Parter

Boet efter A

(advokat Michael Nylander Jensen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Mattias Chor)

Afgørelse truffet af byretsdommer

Camilla Felbo

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 2. april 2020 og vedrører domstolsprøvelse af Skatteankenævn Y1-bys afgørelse af 10. februar 2020.

Boet efter A har fremsat endelig påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

A afgik ved døden den 21. juli 2020.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

G1 ApS blev stiftet i 2005 af JI, der var As ægtefælle. I perioden fra 2005 til 2011 og igen fra den 22. juni 2012 til den 9. december 2014 var A direktør i selskabet.

Den 3. november 2016 blev G1 ApS taget under konkursbehandling.

Kurator i konkursboet kontaktede ved e-mail af 17. maj 2017 SKAT. Følgende fremgår blandt andet af e-mailen:

"I ovenstående selskab, som vi har under konkurs, har vi konstateret en række uregelmæssigheder.

F.eks. at selskabet i henhold til R75 slet ikke havde momsmæssig aktivitet i 2012, men vi kan af kontoudtog se, at der har været en væsentlig aktivitet i selskabet.

Herudover er der også sket mange andre uregelmæssigheder."

SKAT ændrede den 12. december 2017 skattegrundlaget for A, hvorefter As løn fra G1 ApS blev opgjort til 342.423 kr. for indkomståret 2012, til 407.760 kr. for indkomståret 2013 og til 383.154 kr. for indkomståret 2014.

A klagede over skatteansættelsen til Skatteankestyrelsen.

Skatteankenævn Y1-by traf den 10. februar 2020 afgørelse i sagen. Følgende fremgår blandt andet af afgørelsen:

"Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter og skal kunne dokumentere sine indtægts-og formueforhold, jfr. § 1 og § 6 B i den dagældende skattekontrollov.

Hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jfr. § 5, stk. 3 i den dagældende skattekontrollov.

Klageren var ansat som eneste direktør i selskabet G1 ApS i perioden 22. juni 2012 til 9. december 2014. Han tegnede selskabet i den angivne periode. Klageren anses således at have haft råderet over selskabet, herunder selskabets konto i.

Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at de hævede beløb på G1 ApS’ konto i F1-bank er foretaget i selskabets interesse.

Indkomståret 2012

Der foreligger ingen dokumentation for, at de hævede beløb til bl.a. G2, G3, G20 ApS, G4, dyrlæge, G5 og kontante udbetalinger er foretaget i selskabets interesse, hvis formål er opførelse af bygninger.

På det foreliggende grundlag anses det derfor ikke for godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de beløb hævet på selskabets konto, som SKAT har forhøjet klagerens indkomst med, vedrører selskabets drift.

Beløb hævet på selskabets bankkonto fra 22. juni 2012, hvor klageren tiltrådte som direktør, til 31. december 2012, som SKAT har henregnet som løn til klageren, anses herefter at være tilgået klageren.

Klageren er derfor skattepligtig heraf som løn, jfr. statsskattelovens § 4.

SKAT har i perioden 22. juni 2012 til 31. december 2012 henregnet et samlet beløb på 387.563,21 kr. som løn for klageren.

Beløb hævet 29. juni 2012 på 71.750,00 kr. er af SKAT medregnet med 71.759,00 kr. eller 9,00 kr. for meget. Tilsvarende er beløb hævet 30. juli 2012 på 383,13 kr. medregnet af SKAT med 393,13 kr. eller 10,00 kr. for meget.

Beløb hævet 30. juli 2012 på 54,55 kr. er medregnet af SKAT med 54,00 kr. eller 0,55 kr. for lidt, og beløb hævet 31. juli 2012 på 152,00 kr. er medregnet af SKAT med 31,07 kr. eller 120,93 kr. for lidt.

Den 29. oktober 2012 er hævet et beløb på 171,29, som SKAT har medregnet med et beløb på 177,29 kr. eller 6 kr. for meget. Den 11. december 2012 er hævet et beløb på 630, 89 kr., som SKAT har medregnet med et beløb på 530,89 kr. eller 100 kr. for lidt.

De hævede beløb, som SKAT som udgangspunkt har henregnet til klageren i perioden 22. juni 2012 til 31. december 2012, udgør derfor 387.760 kr. (387.563,21 - 9 - 10 + 0,55 + 120,93 -6 + 100), som klageren er skattepligtig af, jfr. statsskattelovens § 4. Beløb på i alt 49.980,79 kr. er hævet på selskabets konto inden den 22. juni 2012. Beløbene er således hævet inden klageren tiltrådte som eneste direktør i selskabet og dermed fik råderet over dette.

Beløbene anses herefter ikke at udgøre en indtægt for klageren.

Reduktion for bildrift og for salgs-, rejse- og administrationsomkostninger

SKAT har reduceret de til skattepligtig løn henregnede beløb med et skønsmæssigt fastsat beløb for bildrift og et skønsmæssigt fastsat beløb for salgs, rejse og administrationsomkostninger. I afgørelsen er fradragene opgjort til 3,7 pct. for biludgifter og til 4,8 pct. for salgs, rejse og administrationsomkostninger af samtlige indsatte beløb på G1 ApS’ konto i 2012.

