Spørgsmål 

1. Skal den ansatte hovedaktionær beskattes af forbrug af egne varer, såfremt der ved en given opgave modtages vareprøver, der skal beskrives overfor potentielle kunder til producenten/forretningens varer?
2. Hvis ja til spørgsmål 1, finder taksterne fra Den juridiske vejledning C.C.2.1.4.2 ved f.eks. beklædning (2021: kr. 2.650), fodtøj (2021: kr. 1.190) og toiletartikler og andre småting til personlig pleje (2021: kr. 1.210) anvendelse til beskatning af udtagning for spørger ved udtagning af vareprøver til privat brug?
3. Hvis vareprøver udloddes som præmie til følgere på de sociale medier, vil modtageren så skulle beskattes af nytteværdien af vareprøven?

Svar

1. Nej, se dog begrundelse
2. Bortfalder
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et ApS, har tre ansatte og drives af kapitalejeren sammen ægtefællen. Selskabet har været drevet siden indkomståret 2018 og bruttoomsætningen udgjorde ca. kr.  1.200.000 i indkomståret 2020.

Kapitalejeren og ægtefællen oppebærer hver en fuldtidsløn i selskabet.

Selskabet reklamerer for forskellige produkter og brands, og er begyndt at sælge produkter fra eget mærke ved websalg.

Der modtages som et led i virksomhedens formål forskellige vareprøver. Vareprøver modtages for, at kapitalejeren kan teste, reklamere og beskrive produkterne for sine følgere på de sociale medier, herunder YouTube-kanal og Instagram profil, hvilket er virksomhedens formål.

Spørger har indgået kontrakter med forskellige samarbejdspartnere.

Der er aftalt et fast honorar i den enkelte samarbejdsaftale og levering af et bestemt antal YouTube videoer, Instagram stories samt Instagram posts.

Samarbejdsaftalerne er indgået for en bestemt periode og ophører efter levering af x-antal Youtube videoer mv. Udover honoraret modtages der også vareprøver.

Størstedelen af modtagne vareprøver anvendes ikke privat efter endt afprøvning/anmeldelse og bortskaffes. Der udtages dog vareprøver til privat brug af både modtagne vareprøver samt Spørgers eget mærke.

Modtagne vareprøver samt produkter fra eget mærke udloddes som præmie for selskabets følgere efter endt anmeldelse/testning. Udlodning af præmier sker efter følgende kriterier:

• Offentlige - Alle kan deltage uden undtagelse, så længe man har adgang til Instagram, hvor konkurrencen foregår.
• Gratis - Alle der "liker" eller kommenterer på opslaget på Instagram er med i lodtrækningen.
• Vinderen er tilfældigt udvalgt.

Repræsentanten har supplerende oplyst, at derved "forbrug af egne varer" spørges til både modtagne vareprøver og eget mærke.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Repræsentanten anfører, at Spørger er en professionel virksomhed, hvor selskabets ydelser honoreres kontant og ikke ved modtagelse af "gaver".

Vedrørende spørgsmål 1

Spørger modtager jævnligt vareprøver som et naturligt led i virksomhedens drift. Disse vareprøver er ikke en del af honoraret for de ydelser, som Spørger udfører for Spørgers kunder, men ofte en nødvendighed for, at kapitalejeren troværdigt kan beskrive og forklare om produkterne.

Vedrørende spørgsmål 2

Spørger modtager en del vareprøver, og enkelte af disse vil kunne blive forbrugt af ejer, hvorfor en beskatning efter de fastsatte takster skønnes rimeligt, forudsat at disse bruges for hver vareprøve-kategori der modtages til brug i selskabet.

Vedrørende spørgsmål 3
Vareprøver, der udloddes, har enten været anvendt ved test eller vist frem på de sociale medier, og må betragtes som brugte og har derfor typisk en meget beskeden værdi. Det vurderes derfor, at varerne ofte vil have en værdi på mindre end kr. 100, som er bagatelgrænsen for reklameartikler.

Det skal bemærkes, at disse vareprøver, som udloddes ikke kan ombyttes eller refunderes af vinderen.

Spørgers høringssvar af 3. juli 2021

"A)

Vi ønsker en definitionsafklaring på hvad der menes med markedspris jf. LL §16, stk. 3.

