Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2013
Er SKATs afgørelse ugyldig	Nej	Ja	Nej
Fradrag for tab på goodwill	0 kr.	769.545 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren [A] var medejer af interessentskabet H1 (tidligere H2 I/S) med CVR-nr. […]. Virksomheden blev startet den 1. november 2005 og er ophørt den 30. juni 2019. H1 bliver i sagens bilagsmateriale også benævnt H3 I/S og H4.

Det fremgår af sagens oplysninger, at aktiviteten i interessentskabet ophørte ved årsskiftet 2012/2013. Den advokatvirksomhed, der lå i interessentskabet, er fra 1. januar 2013 videreført som en del af G1. Klageren og hans partner B fik fra samme dato ansættelse i G1.

Klageren har på selvangivelsen for indkomståret 2013 fratrukket tab på goodwill med 769.545 kr. SKAT har den 14. juni 2017 nægtet fradrag for tab på goodwill, bl.a. med henvisning til nedennævnte bindende svar og nedennævnte afgørelse fra Landsskatteretten.

Forinden SKAT traf ovennævnte afgørelse, udsendte SKAT et forslag til klageren vedrørende den påtænkte forhøjelse af indkomsten. Klagerens repræsentant anmodede den 16. maj 2017 om forlængelse af fristen for indsigelse. Den 18. maj 2017 imødekom SKAT anmodningen, idet fristen blev forlænget med 3 uger fra den 18. maj 2017. Klagerens indsigelsesfrist blev således forlænget til den 8. juni 2017.

SKAT har den 14. april 2014 fremsendt et bindende svar vedrørende spørgsmål omkring skattemæssige afskrivninger på goodwill i H5, senere H2 I/S. Det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten har truffet afgørelse den 9. november 2016 vedrørende de påklagede forhold. Følgende fremgår af Landsskatterettens sagsfremstilling og afgørelsen:    

"…
Klagen vedrører spørgsmål om bindende svar i anledning af, at der bl.a. er stillet følgende spørgsmål omkring skattemæssige afskrivninger på goodwill:
"…
2. Kan anskaffelsessummen for denne goodwill for hver af os sættes til 769.545 kr.?
3. Er goodwill opgivet eller tabt i 2013 således, at tabet skal modregnes skattemæssigt i indtægterne for dette år?
…"
SKAT har besvaret spørgsmål 2 og 3 med "Nej".
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
…
Faktiske oplysninger
…
Klagerne har anført følgende sagsfremstilling i deres anmodning:

"…
Sammen med 4 andre advokater etablerede vi i 1990 med virkning fra den 1. januar advokatinteressentskabet H5. For at udligne forskellene i størrelsen af de virksomheder vi indbragte, betalte vi hver især en goodwill, hvis størrelse beregnedes af det nye interessentskabs revisor R1, senere R2.

På daværende tidspunkt kunne erhvervet goodwill ikke afskrives eller fradrages og den erhvervede goodwill har derfor heller ikke sidenhen optrådt i vore skatteregnskaber. Den er således på intet tidspunkt afskrevet skattemæssigt.

I forbindelse med skifte af revisionsselskab fra 2007 rekvirerede vort daværende revisionsfirma R3 oplysningerne om anskaffelsessummen for goodwill fra R2 og opgav dette i regnskabet, således som det fremgår af årsrapporterne for 2007 og 2008 for H2 I/S. Beløbet er her angivet til kr. 769.445 for hver af os. Se bilag 4 og 5 side 23.

Beløbet på de kr. 769.445 er i øvrigt oplyst af R1 i et notat tilbage fra 1997 i forbindelse med overvejelser af omdannelse af interessentskabet til et aktie- eller anpartsselskab. Det blev dengang ved overvejelserne. Se bilag 1 side 2.

Endvidere fremgår goodwill beløbet indirekte af oplysningerne i vore personlige regnskaber for 2005 udfærdiget af R2. Se bilag 2 side 12 og bilag 3 side 7.

Den i 1990 erhvervede goodwill blev finansieret ved, at det daværende interessentskab optog et banklån, og som følge heraf står vi i dag ved virksomhedens ophør med et betydeligt skattemæssigt opsparet ikke hævet overskud, som ikke modsvares af likvide midler, idet det nævnte goodwill beløb ikke har figureret.