De anvendte procentsatser er baseret på de samlede omkostninger til henholdsvis bildrift og til salgs-, rejse- og administrationsomkostninger for 2013, der fremgår af en saldobalance fra G1 ApS, sat i forhold til samtlige indsatte beløb G1 ApS’ konto i indkomståret 2013.

Skatteankenævn Y1-by finder, at det for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 er berettiget at foretage en skønsmæssigt fastsat reduktion for omkostninger til bildrift og en skønsmæssigt fastsat reduktion for salgs-, rejse- og administrationsomkostninger i de til klageren henregnede beløb, idet sådanne omkostninger udgør sædvanlige omkostninger i forbindelse med drift af byggevirksomhed.

Skatteankenævnet finder endvidere, at princippet i det udøvede skøn, der er baseret konkrete oplysninger fra G1 ApS, er passende.

SKAT har under klagebehandlingen korrigeret fradragene til at udgøre 4,0 pct. for bilomkostninger og 7,7 pct. for salgs-, rejse- og administrationsomkostninger. SKAT har herved lagt til grund, at beløb indsat på konto tilhørende G1 ApS udgjorde i alt 3.050.181 kr. i 2013.

Som indsatte beløb har SKAT medregnet et beløb på 323,90 kr. den 10. januar 2013 og et beløb på 17.750,00 kr. den 18. juli 2013. Beløbene er hævet de anførte datoer, og skal derfor ikke medregnes.

Beløb indsat den 4. september 2013 på 165.262,50 er endvidere af SKAT medregnet med 165.252,50 kr. eller 10,00 kr. for lidt.

Beløb indsat den 14. oktober 2013 og den 19. december 2013 på henholdsvis 3.750,00 kr. og 75.000,00 kr. er ikke medregnet af SKAT. Beløbene skal derfor medregnes.

Beløb indsat på konto tilhørende G1 ApS i året 2013 kan herefter opgøres til i alt 3.110.867 kr. (3.050.181 - 323,90 - 17.750,00 + 10,00 + 3.750,00 + 75.000,00).

Bilomkostningerne for året 2013 udgør i alt 122.699,48 kr., og disses andel af de samlede indsatte beløb udgør herefter 122.699,48/3.110.867*100 = 3,9 pct.

Salgs-, rejse- og administrationsomkostninger for året 2013 udgør i alt 234.763,34 kr., og disses andel af de samlede indsatte beløb udgør herefter 234.763,34/3.110.867*100 = 7,5 pct.

Skattepligtig indkomst i indkomståret 2012

SKAT har ved beregningen af reduktion for bildrift og for salgs, rejse og administrationsomkostninger i indkomståret 2012 lagt til grund, at beløb indsat på konto tilhørende G1 ApS udgjorde i alt 1.119.069 kr.

Beløb indsat 24. januar 2012 og 22. februar 2012 på henholdsvis 600,00 kr. og 2.450,00 kr. er ikke medregnet af SKAT. Beløbene skal derfor medregnes.

Beløb indsat på konto tilhørende G1 ApS i året 2012 kan herefter opgøres til i alt 1.122.119 kr. (1.119.069 + 600,00 + 2.450,00).

Reduktion for omkostninger til bildrift i indkomståret 2012 kan herefter opgøres til 3,9 pct. Af 1.122.119 kr. = 43.763 kr.

Reduktion for omkostninger til salg, rejser og administration i indkomståret 2012 kan opgøres til 7,5 pct. af 1.122.119 kr. = 84.159 kr.

Skatteankenævn Y1-by nedsætter derfor klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012 med 82.585 kr. (342.423 - 259.838) således, at klagerens personlige indkomst samlet set forhøjes med 259.838 kr. (387.760 - 43.763 - 84.159)

Indkomståret 2013

Der foreligger ingen dokumentation for, at de hævede beløb til bl.a. Y2-bys Politi, G6, G20 ApS, G7, G8, G9, Y2-bys G10, F2-bank, G11, G4, Y3-by Kommune, Y3-by Dyrehospital, G12 og kontante udbetalinger er foretaget i selskabets interesse, hvis formål er opførelse af bygninger.

På det foreliggende grundlag anses det derfor ikke for godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de beløb hævet på selskabets konto, som SKAT har forhøjet klagerens indkomst med, vedrører selskabets drift.

Beløb hævet på selskabets bankkonto i indkomståret 2013, som SKAT har henregnet som løn til klageren, anses herefter at være tilgået klageren. Klageren er derfor skattepligtig heraf som løn, jfr. statsskattelovens § 4.

SKAT har i indkomståret 2013 henregnet et samlet beløb på 1.361.990 kr. af de beløb, som er hævet på G1 ApS’ konto, til klageren.

Den 1. juli 2013 er hævet et beløb på 4.000,00 kr. på selskabets konto, som SKAT har medregnet med et beløb på 1.000,00 kr. eller 3.000,00 kr. for lidt. Den 14. oktober 2013 er indsat et beløb på 3.750,00 kr., som SKAT har medregnet som hævet. Den 16. oktober 2013 er hævet et beløb på 275,97 kr., som er medtaget af SKAT med 275,37 kr.

