed i 2010. Hun har også undervist på G3.

Virksomheden G1-virksomhed blev etableret og registreret i 2010, men driften kom først rigtig i gang i 2012. I 2010 og 2011 udviklede hun produkter og testede konceptet. De vandt nogle priser, hvilket var startskuddet til, at der kom gang i driften. Hun udviklede bæredygtige produkter så som sæber, shampooer, deodoranter mv., og virksomheden samarbejdede med forskellige kooperativer.

Virksomheden flyttede ind i lejede lokaler i 2012. De malede vægge, og de købte genbrugsmøbler. Endvidere købte hun materialer til at bygge disk og hylder, som hun selv stod for. Hun købte også køleskab og vaskemaskine. Hun åbnede først butikken i oktober 2012. Åbningen gik godt, og de fik meget positiv respons fra kunder. Salget er hele tiden gået fremad, men der gik tid, før det blev rentabelt, så hun føler, at de fik en god start. Virksomheden drives i dag i selskabsform.

De havde brug for at udvikle deres produkter, og de havde derfor brug for kapital, og hun havde en veninde, som gerne ville skyde penge ind i virksomheden, og det var baggrunden for, at hun ønskede at omdanne virksomheden til et anpartsselskab. I dag ejes selskabet af et holdingselskab som ejes af hende og hendes mand ML med en ejerandel på hver 50%. Holdingselskabet ejer 87,5 % af selskabet, mens hendes veninde ejer resten.

Værdiansættelsen i overdragelsesdokumentet blev fastsat af ejerkredsen, og den blev godkendt af deres advokat. Vækstfonden havde stillet sikkerhed for lån før overdragelsen til selskabet, og Vækstfonden godkendte overdragelsen, således at deres sikkerhed fulgte med. Lånet i virksomheden blev således indfriet, ved at selskabet optog et lån.

En god ven FD kautionerede for virksomhedens lån, og han indvilgede i også at kautionere for selskabets gæld. FD havde også været udvekslingsstudent, og er bosiddende i Y2-by, hvor han i dag er advokat.

Hun har forsøgt at indhente yderligere oplysninger om overdragelsen hos banken, men banken har desværre ikke oplysninger fra 2014, idet de er destrueret.

Regnskabet for 2012 blev lavet i excel ark, og det var udtryk for et simpelt regnskab over indtægter og udgifter. Endvidere var der et momsregnskab. De havde ingen revisor på det tidspunkt. Hun havde da ikke adgang til et regnskabsprogram.

I 2013 begyndte hun at bruge et regnskabsprogram. Efterfølgende satte de tallene for 2012 ind i dette regnskabsprogram for at kunne sammenligne regnskaberne. De nåede ikke at sætte alle oplysninger ind i programmet for 2012, så excel arket var fortsat aktuelt.

Regnskabet fra 2013 indeholdt indtægter fra salg fra butik, salg fra webshop og salg fra Business til Business, hvilket var salg til andre virksomheder. Endvidere var der posten "Andet salg", som bl.a. vedrørte afholdelse af workshops.

Vedrørende indkøb har hun forklaret, at de bl.a. indkøbte varer i EU og udenfor EU, og nogle af disse varer var ikke pålagt moms.

De overvejede, om inventar kunne fradrages på én gang. De kunne få rådgivning via en revisionshotline, der var etableret for små virksomheder. De havde forstået det sådan, at det kun var dyrt inventar, der skulle afskrives over flere år, og de havde ikke købt dyrt inventar.

Vedrørende banklån har hun forklaret, at lånet var et hurtiglån fra banken. Der var tale om bevilget overtræk på kassekreditten, når de manglede likviditet. "X-lån" var et lån fra hendes svigerfar.

De lån, der er omtalt i regnskabet for 2014, er de samme lån, som er anført i regnskabet for 2013.

Det er hendes ægtefælle, der har udarbejdet forbrugsoversigterne i sagen. De er udarbejdet på grundlag af deres kontoudtog fra banken og posteringerne dér. Når de skulle bruge kontanter, hævede de dem på kontoen. De havde således ikke en kontantøkonomi ved siden af.

ML arbejdede som handicapmedhjælper, dengang de etablerede virksomheden, og han fik ikke løn fra virksomheden. Det gjorde hun heller ikke. Det var der ikke råd til. Hun arbejdede ved siden af og fik nogle enkelte lønudbetalinger fra virksomheden. De beløb, der er overført til hende fra virksomheden, er i det væsentlige udlæg.

Vedrørende udgifter har hun forklaret, at deres totale udgifter var som anført i oversigten, og de var således retvisende. De levede meget beskedent.

I 2013 og 2014 var der indtægter fra samboende. Det var venner, der boede hos dem, og de havde en idé om at lave et bofællesskab, og de delte udgifterne til bolig med samboerne, som indbetalte deres aftalte andel på hendes konto. De betalte således også en andel af huslejen til dem, idet det var hende og hendes mand, der havde lejekontrakten. Der var tale om en 4 værelses lejlighed, bestående af 2 soveværelser og 2 stuer. Hun og hendes mand og samboen/erne disponerede over hvert sit soveværelse, og så delte de stuer. De spiste sammen. Det fungerede, indtil de fik børn. Det var ikke de samme samboere, de boede sammen med i hele perioden. Der var løbende udskiftning. De fik deres første barn i 2015.

Adspurgt af kammeradvokaten har hun forklaret, at huslejen for butikslokalet blev indbetalt uregelmæssigt. De havde ikke nogen lejekontrakt.