H2 ophørte ved årsskiftet 2012/2013 med at drive advokatvirksomhed, idet virksomheden blev overtaget af G1 pr. 1.1.2013. Den advokatvirksomhed, der lå i H2, er fra 1. januar 2013 videreført som en del af G1. Se bilag 6.

A og B ophørte samtidig som partnere og fik i stedet ansættelse i G1.

G1 har ikke betalt noget beløb for goodwill i denne anledning.

A og B har med virkning fra 1. januar 2013 fået udbetalt A­-skattepligtig aflønning. H2 eksisterer fortsat med CVR nr. efter 1. januar 2013, men uden virksomhedsaktivitet, idet formålet alene er at afvikle og inddrive de aktiver, der var i virksomheden samt afvikle virksomhedens gæld. Dette arbejde er her i januar 2014 endnu ikke afsluttet.
…"

Klagerne er ikke længere i besiddelse af interessentskabsaftalen eller årsregnskabet fra 1990.

Den 6. november 2015 blev der i […] Byret foretaget indenretlig afhøring af advokat C, tidligere statsautoriseret revisor D og tidligere statsautoriseret revisor E.

Det fremgår af CVR, at H6 I/S (CVR-nr. […]) startede den 1. januar 1990 og ophørte den 30. september 2010. Endvidere fremgår det, at H1 I/S (CVR-nr. […]) startede den 1. november 2005 og forsat er aktivt. H1 I/S hed tidligere H2 I/S.
…
Landsskatterettens afgørelse
…
Klagerne har ikke fremlagt interessentskabssaftalen for H6 I/S fra 1990. Klagerne har endvidere ikke fremlagt H6 I/S's årsregnskab fra 1990. Ved indenretlig afhøring af 6. november 2015 har tidligere statsautoriseret revisor E desuden forklaret, at goodwillbeløbet aldrig har optrådt i H6 I/S's regnskaber.

Der er alene fremlagt materiale, der efterfølgende omtaler, at klagerne skulle have erhvervet goodwill for 769.545 kr. i 1990. Der er således ikke fremlagt materiale, der direkte påviser, at klagerne har erhvervet goodwill i 1990. Det materiale, som er fremlagt i sagen, beskriver ikke, hvorledes man har opgjort et goodwillbeløb på 769.545 kr. En sådan opgørelse må i særlig grad kræves, når goodwill var et skattefrit aktiv i 1990.

I anmodningen om bindende svar, er det angivet, at interessenterne betalte goodwill for at udligne forskellene i størrelsen af de virksomheder, som de indbragte i H5. E har forklaret, at interessentskabet købte goodwill for 6 x 769.000 kr. Under hensyn til, at betalingen af goodwill skulle udligne forskellene mellem interessenternes virksomheder, forekommer det usandsynligt, at de hver især har modtaget det samme beløb.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at klagerne ikke har dokumenteret, at de i 1990 har erhvervet goodwill for 769.545 kr.

Herudover fremgår det af CVR, samt af klagernes skrivelse af 2. maj 2016, at klagerne var interessenter i H6 I/S frem til 2005, hvorefter klagerne videreførte deres advokatvirksomhed i H2 I/S (senere H3 I/S). Erhvervelsen af goodwill i 1990 var således knyttet til H6 I/S. Det må herefter formodes, at goodwillen blev afstået ved virksomhedsændringen i 2005.

SKATs besvarelse af spørgsmål 2 med "Nej" stadfæstes derfor.

Det fremgår af afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 1 og § 47, at fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill opgøres på det tidspunkt, hvor der er indgået endelig aftale om overdragelse.

Ved goodwill forstås, den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende. Goodwill er knyttet til en virksomhed, og goodwill kan derfor alene overdrages i forbindelse med hel eller delvis virksomhedsoverdragelse.