De hævede beløb, som SKAT som udgangspunkt har henregnet til klageren i Indkomståret 2013, udgør derfor 1.361.241 kr. (1.361.990 + 3.000,00 - 3.750,00 + 0,60), som klageren er skattepligtig af, jfr. statsskattelovens § 4.

Reduktion for løn til andre ansatte

SKAT har i indkomståret 2013 reduceret de til skattepligtig løn henregnede beløb med en skønsmæssigt fastsat reduktion på 692.640 kr.

SKAT har skønnet, at G1 ApS har haft ansatte svarende til to fuldtidsstillinger, hvis aflønning hver er skønnet til at udgøre 1.924 timer á 180 kr., eller i alt for to ansatte 692.640 kr. Ved udøvelse af skønnet har SKAT taget udgangspunkt i selskabets branche, arbejdets art, omsætningens størrelse, overførsler med referencen "Overførsel XXX1", "Overførsel XXX2 " og "PJ", hyppigheden og størrelsen af kontante hævninger og overførsler fra konto tilhørende G1 ApS samt det forhold, at selskabet var registreret som bruger af to køretøjer.

G1 ApS’ har ifølge regnskab for 2013 afholdt personaleomkostninger med 639.029 kr., og af selskabets regnskab for 2014 fremgår, at selskabet i gennemsnit har haft én ansat i 2013. Der er endvidere indsat et samlet beløb på 3.110.867 kr. på selskabets konto i 2013. Størrelsen af de indsatte beløb og oplysningerne i de to regnskaber sandsynliggør, at selskabet udover klageren har haft andre ansatte.

Skatteankenævn Y1-by finder, at det er berettiget at foretage en skønsmæssigt fastsat reduktion for løn til andre ansatte i de til klageren henregnede beløb, og at det udøvede skøn er passende.

Skattepligtig indkomst i indkomståret 2013

Udover reduktion for andre ansatte, der udgør 692.640 kr., reduceres det til klageren henregnede beløb med omkostninger til bildrift i indkomståret 2013, der udgør 122.699 kr., og med omkostninger til salg, rejser og administration i indkomståret 2013, der udgør 234.763 kr.

Skatteankenævn Y1-by nedsætter herefter klagerens personlige indkomst for indkomståret 2013 med 96.621 kr. (407.760 - 311.139) således, at klagerens personlige indkomst samlet set forhøjes med 311.139 kr. (1.361.241 - 692.640 - 122.699 - 234.763).

Indkomståret 2014

Der foreligger ingen dokumentation for, at de hævede beløb til bl.a. G13, F3-bank, F2-bank, G11, G4, G14 og kontante udbetalinger er foretaget i selskabets interesse, hvis formål er opførelse af bygninger.

På det foreliggende grundlag anses det derfor ikke for godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de beløb hævet på selskabets konto, som SKAT har forhøjet klagerens indkomst med, vedrører selskabets drift.

Beløb hævet på selskabets bankkonto i indkomståret 2014, som SKAT har henregnet som løn til klageren, anses herefter at være tilgået klageren. Klageren er derfor skattepligtig heraf som løn, jfr. statsskattelovens § 4.

SKAT har i indkomståret 2014 som udgangspunkt henregnet et samlet beløb på 400.154 kr. af de beløb, som er hævet på G1 ApS’ konto, til klageren.

Det til klageren henregnede beløb skal reduceres med omkostninger til bildrift og med omkostninger til salg, rejser og administration i indkomståret 2014.

Det fremgår af udskrift fra F1-bank, at beløb indsat på konto tilhørende G1 ApS i indkomståret 2014 udgjorde i alt 200.000 kr. Det bemærkes, at der i relation til beregning af reduktioner er bortset fra beløb udbetalt fra SKAT til selskabets konto.

Reduktion for bildrift i indkomståret 2014 kan herefter opgøres til 3,9 pct. af 200.000 kr. = 7.800 kr., og reduktion for omkostninger til salg, rejser og administration i indkomståret 2014 kan opgøres til 7,5 pct. af 200.000 kr. = 15.000 kr.

Skatteankenævn Y1-by nedsætter herefter klagerens personlige indkomst for indkomståret 2014 med 5.800 kr. (383.154 - 377.354) således, at klagerens personlige indkomst samlet set forhøjes med 377.354 kr. (400.154 - 7.800 - 15.000).

Ekstraordinær genoptagelse

SKAT kan som generelt udgangspunkt ikke afsende varsel om en ændring af indkomstansættelsen senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

For fysiske personer med enkle økonomiske forhold skal SKAT dog som udgangspunkt afsende varsel senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, og afgørelse skal træffes senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Der henvises til § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, som var gældende for indkomståret 2012, og til § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, som var gældende for indkomstårene 2013 og 2014.

Disse frister gælder dog ikke, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Der henvises til § 3 i de førnævnte bekendtgørelser og til skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5. I så fald skal varsel om ændring af afsendes af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære frist, og afgørelse skal træffes senest 3 måneder efter varsel er sendt. Der henvises til § 27, stk. 2 i skatteforvaltningsloven.