ML har forklaret bl.a., at han i 2012 til 2014 var involveret i As virksomhed on and off. Virksomheden var som udgangspunkt As projekt. Han hjalp med det grafiske, men blev mere og mere involveret. Hans arbejdsindsats varierede. Inventaret byggede de selv. Der var tale om en disk, hylder og borde. De købte materialerne. De købte også brugt inventar. Da virksomheden overgik til et anpartsselskab, var han kun i begrænset opfang involveret i selve overdragelsen. Det var primært A og hendes veninde NK, der skulle investere i virksomheden, der var involveret heri. Der var en advokat ind over.

Da virksomheden blev overdraget til et selskab, overtog selskabet virksomhedens lån, ved at der blev oprettet et nyt lån i selskabets navn, og der blev oprettet en ny konto.

Vidnet har endvidere forklaret, at han har udarbejdet forbrugsoversigten for 2012 ved at overføre alle posteringer fra deres konti, herunder deres fælles budgetkonto. Han har kategoriseret indtægter og udgifter. De havde ikke andre konti, bortset fra at A havde en virksomhedskonto.

Vedrørende As indtægter har vidnet forklaret, at hvis der var lønoverførsler fra virksomheden til A, blev de anført der, men der var også andre posteringer mellem virksomheden og A, der ikke var løn men derimod udlæg. Lønnen kørte ikke via et lønsystem, men den blev indført i regnskabet, men han husker ikke, om lønnen var anført som løn i regnskabet. Ud over lønnen var der som sagt også forskellige mellemregninger mellem A og virksomheden, som kunne skyldes, at der var likviditetsproblemer. Der var ikke en kontantøkonomi ved siden af, men de foretog af og til kontanthævninger på deres konti. Det betyder, at forbrugsoversigterne var udtryk for de reelle indtægter og udgifter.

Vidnet har endvidere forklaret, at de i 2013 og 2014 løbende delte deres lejlighed med forskellige samboer som et bofællesskab. Det var den oprindelige idé, at de ville dele lejligheden med andre. Samboerne indbetalte deres andel af de faste udgifter, herunder andel af huslejen. Der var således ikke tale om indtægter, men alene dækning af andel af faste udgifter. Samboerne indbetalte ikke et fast beløb hver måned, men de aftalte løbende, hvad der skulle indbetales. Nogle af samboerne har boet der i længere perioder, andre har boede der i kortere perioder. Det var lidt forskelligt.

Excel regnskabet for 2012 var han ikke involveret i, men da han fik andel i virksomheden, blev han mere og mere involveret, navnlig da virksomheden overgik til et ApS. I perioder har han haft fuldtidsarbejde som handicapmedhjælper i form af døgnvagter, men der har ikke været tale om fast arbejde. Fra de åbnede butikken, havde han ikke andre indtægter.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 11. august 2021 anført følgende:

"…
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at G1-virksomhed er berettiget til at fradrage underskuddet i virksomheden G1-virksomhed i indkomstårene 2012-2014 ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst for disse år.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte G1-virksomhed regnskaber og selvangivne resultater for de omhandlede indkomstår 2012-2014, samt at der er overensstemmelse mellem G1-virksomhed regnskaber og momsindberetninger.

Det gøres videre gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at gennemføre en skønsmæssig ansættelse af overskud i G1-virksomhed i 2013 og 2014.

Det gøres til støtte herfor gældende, at As og hendes ægtefælles privatforbrug fuldt ud kunne dækkes af de selvangivne skattepligtige indkomster og ægtefællernes formue.

Nærmere om sagens aktører

A drev i perioden 1. november 2010 til september 2014 virksomheden G1-virksomhed.

G1-virksomhed udøvede virksomhed med udvikling og salg af økologiske og bæredygtige produkter til hår og kropspleje. A udviklede selv de opskrifter, der blev anvendt til fremstillingen af G1-virksomhed produkter.

A havde oprindeligt kun planer om, at G1-virksomheds produkter skulle sælges via en webshop, men i 2011 besluttede A sig for at åbne en fysisk butik.

G1-virksomhed havde i forbindelse med opstarten og åbningen af den fysiske butik en række opstartsudgifter, herunder omkostninger til inventar, depositum, istandsættelse af lokaler, indkøb af råvarer og produktionsudstyr m.v.

Det var i de omhandlede indkomstår 2012-2014 A selv, der udarbejdede G1-virksomhed regnskaber.

Indledningsvist udarbejdede A regnskaberne i et Excel-ark. Det var først i slutningen af 2012, at A begyndte at anvende et regnskabsprogram til at udarbejde regnskaberne (ekstrakten side 71-72, 88-89 og 105-106).

A fik ikke opdateret indkomstopgørelsen for 2012, udarbejdet i regnskabsprogrammet (ekstrakten side 71-72) med tallene fra Excel-regnskabet (ekstrakten side 67-70). Der opstod herved en forskel mellem det i Excelregnskabet opgjorte underskud på kr. 139.332 og det i regnskabsprogrammet opgjorte underskud for 2012 på kr. 30.899.

G1-virksomhed regnskaber for 2012-2014 blev udarbejdet på baggrund af den underliggende dokumentation og udgiftsbilag for de omhandlede indkomstår (ekstrakten side 165-1329).

Den 9. september 2014 overdrog A virksomheden G1-virksomhed til selskabet G2-ApS for kr. 202.000 (ekstrakten side 161). Betalingen for virksomheden blev erlagt ved, at  G2-ApS overtog gæld for kr. 201.651 og betaling af kr. 349 kontant (ekstrakten side 163).

Nærmere om regnskaberne og momsindberetningerne

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte G1-virksomheds regnskaber/indkomstopgørelser for indkomstårene 2012-2014.

Det gøres til støtte herfor gældende, at udgifterne, afholdt af G1-virksomhed i de omhandlede indkomstår 2012-2014, er fuldt ud dokumenteret.