G1 og H2 I/S har den 17. oktober 2012 indgået aftale om overdragelse af alle jurister og sekretærer fra H2 I/S, samt overdragelse af visse aktiver. I aftalen er det ikke angivet, at der blev fore-taget overdragelse af goodwill. Såfremt det vurderes, at aftalen i realiteten indebar en virksomhedsoverdragelse, må dette nødvendigvis medføre, at der alligevel blev overdraget goodwill.

Det fremgår af aftalen, at alle jurister og sekretærer overdrages, samt de beholder deres anciennitet og på de vilkår, der fremgår af deres ansættelseskontrakter. Klagerne har i deres anmodning om bindende svar anført, at fra den 1. januar 2013 var den advokatvirksomhed, der lå i H2 I/S, videreført som en del af G1, og der var herefter ingen virksomhedsaktivitet i H2 I/S, da formålet alene var at afvikle og inddrive de aktiver, der var i virksomheden, samt afvikle virksomhedens gæld.

Som følge af ovenstående må det lægges til grund, at der reelt er tale om en virksomhedsoverdragelse af H2 I/S til G1.

Der kan i øvrigt henvises til to Højesteretsdomme af henholdsvis 18. december 1998 og 17. november 1999, som er gengivet i TfS 1999, 87 og TfS 1999, 918. Disse domme tager stilling til, hvornår der på momslovens område er tale om en virksomhedsoverdragelse. Begge sager omhandler køb af aktiver, overtagelse af medarbejdere og efterfølgende lukning af de oprindelige virksomheder. Højesteret statuerer i begge sager, at der er tale om virksomhedsoverdragelse.

Klagerne har henvist til Landsskatterettens kendelse af 2. september 2005, som er gengivet i SKM2005.433.LSR. Kendelsen omhandler opgørelse af goodwill i forbindelse med ophør af en virksomhed. Eftersom nærværende sag vedrører en virksomhedsoverdragelse, forinden der foretages virksomhedsophør, kan Landsskatterettens kendelse ikke sammenlignes med nærværende sag.

Idet der er tale om en virksomhedsoverdragelse og herved overdragelse af den til virksomheden knyttede goodwill, må fortjeneste eller tab opgøres i det år, hvor der er indgået endelig aftale om overdragelse, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 1. H2 I/S indgik aftale med G1 den 17. oktober 2012. H2 I/S har således overdraget goodwill i indkomståret 2012.

SKATs besvarelse af spørgsmål 3 med "Nej" stadfæstes derfor. SKATs besvarelse af spørgsmål 2 og 3 stadfæstes herefter.
…"

Der var i 2017 udtaget stævning mod Skatteministeriet om sagen. Det fremgår af stævningen, at der blev nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at svare bekræftende på ovennævnte spørgsmål 2 og 3. Sagen var berammet ved byretten. I forbindelse med stævningen er der bl.a. vedlagt følgende bilag:

Udskrift af retsbogen fra […] Byret af 6. november 2015, notat af 5. september 1997 vedrørende omdannelse af en interessentskabsandel til anpartsselskab, regnskabsmateriale for advokatinteressentskabet H5 for 1992 og 1993, Årsrapport for indkomståret 2008 og 2009 for H2 I/S, check-slip fra 1990 og aftale mellem G1 Advokataktieselskab og H2 Interessentskab af 17. oktober 2012.

Det kan udledes af SKATs oplysninger, at sagen anlagt ved byretten blev hævet.

Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at klageren har anmodet om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2012 vedrørende fradrag for tab på goodwill. SKAT har afslået anmodningen. Denne afgørelse er også påklaget til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til tab på goodwill på 769.545 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"…
I forbindelse med din anmodning om bindende svar på hvorvidt, der kunne tages fradrag for good-will med kr. 769.545 ved ophør af selvstændig virksomhed, blev det meddelt, at dette ikke kunne ske, jf. bindende svar af 14. april 2014. (svar på spg. 2). SKAT har ikke anset anskaffelsessummen for dokumenteret, og at den reelt udgjorde kr. 769.545 tilbage i 1990.

Af spg. 3 ses SKAT tillige at have anført, at et eventuelt tab hører til i indkomståret 2012.

Ved efterfølgende klage til Landsskatteretten over samme - se dom af 9/11 2016 - fastholdt Landsskatteretten SKATs bindende svar for så vidt angik spg. 2 og spg. 3.

