Klagen skyldes, at SKAT har nedsat virksomhedens købsmoms fra 62.115 kr. til 10.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2015.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
A driver enkeltmandsvirksomheden ved navn H1 (herefter benævnt virksomheden) med startdato den 1. august 2014. Virksomheden er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekode 433410 "Malerforretninger".

SKAT udtog virksomheden til kontrol, da virksomheden havde indgivet en negativ momsangivelse. Virksomheden havde for perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2015 angivet 29.332 kr. i salgsmoms og 62.115 kr. i købsmoms, svarende til et negativt momstilsvar på 32.783 kr.

SKAT anmodede den 8. december 2015 virksomheden om at fremsende regnskabsmateriale som grundlag og dokumentation for momsangivelsen.

Under sagens behandling hos SKAT har virksomhedens tidligere revisor oplyst, at virksomhedens regnskabsmateriale er forsvundet i forbindelse med et indbrud i revisorens privatbolig. Revisoren bad SKAT om at vejlede ham i, hvordan man håndterer sådan en situation. SKAT oplyste virksomhedens tidligere revisor om, at virksomheden har en lovmæssig pligt til at opbevare sine bilag, og at såfremt bilagene er forsvundne, skal virksomheden starte forfra med deres bogføring. SKAT oplyste videre, at uden denne dokumentation er der ikke lovmæssigt grundlag for fradrag for virksomhedens købsmoms.

SKAT sendte den 19. januar 2016 en korrektionsangivelse til virksomhedens tidligere revisor til underskrift. SKAT modtog ikke den underskrevne korrektionsangivelse fra virksomheden, hvorfor SKAT sendte forslag til afgørelse den 1. februar 2016.

Virksomhedens tidligere revisor havde i dennes bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse den 15. februar 2016 oplyst, at han havde misforstået situationen, hvorfor han ikke havde reageret på SKATs tilsendte korrektionsangivelse, men agtede at gøre det. SKAT sendte samme dag virksomhedens tidligere revisor en ny korrektionsangivelse til underskrift.

Virksomhedens tidligere revisor oplyste herefter SKAT den 22. februar 2016, at virksomheden var uenige i SKATs forslag til afgørelse, og at virksomheden mente, at der burde laves en nulstilling af både salgs- og købsmomsen.

SKAT har den 23. februar 2016 truffet den påklagede afgørelse overfor virksomheden.

Virksomhedens tidligere repræsentant har den 23. maj 2016 klaget til Skatteankestyrelsen. Virksomhedens tidligere repræsentant har udarbejdet en balance på baggrund af virksomhedens transaktioner på virksomhedens bankkonto og kontante bilag. Virksomhedens tidligere repræsentant har vedlagt balancen til klagen sammen med kontospecifikationer til støtte for de detaljer, der fremgår af balancen.

Skatteankestyrelsen har den 22. april 2020 og den 6. maj 2020 anmodet virksomhedens tidligere repræsentant og virksomheden om at indsende yderligere dokumentation for de påklagede udgifter, for eksempel underliggende fakturaer, ordrebekræftelser, bankudtog, der kan bekræfte betalingen, eller andet bevis på, at varen eller ydelsen faktisk er leveret og modtaget. Skatteankestyrelsen har ikke modtaget yderligere dokumentation.

Skatteankestyrelsen har den 27. maj 2020 anmodet Skattestyrelsen om en stillingtagen til blandt andet hjemmelsgrundlaget for det indrømmede skønsmæssige fradrag og rækkevidden af EU-Domstolens afgørelse i sag C- 664/16 (Vădan).

Skattestyrelsens afdeling "Jura, Kontrol" har den 9. juli 2020 fremsendt en udtalelse til Skatteankestyrelsen, jf. under "SKATs afgørelse".

Skatteankestyrelsen har den 13. juli 2020 anmodet Skattestyrelsens afdeling "Jura, Moms" om deres bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 9. juli 2020. I bemærkninger af 20. august 2020 har Skattestyrelsens afdeling "Jura, Kontrol" på vegne af momskontoret i Skattestyrelsen fastholdt udtalelsen.

Den 12. november 2020 har Skattestyrelsen oplyst, at de ønsker at fremkomme med en fornyet udtalelse til kontorindstillingen.

Den 27. november 2020 har Skattestyrelsen fremsendt en fornyet udtalelse. Skattestyrelsen har anført, at styrelsen nu er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om ændring af momsfradraget til 0 kr.
Således har Skattestyrelsen anført følgende i udtalelsen:

"[…]
Skattestyrelsen ændrer hermed den tidligere afgivne udtalelse af 6. oktober 2020 vedrørende Skatteankestyrelsens indstilling i klagesagen H1 v/A, cvr-nr. […].

Skattestyrelsen kan efter fornyet overvejelse tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling af 21. september 2020, således det af SKAT godkendte skønnede momsfradrag på 10.000 kr. nedsættes til 0 kr., da der ikke er fremlagt objektiv dokumentation for købsmomsfradraget, fx i form af fakturaer eller anden objektiv dokumentation for, at der er foretaget fradragsberettigede indkøb
[…]"

SKATs afgørelse
SKAT har skønsmæssigt nedsat virksomhedens købsmoms fra 62.115 kr. til 10.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2015.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

"…
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Registrerede virksomheder, der ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens §§ 37-41a, skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende. Se momsbekendtgørelsens § 82.

Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for SKATs kontrol med afgiftens berigtigelse.

Registrerede virksomheder skal efter momslovens § 74, stk. 5, udlevere regnskabsmaterialet til SKAT, når SKAT anmoder herom. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Da virksomheden ikke har fremsendt regnskabet og de underliggende bilag, der kan dokumentere de fratrukne udgifter, ændrer vi købsmomsen til 0 kr.

2. SKAT ændrer ikke på virksomhedens salgsmoms.
Idet vi lægger til grund, at der har været en omsætning, der modsvarer den angivne salgsmoms efter momslovens § 56 stk. 2, skal du betale den salgsmoms, du har angivet. SKAT ændrer derfor ikke på den angivne salgsmoms.
…".

Under sagens behandling har SKAT over for Skatteankestyrelsen den 1. juni 2016 bl.a. anført følgende:

"…
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Det skal præciseres at der ikke er modtaget hverken bogføring eller bilag. Der er skønsmæssigt godkendt 10.000 kr. i købsmoms jævnfør afgørelsen af 23.02.2016. Det er en tastefejl at der på side 4 i afgørelsen står at der godkendes købsmoms med 0 kr.
…"

Skattestyrelsen har den 29. maj 2020 oplyst over for Skatteankestyrelsen, at der under sagsbehandlingen i Skattestyrelsen ikke fremkom bilag for udgifterne eller bogføringsmateriale, samt at det skønsmæssige momsfradrag er begrundet i, at der var angivet en salgsmoms på 29.332 kr., og at der må have været udgifter til at generere denne omsætning.

Skatteankestyrelsen har den 27. maj 2020 anmodet Skattestyrelsen om en stillingtagen til blandt andet hjemmelsgrundlaget for det indrømmede skønsmæssige fradrag og rækkevidden af EU-Domstolens afgørelse i sag C- 664/16 (Vădan).

Skattestyrelsens afdeling "Jura, Kontrol" har den 9. juli 2020 fremsendt en udtalelse til Landsskatteretten. Af udtalelsen fremgår følgende:

"…
Indledning
Skatteankestyrelsen har i mail af 27. maj 2020 i forbindelse med behandlingen af klage over SKATs afgørelse af 23. februar 2016 for H1 v/A, cvr-nr. […] - tilkendegivet overfor Skattestyrelsen, at da SKATs afgørelse i denne sag er truffet før C-664/16 (Vadan), hvorfor Skatteankestyrelsen anmoder om at få oplyst SKATs hjemmelsgrundlag for det skønsmæssige købsmomsfradrag samt om SKATs afgørelse opretholdes i lyset af C-664/16 (Vadan).

Skatteankestyrelsens spørgsmål til Skattestyrelsen
1)
Skatteankestyrelsen ønsker oplyst, hvorvidt nyere praksis fra EU-domstolen gør, at Skattestyrelsen har en ændret opfattelse af retten til momsfradrag i tilfælde som det nærværende.

Domstolen har i sag C-664/16 (Vadan) udtalt, jf. præmis 37, at retten til momsfradrag udgør et grundlæggende princip i det fælles momssystem, som principielt ikke kan begrænses, og som umiddelbart omfatter hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled. Domstolen slår dog samtidig fast, jf. præmis 48, at momsdirektivet, navnlig dets artikel 167, artikel 168, artikel 178, litra a), og artikel 179, samt princippet om momsens neutralitet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, der ikke er i stand til at fremlægge beviser for det indgående momsbeløb, som den pågældende har betalt, ved at fremlægge fakturaer eller ethvert andet dokument, ikke kan indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn (…)."  

SANST anmoder om en begrundet stillingtagen til, hvorvidt der efter Vadan-dommen og evt. anden nyere praksis fra EU-Domstolen efter SKTSTs opfattelse er hjemmel til at give skønsmæssigt momsfradrag iht. opkrævningslovens § 5, stk. 2. EU-retten fastlægger et dokumentationskrav som betingelse for momsfradrag, og SKTST bedes redegøre for, hvordan dette dokumentationskrav anses for opfyldt, når der er tale om et skønsmæssigt momsfradrag svarende til det i nærværende sag.

Skattestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at EU-Domstolens afgørelse i C-664/16 (Vadan) ikke efter Skattestyrelsens opfattelse tager stilling til grundlaget for afgiftsmyndighedens udøvelse af skønnet, når der foretages en skønsmæssig ansættelse, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det skøn, som behandles i dommen, er ikke skattemyndighedernes udøvelse af et skøn. Det der derimod behandles i dommen, er hvorvidt dokumentationskravet for en fradragsberettiget udgift kan foreligge i form af et af virksomheden eller dennes rådgiver udøvet skøn. Dommen tager således alene stilling til, hvorvidt en afgiftspligtig kan dokumentere et fradrag i form af et sagkyndigt skøn over den udgift, der skal fradrages.