Klageren er anset for at være skattepligtig af beløb fra selskabet G1 ApS, men har ikke selvangivet denne indtægt for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Ved ikke at have selvangivet de pågældende indtægter fra selskabet har klageren handlet mindst groft uagtsomt. Der er derfor grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

SKAT modtog den 17. maj 2017 de oplysninger, der indebar, at SKAT fik kundskab om de forhold, der begrunder en ekstraordinære genoptagelse. SKAT udsendte varsel om forhøjelse for indkomstårene den 2012, 2013 og 2014 den 15. november 2017 og traf endelig afgørelse den 12. december 2017.

Både fristen på 6 måneder og fristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er dermed opfyldt.

SKATs afgørelse må derfor anses for at være rettidig gyldig."

Der er under sagen blandt andet fremlagt kontoudtog fra F1-bank vedrørende G1 ApS, der tidligere hed G15 ApS, for perioden fra 2011 til 2014, ligesom der er fremlagt en saldobalance og kontospecifikationer for samme selskab for 2013.

Der er endvidere blandt andet fremlagt en BBR-meddelelse vedrørende ejendommen på adressen Y1-adresse , Y4-by.

JI var ejer af hesten LK fra den 10. februar 2011 til den 31. december 2017. Fra 2003 til 2011 var hesten ejet af G15 ApS.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af revisor PK.

PK har forklaret blandt andet, at han har deponeret sin bestalling som revisor, men han fungerer stadig som revisor. I 2013 og 2014 var han registreret revisor. Efter modtagelse af forkerte skatteansættelser startede han i samarbejde med A denne sag op.

A havde forskellige firmaer fra omkring 2000 og frem. Han havde blandt andet en stor virksomhed, der hed G16. Han var revisor for denne virksomhed. I perioden fra 2010 til 2013 var han revisor for G1 ApS. Han var dog ikke revisor i hele perioden. Det var han kun i de perioder, hvor A var direktør. I en periode var F1-bank inde over selskabet. G1 ApS hed tidligere G15 ApS. Selskabet ejede en meget dygtig hest, der hed noget med "LK". JIs økonomi havde han ikke kendskab til.

Kurator i konkursboet lavede en opgørelse til SKAT, som SKAT lagde til grund for afgørelsen om forhøjelse af skatteansættelsen, bortset fra nogle skøn vedrørende telefon og småinventar.

Foreholdt udgifter til G20 ApS i kontoudskriften fra 2012 (ekstraktens side 84), forklarede han, at han gætter på, at der var udgifter til heste i selskabet. Han erindrer ikke, om hestene på daværende tidspunkt stadig var ejet af G15 ApS. Udgiften i kontoudtoget til et hestehospital vedrører de heste, som selskabet havde på ejendommen.

Foreholdt udgift på over 21.000 kr. til F4-bank i kontoudskriften fra 2012 (ekstraktens side 86), forklarede han, at udgiften vedrører ejendommen Y1-adresse , hvor selskabet holdt til. Udgiften på over 16.000 kr. til F2-bank vedrører også Y1-adresse . Det skulle stå på mellemregningen. Der kunne være husleje den modsatte vej. Man lavede en betaling og forventede at få en tilbagebetaling. Det kunne være et udlæg, som i sidste ende ikke var en udgift for selskabet.

Han har været på ejendommen Y1-adresse . Der var et stuehus og en del tilhørende bygninger, herunder en hestestald. Der var også en travbane på ejendommen, hvor den meget dygtige hest blev trænet. Der var et anneks på omkring 70-80 m2, som var registeret som erhverv og var indrettet som kontor med toilet og køkken. G1 ApS blev drevet fra dette anneks. Han erindrer ikke, om der blev betalt husleje, men det havde været naturligt, hvis selskabet havde betalt husleje. Han er ikke bekendt med en lejeaftale.

Det kan godt passe, at den dygtige hest hed "LK". Den var blandt andet i Y5-by for at deltage i løb. Den tjente mange penge. Han kender ikke nærmere til hestens ejerforhold. A ejede ingen heste. Hestene var ejet af selskabet eller af JI. Hvis hestene var overgået til JI, som de gjorde på et tidspunkt, skulle der laves en mellemregning. Foreholdt overførsel den 6. december 2013 vedrørende "PH F. 2013-2014"på 3.000 kr. (ekstraktens side 121), forklarede han, at det dels kan være en betaling til ham for noget regnskabsassistance. Det kan også være betaling til PJ i Y6-by, som var selskabets bogholder.

Foreholdt saldobalancen for 2013 (ekstraktens side 131ff), forklarede han, at det ikke er ham, der har lavet balancen. Det er PJ. Han erindrer ikke, om PJ var ansat i anpartsselskabet, eller om han var selvstændig. Han har ikke som revisor gennemgået saldobalancen.