Det bestrides ikke, at der for indkomstårene 2012 og 2013 er forskel mellem de af A selvangivne underskud og de i indkomstopgørelserne for 2012 og 2013 opgjorte underskud. Der er imidlertid helt klare forklaringer på disse forskelle.

Forskellen mellem det selvangivne underskud på kr. 139.332 i 2012 og det i indkomstopgørelsen opgjorte underskud på kr. 30.899 (ekstrakten side 72) skyldes, at A ikke fik opdateret indkomstopgørelsen for 2012 med tallene for Excel-regnskabet for 2012.

Sammenholdes Excel-regnskabet for 2012 (ekstrakten side 67-70) med den til SKAT indsendte indkomstopgørelse for 2012 (ekstrakten side 71-72), fremgår det blandt andet, at G1-virksomhed i 2012 havde huslejeudgifter, der ved en fejl ikke blev medtaget i den fremsendte indkomstopgørelse for 2012.

Excel-regnskabet og det heri opgjorte underskud på kr. 139.332, svarer til det underskud, som A selvangav for 2012. Excel-regnskabet er udarbejdet og opgjort på baggrund af de underliggende udgiftsbilag (ekstrakten side 165-370). Underskuddet er således på nuværende tidspunkt dokumenteret ved de underliggende bilag.

Tilsvarende er det af A selvangivne underskud i 2013, kr. 136.007 opgjort på baggrund af de underliggende udgiftsbilag (ekstrakten side 371-824).

Forskellen mellem det selvangivne underskud i 2013, kr. 136.007 og underskuddet i den til SKAT fremsendte indkomstopgørelse for 2013, kr. 151.892 (ekstrakten side 89), beror på, at en række af G1-virksomhed varekøb i 2013 efterfølgende blev annulleret.

Det beror således på en fejl fra A  side, at de annullerede varekøb ikke var bogført fuldt ud i den til SKAT indsendte indkomstopgørelse. Imidlertid er det selvangivne underskud korrekt og reguleret i overensstemmelse med annullering af flere varekøb.

Idet A for 2012 og 2013 har selvangivet i overensstemmelse med de underliggende udgiftsbilag, kan det ikke tillægges afgørende betydning, at A ved en fejl fremsendte ukomplette indkomstopgørelser i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol af skatteansættelserne.

Det bestrides ikke, at der er mindre fejl og mangler ved de af G1-virksomhed udarbejdede regnskaber for 2012-2014.

Derimod bestrides det, at der er tale om kvalificerede fejl og mangler, der giver grundlag for at tilsidesætte regnskaberne.

I det omfang der måtte være sådanne fejl og mangler ved G1-virksomheds regnskaber, at SKAT (nu Skattestyrelsen) var berettiget til at foretage  en skønsmæssig ansættelse, medfører dette ikke i sig selv, at der er grundlag for at ændre de selvangivne indkomster, jf. Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.C.2.1.4.4.2.1, hvor det anføres, at:

"Selvom Skatteforvaltningen kan tilsidesætte et regnskabsgrund/ag på grund af et manglende ellermangelfuldt ført og afstemt kasseregnskab, har Skatteforvaltningen dermed ikke pr. automatik grundlag for at foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansætte/se. Regnskabsgrund/aget kan som udgangspunkt godt være rigtigt, selv om Skatteforvaltningen fx har konstateret, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger. Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal Skatteforvaltningen i videre forstand og i hvert tilfælde selvstændigt begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra de givne oplyste indkomstforhold m.v., kan sandsynliggøres som mere retvisende."

G1-virksomheds regnskaber for de omhandlede indkomstår 2012-2014 er udarbejdet på baggrund af det underliggende materiale og udgiftsbilag, der er fremlagt i sin helhed. Det gøres gældende, at materialet og de selvangivne resultater er korrekte.

Det gøres gældende, at der er fremlagt fuld dokumentation for de af G1-virksomhed opgjorte og selvangivne underskud for indkomstårene 2012-2014. En gennemgang af det fremlagte materiale gør det muligt at regulere for de eventuelle mindre fejl og mangler, som regnskaberne måtte indeholde. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte regnskaberne i deres helhed.

Det skal særligt fremhæves, at karakteren af den virksomhed, som G1-virksomhed drev, medførte, at det ikke var nødvendigt at foretage en daglig kasseafstemning. Der har alene været tale om mindre fejl i den førte kasseafstemning, der skyldtes, at bogføringen indimellem var bagefter.

Det kan derfor ikke tillægges afgørende betydning, at der har været en negativ kassebeholdning i 2013 og 2014. Der henvises til Vestre Landsrets dom optrykt som TfS1988.32, hvoraf fremgår:

"Vestre Landsret udtalte, at retten efter karakteren og omfanget af sagsøgerens udlejningsvirksomhed, hvorfra alle indtægter var indgået på sagsøgerens bankkonto, ikke fandt grundlag for at tilsidesætte sagsøgerens regnskab på grund afmindre fejl i den første kasserapport. Uanset at det afsagsøgeren opgivne privatforbrug måtte anses for meget beskedent, fandt Landsretten efter de foreliggende oplysninger ikke, at der var grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Landsretten bemærkede herved, at det ikke på nogen måde var sandsynliggjort, at sagsøgeren havde haft indtægter, som var udeholdt af regnskabet. Landsretten tog herefter sagsøgerens påstand til følge, og pålagde Ministeriet før $katter og Afgifter at betale 4. 500 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren." (min fremhævning).

Vestre Landsret dom i TfS1988.32 viser, at hvis der alene er tale om mindre fejl i det førte kasseregnskab, er der ikke grundlag for at tilsidesætte dette.