En skønsmæssig ansættelse i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2, foretages i de situationer, hvor det ikke er muligt at foretage en ansættelse på baggrund af dokumentation/beviser. Den skønsmæssige ansættelse fastsætter det nødvendige tal, når det sædvanlige bevis ikke foreligger. Dvs. at skønnet i dette tilfælde erstatter beviset.

Skatteretsrådet har i 2005 75, udtalt, at"Skatteskøn adskiller sig fra den form for forvaltningsretligt skøn, der skyldes, at retsreglens beskrivelse af retsfaktum og/eller retsfølgen er tom eller meget upræcis. Ved skatteskøn er det ikke retsreglen, der er problemer med. Skatteskønnet supplerer ikke den manglende beskrivelse af retsfaktum eller retsfølge. Skatteskønnet erstatter beviset. Principielt er det skatteretlige skøn blot et eksempel på det administrative skøn, som er undergivet de regler og begrænsninger, som må udledes af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger."

Bent Christensen har i "Forvaltningsretten - prøvelse" anført, at"Det fælles karakteristika for skatteskøn er, at det opkrævende forvaltningsorgan fastsætter det nødvendige tal, selv om sædvanligt bevis ikke foreligger. … Som man vil se, adskiller skatteskøn sig fra den form for forvaltningsretligt skøn, der skyldes, at retsreglens beskrivelse af retsfaktum og/eller retsfølgen er tom eller meget upræcis. Ved skatteskøn er det ikke retsreglen, der er problemer med. Den materielle skatte- eller afgiftsregel, der anvendes i den konkret situation, har samme indhold hvad enten der føres sædvanligt bevis, eller talgrundlaget fastlægges ved en subsidiær bevisregel eller ved skatteskøn. Skatteskønnet supplerer ikke den manglende beskrivelse af retsfaktum og retsfølge. Skatteskønnet erstatter beviset. Når denne tankeoperation betegnes som skøn, beror det nok på, at bevissituationen opleves med en lignende margin af usikkerhed som den, det forvaltningsretlige skøn ofte giver anledning til."

Ved udarbejdelse af skønnet gælder som almindeligt princip, at skønnet skal gøres så virkelighedsnært, som det er muligt på det foreliggende utilstrækkelige grundlag. Skønnet må endvidere ikke ske på et fejlagtigt grundlag eller føre til et klart forkert og åbenbart urimeligt resultat. Se FOB 1974.79 og FOB nr. 90.197.

Der kan efter Skattestyrelsens opfattelse foretages en skønsmæssig ansættelse i de situationer, hvor

• der ikke foreligger regler der fastsætter beløbet, fx regel om størrelse af personfradrag
• det kan bevises eller sandsynliggøres, at der er angivet urigtigt. Dette sker i praksis ved, at Skatteforvaltningen beviser, at regnskabsgrundlaget med bilag mv./selvangivelse kan tilsidesættes (anses som uegnet som dokumentation for det angivne).
• Manglende behørigt regnskab. Hvis grundlaget for en skønsmæssig ansættelse er manglende behørigt regnskab behøver Skatteforvaltningen ikke at påvise konkrete udeholdte indtægter til støtte for den skønsmæssige ansættelse.

I Vadan-dommen tillader EU-domstolen ikke fradrag på baggrund af et skøn afgivet af en sagkyndig. Skattestyrelsen forstår dommen således, at et skøn fra en sagkyndig ikke kan erstatte en faktura, når udgangspunktet er en ansættelse på baggrund af dokumentation/beviser. Det betyder også, at når et fradrag ikke kan antages på grundlag af et skøn af en sagkyndig, vil der være et skærpet krav til, at der kan fremlægges faktisk dokumentation/beviser for foretagne køb.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at myndigheden ved en skønsmæssig ansættelse ikke kan lægge vægt på overholdelse af formalia ved dokumentation/bevis for ansættelsen.  En fremlagt faktura, der ikke overholder formalia, vil fx ikke i sig selv være grundlag for nægtelse af fradrag.

Det hensyn til kontrol, som ofte fremhæves af EU-domstolen i forbindelse med sager om dokumentation for fradragsretten, kan efter Skattestyrelsens opfattelse næppe meningsfuldt gøres gældende ved en skønsmæssig ansættelse, hvor afgiftsmyndigheden allerede inden beslutningen om at foretage en skønsmæssig ansættelse har måttet opgive at gennemføre kontrol, idet der ikke foreligger et egnet regnskabsmæssig grundlag.

Det er efter Skattestyrelsens opfattelse vigtigt at holde sig for øje, at en skønsmæssig ansættelse skal være så virkelighedsnær som mulig. Det forhold, at virksomheden ikke har overholdt regler om formalia skal ikke undervurderes, men det må nødvendigvis adresseres på anden vis.