Ifølge Den juridiske vejledning C.A.5.1.2 er hovedreglen at (vores fremhævelse):

"Personalegoder værdiansættes som hovedregel til markedsprisen på overdragelsestidspunktet."

Jf. LL § 2, stk. 1, om at værdien skal opgøres som hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Det må betyde at markedsværdien af det testede produkt, er den pris som en uafhængig part vil give for varen efter endt testning.

B)

Vi ønsker også en afklaring på følgende:

Der nævnes på side 5/14 at: "Et fortsat forbrug af produkterne efter endt testning … skulle anses for at erstatte et almindeligt privat forbrug hos kapitalejer… " og senere "Opgørelsen af markedsværdien afhænger af om godet har karakter af et sparet privatforbrug eller karakter af overdragelse til eje eller lån."

Vi formoder ud fra ovenstående ordvalg, at en skønsmæssig beskatning af tøj, (både eget mærke og modtagne vareprøver) jf. Den juridiske vejledning 2020-2, Afsnit C.C.2.1.4.2., vil være fyldestgørende for kapitalejeren i forhold til det tøj der udtages til privat brug efter endt testning, da kapitalejeren er handlende med tøj i sit selskab. Denne forståelse ønsker vi bekræftet."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den ansatte hovedaktionær skal beskattes af forbrug af egne varer, såfremt der ved en given opgave modtages vareprøver, der skal beskrives overfor potentielle kunder til producenter/forretningens varer.

Begrundelse

En ansat aktionær er personlig skattepligtig af alt, hvad modtages som vederlag for sin arbejdsindsats, uanset om det udbetales kontant eller i naturalier, jf. statsskattelovens § 4, personskattelovens § 3 samt ligningslovens § 16.

Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser eller en uventet erhvervelse.

Skattepligten omfatter således alle erhvervelser af økonomisk karakter, og det er uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller et andet aktiv af økonomisk værdi.

Alt hvad en ansat hovedaktionær modtager, udover vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet, er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og personskattelovens § 4 A. Se Den juridiske vejledning C.B.3.6.

Øvrige ydelser til en ansat hovedaktionær kan blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte, hvis der er tale om et ansættelsesforhold eller det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

I SKM2006.611.ØLR nåede Landsretten frem til, at forhøjelsen af anpartsselskabets indkomst, som følge af, at selskabets hovedanpartshaver ikke betalte markedslejen for den ejendom, han lejede, var maskeret udlodning og ikke fradragsberettigede løn. Landsretten henviste bl.a. til, at der ikke forelå nogen ansættelseskontrakt mellem hovedanpartshaveren og selskabet, og at selskabet i regnskabet havde oplyst, at det ikke havde lønnet personale eller udgift til ansatte.

I TfS1989.479.LSR fandt Landsskatteretten ikke, at en direktør og hovedaktionærs samlede vederlag inklusiv de i sagen omhandlede indskud på rate/pensionsordningen havde oversteget en rimelig aflønning for direktørens indsats i selskabet, hvorfor der ikke var grundlag for at statuere maskeret udlodning.

Spørgsmålet er, hvorvidt kapitalejeren, der er ansat hovedaktionær i selskabet, skal beskattes af forbrug af egne varer, herunder forstået modtagne vareprøver fra Spørgers samarbejdspartnere eller Spørgers eget mærke, ved anmeldelse, testning eller fremvisning overfor potentielle kunder på de sociale medier.

I TfS1997.160Ø nåede Landsretten frem til, at indkomst er skattepligtig uanset fremtrædelsesform. Sagen omhandlede en administrerende direktør for en hotelkæde, der var anset for indkomstskattepligtig af beløb, som skatteyderen modtog fra sin arbejdsgiver i årlige tilskud til leje af en repræsentativ bolig og tilskud til beklædning for 25.000 kr. årligt. Landsretten fandt, at arbejdsgiverens tilskud til boligudgifter var skattepligtig, og oplysningerne om skatteyderens boligforhold og repræsentative anvendelse gav ikke grundlag for indrømmelse af fradrag for tilskuddene efter ligningslovens § 9, stk. 1, eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. På samme måde fandt retten, at de udbetalte tøjtilskud var en del af den skattepligtige indkomst, idet det pågældende tøj måtte anses som almindelige beklædningsgenstande, som ikke var udsat for ekstraordinært slid eller ødelæggelse.