SKAT, som efterfølgende Landsskatteretten, har ikke anset at der kan gives fradrag for et goodwilltab på kr. 769.545.
…
SKAT har på baggrund af ovennævnte tilbageført tabet, jf. det bindende svar, samt afgørelsen fra LSR, ikke tillod tabet fratrukket i 2013. Og det vurderes, at være indeholdt i felt 435, hvor der er selvangivet et underskud på kr. 787.295.

SKAT kan se, at der efterfølgende er udtaget stævning mod Skatteministeriet om samme. At det ønskes, at SKAT besvarer spg. 2 og spg. 3 bekræftende. En stillingtagen hertil må afvente dom i denne sag mod Skatteministeriet. Om tabet kan tages i 2013, og med beløbet på kr. 769.545. Indtil da kan fradrag ikke godkendes.

Se præmisserne i det bindende svar, samt afgørelse fra LSR om samme, som du har modtaget tidligere.
…"

SKAT har fremsendt følgende udtalelse til klagen:

"…
Som det fremgår af SKATs afgørelse for 2013 …, er der tale om, at SKAT ikke har godkendt fradrag for goodwill på kr. 769.545 for indkomståret 2013 for klager...

Klager havde ved bindende svar af 14. april 2014 fået oplyst, at fradraget ikke kunne godkendes, jf. bilag 2. Det bindende svar (nej til fradrag) indbringes efterfølgende af klager til Landsskatteretten, jf. bilag 3. Ved påklagen til LSR får klager også nej til begge spørgsmål, som var stillet, jf. dom af 9/112016.

a)      Tab på goodwill med kr. 769.545 kan ikke godkendes.
b)      Og et eventuelt tab skal ikke medregnes i 2013. Det korrekte år ville være indkomståret 2012.

Da SKAT i april 2017 konstaterer, at der indgår fradrag for goodwill i klagers selvangivelse for 2013 på nævnte beløb sendes der forslag om, at fradrag ikke kan godkendes jf. bindende svar, samt afgørelsen fra Landsskatteretten.

Et eventuelt (andet) fradrag og vurdering heraf bør, alt andet lige, ske ved anmodning om genoptagelse af 2012. Som ville være en anmodning om ekstraordinær genoptagelse. En sådan anmodning er også sendt efterfølgende af klager.

Øvrige bemærkninger:
For så vidt angår den principale påstand om ugyldighed, mener SKAT ikke dette kan lægges til grund her.

SKAT har overholdt den yderligere frist på 3 uger, som blev givet i forbindelse med mail af 16. maj 2017 fra klagers repræsentant, jf. bilag 4. SKAT godkendte, at der kunne gives 3 uger fra datoen, vi besvarede mailen fra klagers repræsentant. SKATs besvarelse skete 18. maj 2017. Og som det fremgår af afgørelsen, er den sendt den 14. juni 2017. Hvilket er 28 dage efter den 18. maj. Så fristen på 3 uger er overholdt.

Som det fremgår af afgørelsen af 14. juni 2017, er der reelt blot tale om, at SKAT ikke har godkendt fradrag for goodwill med kr. 769.545 for indkomståret 2013. Og dette, som bekendt skyldes, at klager har fået nej hertil ved bindende svar. Og ved efterfølgende indbringelse til Landsskatteretten ved dom af 9. november 2016.

I begge instanser blev det oplyst, at 2013 ikke er det korrekte år for et eventuelt fradrag. Det er indkomståret 2012. Ud fra dette må det have stået klager klart, at der ikke har skullet selvangive dette fradrag i 2013, og med dette beløb. Klager skulle (burde) i stedet have bedt om genoptagelse af indkomståret 2012 dengang. SKAT kunne da have vurderet fradrag for goodwill der. Om det kunne godkendes, og med hvilket eventuelt andet beløb.

SKATs afgørelse for 2013 har således kun taget stilling til klagernes fradrag i 2013 på kr. 769.545. At dette har ikke kunnet selvangives af klager, som oplyst ved to tidligere instanser.