Foreholdt kontospecifikationerne for 2013 (ekstraktens side 137ff), forklarede han, at det er PJ, som har konteret udgifterne. Han har ikke været med til kontering eller ydet rådgivning herom. Han var bekendt med, at der var mellemregninger. Der var en mellemregning med en anpartshaver (saldobalancen nr. 6860). Han mener, at det var A, der var anpartshaver, men han kan ikke sige det med sikkerhed. Der var en mellemregning med JI (saldobalancen nr. 6865). Der var også en mellemregning med G17 ApS(saldobalancen nr. 6870), ligesom der var en mellemregning med datterselskabet G18(saldobalancen nr. 6880). Udgifter til Y1-adresse ville han have ført på en mellemregningskonto, idet JI ejede ejendommen. Hvis der i sagen er noget, som er skattepligtig indkomst, kan det kun være i forhold til JI.

Foreholdt As årsopgørelse for 2015 (ekstraktens side 281), forklarede han, at beløbet på 105.400 kr. vist vedrører arbejde, som A udførte for G17 ApS. Det var B-indkomst.

A arbejdede både i Y7-by, Y8-by og på Y9-by. Han havde ingen ansatte. Han benyttede underentreprenører. Han betalte for deres overnatning på B&B. Han hævede penge og betalte kontant. A havde det ikke ret godt med betalingskort og hævede i mange tilfælde kontanter. Det kunne også være ved betaling til byggemarkeder og generelt alt, hvad der vedrørte drift.

I selskabets bilagsmateriale vil der ligge en masse kvitteringer efter kontante betalinger. Han går ud fra, at kurator er i besiddelse af bilagsmaterialet.

Parternes synspunkter

Boet efter A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"Skatteankestyrelsen/Skatteankenævnet traf den 10. februar 2020 afgørelse i sagen, jfr. sagens bilag 1, og som det fremgår, beror sagens afgørelse hovedsageligt på en gennemgang af kontoudskrifter fra det konkursramte selskab G1 ApS.

Endvidere antages, at ovennævnte afgørelse tillige er sket på baggrund af sagens bilag B, saldobalance for 1/1 til 31/12 2013.

I sagen er endvidere i relation til ovennævnte som bilag 7 fremlagt kontospecifikationer.

A var direktør i selskabet i perioden 22/6 2012 til 9/12 2014, og som det fremgår af udskrift fra CVR, jfr. bilag 2 i sagen, var advokat PJ, direktør i selskabet fra den 9/12 2014 og indtil den 22/8 2016, hvor anmodning om selskabets opløsning jfr. selskabslovens § 225 indgives.

A har under såvel Skattestyrelsens som Skatteankestyrelsens/Skatteankenævnets behandling af sagen i yderst begrænset omfang haft mulighed for at varetage sine interesser i sagerne, idet A i 2017 fik konstateret en meget alvorlig sygdom, og A afgik ved døden den 21. juli 2020.

Som det fremgår af sagens bilag 1, side 12, har A via sine partsrepræsentanter fra sagens start gjort gældende, at udgiftsposteringerne på ovennævnte kontoudskrift hovedsageligt var erhvervsrelateret til virksomhedens forhold, og dermed ikke skattepligtige for A.

Det gøres gældende, at de udgiftsposteringer, der skønsmæssigt anses som skattepligtig indkomst for A for årene 2012, 2013 og 2014, er erhvervsrelateret til virksomheden G1 ApS og dermed ikke skattepligtig indkomst for A.

I svarskriftets pkt. 4.1 er anført, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jfr. statsskattelovens § 4, hvilket imidlertid som anført forudsætter, at de pågældende beløb skatteretligt kan kvalificeres som "indkomst" for den skattepligtige.

I relation til ovennævnte anfører Skatteministeriet under pkt. 4.1.1, at de pågældende beløb skatteretligt kan kvalificeres som løn til A bl.a. som følge af, at A var den eneste ansatte i G1 ApS.

Imidlertid har såvel Skattestyrelsen som Skatteankenævnet/Skatteankestyrelsen lagt til grund, at der var yderligere ansatte i firmaet, jfr. svarskriftets side 5, 4. afsnit, og det kan således lægges til grund, ved bedømmelse af sagen, at der var andre ansatte i selskabet G1 ApS.

Som det endvidere fremgår af svarskriftets pkt. 4.1.1, 3. afsnit, var A’s hovedindtægter i indkomstårene 2012 til 2014 , G26 Pension og G27, og det gøres på den baggrund gældende, at A’s primære indtægtskilde var de førnævnte pensioner.

Det gøres gældende, at de foretagne skønsmæssige forhøjelser af A’s skattepligtige indkomst med hhv. kr. 259.838, kr. 311.139 og kr. 377.354 ikke skatteretlig kan kvalificeres som løn til A fra selskabet G1 ApS.

Endvidere gøres det gældende, at det af skattemyndighederne udøvede forvaltningsretlige skøn ikke er udøvet retsmæssigt, idet skønnet er foretaget uden nogen form for undersøgelser af de faktiske forhold og/eller forklaring fra A’s side, eller i øvrigt nærmere undersøgelser/indkaldelse af sagsmateriale fra kurator, revisor, efterfølgende ejer af selskabet m.fl. på trods af anmodninger herom fra A’s partsrepræsentanter under sagens hidtidige forløb og dermed ikke opfyldt officialprincippet.