Udgangspunktet er, at der sker beskatning af tøj, som modtages som led i et ansættelsesforhold eller tjenesteforhold, når det er egnet til at erstatte almindeligt tøj til privat brug. Det anses efter ligningslovens § 16, stk. 3 for et personalegode.

Egentligt arbejdstøj anses ikke for et personalegode, men et arbejdsredskab. Efter statsskattelovens principper er egentlig arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, derfor ikke skattepligtigt. Det gælder for fx uniformer, sikkerhedsbeklædning og kitler til sygehus- eller butikspersonale. Undtagelsen til udgangspunktet om, at beklædning er skattepligtig, ses ikke at finde anvendelse her, da der hverken er tale om arbejdstøj, særlig uniform mv.

I forbindelse med Spørgers virksomhed modtages der vareprøver fra de virksomheder, der ønsker, at Spørger reklamerer for deres produkter på de sociale medier. Vareprøverne anses efter Skattestyrelsens opfattelse for givet til Spørger, som er den part samarbejdskontrakterne er indgået med. Herudover reklameres der for Spørgers eget mærke på de sociale medier.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i det omfang brugen af Spørgers varer udelukkende er driftsmæssigt begrundet, skal der ikke ske beskatning af kapitalejeren.   

Kapitalejerens forbrug af tilsendte vareprøver og Spørgers egne varer i forbindelse med en testning, anmeldelse eller fremvisning på Spørgers sociale medier er efter Skattestyrelsens vurdering ikke skattepligtig for kapitalejer, da der ikke sker en udtagning af produkter til privat forbrug, men derimod sker benyttelsen som et led i arbejdets udførelse. Skattestyrelsen forudsætter ved svaret, at kapitalejer alene benytter varerne i det omfang det er nødvendigt ift. den pågældende opgave fra hvervgiver.

Et fortsat forbrug af produkterne efter endt testning, anmeldelse eller fremvisning vil efter Skattestyrelsens opfattelse skulle anses for at erstatte et almindeligt privat forbrug hos kapitalejer, der skal indgå i hendes skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, personskattelovens § 3 og ligningslovens § 16.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om forbruget af produkterne er driftsmæssigt begrundet eller overgået til privat brug, blandt andet vurderet ud fra den enkelte samarbejdskontrakt, længden på afprøvningen/testning mv.

Skattestyrelsen bemærker, at det er uden betydning for skattepligten, om det modtagne efterfølgende videregives.

Såfremt kapitalejer anses for skattepligtig af et produkt, er udgangspunktet, at der skal ske beskatning af markedsværdien for det pågældende produkt. Markedsværdien er den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe produktet i almindelig fri handel. Opgørelsen af markedsværdien, afhænger af om godet har karakter af et sparet privatforbrug eller karakter af overdragelse til eje eller lån.

Dette gælder også ved overdragelse til en ansat hovedaktionær.

Ved overdragelse til en ansat hovedaktionær, skal værdiansættelsen ske efter ligningslovens § 16, og med udgangspunkt i markedsværdien for det pågældende produkt. Det har betydning for værdiansættelsen, om der er tale om varer, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., at rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, kun beskattes i det omfang, rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet.

I SKM2011.387.SR fandt Skatterådet frem til, at personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien.

Når spørger i SKM2011.387 udbød internet tv-abonnementet og ønskede at stille dette til rådighed gratis for sine medarbejdere, skulle værdien af dette personalegode fastsættes til arbejdsgivers kostpris, hvis medarbejderen ikke skulle beskattes, jf. “rabatreglen" i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.

Den skattepligtige værdi for medarbejdere ansat hos spørger udgjorde således spørgers kostpris til internet tv-abonnementet, når det skulle vurderes, om bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., var overskredet.

Af SKM2005.767.SR fremgår videre, at "skulle det vise sig, at de faste og variable udgifter pr. medlemskab overstiger 1.200 kr., vil ansatte i Y, som udgangspunkt skulle beskattes af den del af den opnåede rabat, der overstiger arbejdsgiverens avance".