Og samme ses at være udgangspunkt i den sag, som blev indbragt for kammeradvokaten, og var berammet i […] Ret (bilag 6). Stævning mod Skatteministeriet.

I SKATs afgørelse og tidligere korrespondance anføres det tillige, at såfremt udfaldet af stævningen mod Skatteministeriet måtte falde anderledes ud, ville SKAT kunne korrigere 2013 i henhold dertil. At denne blev afventet af SKAT.

Dog oplyses det senere af klagers repræsentant, at sagen i […] Ret nu ønskes trukket tilbage da klager, alt andet lige, ikke vil få medhold i de to spørgsmål (spg. 2 & 3), som tidligere har været afvist, jf. bl.a. det bindende svar. At der kunne gives fradrag med kr. 769.545, og rette indkomstår var 2013.

Dette indikerer tillige, at klager og vurderingen af goodwill og tab herpå, skal ske i indkomståret 2012. Og tabet ikke kan tages med kr. 769.545 i 2013.

Klagers subsidiære anbringender:
Med hensyn til klagers øvrige bemærkninger er SKAT enig. At der ikke er nogen uenighed i, at goodwill normalt kan medregnes. Tab/avance kan opgøres herfor.

Og SKAT er også enige i, at er der nye oplysninger, vil dette kunne begrunde en ny genoptagelse af selve tabet.

SKAT har, som nævnt, blot ikke godkendt det konkrete tab på kr. 769.545, og det kan fratrækkes i 2013. Og dette sendes der afgørelser på straks det opdages, jf. forældelsesfristen for 2013 var tæt på at udløbe.

En ny vurdering af andet tab, herunder om der kan godkendes tab generelt vil, alt andet lige, være for indkomståret 2012, jf. de to afgørelser (bilag 2 og bilag 3), hvor der er taget konkret stilling hertil (spg 3).

Ifølge den indgående overdragelsesaftale af 17. oktober 2012 mellem H2 I/S og G1 anses rette indkomstår for et eventuelt tab at være 2012. Dette er meddelt klager både i bindende svar, som at Landsskatteretten.

En genoptagelse - og at der nævnes nye oplysninger, må forstås, som gående på opgørelse af tabet, jf. den indgående overdragelsesaftale må være den samme, som der er taget stilling til allerede.

Og i klagen til Ankestyrelsen anmodes der også om, at der i stedet måtte kunne godkendes et andet tab - eventuelt et skønnet tab i stedet for. Nu tabet ikke kan godkendes med kr. 769.545. Og for indkomståret 2013.

Klager har sendt anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2012 til SKAT. Denne anmodning er sendt videre, og vil blive vurderet af SKATs afdeling, som sidder med ekstraordinære genoptagelser.
…"

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for tab på goodwill på 769.545 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:  

"…
Klage for B … og A …
Påstand:
Principalt: Forhøjelsen af klagernes skattepligtige indkomst for 2013 med kr. 769.545 bortfalder.

Subsidiært: Forhøjelsen af klagernes skattepligtige indkomst for 2013 nedsættes skønsmæssigt til et lavere beløb end kr. 769.545.

Principalt anbringende: Ugyldighed.
SKAT sendte sit forslag til afgørelser primo maj og bad om kommentarer senest 19. maj 2017. Den 16. maj 2017 begærede klagerne forlængelse af fristen for bemærkninger. Dette indrøm­ mede SKAT og meddelte den 18. maj 2017, at fristen var forlænget med 3 uger, dvs. til den 6. juni 2017. Uanset denne udtrykkelige forlængelse af høringsfristen traf SKAT sine afgørelser (dvs. meddelte forhøjelsen) hhv. den 30. maj 2017 og den 14. juni 2017.

Der er således tale om afgørelser, som ikke har været i høring. Derfor lider afgørelserne af så grundlæggende, væsentlige og konkrete mangler, at afgørelserne skal erklæres for ugyldige.

En yderligere væsentlig forvaltningsretlig mangel ved afgørelserne er, at de ikke indeholder nogen begrundelse. SKATs forslag til afgørelser fremkom som følge af en anmodning om bindende svar, som klagerne havde indgivet for flere år siden. Klagerne bestred rigtigheden af det bindende svar og påklagede dette.