Fejlene i det af G1-virksomhed førte kasseregnskab skyldtes, som anført ovenfor, alene at bogføringen i virksomheden indimellem kom bagefter. Til trods for, at bogføringen indimellem var bagefter, blev alle udgifter og indtægter bogført i regnskaberne. De mindre fejl, der måtte være, medfører ikke, at der skal ses bort fra regnskaberne i deres helhed.

Det bestrides, at G1-virksomheds momsangivelser i 2013 og 2014 på nogen måde kan tages til indtægt for, at der har været overskud ved driften af virksomheden i de omhandlede indkomstår.

G1-virksomheds momsangivelser i 2013 og 2014 er korrekte og udtryk for virksomhedens køb og salg af varer i Danmark. Ud over disse køb og salg af varer i Danmark, har G1-virksomhed tillige haft en række ikke momsfradragsberettigede udgifter.

Det fremgår af indkomstopgørelsen for 2013 (ekstrakten side 89) og af indkomstopgørelsen for 2014 (ekstrakten side 106), at G1-virksomhed huslejebetalinger i 2013 og 2014 udgjorde henholdsvis kr. 108. 797 og kr. 93:022.

Huslejen var en momsfri omkostning.

G1-virksomhed indkøbte i 2013 og 2014 størstedelen af råvarerne til brug for produktionen i andre EU-lande. Vareindkøbene uden moms i andre EU-lande udgjorde i 2013 og 2014 henholdsvis kr. 20.248 (ekstrakten side 88) og kr. 42.809 (ekstrakten side 105).

De dokumenterede udgifter, afholdt uden moms eller fradrag herfor, indebærer helt naturligt, at et eventuelt overskud ved driften, som det samlede moms tilsvar indikerer, ikke kan overføres til den skattepligtige indkomst. Det er ikke muligt at konkludere noget om det skattemæssige resultat med udgangspunkt i virksomhedens momstilsvar.

Nærmere om den skønsmæssige forhøjelse

Det gøres gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelser for 2013 og 2014 med overskud af virksomhed på henholdsvis kr. 100.000 i 2013 og kr. 200.000 i 2014 i G1-virksomhed.

Det bestrides, at As og ægtefællen, MLs, privatforbrug i indkomstårene 2013 og 2014 var negative eller så lave, at det giver baggrund for en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelser.

De af SKAT gennemførte skønsmæssige forhøjelser af G1-virksomheds overskud i 2013 og 2014, tager udgangspunkt i det vejledende privatforbrug, som fremgår af As og ægtefællen, MLs, skatteoplysninger for 2013 og 2014 (Ekstrakten side 107-120). Det gøres gældende, at disse ikke er retvisende.

SKAT har sammenholdt det vejledende privatforbrug for A og ægtefællen, ML, med Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse - 2 personer under 60 år uden børn (ekstrakten side 160).

Det bestrides, at SKAT, på baggrund af en vejledende indirekte privatforbrugsopgørelse og oplysninger fra Danmarks Statistik, har været berettiget til at gennemføre en skønsmæssig ansættelse, jf. SKM2020.51.BR og SKM2018.59. BR.

Byretten har i SKM2020.51 og SKM2018.59 fastslået, at SKAT ikke kan foretage sit skøn baseret alene på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, men at SKAT skal foretage et konkret skøn af den enkelte skatteyders konkrete forhold og situation.

A og ægtefællen, ML, har for hvert af de omhandlede indkornstår 2013 og 2014 udarbejdet en forbrugsoversigt (ekstrakten side 90 og 121).

Forbrugsoversigterne er udarbejdet direkte på baggrund af bevægelserne på ægteparrets bankkonti i de omhandlede indkomstår 2013 og 2014 (ekstrakten side 91-104 og 122-136). Ligeledes foreligger der dokumenterede transaktionsspor vedrørende de afholdte udgifter i de foreliggende regnskaber. Dette uanset hvorvidt disse er udarbejdet i regnskabsprogrammer eller ført i et excel-ark.

Forbrugsoversigterne for 2013 og 2014 er således fuldt ud underbygget af objektiv dokumentation og dokumenterer i deres helhed ægtefællernes opsparing, samt hvilke indtægter og udgifter ægtefællerne har haft i de omhandlede år.

Det gøres gældende, at det ved forbrugsoversigterne for 2013 og 2014 er dokumenteret, at A og hendes ægtefælle fuldt ud kunne afholde deres privatforbrug indenfor de selvangivne og skattefrie indtægter, parret oppebar i 2013 og 2014.

Det gøres heraf gældende, at bevisbyrden for at der foreligger indtægter, udover de selvangivne og dokumenterede, eller at A og hendes ægtefælle, ML, har haft et privatforbrug, der ikke har kunnet dækkes indenfor de selvangivne indtægter, påhviler sagsøgte. Sagsøgte har ikke løftet denne bevisbyrde.

Der foreligger ingen dokumentation for ikke-selvangivne skattepligtige indtægter, ligesom der ikke er nogen baggrund for at konstatere, at der er afholdt udgifter, der ikke har kunnet dækkes indenfor den selvangivne og dokumenterede indkomst i 2013 og 2014.

Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at en afgørende forudsætning for SKATs skønsmæssige forhøjelse af G1-virksomheds overskud i 2014 er, at det af As skatteoplysninger for 2014 fremgår, at virksomhedens gæld blev nedbragt fra kr. 202.847 til kr. 88 (ekstrakten side 107).

Det gøres gældende, at indfrielsen af gælden til F1-bank ikke skal påvirke As privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2014. A overdrog den 9. september 2014 G1-virksomhed til selskabet G2-ApS for kr. 202.000 (ekstrakten side 161).