Er der omvendt tale om varer, som arbejdsgiveren ikke udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal værdien af personalegoder fra arbejdsgivere m.fl. fastsættes til den værdi, det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel, bortset fra de tilfælde hvor der specifikt er fastsat en bestemt værdiansættelse eller skattefrihed, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Kapitalejer vil således skulle beskattes af Spørgers kostpris, såfremt kapitalejer efter endt fremvisning af Spørgers mærke udtager produktet til privat anvendelse. Forbruges de modtagne vareprøver privat efter endt testning, anmeldelse og fremvisning, skal kapitalejer beskattes af markedsværdien af vareprøverne, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1.pkt. Vareprøverne anses ikke for varer, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed og dermed finder ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. ikke anvendelse her.

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 skal besvares med et nej, se dog begrundelse.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar

Goder som en ansat modtager fra arbejdsgiveren værdiansættes som hovedregel til markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Markedsværdien er den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Får en medarbejder overdraget et gode, der har været brugt, vil dette normalt afspejle sig i det pågældende godes værdi. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til SKM2015.682.SR, hvor cykler, overgik til medarbejdernes eje, efter at medarbejderne havde brugt dem i et cykelprojekt. Den skattemæssige værdi udgjorde i den forbindelse, hvad en tilsvarende brugt cykel kunne købes for på det fri marked.

Et produkt, der er anvendt til test i en virksomhed, som en medarbejder efterfølgende får overdraget, vil tilsvarende skulle værdiansættes til, hvad et tilsvarende gode vil kunne købes for på det fri marked på overdragelsestidspunktet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Det vil i den forbindelse kunne have betydning, hvem det er, der har testet/brugt produktet.

Modtagne vareprøver der udtages til privat brug af kapitalejer skal værdiansættes i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

For så vidt angår en aktionærs udtag af et selskabs varer til privat brug, kan de vejledende mindstesatser for værdiansættelse af privat forbrug af en virksomheds forskellige varegrupper ikke finde anvendelse.

Reglen om beskatning af den selvstændigt erhvervsdrivendes private forbrug af virksomhedens varer, herunder værdiansættelse af det private forbrug, omfatter kun selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket klart fremgår af afsnittet C.C.2.1.4.1 i Den juridiske vejledning og titlen i SKM2020.485.SKTST - Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2021.

De vejledende mindstesatser finder således alene anvendelse, hvis der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, og ikke en ansat aktionærs udtag af et selskab.

Ved udtag af varer som arbejdsgiver udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal værdien af dette personalegode fastsættes til arbejdsgivers kostpris, jf. rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. Spørgers eget mærke skal altså værdiansættes til kostprisen ved udtag til privat brug hos kapitalejer.

Det kan således ikke bekræftes, at der sker en skønsmæssig beskatning, som anført af repræsentanten.

Spørgers høringssvar har ikke givet anledning til en ændret indstilling, hvorfor Skattestyrelsen fastholder sin indstilling.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt der svares bekræftende på spørgsmål 1, finder taksterne fra Den juridiske vejledning C.C.2.1.4.2 ved f.eks. beklædning (2021: kr. 2.650), fodtøj (2021: kr. 1.190) og toiletartikler og andre småting til personlig pleje (2021: kr. 1.210) anvendelse til beskatning af udtagning for Spørger ved udtagning af vareprøver til privat brug?

Indstilling

Bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret benægtende.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at hvis vareprøver eller varer af eget mærke udloddes som præmie til følgere på de sociale medier, da vil modtageren ikke skulle beskattes af nytteværdien af vareprøven?

Begrundelse

Det er oplyst, at visse vareprøver udloddes som præmie for virksomhedens følgere på sociale medier. Man kan deltage i konkurrencen, hvis man har adgang til de sociale medier. Det er en betingelse, at man synes godt om eller kommenterer på konkurrenceopslaget. I enkelte tilfælde vil deltagelse i konkurrencen kræve, at man følger virksomheden på de sociale medier. Vinderen trækkes tilfældigt ud fra deltagernes "likes" og kommentarer.

Anmodningen handler om, hvorvidt udlodning af vareprøver skal medtages i vindernes skattepligtige indkomst.