Klagen over dette bindende svar baserede sig dog alene på de oplysninger, som forelå ved begæringen om det bindende svar.

Efterfølgende fremkom klagerne med mange nye oplysninger, dvs. andre oplysninger og dokumenter end dem, som forelå, da SKAT traf sine afgørelser om bindende svar. Disse oplysninger kunne dog ikke danne grundlag for en ændring af det bindende svar, da spørgsmålet var, om det bindende svar var rigtigt, dengang dette blev afgivet. Svaret på spørgsmålet må nødvendigvis basere sig på de oplysninger, der forelå for SKAT, da SKAT afgav sit bindende svar.

Allerede derfor kan SKAT ikke alene henvise til dette bindende svar som begrundelse for en forhøjelse af klagerne flere år efterfølgende. Reelt er der således ikke givet en begrundelse, og SKAT burde - hvis SKAT mente, der var grundlag for en forhøjelse af 2013 - foretage en konkret og individuel vurdering for 2013. Dette er ikke sket, hvorfor hverken official-maksimen eller begrundelsespligten er overholdt. Derfor er afgørelserne ugyldige.

SKAT opfordres (1) til at fremlægge begrundelsen for sine afgørelser.

Subsidiært anbringende: Afgørelserne er ikke materielt korrekte.
c)     Der er enighed mellem SKAT og klagerne om, at der er fradrag for tab på goodwill,
d)     Der er dog uenighed om størrelsen af goodwill i denne sag.

Det gøres på den baggrund gældende, at når der ikke er tvivl om, at der er blevet indskudt goodwill af klagerne, og det også er evident, at hele denne goodwill er tabt, så bør SKAT foretage et sagligt skøn af, hvilken værdi denne goodwill i givet fald havde, og således i hvert fald indrømme et fradrag svarende til dette skøn.

Samtidig vil klagerne fastholde, at fradraget er korrekt periodiseret. Såfremt SKAT skulle få med­ hold i, at fradraget ikke kan foretages i det pågældende år (2013), gøres det gældende, at klagerne i så fald har ret til at få korrigeret deres skatteansættelse for det år, som så er fejlagtigt selvangivet (2012) - forudsat, at tabet af goodwill i en eller anden størrelsesorden anerkendes. Dette spørgsmål er ikke berørt i SKATs afgørelser. Der er fremsat begæring om genoptagelse vedrørende 2012 over for SKAT.
…"

Landsskatterettens afgørelse
Ifølge forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse. Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at hvis told- og skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige underrettes om den påtænkte afgørelse. Det følger af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, at den selvangivelsespligtige samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Foreligger der en sagsbehandlingsfejl, skal der ifølge retspraksis foretages en konkret væsentlighedsvurdering, hvor det vurderes, om sagsbehandlingsfejlen kan antages at have påvirket udfaldet af sagen eller ej. Hvis fejlen ikke kan antages at have haft betydning for sagens afgørelse, er afgørelsen ikke ugyldig. Der kan blandt andet henvises til Højesterets dom af 23. januar 2001, offentliggjort i SKM2001.344.HR, og Højesterets dom af 17. oktober 2006, offentliggjort i SKM2006.677.HR.

Det fremgår af afskrivningslovens § 40, stk. 1, at ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået en endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Det fremgår desuden af afskrivningslovens § 40, stk. 6, at ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. Ifølge afskrivningslovens § 47 sidestilles andre former for afhændelse og afståelse med salg i afskrivningsloven.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår, at klageren anser SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2013 for at være ugyldig dels som følge af manglende partshøring, dels som følge af manglende begrundelse.

På baggrund af sagens oplysninger finder Landsskatteretten, at SKAT fremsendte afgørelsen efter udløbet af den høringsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, som klageren havde aftalt med SKAT. Landsskatteretten finder derfor, at afgørelsen ikke er ugyldig som følge af manglende partshøring.

For så vidt angår klagepunktet om manglende begrundelse henviser repræsentanten til, at SKAT alene i afgørelsen har henvist til det bindende svar som begrundelse for forhøjelsen. SKAT har således ikke henset til, at klageren efterfølgende er fremkommet med mange nye oplysninger, det vil sige andre oplysninger og dokumenter end dem, som forelå, da SKAT traf afgørelsen om bindende svar.