Den skønsmæssige ansættelse af et tilsvar kan efter Skattestyrelsens opfattelse godt resultere i, at der ved skønnet alene henses til en skønnet salgsmoms, idet købsmomsen sættes til 0 kr. Det forudsætter dog, at der som led i begrundelsen for resultatet gives en saglig begrundelse herfor. Omkostningssiden er således en del af vurderingen af, om den skønsmæssige ansættelse er åbenbar urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

I den forbindelse må udgangspunktet være, at momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms. Som udgangspunkt indgår købsmoms derfor i skønnet på grundlag af en konkret vurdering ud fra tilgængelige oplysninger. Det kan være bilag eller tilsvarende dokumentation for, at der faktisk er foretaget en momspligtig leverance, at omkostningen indgår i virksomhedens momspligtige omsætning, og at omkostningen er pålagt dansk moms.

Myndigheden kan imidlertid vurdere, at der ikke har været indgående moms/momsbelagte udgifter, og at indgående moms derfor skal indgå i resultatet med 0 kr. Det kan have baggrund i, at myndigheden ikke vurderer, at der har været udgifter i forbindelse med virksomheden, eller at disse udgifter ikke har været pålagt moms, fx fordi de ikke er leveret af en afgiftspligtig person i forbindelse med dennes egne afgiftspligtige transaktioner, som den pågældende faktisk har angivet moms af.

Se også SKM2013.493.VLR: SKAT havde forhøjet en skrothandlers indkomst med indtægter uden fradrag af driftsudgifter og forhøjet hans momsansættelse med 25% heraf. Det er udgangspunktet, at skatteyderen må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskatteloven § 6 litra a. I mangel af en sådan dokumentation foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne. Selv om A ikke har kunnet fremlægge regnskaber eller andet skriftligt bilagsmateriale, finder landsretten det dog ubetænkeligt at lægge til grund, at han har haft mulighed for at bidrage med konkrete oplysninger om virksomhedens drift som grundlag for skattemyndighedernes udøvelse af et så virkelighedsnært skøn som muligt. Dette har han undladt, og skattemyndighederne har ikke haft adgang til oplysningerne på anden vis. På den baggrund er der mindst lige så stor sandsynlighed for, at A ikke har haft fradragsberettigede udgifter til drift af virksomheden, som for at A har haft fradragsberettigede udgifter af en vis størrelse. Den omstændighed, at SKAT ikke foretog fradrag af driftsudgifter ved ansættelsen af As indkomst for 2006, kan derfor ikke medføre, at skattemyndighederne ikke kan anses for at have foretaget det samlede skøn, som skattemyndighederne er forpligtet til at udøve ved ansættelsen. Der er ikke for landsretten dokumenteret en fast administrativ praksis for, at der i en situation som den her foreliggende foretages standardmæssigt fradrag af driftsudgifter i forbindelse med skønsmæssig ansættelse af indkomsten. A har således ikke løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes afgørelse om ansættelse af hans indkomst for 2006 er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Det betyder, at hvis en virksomhed i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale og således ikke fremlægger dokumentation /bevis for foretagne fradrag i form af bilag (fakturaer og kvitteringer), som viser, at der er foretaget indkøb tillagt dansk moms hos andre momsregistrerede virksomheder, vil købsmomsen kunne sættes til 0 kroner.
Vurderingen må foretages på baggrund af de konkrete fakta, som nu engang er til rådighed for myndigheden. I og med at myndigheden allerede forgæves har forsøgt at indhente dokumentation/bevis, kan der efter Skattestyrelsens opfattelse næppe i medfør af officialprincippet stilles yderligere krav til myndighedens indhentning af oplysninger hos den afgiftspligtige, inden der foretages en skønsmæssig ansættelse. Indhentelse af kontoudtog fra banken kan imidlertid understøtte myndigheden i at foretage en skønsmæssig ansættelse, som ikke er åbenbar urimelig eller hviler på et forkert grundlag, men det vil være et krav, at der til dokumentation for købsmoms kan fremlægges det nødvendige bilag.

2)
Skatteankestyrelsen beder dernæst Skattestyrelsen om at redegøre for, hvorledes opkrævningslovens § 5, stk. 2, er forenelig med EU-rettens dokumentationskrav.

Skatteankestyrelsen henviser til, at det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.B.5.2:

"Ved skønsmæssig ansættelse af moms er det tilsvaret, der skal ansættes. Dette betyder, at der skal tages hensyn til om der skønnes at være afholdt momsbelagte indkøb af varer og ydelser til brug for virksomheden, som kan fradrages ved opgørelse af afgiftstilsvaret."    

SKTST bedes redegøre, hvorvidt det anførte om skønsmæssige momsfradrag i Den Juridiske Vejledning er foreneligt med EU-Domstolens praksis om dokumentationskrav for momsfradrag. SKTST bedes endvidere anføre, om Vadan-dommen eller evt. anden nyere praksis fra EU-Domstolen har givet anledning til, at der arbejdes på et styresignal herom.
Det er som nævnt ovenfor Skattestyrelsens opfattelse, at Vadan-dommen ikke tager stilling til grundlaget for afgiftsmyndighedens udøvelse af skønnet, når der foretages en skønsmæssig ansættelse.

Skattestyrelsen er enig i, at Vadan dommen kan tolkes således, at der er et skærpet krav til dokumentation/bevis for fradrag for købsmoms udenfor det skønsmæssige område. Der tænkes her på den situation, hvor der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabet, men hvor der opstår tvivl om der er fradrag for en enkelt post i regnskabet.