Det fremgår af spilleafgiftslovens § 1, stk. 3, at gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt spillet er omfattet af spilleafgiftsloven.

Det er oplyst, at der ikke betales en indsats for at deltage i konkurrencen.

Af spilleafgiftslovens § 15 fremgår, at der skal betales afgift af gevinster vundet i spil, der i henhold til § 3, stk. 2, i lov om spil, kan udbydes uden tilladelse eller anmeldelse til spillemyndigheden og som må anses for offentlige.

Efter lov om spil § 3, stk. 2 kræves udbud eller arrangering af spil, hvor der for deltagelse ikke betales en indsats, ikke tilladelse.

Det fremgår af Den juridiske vejledning E.A.9.12 Spil uden indsats - visse lodtrækninger og konkurrencer mv.:

"Hvem er afgiftspligtig, og hvilke spil er omfattet af reglen?

Det er den, der udbyder spillet, der skal betale afgiften og skal indeholde afgiften før udbetaling af gevinsten til vinderen. Se SPILAL § 16.

Spillene, der er omfattet af reglen, er spil

a) hvor der ikke opkræves en indsats for at deltage i spillet

b) hvor der skal være et element af tilfældighed til stede i spillet/konkurrencen

c) der er offentlige, og deltagelsen derfor ikke må bero på en casting/udvælgelse af deltagerne.

Alle tre betingelser skal være opfyldt, før spillet er omfattet af SPILAL § 15."

Det er oplyst, at der ikke kræves betaling for deltagelse i lodtrækningen. Betingelsen om at der ikke opkræves en indsats for at deltage i spillet er således opfyldt.

Kravet om et element af tilfældighed anses tillige for at være til stede, idet vinderen af gevinsten udvælges ved lodtrækning blandt deltagerne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at deltagelsen via de sociale medier ikke udgør en sådan begrænsning af den offentlig tilgængelighed af spillet, der medfører, at spillet ikke er omfattet af spilleafgiftslovens § 15. Der er bl.a. lagt vægt på, at tilmelding til de sociale medier ikke kræver betaling eller i øvrigt ikke er begrænset.

De udloddede gevinster er herefter omfattet af spilleafgiftslovens § 15, og der skal svares spilleafgift med 17,5 pct. For kontantgevinster, beregnes afgiften for den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For andre gevinster beregnes afgiften for den del af gevinstens handelsværdi, der overstiger 750 kr.

Gevinsterne skal som følge heraf ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos modtageren, jf. spilleafgiftslovens § 1, stk. 3. Dette gælder også, når gevinsten (kontant) eller dens handelsværdi ikke overstiger de i § 15 beskrevne bundgrænser.

Det bemærkes, at der ved besvarelsen af spørgsmålet ikke er taget stilling til værdiansættelsen af gevinsternes handelsværdi.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art (…)

Ligningslovens § 16

 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

(…)

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau).  Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau)(…)

Ligningslovens § 16 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1(…)

Personskattelovens § 3

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. (…)

Personskattelovens § 4 A

Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C, (…)

Forarbejder

LFF 1997-02-27 nr. 180 - uddrag

Almindelige bemærkninger

" Grundbeløbet fungerer som en bagatelgrænse. Dette indebærer, at der skal betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren m.v.) har en værdi, der overstiger denne bagatelgrænse. Ved bedømmelsen af, om grænsen er overskredet, skal der kun medregnes de personalegoder, der kan opnå skattefrihed, hvis grænsen ikke overskrides. Personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål, skal ikke medregnes."

Praksis

SKM2006.611.ØLR

Skattemyndighederne havde forhøjet et anpartsselskabs indkomst som følge af, at selskabets hovedanpartshaver ikke betalte markedslejen for den ejendom, han lejede. Sagen vedrørte, om forhøjelsen var sket som maskeret udbytte til hovedanpartshaveren, eller om der var tale om en for selskabet fradragsberettiget løn.

Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at forhøjelsen var maskeret udlodning og ikke fradragsberettiget løn. Landsretten henviste bl.a. til, at der ikke forelå nogen ansættelseskontrakt mellem hovedanpartshaveren og selskabet, at selskabet i dets regnskaber havde oplyst, at det ikke havde lønnet personale eller udgift til ansatte, at et koncernforbundet selskab havde indberettet lønudbetaling til hovedanpartshaveren, og at selskabet først i forbindelse med skattesagens opståen havde gjort gældende, at der var tale om en fradragsberettiget løn. Landsretten fandt det derfor ikke godtgjort, at hovedanpartshaveren havde modtaget løn eller udført arbejde som ansat hos selskabet.

SKM2002.598.LSR

Landsskatteretten fandt, at måltider, som efterskolelærere deltager i på efterskolen uden at betale vederlag herfor, ikke er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3. Derimod skal der ske beskatning af værdien af måltiderne, jf. statsskattelovens § 4, idet værdiansættelsen af måltiderne skal ske i overensstemmelse med ligningslovens § 16.

Landsskatteretten fandt, at måltider, som efterskolelærere deltager i på efterskolen uden at betale vederlag herfor, ikke er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3. Derimod skal der ske beskatning af værdien af måltiderne, jf. statsskattelovens § 4, idet værdiansættelsen af måltiderne skal ske i overensstemmelse med ligningslovens § 16.

TfS1989.479.LSR

En direktør og hovedaktionær klagede over, at hun var anset for skattepligtig af de årlige indbetalinger på 200.000 kr. på en rateforsikring, som var foretaget af det af hende beherskede hovedaktionærselskab. Ud over det nævnte pensionsbidrag havde klageren i kontant løn modtaget 48.000 kr. pr. år, for det ene af årene dog 100.000 kr. På grundlag af klagerens arbejdsindsats havde ligningsmyndighederne ikke anfægtet den samlede aflønning, men havde fundet, at den nævnte udbetaling af arbejdsvederlaget kun var muliggjort af, at klageren var hovedaktionær i selskabet. LSR tiltrådte, at det samlede vederlag inklusive indskud på ratepensionsordningen ikke havde oversteget en rimelig aflønning for klagerens indsats i selskabet. Herefter fandt retten, at forholdet var omfattet af bestemmelsen i PBL § 19, således at de af selskabet indbetalte indskud ikke skulle medregnes ved klagerens indkomstopgørelse

SKM2015.682.SR

Skatterådet fastslår, at en cykel stillet til rådighed med henblik på træning op til og deltagelse i et 3-dages firmaarrangement, i form af en fælles cykeltur igennem Danmark, er et skattepligtigt personalegode. Selve den 3 dage lange cykeltur med betalt kost og logi har i sin helhed et omfang og en varighed, så det ikke kan anses som et skattefrit firmaarrangement. Ved gennemførelse af cykelturen blev cyklerne overdraget til den enkelte medarbejders eje. Den enkelte medarbejder er dermed skattepligtig af lejeværdien i den periode, cyklen var stillet til rådighed og af markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Cykeltøj og andet tilbehør, der i forbindelse med projektet blev overdraget til den enkelte medarbejders eje, skal også beskattes til markedsværdi ved overdragelsen. Endvidere kan skatterådet ikke bekræfte, at arbejdsgivers dækning af medarbejdernes merskat har karakter af en skattefri erstatningsydelse

SKM2011.387.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at et internet tv-abonnement stillet til rådighed for spørgers medarbejdere, skal anses som et arbejdsredskab, der ikke er omfattet af personalegodereglerne i ligningslovens § 16. Skatterådet fandt imidlertid, at internet tv-abonnementet ud fra en konkret vurdering kan anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed til brug for medarbejdernes arbejde og dermed omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3. 3. pkt. For medarbejdere ansat hos spørger udgør den skattepligtige værdi af tv internetabonnementet spørgers kostpris, da spørger er udbyder af abonnementet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. Af hensyn til overholdelse af tavshedspligten er det bindende svar offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