I svarskriftet i pkt. 4.1.2 anføres implicit, at posteringer vedrørende bl.a. G2, G3, m.fl. ikke har erhvervsmæssig karakter, hvilket bestrides.

Endvidere anføres implicit, at posteringer, som eksempelvis betaling af dyrlæge, G13 mv., ligeledes ikke har erhvervsmæssig karakter, og det gøres i den forbindelse gældende, at såfremt Retten ikke finder, at de pågældende udgifter har erhvervsmæssig karakter i relation til selskabet G1 ApS, at der således er tale om udlæg for anden juridisk person og dermed et aktiv i form af et tilgodehavende hos den pågældende juridiske person, i det omfang der ikke er sket tilbagebetaling af udlægget.

I svarskriftet under pkt. 4.1.3 anfører Skatteministeriet, at det udøvede skøn må anses for lempeligt og rimeligt, hvilket bestrides, idet Skatteministeriet som ovenfor anført har kvalificeret de foretagne hævninger, overførsler mv. som løn til A med deraf følgende indeholdelsespligt for A-skat mv.

Som ovenfor anført, kan en del af overførslerne og hævningerne skatteretligt kvalificeres som udlæg for anden juridisk person, hvilken kvalifikation Skattestyrelsen m.fl. ligeledes burde have foretaget som et lempeligt og rimeligt skøn.

Ovennævnte skal endvidere bedømmes i forhold til, at Skattestyrelsen m.fl. ud fra de foreliggende oplysninger ikke har iagttaget officialprincippet, jfr. stævningen - side 2, 8. afsnit - idet det gøres gældende, at sagen ikke var tilstrækkelig oplyst på tidspunktet for Skattestyrelsens/Skatteankenævnets afgørelse.

Som det fremgår af stævningen, har kurator i konkursboet ikke besvaret A’s henvendelser, og der er ikke for A hjemmel til overfor kurator at gennemtvinge en besvarelse og/eller fremsendelse af de anførte oplysninger.

Imidlertid fremgår det af sagsfremstillingen i bl.a. Skats afgørelse af 12. december 2017, bilag A, at nærværende sag er foranlediget af, at kurator til Skattestyrelsen fremsender kontoudskrifter fra selskabet G1 ApS’s bankkonto.

Alene på grundlag af ovennævnte kontoudskrifter har skattemyndighederne foretaget de skønsmæssige ansættelser i sagen, og det gøres i den forbindelse gældende, at skattemyndighederne efter fremsendelsen af ovennævnte kontoudskrifter i det mindste burde have kontaktet kurator og forespurgt, om der var yderligere sagsmateriale, der dokumenterede eller sandsynliggjorde posteringerne på kontoudskrifterne, jfr. officialprincippet.

Det gøres gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, idet Skattestyrelsen m.fl. ikke har opfyldt officialprincippet.

For så vidt angår skattemyndighedernes skøn, herunder kvalifikationen af udgifter mv., jfr. stævningen - side 5, 4. afsnit -, skal bemærkes, at skattemyndighederne i forbindelse med udøvelsen af skønnet ikke har afsat udgifter til leje af driftssted for G1 ApS, og det gøres gældende, at der tillige skal ske kvalifikation af de anførte beløb som leje af driftssted for G1 ApS.

Som ovenfor anført har skattemyndighederne kvalificeret alle beløb som løn til A, og det gøres i den forbindelse gældende, at der ved et lempeligt og rimeligt skøn burde være sket kvalificering af beløbene helt eller delvist som hhv. honorarer til A som B-indkomst og udbetaling af overskud/udbytte fra selskabet G1 ApS.

Til belysning af ovennævnte er som bilag 3 fremlagt A’s årsopgørelse for 2015.

G1 ApS’s hjemsted/drift sted, betaling af leje/udlæg/mellemregning med udlejer.

Ifølge sagens bilag 2 har Selskabet haft hjemstedsadresse/drifts sted indtil 24/8 2013 på adressen Y1-adresse , Y4-by, og fra den 9/12 2014.

Ejendommen Y1-adresse , Y4-by, var i 2012, 2013 og 2014 ejet af JI, der er ægtefælle til A.

Y1-adresse , Y4-by, er en blandet beboelses- og erhvervsejendom bestående af hhv. parcelhus til privat beboelse, erhvervsdel indrettet til kontor mv. samt stalde, ridebane mv. indrettet til hestehold. Til dokumentation herfor er fremlagt BBR-ejermeddelelse som bilag 5 i sagen.

Det gøres gældende, at Selskabet i de perioder, hvor Selskabet har haft drift sted på ejendommen Y1-adresse , Y4-by, er forpligtet at betale leje for benyttelse af erhvervsdelen/kontordelen af ejendommen.

Ejendommen var behæftet med pantegæld til Realkreditinstituttet F2-bank, ejerpantebrev med meddelelse til F4-bank og udlæg tinglyst af Skattestyrelsen.