Det fremgår af overdragelsesaftalens§ 4 (ekstrakten side 163), at den mellem parterne aftalte købesum på kr. 202.000 blev berigtiget ved G2-ApS' overtagelse af henholdsvis et virksomhedslån på kr. 151.651 og en kassekredit på kr. 50.000 i F1-bank samt ved en kontantbetaling på kr. 349.

Det gøres gældende, at overdragelsesaftalen fuldt ud dokumenterer, at gælden blev overtaget af G2-ApS.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det ikke er afgørende, hvorvidt F1-bank har godkendt debitorskifte på gælden, såfremt denne efterfølgende måtte være indfriet af G2-ApS. Afgørende er hvorvidt der er foretaget en overdragelse af gælden til G2-ApS i forbindelse med selskabets overtagelse af G1-virksomheds aktiver. Dette er tilfældet og fuldt ud dokumenteret ved den foreliggende overdragelsesaftale.

Det er således ikke afgørende, hvorvidt A, ved aftalen, blev frigjort for gælden, men hvorvidt hun reelt har afholdt omkostninger af private midler 
til indfrielse heraf, hvilket ikke er tilfældet.

Indfrielsen af gælden til F1-bank skal derfor ikke påvirke As privatforbrugsopgørelse for 2014. Privatforbrugsopgørelsen udarbejdet af SKAT hviler således på et fejlagtigt grundlag.

Det gøres sammenfattende gældende, at det ved ovenstående er tilstrækkelig dokumenteret og sandsynliggjort, at As og ægtefællen, MLs, privatforbrug ikke var negativt eller uantageligt lav i indkomstårene 2013 og 2014.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har dermed ikke været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af overskud på henholdsvis kr. 100.000 i 2013 og kr. 200.000 i 2014 i G1-virksomhed.

Måtte retten - mod forventning - finde, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af overskuddet i G1-virksomhed i 2013 og 2014, gøres det gældende, at den skønsmæssige forhøjelse af As skatteansættelser skal nedsættes væsentligt. SKAT har i sit skøn ikke taget højde for, at samtlige udgifter har kunnet afholdes for As og ægtefællen, MLs, konstaterede og dokumenterede indtægter i 2013 og 2014. Ligeledes har SKAT ikke i sit skøn taget højde for, at nedbringelsen af G1-virksomheds gæld til F1-bank fra kr. 202.847 til kr. 88 i 2014 ikke skal påvirke As privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2014. Det er ved den foreliggende overdragelsesaftale dokumenteret, at gælden til F1-bank blev overtaget af G2-ApS.

Det er således, ved ovenstående, tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at der er en række forhold og omstændigheder, som SKAT ikke har taget højde for i det udøvede skøn for indkomstårene 2013 og 2014.

Det gøres gældende, at retten på den baggrund bør hjemvise sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over underskuddet i G1-virksomhed i 2013 og 2014, jf. SKM2020.51 og SKM2018.59
…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 10. august 2021 anført følgende:

"…
Det gøres overordnet gældende, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af As skattepligtige indkomst, og at det ikke er godtgjort, at betingelserne for at tilsidesætte skønnet er opfyldt.

3.1 Fradrag for underskud i virksomheden G1-virksomhed 

Det gøres gældende, at SKAT var berettiget til at fastsætte As skattepligtige indkomst skønsmæssigt og herved nægte A fradrag for underskud i virksomheden, G1-virksomhed, i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Underskud i erhvervsmæssig virksomhed kan fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6.

Enhver, der er skattepligtig i Danmark, skal hvert år selvangive sin indkomst, uanset om denne er negativ eller positiv, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1. Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestids-punktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 1. Årsregnskabet skal udarbejdes efter reglerne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Hvis der ikke foreligger årsregnskaber, der er udarbejdet i overensstemmelse med disse regler, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Det fremgår bl.a. af bogføringsloven, at bogføring skal ske i overensstemmelse med god bogføringsskik, og at virksomhedens transaktioner skal registreres nøjagtigt og snarest muligt, jf. bogføringslovens §§ 6 og 7.

Det fremgår bl.a. af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes efter skattemæssige principper og mindst skal indeholde bl.a. hovedposterne resultatopgørelse og balance, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 7. Desuden skal oplysningerne i det skattemæssige regnskab kunne udledes af bogføringen, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 8.

Det gøres gældende, at det af A indsendte regnskabsmateriale, er mangelfuldt, idet det ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen, hvorfor SKAT derfor med rette kunne tilsidesætte regnskaberne og foretage ansættelsen skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Det fremsendte regnskabsmateriale er mangelfuldt, da materialet ikke indeholdt et komplet driftsregn-skab, og da sagsøgeren ikke indsendte en balance med angivelse af aktiver og passiver.

Hertil bemærkes, at sagsøgeren har indsendt resultatopgørelser (bilag 3, 4 og 5), et excel-ark (bilag 2) og indgivet en momsindberetning, hvori beløbene ikke stemmer overens med de øvrige dokumenter, ligesom oplysningerne heller ikke stemmer overens med de selvangive beløb (bilag 11).

Det fremsendte excel-ark for 2012 (bilag 2) udgør ikke et fuldendt virksomhedsregnskab og opfylder ikke kravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen.

Derudover er der ifølge de indsendte resultatopgørelser (bilag 3, 4 og 5) ikke foretaget reguleringer for varelagerforskydninger, ligesom køb af inventar var fratrukket fuldt ud i stedet for afskrevet over inven-tarets levetid. I resultatopgørelserne er lån og omkostninger til lån desuden fratrukket, ligesom der ikke er reguleret for salg af virksomheden til G2-ApS.

At uoverensstemmelserne i materialet ifølge sagsøgeren skyldes fejl i overgangen til regnskabssystem, manglende bogføring af husleje og manglende bogføring af annullerede varekøb, ændrer ikke på, at de skattemæssige regnskaber ikke er ført i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen.