Det fremgår blandt andet af SKATs afgørelse for indkomståret 2013, at SKAT ikke har anset anskaffelsessummen for goodwill dokumenteret, og at et eventuelt tab på goodwill henhører til indkomståret 2012. SKAT har henvist til det bindende svar af 14. april 2014 og Landsskatterettens afgørelse af 9. november 2016 om bindende svar.

I Landsskatterettens afgørelse af 9. november 2016 om bindende svar tog retten blandt andet stilling til spørgsmålet, om klageren havde fradragsret for goodwill i indkomståret 2013. Retten besvarede spørgsmålet med "nej".

Retten lagde vægt på, at der ved goodwill forstås den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende. Goodwill er knyttet til en virksomhed, og goodwill kan derfor alene overdrages i forbindelse med hel eller delvis virksomhedsoverdragelse.

Retten lagde desuden vægt på, at G1 og H2 I/S (CVR-nr. […]) den 17. oktober 2012 indgik aftale om overdragelse af alle jurister og sekretærer fra H2 I/S samt overdragelse af visse aktiver. I aftalen er det ikke angivet, at der blev foretaget overdragelse af goodwill.

Retten lagde endvidere vægt på, at klageren i anmodningen om bindende svar anførte, at fra den 1. januar 2013 var den advokatvirksomhed, der lå i H2 I/S, videreført som en del af G1, og der var herefter ingen virksomhedsaktivitet i H2 I/S, da formålet alene var at afvikle og inddrive de aktiver, der var i virksomheden, samt afvikle virksomhedens gæld.

Retten fandt, at der reelt er tale om en virksomhedsoverdragelse af H2 I/S til G1. Idet der er tale om en virksomhedsoverdragelse og herved overdragelse af den til virksomheden knyttede goodwill, må fortjeneste eller tab opgøres i det år, hvor der er indgået endelig aftale om overdragelse, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 1. H2 I/S indgik aftale med G1 den 17. oktober 2012. H2 I/S har således overdraget goodwill i indkomståret 2012.

Retten har i nærværende sag gennemgået sagens materiale, herunder de oplysninger og bilag klageren har fremlagt efter rettens afgørelse af 9. november 2016.

På den baggrund finder retten, at uanset det ikke fremgår af aftalen af 17. oktober 2012 mellem H2 I/S og G1, at der overdrages goodwill eller betales herfor, indebærer aftalen reelt en virksomhedsoverdragelse af H2 I/S til G1 og herved overdragelse af den til virksomheden knyttede goodwill. Det er derfor forsat rettens opfattelse, at goodwill ikke kan fradrages i indkomståret 2013, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 1.

Samlet set finder retten, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at tab på goodwill er fradragsberettiget i indkomståret 2013.

Da retten er enig i SKATs afgørelse efter en sagsbehandling, hvor klagerens synspunkter og bilag har været inddraget, finder retten, at den eventuelle fejl, der er sket ved, at SKAT fremsendte afgørelsen uden inddragelse af de af repræsentanten nævnte oplysninger og dokumenter, ikke kan medføre afgørelsens ugyldighed, idet den eventuelle fejl ikke kan antages at have haft betydning for sagens udfald.

Det kan således ikke antages, at afgørelsen vedrørende indkomståret 2013 ville have fået et andet udfald, hvis de af repræsentanten nævnte oplysninger og dokumenter var inddraget ved SKATs sagsbehandling i forbindelse med afgørelsen.

Det er desuden rettens opfattelse, at SKATs afgørelse af 14. juni 2017 indeholder en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22, samt henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Retten henser til, at det fremgår af SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2013, at indkomsten er forhøjet med 769.545 kr., idet fradrag for tab på goodwill ikke er godkendt. SKAT har som ovenfor nævnt henvist til begrundelserne i SKATs bindende svar af 14. april 2014 og Landsskatterettens afgørelse vedrørende bindende svar af 9. november 2016. I disse afgørelser fremgår de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.