Som det fremgår af sagens bilag 4, har selskabet foretaget følgende betalinger:

16.07.2012 F2-bank	kr. 16.705,44
24.09.2012 F4-bank	kr. 20.812,05
05.12.2012 F4-bank	kr. 14.432,71
20.06.2013 F4-bank	kr. 14.378,00
24.06.2013 F2-bank	kr. 15.692,41

Det gøres gældende, at ovennævnte udlæg/mellemregninger med ejendommens ejer er helt eller delvis betaling af leje for Selskabets benyttelse af erhvervsdelen på Y1-adresse, Y4-by.

Selskabets betaling af udlæg /mellemregning med ejer omkring hestehold.

Ifølge vedlagte udskrift fra G6 omkring ejerskab af væddeløbshesten "LK" OC2145 208334200202145, fremgår, at Selskabet G15 ApS indtil 10/2 2011 ejede hesten "LK", jfr. bilag 6 i sagen.

Fra 10/2 2011 og til 31/12 2017 ejede JI den pågældende hest.

Som det fremgår af sagens bilag 1 (Skatteankestyrelsens afgørelse af 10.02.2020) samt stævningen, har Selskabet afholdt en hel del udgifter, der umiddelbart ifølge kontoudskrifterne er relateret til hestehold.

Som eksempler kan nævnes:

19.06.2012 G19	kr. 1.975,00
19.06.2012 G6	kr. 4.582,50
19.06.2012 G19	kr. 3.937,50
03.07.2012 G19	kr. 4.735,56
03.07.2012 G20 ApS	kr. 1.000,00
20.07.2012 G19	kr. 1.956,25
03.08.2012 G20 ApS	kr. 550,00
03.08.2012 G21	kr. 1.305,13

 Ved sammentælling af posteringer på sagens bilag 4 har Selskabet således afholdt udgifter i 2012 på mere end kr. 30.000,00, der direkte er relateret til hestehold.

Det gøres gældende, at ovennævnte betalinger er udlæg, der skal indgå i en mellemregning med ejeren af den pågældende hest, JI.

I forhold til det i svarskriftet under pkt. 4.1.3, sidste afsnit, anførte kan det tiltrædes, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, såfremt Retten kommer frem til, at det foretagne indkomst- og udgifts skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat samt som ovenfor anført, såfremt Retten finder, at Skattestyrelsen m.fl. ikke har opfyldt officialprincippet.

Endvidere gøres det gældende, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2012, 2013 og 2014, idet A ikke kan anses for at have handlet uagtsomt i en sådan grad, at betingelserne for genoptagelse er opfyldte."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"3.1 Yderligere løn

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettigede til at forhøje As skattepligtige indkomst skønsmæssigt med kr. 259.838 i indkomståret 2012, kr. 311.139 i indkomståret 2013 og kr. 377.354 i indkomståret 2014. Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, og det påhviler i henhold til skattekontrollovens dagældende § 1 en skattepligtig at selvangive sin indkomst.

Har den skattepligtige ikke selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. § 5, stk. 3, i den dagældende skattekontrollov.

3.1.1 Arbejdsindsatsen i A Byg giver grundlag for indkomstforhøjelserne

A var i indkomstårene 2012-2014 direktør og den eneste ansatte i selskabet G1 ApS (bilag 1, s. 13, 3. sidste afsnit). A havde på baggrund heraf råderet over selskabet, herunder selskabets konto i F1-bank, og tilmed som den eneste.

Som ansat direktør har A leveret en arbejdsydelse til selskabet, og skattemyndighederne er i almindelighed berettigede til ved ligningen at lægge til grund, at der i et ansættelsesforhold er ydet den ansatte vederlag for det udførte arbejde, jf. UfR 1998.898 H.

Ifølge de indberettede oplysninger modtog A i indkomstårene 2012-2014 alene beløb fra , G26 Pension og G27 (bilag 1, s. 9, midtfor f.).

A modtog således ifølge de indberettede oplysninger ikke løn fra G1 ApS, selvom A ubestridt har udført arbejde for selskabet i de omhandlede indkomstår.

A har derved i indkomstårene 2012-2014 udført arbejde for selskabet uden samtidig at få udbetalt løn herfor. Det har formodningen imod sig, at A skulle have arbejdet gratis for G1 ApS, herunder særligt henset til selskabets omsætning, som i 2013 ubestridt udgjorde kr. 3.110.867 (bilag 1, s. 16, 5. afsnit).

Arbejdsindsatsen og virksomhedens økonomiske forhold sammenholdt med de manglende lønindberetninger/-udbetalinger berettiger herved i sig selv skattemyndighederne til at forhøje As skattepligtige indkomst som sket.

3.1.2 Udbetalingerne fra G1 ApS giver også grundlag for indkomstforhøjelserne

Det påhviler A at godtgøre, at de hævede beløb på G1 ApS’ konto er foretaget i selskabets interesse, hvorefter der ikke skal ske beskatning af beløbene hos A, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H om de almindelige skatteretlige dokumentationskrav.