Sagsøgeren har desuden ikke benyttet muligheden for at fremlægge regnskaberne igen sammen med kapitalforklaringer og dermed belyse uoverensstemmelserne, inden SKAT traf afgørelse i sagen (bilag F, s. 3, og bilag B, s. 2). Sagsøgeren har anført, at momsindberetningerne ikke kan tages til indtægt for, at der har været over-skud i virksomheden.

Hertil bemærkes, at uanset om momsregnskabet viser, at der har været overskud i virksomheden, må fejlene i momsregnskabet og den manglende overensstemmelse med de øvrige indleverede oplysninger inddrages i den samlede vurdering af, at As skattemæssige regnskaber ikke er ført i overensstemmelse med bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at den negative kassebeholdning i G1-virksomhed ikke kan tillægges betydning, idet der alene er tale om mindre fejl i kasseafstemningen. Sagsøgeren har henvist til Vestre Landsrets dom i TfS 1988.32 V.

Hertil bemærkes, at den negative kassebeholdning i TfS 1988.32 V var den eneste fejl i regnskabsføringen i sagen, og at Vestre Landsret undlod at tilsidesætte skatteyderens regnskab alene på grund af de manglende kasseafstemninger. Dommen kan ikke tages til indtægt for, at manglende kasseafstemninger ikke kan tillægges betydning ved vurderingen af, om der kan ske skønsmæssig ansættelse.

I denne sag er de manglende kasseafstemninger én ud af mange uregelmæssigheder og fejl i sagsøgerens skatteregnskaber, og vurderingen af om der skal foretages en skønsmæssig ansættelse, beror således på en række forhold i de indleverede regnskaber, herunder bl.a. den manglende kasseafstemning.

Det bemærkes desuden, at der i retspraksis ofte lægges vægt på manglende kasseafstemninger ved vurderingen af, om skatteforvaltningen kan foretage en skønsmæssig ansættelse, og at førte og afstemte kasseregnskaber som udgangspunkt er en forudsætning for, at regnskaberne kan lægges til grund, jf. f.eks. UfR 2000.1504 H, TfS 2002.1057 V og TfS 2014.931 BR.

Det er ikke ved de fremlagte udgiftsbilag dokumenteret, at der alene er tale om mindre fejl og mangler ved As regnskab. SKAT har således med rette tillagt de manglende kasseafstemninger betydning i vurderingen af, om det indleverede regnskabsmateriale kunne tilsidesættes.

3.2 Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud på baggrund af lavt privatforbrug 

Det gøres gældende, at SKAT var berettiget til yderligere at forhøje overskuddet i G1-virksomhed skønsmæssigt på baggrund af A og hendes ægtefælles privatforbrug.

Efter fast højesteretspraksis kan skattepligtiges indkomst ansættes skønsmæssigt, hvis selvangivelsen viser et negativt eller urealistisk lavt privatforbrug, jf. bl.a. UfR 2002.350 H og UfR 2011.1599 H.

A og hendes ægtefælle havde tilsammen et vejledende privatforbrug på henholdsvis 278.080 kr., 20.917 kr. og -211.072 kr. i indkomstårene 2012-2014 (bilag 11 og 12). De af SKAT ikke-godkendte fradrag beskrevet ovenfor bringer privatforbruget op på 472.412 kr. i 2012, 156.924 kr. i 2013 og - 57.507 kr. i 2014. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse henholdsvis 361.316 kr., 365.238 kr. og 355.427 kr. i årene 2012-2014 (bilag E).

A og hendes ægtefælles vejledende privatforbrug var således langt lavere end det gennemsnitlige privatforbrug i indkomstårene 2013 og 2014. SKAT var derfor berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst.

Det følger af fast højesteretspraksis, at et af SKAT med rette udøvet skøn kun kan tilsidesættes, hvis skatteyderen beviser, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på forkert grundlag, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H og UfR 2016.191 H. Det gøres hertil gældende, at skønnet over As privatforbrug ikke er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

Det følger af retspraksis, at SKAT er berettiget til at tage udgangspunkt i et gennemsnitligt privatfor-brug, jf. bl.a. TfS 2007.878 Ø, TfS 2008.1029 BR, TfS 2016.155 BR og TfS 2019.301 Ø.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at hun har et så anderledes forbrugsmønster end det gennemsnitlige, at skønnet skal tilsidesættes, jf. f.eks. Østre Landsrets udtalelse i TfS 2007.878 Ø: 

"Den skønsmæssige forhøjelse af A's skattepligtige indkomst er sket med udgangspunkt i For-brugerstyrelsens årlige familiebudget for de pågældende år. Dette budget er baseret på normal-forbrug og normalpriser. Landsretten finder ikke, at der er anført omstændigheder der på afgø-rende måde rejser tvivl om dette udgangspunkt for den skønsmæssige opgørelse i en situation som den foreliggende. 

Landsretten finder således ikke, at A ved det for Landsretten anførte har godtgjort, at den skøns-mæssige ansættelse bør tilsidesættes som åbenbart urimelig eller som udøvet på et klart fejlag-tigt eller ufuldstændigt grundlag." (mine understregninger).

I TfS 2008.1029 BR udtalte retten: 

"Retten finder, at denne opgørelse fra Forbrugerstyrelsen kan danne grundlag for vurderingen af den skønsmæssige opgørelse i sagen og retten finder ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at han har haft et væsentligt anderledes forbrugsmønster end en gennemsnitlig person. Retten finder derfor ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at de af skattemyndighederne udøvede skøn falder uden for den margin, der efter retspraksis gælder for skønsmæssige ansættelser." (min understregning). 