3)
Skatteankestyrelsen beder desuden Skattestyrelsen om at oplyse, om der er en administrativ praksis for at godkende skønsmæssigt momsfradrag, hvor bruttoavance/dækningsbidrag samt bankudtog eller lignende dokumentation er eneste dokumentation. Hvis SKTST har en administrativ praksis for at godkende skønsmæssigt momsfradrag, hvor bankudtog er eneste dokumentation eller der slet ikke er fremlagt dokumentation, bedes der redegøres for, hvordan den administrative praksis anses for forenelig med EU-retten og EU-Domstolens praksis.

Skattestyrelsen kan oplyse, som nævnt ovenfor, at der foretages en skønsmæssig ansættelse i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2, i de tilfælde regnskabsgrundlaget med eventuelle bilag mv. kan tilsidesættes, fordi det anses som uegnet som dokumentation for det angivne.

En skønsmæssig ansættelse beror således på et skøn og er ikke en nøjagtig opgørelse af kendt ind- og udgående moms. Skønnet erstatter beviset i form af fx en faktura eller anden dokumentation.

Ved en skønsmæssig ansættelse forsøges opnået et tilnærmelsesvist retvisende billede af tilsvaret. I den forbindelse må det bero på en konkret vurdering, om indgående moms skal medtages i skønnet, herunder om virksomheden kan bidrage med konkrete oplysninger om virksomhedens drift som grundlag for skattemyndighedernes udøvelse af et så virkelighedsnært skøn som muligt.

For så vidt angår foreneligheden med EU-retten og EU-Domstolens praksis henvises der til det under pkt. 1 anførte."

Skatteankestyrelsen har den 13. juli 2020 anmodet Skattestyrelsens afdeling "Jura, Moms" om deres bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 9. juli 2020.

I bemærkninger af 20. august 2020 har Skattestyrelsens afdeling "Jura, Kontrol" på vegne af momskontoret i Skattestyrelsen fastholdt udtalelsen:

"…
Vi har vendt problemstillingen en ekstra gang, og vi må fastholde vores tidligere meddelte vurdering af, at den situation, som EU-Domstolen har taget stilling til i Vadan-dommen (C-664/16), nemlig ansættelse af momsfradrag alene på baggrund af et skøn, der fremgår af en sagkyndig erklæring, ikke kan sidestilles med de skønsmæssige ansættelser, der foretages af skatteforvaltningen i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Skattestyrelsen skal på den baggrund fastholde den tidligere meddelte vurdering om, at Vadan-dommen ikke er relevant for praksis i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2, om skønsmæssige ansættelser.

I forhold til involvering af Momskontoret kan jeg oplyse, at sagen i henhold til vores interne organisering ligger hos os i kontoret Kontrol, og derfor er det Kontrol, der har svaret jer på vegne af Jura. Vi har dog under udarbejdelsen af svaret drøftet problemstillingen med Momskontoret.
…"

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 6. oktober 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"…
Skattestyrelsen kan i det hele henholde sig til de tidligere afgivne udtalelser i denne sag af 9. juli 2020 og 20. august 2020, hvorefter det er styrelsens opfattelse, at Vadan-dommen er ikke relevant for praksis i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2, om skønsmæssige ansættelser.

Ved en skønsmæssige ansættelse efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, er det momstilsvaret (salgsmoms med fradrag for købsmoms), der skal ansættes. Skønnet erstatter i disse sager det manglende bevis.

Vadan-dommen har derimod betydning for afgørelse af bevissager, der afgøres efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Skattestyrelsen ønsker ikke retsmøde.
…"

Den 12. november 2020 oplyste Skattestyrelsen, at de ønskede at fremkomme med en fornyet udtalelse til kontorindstillingen.

Den 27. november 2020 fremsendte Skattestyrelsen den fornyede udtalelse. Skattestyrelsen har anført, at styrelsen nu er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om ændring af momsfradraget til 0 kr.

Således har Skattestyrelsen anført følgende i udtalelsen af 27. november 2020:

"…
Skattestyrelsen ændrer hermed den tidligere afgivne udtalelse af 6. oktober 2020 vedrørende Skatteankestyrelsens indstilling i klagesagen H1 v/A, cvr-nr. […].

Skattestyrelsen kan efter fornyet overvejelse tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling af 21. september 2020, således det af SKAT godkendte skønnede momsfradrag på 10.000 kr. nedsættes til 0 kr., da der ikke er fremlagt objektiv dokumentation for købsmomsfradraget, fx i form af fakturaer eller anden objektiv dokumentation for, at der er foretaget fradragsberettigede indkøb
…"

Virksomhedens opfattelse
Virksomheden har nedlagt påstand om, at SKATs skønsmæssige ansættelse af virksomhedens købsmoms skal ændres, således at der anerkendes fradrag for den indgående moms på i alt 62.429 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2015.

Til støtte herfor har virksomheden bl.a. anført følgende:

"…
SKAT har ved afgørelse af 23. februar 2016 skønsmæssigt fastsat min klients købsmoms til kr. 10.000. SKAT konkluderer således, at min klient skal godtgøre kr. 52.115 i moms for 3. kvartal 2015.