SKM2009.507.SR

Selskaberne, der er grossister med ure i den dyre prisklasse samt smykker og accessoires, ønsker at installere overfalds- og tyverialarmer på de 2 direktørers bopæl for at sikre mod røverier, hvor de ledende medarbejdere tages som gidsler for derved at få åbnet adgang til potentielle koster i de pågældende firmaer. Skatterådet fandt, at arbejdsgiverens betaling af en overfaldsalarm til sikring af direktørerne mod overfald i deres private hjem vil udgøre et skattepligtigt personalegode efter SL § 4 og LL § 16, da de ansatte har opnået en økonomisk fordel. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at der forelå den nødvendige sammenhæng mellem de 2 direktørers arbejde og installeringen af en overfaldsalarm i deres hjem til, at godet kunne anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde og dermed falde ind under bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3. Det bemærkedes, at hvis alarmen koster mere end 5.500 kr. eller der tillige gives andre goder, der overstiger dette beløb, vil alarmen alligevel ikke være omfattet af bagatelgrænsen, fordi det beløbsmæssigt overstiger grænsen, der for indkomståret 2009 udgør kr. 5.500.

SKM2007.567.SR

Skatterådet finder, at koncernansatte, der får tilbudt adgang til motionsfaciliteter i et datterselskab mod en egenbetaling på en tredjedel af den normale, skal beskattes af den herved opnåede fordel. Skatterådet finder, at godet ikke er omfattet af den særlige praksis for skattefrihed for goder af begrænset økonomisk karakter, der som velfærdsforanstaltning stilles til rådighed på arbejdspladsen. Skatterådet finder endvidere, at rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, kun kan finde anvendelse for ansatte i det pågældende datterselskab, men ikke for ansatte i andre selskaber i koncernen.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Spilleafgiftsloven § 1

Udbud eller arransgement af spil er afgiftspligtigt, i det omfang det følger af reglerne i denne lov.

Stk. 2. Loven finder anvendelse her i landet, i internationalt farvand og luftrum, når en transport heri er nødvendig for drift mellem en dansk havn eller lufthavn og rutens endelige destination, og på danske fartøjer, der befinder sig i andre landes farvande, såfremt aftale herom er indgået med det pågældende land.

Stk. 3. Gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.  Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land. (…)

Spilleafgiftslovens § 15

Der skal af gevinster vundet i spil, der i henhold til § 3, stk. 2, i lov om spil kan udbydes uden tilladelse eller anmeldelse til spillemyndigheden, og som må anses for offentlige, betales en afgift på 17,5 pct. For kontantgevinster  beregnes afgiften af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For andre gevinster beregnes afgiften af den del af gevinstens handelsværdi, der overstiger 750 kr.

Den juridisk vejledning

E.A.9.12 - spil uden indsats- visse lodtrækninger og konkurrence mv.

Regel

Der skal betales afgift af gevinster vundet i spil, der i henhold til § 3, stk. 2, i lov om spil, kan udbydes uden tilladelse eller anmeldelse til Spillemyndigheden. Der er tale om spil, hvor spilleren ikke har betalt en indsats for at deltage, og som må anses for at være offentlige. Se SPILAL § 15.

Spiludbyderen skal betale en gevinstafgift på 17,5 pct. For kontantgevinster beregnes afgiften af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For andre gevinster beregnes afgiften af den del af gevinstens handelsværdi, der overstiger 750 kr., se nærmere nedenfor under afsnittet "Afgiftens størrelse og beregning".

(…)

Hvem er afgiftspligtig, og hvilke spil er omfattet af reglen?

Det er den, der udbyder spillet, der skal betale afgiften og skal indeholde afgiften før udbetaling af gevinsten til vinderen. Se SPILAL § 16.

Spillene, der er omfattet af reglen, er spil

a) hvor der ikke opkræves en indsats for at deltage i spillet
b) hvor der skal være et element af tilfældighed til stede i spillet/konkurrencen
c) der er offentlige, og deltagelsen derfor ikke må bero på en casting/udvælgelse af deltagerne.

Alle tre betingelser skal være opfyldt, før spillet er omfattet af SPILAL § 15.

(…)

Ad b) Element af tilfældighed

Et spil skal desuden indeholde et element af tilfældighed for at være omfattet af reglen om "spil uden indsats" i SPILAL § 15. Et sådant element af tilfældighed er fx til stede, når vinderen af en gevinst udvælges ved lodtrækning eller under lignende tilfældige omstændigheder. (…)

Bemærk

Hvis der ikke er gevinster med en gevinstværdi over bundgrænserne, er spillet ikke afgiftspligtigt, og udbyderen skal ikke foretage registrering.