I de to domme tog SKAT udgangspunkt i statistiske oplysninger fra Forbrugerstyrelsen. I TfS 2016.155 BR var forhøjelserne baseret på statistiske oplysninger fra Danmarks Statistisk ligesom i denne sag. Retten udtalte: 

" […] forhøjelserne af sagsøgers privatforbrug i øvrigt blev beregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, Statistikbanken på det pågældende tidspunkt for enlige under 60 år uden børn. Henset hertil findes de skønsmæssige ansættelser ikke at hvile på et forkert grundlag, lige de ikke findes åbenbart urimelige…" 

I SKM 2020.51 BR hjemviste byretten sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Retten afviste ikke, at skønsansættelsen kan tage udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug, men udtalte, at Skattestyrelsen ikke havde tillagt skatteyderens forklaring tilstrækkelig betydning. Hjemvisningen er således konkret begrundet i sagens faktiske omstændigheder og kan ikke tillægges betydning i denne sag.

I SKM 2018.59 BR udtalte byretten:

"Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formentlig kan dække over betydelige variationer. Skønnet bør istedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/i privatforbrug i det/de foregående år. (Såfremt dette er muligt)." 
(mine understregninger).

Rettens udtalelse om, at gennemsnitstal "ikke eller ikke alene" kan danne grundlag for skønnet, må set i sammenhæng med resten af begrundelsen forstås på den måde, at de statistiske gennemsnitsoplysninger kan indgå i grundlaget for skønsudøvelsen, hvis der ikke foreligger tilstrækkeligt dokumenterede konkrete oplysninger om privatforbruget, jf. bemærkningen "såfremt dette er muligt". En sådan forståelse er i overensstemmelse med linjen i den øvrige retspraksis som beskrevet ovenfor.

Det kan desuden nævnes, at gennemsnitsbetragtninger fra Danmarks Statistik blev lagt til grund for skønsansættelsen af Østre Landsret i TfS 2019.301 Ø - altså efter afsigelsen af byrettens dom i SKM 2018.59 BR. SKM 2018.59 BR medfører således ikke, at forhøjelserne kan tilsidesættes.

SKAT var således berettiget til at foretage ansættelsen med udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug. Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at forbrugsmønstret har været væsentligt anderledes end det gennemsnitlige. Det gøres gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at hun og hendes ægtefælle har haft yderligere skattefrie eller allerede beskattede midler til rådighed i indkomstårene 2012-2014.

De fremlagte forbrugsoversigter (bilag 13, 14 og 15) er ikke tilstrækkelige til at dokumentere, at ægteparret har haft yderligere skattefrie eller beskattede midler til rådighed, da forbrugsoversigterne ikke er privatbrugsopgørelser, idet der ikke er taget hensyn til formueforskydninger, herunder stiftelse eller betaling af gæld og ændringer i ægteparrets likvide midler, ligesom forbrugsoversigterne ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.

Det fremgår af forbrugsoversigterne, at ægteparret har haft indtægter i form af løn, kontanthjælp, feriepenge, boligstøtte og restskat, hvilket også fremgår af skatteoplysningerne i de fremlagte R75-oplysnings-skemaer (bilag 11 og 12). Disse midler indgår således allerede i beregningen af det vejledende privatforbrug.

Derudover har ægteparret haft indtægter i form af overførsler fra G1-virksomhed på 12.900 kr. i 2012, 33.266 kr. i 2013 og 48.496 kr. i 2014. Det fremgår også, at der er indskudt et beløb i virksomheden på 10.187 kr. i 2012, 46.137 kr. i 2013 og 33.459 kr. i 2014. Sagsøgeren har ikke fremlagt regnskaber fra G1-virksomhed, der dokumenterer disse overførsler. Størstedelen af det overførte beløb er tilbagebetalt til G1-virksomhed og udgør derfor også udgifter for ægteparret. Det bemærkes, at indbetalingerne til G1-virksomhed ikke er medtaget som en udgift i forbrugsopgørelserne.

Ægteparret har haft indtægter fra udlejning til en samboende på 50.500 kr. i 2013 og 24.500 kr. i 2014. Disse indtægter er ikke dokumenteret ved fremlæggelse af f.eks. lejekontrakter eller lignende.

Der er således ikke fremlagt dokumentation for, at ægteparret har haft skattefrie eller allerede beskattede midler til rådighed, som ikke er selvangivet. A har derudover ikke med de fremlagte udgiftsbilag godtgjort, at skønnet hviler på et forkert grundlag. Det udgør ikke dokumentation herfor, at udgiftsbilagene kan gennemgås og holdes op imod det indsendte regnskabsmateriale, der ligger til grund for skønsudøvelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at A og hendes ægtefælles privatforbrug selv efter forhøjelserne ligger væsentligt under det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse i indkomstårene 2013 og 2014. A har gjort gældende, at privatforbrugsberegningen (bilag 11) hviler på et fejlagtigt grundlag. Skatteministeriet gør hertil gældende, at bevisbyrden for, at dette er tilfældet, påhviler A, og at hun ikke har løftet denne bevisbyrde.

A har oplyst, at hendes enkeltmandsvirksomhed, G1-virksomhed, i 2014 blev overdraget til selskabet G2-ApS. A har fremlagt en aftale om overdragelse af G1-virksomhed fra A til G2-ApS (bilag 9). Det fremgår af aftalens § 4, at købesummen udgør 349 kr. i kontanter samt overtagelse af et virksomhedslån på 151.651 kr. og en kassekredit på 50.000 kr.