SKAT anerkender således ikke købsmoms på kr. 62.115, som min klients tidligere revisor oprindeligt har angivet for 3. kvartal 2015.

SKAT anfører, at min klient ej har dokumenteret den angivne købsmoms for perioden. SKAT henviser i denne forbindelse til Momsbekendtgørelsen § 82, hvorefter indgående moms skal dokumenteres via fakturaer, afregningsbilag og lignende.
SKAT henviser endvidere til momslovens § 55, hvorefter registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen for afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for SKATs kontrol heraf.

Det skal hertil anføres, at min klient behørigt har fået udarbejdet bogføring og dertil hørende regnskab hos tidligere revisor for regnskabsåret 2015. Det kan således konstateres, at min klient har bekostet behørig bogføring via revisor. Herunder tillige for 3. kvartal 2015.
SKAT anfører endvidere at registrerede virksomheder er forpligtet til at udlevere regnskabsmateriale til SKAT, når SKAT anmoder herom, jf. momslovens § 74, stk. 5.

SKAT anfører endvidere, at SKAT er berettiget til skønsmæssigt at fastsætte virksomhedens tilsvar, såfremt dette ej kan opgøres på baggrund af selskabets regnskabsmateriale, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Idet min klient ej har fremsendt regnskabsmateriale som ønsket, har SKAT ændret købsmomsen til kr. 0, jf. SKATs afgørelse side 4.

Det skal hertil anføres, at SKAT tidligere i sin afgørelse skønsmæssigt har fastsat min klients købsmoms til kr. 10.000. Det må således formodes, at der er tale om en tastefejl, idet købsmomsen anses for at være kr. 10.000.

Det skal ydermere anføres, at min klient rigtignok ej tidligere har fremsendt regnskabsmateriale. Dette begrundet i den omstændighed, at min klient ej var i besiddelse af bogføringsmaterialet.

Regnskabsmaterialet var beklageligvis bortkommet hos min klients daværende revisor, hvorfor dette ej kunne blive fremsendt til SKAT. Et forhold SKAT allerede er blevet oplyst omkring.

Idet SKAT på trods af dette har ændret min klients købsmoms, har min klient kontaktet R1 mhp. udarbejdelse af ny balance for perioden 01.07.15 - 30.09.15.
Regnskabsmaterialet er bortkommet hos tidligere revisor. Balancen er således udarbejdet på baggrund af transaktioner ud fra virksomhedens bankkonto og kontante bilag modtaget fra indehaveren.

Ny balance udarbejdet af R1

SKAT har som tidligere anført skønsmæssigt fastsat min klients købsmoms til kr. 10.000. Den nye balance udarbejdet af R1 viser dog, at den indgående moms udgør kr. 62.429.

Med banken som underliggende dokumentation har R1 således konstateret, at den indgående moms er væsentlig større end hvad SKAT skønsmæssigt har fastsat.

Som resultat heraf kan det konstateres, at min klient ej er tilpligtet at godtgøre SKAT kr. 52.115.

Det kan derimod konstateres, at SKAT til min klient skal godtgøre kr. 33.097.

Dokumentation på købsmoms for perioden 01.07.2015 - 30.09.2015

Vedhæftet er kontospecifikationer for perioden. Kontospecifikationer er en detaljeret gennemgang af hvad der i balancen er opgjort.

Nedenfor er forklaring på de moms, og -ikke momsmæssige omkostninger virksomheden har haft i perioden, til brug for en uddybende forklaring af de vedhæftede kontospecifikationer.

Vareforbrug
Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer indeholder det forbrug af råvarer og hjælpematerialer, der er anvendt for at opnå periodens omsætningen. Her er indkøb fra bl.a. G1, G2, G3 og G4.

Underentreprenør
Omkostninger vedr. underentreprise understøtter erhvervelse af omsætningen. Her benyttes eksterne arbejdere der leverer ydelse til virksomhedens kunde på vegne af virksomheden.

Lønninger
Virksomheden har ikke haft lønomkostninger til ansatte i perioden. Virksomheden har alene haft lønninger til ansatte i januar 2015. Virksomhedsindehaveren har alene brugt egen arbejdskraft samt eksterne medarbejdere fra andre samarbejdspartnere.

Pensionsbidrag
Virksomheden har betalt pensionsbidrag til G5 i perioden. Omkostningerne har ingen momsmæssig relevans, idet omkostningerne indregnes som personaleomkostninger, og dermed ikke momsbelagt.

Administrationsomkostninger
H1 har omkostninger til administration af virksomheden. Herunder annoncer og reklamer, telefoni, småanskaffelser, abonnementer og kontingenter. Omkostningerne hertil er tillagt moms, hvorfor de indgår i den samlede indgående moms for perioden.