Af As privatforbrugsberegning (bilag 11, s. 2) fremgår, at hun primo 2014 havde gæld i et eller flere pengeinstitutter for samlet 202.847 kr., og at hun ultimo 2014 havde gæld til et eller flere pengeinstitutter for samlet 88 kr. Oplysningerne er indberettet til SKAT fra pengeinstitutterne. SKAT har inddraget nedbringelsen af gælden med 202.759 kr. i privatforbrugsberegningen.

For at ændringen af As gæld fra 202.847 kr. til 88 kr. kan anses for at være hendes privatforbrugsberegning uvedkommende, må der enten være sket debitorskifte på gælden, eller gælden må være blevet indfriet af en anden end A.

Skatteministeriet gør hertil gældende, at det ikke med overdragelsesaftalen (bilag 9) er dokumenteret, at der er sket debitorskifte på gælden, således at A er frigjort fra gælden. Selv hvis dette skulle være tilfældet, er det ikke herved dokumenteret, at pengeinstituttet har godkendt et sådant debitorskifte.

A har på trods af Skatteministeriets opfordring hertil ikke fremlagt dokumentation for, at der er sket debitorskifte på gælden, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at et eventuelt debitorskifte skulle være godkendt af pengeinstituttet. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, om gælden skulle være blevet indfriet af en anden end A.

Det er således ikke dokumenteret - hverken med overdragelsesaftalen (bilag 9) eller i øvrigt - at A er blevet frigjort fra gælden, eller at gælden faktisk er blevet indfriet af selskabet - og ikke af A.
…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at det af A indsendte regnskabsmateriale var mangelfuldt, idet det ikke var udarbejdet i over-ensstemmelse med bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen og ikke indeholdt et komplet driftsregnskab eller en balance med angivelse af aktiver og passiver. Endvidere lægges det til grund, at det indsendte excel-ark og resultatopgørelse for 2012 og de indsendte resultatopgørelser for 2012 og 2013 og momsindberetningen ikke stemte overens med underliggende dokumenter eller de selvangivne beløb, herunder de anførte underskud.

I SKATs forslag til afgørelse om ændring af skat af 19. april 2016 blev A meddelt frist til senest den 1. juni 2016 at fremkomme med nye regnskaber sammen med kapitalforklaringer, hvorefter SKAT var indstillet på at gennemgå regnskaberne på ny.

A reagerede ikke på SKATs opfordring. Under hensyn til karakteren af de beskrevne mangler ved regnskabsmaterialet finder retten, at SKAT med rette fortog en skønsmæssig ansættelse.

I forbindelse med landsskatterettens behandling af As klage fremsendte hun nyt materiale, herunder forbrugsoversigter.

Det fremgår af landsskatterettens afgørelse, at retten i afgørelsen har lagt vægt på, at det af momsindberetningerne fremgår, at der har været overskud i virksomheden. Retten tiltræder As synspunkt om, at momsangivelserne ikke kan tages til indtægt for, at virksomheden har været overskudsgivende. Retten har lagt vægt, at det er oplyst, at A har haft en række ikke momsfradragsberettigede udgifter i 2013 og 2014, herunder husleje på henholdsvis 108.797 kr. og 93.022 kr., og hun har købt råvarer i andre EUlande uden moms, i 2013 for 20.248 kr. og i 2014 for 42.809 kr.

Retten kan på denne baggrund ikke tiltræde det af SKAT foretagne skøn i forhold til manglende godkendelse af fradrag for underskud.

A og hendes ægtefælle har udarbejdet privatforbrugsoversigter for indkomstårene 2013 og 2014, og de har forklaret, at opgørelserne er blevet udarbejdet på grundlag af kontoudtog.

Retten finder ikke, at SKAT ved det udøvede skøn i tilstrækkelig grad har taget hensyn til de fremlagte forbrugsoversigter, ligesom SKAT ikke har taget hensyn til parternes særlige forhold, herunder at der i lange perioder boede andre personer i parternes lejlighed, der bidrog til afholdelse af fælles udgifter, herunder husleje.

A har under retssagen fremlagt en mailkorrespondance mellem A og hendes bankrådgiver IL. På baggrund af indholdet heraf, sammenholdt med den fremlagte overdragelsesaftale hvoraf fremgår, at G1-virksomhed pr. den 9. september 2014 blev overdraget til G2-ApS, og at et vilkår var, at anpartsselskabet som en del af købesummen skulle overtage virksomhedens gældsforpligtelser, og sammenholdt med As og MLs forklaringer i retten, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at As gæld på godt 200.000 kr. blev indfriet ved, at anpartsselskabet overtog gælden, og ikke ved, at A indfriede gælden med egne midler, hvilket der ikke er taget højde for ved SKATs skønsmæssige forhøjelse af indkomsten i 2014.

På baggrund af det anførte kan retten ikke tiltræde det af SKAT foretagne skøn, hvorefter SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af As skattepligtige indkomst for årene 2013 og 2014.

Retten hjemviser derfor sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over, om A har ret til noget fradrag for underskud, når det lægges til grund, at momsangivelserne ikke kan tages til indtægt for, at virksomheden havde overskud i 2012-2014.

Endvidere hjemvises sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over As skattepligtige indkomst ved inddragelse af hendes konkrete forbrugsoversigter for 2013 og 2014 og ved inddragelse af, at det må lægges til grund, at en gældspost på ca. 200.000 kr. i 2014 ikke er indfriet af A med egne midler, men overtaget af G2-ApS.

Herefter tages As subsidiære påstand til følge.

På baggrund af sagens resultat finder retten, at Skatteministeriet skal pålægges at betale sagsomkostninger til A. Sagsomkostningerne er efter sagens forløb og udfald skønsmæssigt fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr. og af retsafgift med 4.000 kr. A er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

As skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
 
Skatteministeriet skal til A betale sagsomkostninger med 44.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a