Brændstof/parkering
Herudover har virksomheden udgifter til brændstof, når motorkøretøjer anvendes i forbindelse med udførelse af arbejde over for kunden, og dermed omsætningen. Brændstof er optaget i regnskabet i takt med at de betales fra virksomhedens bankkonto. I forbindelse med parkering af motorkøretøjer under arbejdets udførelse er der omkostninger hertil, som også er optaget i periodens regnskab.
…"

Retsmøde
Skattestyrelsen indstillede til, at SKATs afgørelse ændres, således at momsfradraget nedsættes til 0 kr., og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har nedsat virksomhedens købsmoms fra 62.115 kr. til 10.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2015.

Af momslovens § 37 fremgår der følgende:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1)       afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
(…)".

Af momslovens § 55 fremgår der følgende:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt."

Af momsbekendtgørelsen § 82 fremgår der følgende:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår der følgende:

"Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

"Bestemmelsen om adgangen til skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret har altid haft samme ordlyd.

Momsloven af 1967:
Bestemmelsen kan føres tilbage til momslovens indførelse i 1967, jf. lov nr. 102 af 31. marts 1967, hvor bestemmelsen fandtes i momslovens § 32, stk. 2. Bestemmelsen i opkrævningslovens § 5, stk. 2, har således sin baggrund i en bestemmelse, som blev indført i 1967 - dvs. før momssystemdirektivets vedtagelse og endda før Danmarks tiltrædelse i EU.

I forarbejderne til momsloven fra 1967 - forslag til lov om almindelig omsætningsafgift, fremsat den 7. december 1966 - fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 32, stk. 2:

"Paragraffens stk. 2 indeholder en bestemmelse om toldvæsenets adgang til at foretage skønsmæssig ansættelse af skyldige afgiftsbeløb i tilfælde, hvor afgiftsskylden ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. "

Lovændring i 1994:
Bestemmelsen - der i mellemtiden var flyttet til § 34 - blev i 1994 flyttet til momslovens § 77, stk. 2 (jf. Lov nr. 375 af 18. maj 1994). Af forarbejderne - lovforslag nr. L 124, fremsat den 8. december 1993 - fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 77:

"Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 34."
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fra 1993 fremgår det, at der med loven foreslås en generel revision af momsloven. Den nedsatte arbejdsgruppe havde til opgave at sammenholde loven med EF’s momsdirektiver for at revurdere direktivernes gennemførelse i loven. Der var med lovforslaget hovedsageligt tale om tekniske og strukturelle ændringer, som skulle gøre loven mere overskuelig. Dog skete der også andre ændringer af momsloven på områder, hvor loven ikke i fornødent omfang afspejlede tilsvarende regler i direktivet.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke omtaler forholdet mellem den danske bestemmelse om skønsmæssig ansættelse og direktivets regler om fradrag og dokumentation. På daværende tidspunkt var det relevante direktiv EF's 6. momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF).

Overgang til opkrævningsloven i år 2000:
Herefter blev bestemmelsen, som følge af en harmonisering i 2000, flyttet til opkrævningslovens § 5, stk. 2 (Lov nr. 169 af 15. marts 2000). Af forarbejderne til denne lov - lovforslag 1999/1 LSF 19, fremsat den 6. oktober 1999 - fremgår af de almindelige bemærkninger:

"Hjemlen til skønsmæssig ansættelse, når der ikke er indsendt angivelse, videreføres for moms- og afgiftsområdet."

Af de specielle bemærkninger til opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår følgende:

"Bestemmelsen i stk. 2 viderefører hjemlen til at foretage en skønsmæssig ansættelse, når tilsvaret ikke kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens regnskaber."

Om forholdet til EU-retten fremgår følgende under lovforslagets almindelige bemærkninger:

"Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder EU-retlige aspekter i det omfang, der er fastsat regler om opkrævning vedr. moms og punktafgifter. Forslaget holder sig dog inden for de rammer, der er afstukket i EU-retten, og der vurderes derfor ikke at være EU-retlige problemer i forslaget.""

Momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, hvorfor den skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 1 - Fradragsrettens indtræden og omfang, fremgår der bl.a.:

"Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a)       den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person
(…)"

Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 4 - Betingelser for udøvelse af fradragsretten, fremgår der bl.a.:

"Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a)       for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240
(…)

Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
(…)"

I henhold til EU-Domstolens praksis udgør fradragsretten i henhold til momssystemdirektivets artikel 168, litra a), en integreret del af momsordningen, hvorfor den som udgangspunkt ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled, jf. for eksempel sag C-29/08 (SKF), præmis 55. Fradragssystemet tilsigter således, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i princippet i sig selv er momspligtig, jf. for eksempel sag C-118/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis 43.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 167 indtræder fradragsretten samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. De materielle betingelser for fradragsrettens indtræden fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a). For at kunne udøve denne ret er det således for det første en forudsætning, at den berørte er en afgiftspligtig person i direktivets forstand, og for det andet, at de varer eller ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer eller ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led, jf. for eksempel sag  C-518/14 (Senatex), præmis 28.

For så vidt angår de formelle betingelser for fradragsretten fremgår det af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226, jf. for eksempel C-518/14 (Senatex), præmis 29.

EU-Domstolen har i sag C-516/14 (Barlis) fastslået, at en streng anvendelse af det formelle krav om fremlæggelse af fakturaer er i strid med princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet, eftersom det på en uforholdsmæssig måde forhindrer, at en afgiftspligtig person indrømmes afgiftsmæssig neutralitet i forbindelse med sine transaktioner.

I sagen havde den afgiftspligtige udnyttet sin ret til fradrag af den moms, der var anført på fire fakturaer udstedt til denne fra et advokatselskab. Afgiftsmyndighederne konstaterede, at den afgiftspligtige ikke havde haft ret til at fradrage momsen for de omhandlede juridiske tjenesteydelser, idet de beskrivelser, der fremgik af de omhandlede fakturaer, var utilstrækkelige. Den afgiftspligtige fremlagde herefter bilagsdokumenter, som indeholdt en mere detaljeret fremstilling af de omhandlede juridiske tjenesteydelser. Afgiftsmyndighederne fastholdt de foreslåede berigtigelser, idet den manglende opfyldelse af retlige formkrav ikke kan afhjælpes ved tilvejebringelse af bilag, som godtgør de udeladte elementer.

EU-Domstolen fastslog, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Det følger heraf, at afgiftsmyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af momssystemdirektivets artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt, jf. præmisserne 42 og 43.

Domstolen udtalte således, at det tilkommer den forelæggende ret at tage hensyn til alle de oplysninger, der er indeholdt i de omhandlede fakturaer og i de bilagsdokumenter, som den afgiftspligtige havde fremlagt, for at efterprøve, om de materielle betingelser for selskabets ret til momsfradrag var opfyldt, jf. præmis 44.

Det påhviler således den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette jf. præmis 46.

Den afgiftspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

I sag C-664/16 (Vadan) var den afgiftspligtige ikke i stand til at fremlægge fakturaer, men alene kvitteringer, der var ulæselige, hvorfor den forelæggende ret ønskede svar på, hvorvidt der kunne indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn, der fremgik af en sagkyndig erklæring, som en national ret havde anordnet.

For så vidt angår den afgiftspligtiges forpligtelse til at fremlægge objektive beviser udtalte EU-Domstolen, at disse beviser bl.a. kan omfatte dokumenter, som befinder sig hos leverandører eller tjenesteydere, som den afgiftspligtige person har købt varer eller tjenesteydelser af, og af hvilke den afgiftspligtige person har betalt moms, jf. præmis 45.

Hvad angår et bevis i form af en retsligt anordnet sagkyndig erklæring havde den forelæggende ret anført, at den sagkyndige havde til opgave at skønne, hvilket momsbeløb der kunne fradrages på baggrund af omfanget af de arbejder, der var udført, eller antallet af medarbejdere som den nævnte afgiftspligtige person nødvendigvis måtte have beskæftiget for at kunne opføre de bygninger, som han havde solgt. Hertil bemærkede Domstolen, at en sådan sagkyndig erklæring ikke kan godtgøre, at den afgiftspligtige faktisk har betalt afgiften af de indgående transaktioner, der er gennemført med henblik på opførelsen af disse bygninger, jf. præmis 47.

Virksomheden har for perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2015 angivet 62.115 kr. i købsmoms. SKAT har som led i den gennemførte udbetalingskontrol anmodet virksomheden om fremsendelse af regnskabsmaterialet for perioden. Virksomhedens repræsentant har under sagens behandling hos SKAT oplyst, at bogføringsmaterialet er forsvundet ved et indbrud. SKAT har som følge heraf fastsat virksomhedens købsmoms for perioden skønsmæssigt til 10.000 kr., jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Under sagens behandling har virksomhedens repræsentant nedlagt påstand om, at virksomheden for den omhandlede periode har ret til et fradrag af den indgående moms på i alt 62.429 kr. Til støtte herfor har repræsentanten fremlagt en ny balance for perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2015. Den nye balance oplyses at være udarbejdet på baggrund af transaktioner ud fra virksomhedens bankkonto og kontante bilag modtaget fra indehaveren. De underliggende bilag hertil er efterspurgt, men ikke fremlagt for Landsskatteretten.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT ikke har anerkendt den angivne købsmoms på 62.115 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2015, jf. momslovens § 37, stk. 1. Dermed kan det efterfølgende påståede købsmomsfradrag på 62.429 kr. ej heller anerkendes.

Der er herved henset til, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Videre finder Landsskatteretten, at SKAT med urette har fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 10.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2015, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Der er herved henset til, at der ikke i sagen er objektive beviser, der understøtter dette skøn.
Der er således ikke fremlagt objektive beviser på, at der i tilknytning til virksomheden er afholdt udgifter, der berettiger til et momsfradrag på 10.000 kr. Virksomheden har således ikke fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag. Der er ikke fremlagt faktura, afregningsbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf det kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, eller at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden. Virksomheden har alene fremlagt en balance og fremsendt kontospecifikationer, og dette materiale anses ikke for tilstrækkelig dokumentation for et momsfradrag på 10.000 kr.

Landsskatteretten kan således ikke godkende et momsfradrag på 10.000 kr. ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning. Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

Det af SKAT godkendte momsfradrag på 10.000 kr. nedsættes til 0 kr. Dette er tiltrådt af Skattestyrelsen på retsmødet i Landsskatteretten.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.