Det er ubestridt, at A i indkomstårene 2012-2014 var direktør og eneste ansatte i selskabet G1 ApS. Det må set i lyset heraf - samt i mangel på andre oplysninger - lægges til grund, at det var A, der foretog hævningerne på G1 ApS’ konto.

Skatteministeriet opfordrede (i duplikken, s. 4. 3. afsnit) A til at oplyse, om det kunne lægges til grund, at A (også formelt set) var ejer af selskabet G1 ApS, idet der af selskabets saldobalance pr. 31. december 2012 (bilag B, s. 5) sondres mellem en mellemregning med JI og selskabets anpartshaver. A har ikke opfyldt opfordringen.

På baggrund af den manglende opfyldelse af Skatteministeriets opfordring (A) må det kunne lægges til grund, at A også var den formelle ejer af selskabet G1 ApS, hvorved bevisbyrden også af denne grund påhviler A, jf. f.eks. UfR 2008.857/2 H. De beskattede hævninger er alle enten overført fra selskabets konti eller hævet kontant. Af G1 ApS’ kontoudtog fremgår, at overførslerne bl.a. er sket til G2, G3, G8, G14, G22, G23, G24, betaling af dyrlæge, G13 mv., jf. afgørelse fra Skatteankenævn Y1-by (bilag 1, s. 5, midtfor).

A har ikke fremlagt nogen form for dokumentation i form af regnskabsmateriale eller underliggende bilag, der kan bevise, at de foretagne hævninger havde erhvervsmæssig karakter. Allerede som følge heraf skal A beskattes af de foretagne hævninger.

G1 ApS’ formål var ifølge oplysningerne ved Erhvervsstyrelsens CVR-registeret "køb og salg af fast ejendom og udlejning af ejendommene og dermed beslægtet virksomhed". Det har formodning mod sig, at det var i selskabets interesse at afholde udgifter i supermarkeder og til dyrlæge samt hestetransporter mv.

Det påhviler A at godtgøre, at udgifterne faktisk er afholdt som fradragsberettigede udgifter, og at fradragsbetingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er opfyldt, jf. f.eks. UfR 2016.3592 H. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at det er sandsynligt, at der er afholdt en udgift.

Det skal konkret kunne dokumenteres, hvad udgiften har været, jf. UfR 2009.476/2 H om de almindelige skatteretlige dokumentationskrav og TfS 1998.447 V.

Udbetalingerne fra A Byg giver dermed også grundlag for de foretagne forhøjelser af As indkomst.

3.1.3 Der er ikke grundlag for tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn

I mangel på dokumentation for selskabets faktiske lønudgifter samt udgifter i øvrigt har skattemyndighederne foretaget et skøn over, hvilke af hævningerne fra G1 ApS’ konti, der vedrører A personligt.

Det påhviler A at godtgøre, at indkomstskønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H og UfR 2009.476/2 H. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Skattemyndighederne har vurderet, at A har udført en arbejdsindsats for selskabet, og de foretagne hævninger anses derfor for at være løn til A, løn til uregistrerede ansatte i 2013 og afholdelse af udgifter, der er fradragsberettigede for selskabet.

Ifølge retspraksis er skattemyndighederne ikke forpligtede til at anerkende fradrag for lønudgifter til medarbejdere, der ikke kan identificeres, jf. UfR 2011.1458 H, hvilket skattemyndighederne dog alligevel har gjort i nærværende sag.

G1 ApS havde i indkomståret i 2013 en omsætning på kr. 3.110.867 (bilag 1, s. 16, 5. afsnit). Ifølge selskabets årsrapport for 2013 var der i indkomståret afholdt personaleomkostninger for kr. 639.029 (bilag 1, s. 17, 9. afsnit). På baggrund heraf har skattemyndighederne antaget, at selskabet i indkomståret 2013 ud over A har haft andre ansatte, hvorefter der skønsmæssigt blev foretaget en reduktion for løn til andre ansatte i de til A henregnede beløb.

Beløbene henregnet til A er ligeledes blevet reduceret med omkostninger til bildrift og omkostninger til salg, rejser og administration.

A angiver (processkrift I, s. 1, 6. afsnit fra bunden ff.), at G1 ApS i perioden, hvor selskabet havde driftssted på ejendommen beliggende Y1-adresse , Y4-by, var forpligtet til at betale leje for benyttelse af ejendommen, der var ejet af As ægtefælle, JI.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at G1 ApS har betalt leje for brugen af ejendommen, og As synspunkt fremstår i det hele som udokumenteret. Da den påståede lejeaftale - som Skatteministeriet bestrider eksistensen af - skulle være indgået mellem interesseforbundne parter, gælder der en skærpet bevisbyrde for, at der forelå en aftale mellem JI og G1 ApS, jf. eksempelvis UfR 2009.2325 H, UfR 2007.2379 H og SKM2017.142.ØLR.

Overførslerne, som i kontoudtoget er benævnt "F2-bank" og "F4-bank", er henført til A og har derved bl.a. dannet grundlag for forhøjelsen af As skattepligtige indkomst. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af As skattepligtige indkomst, som skattemyndighederne har foretaget, under henvisning til at overførslerne ikke burde være medtaget, eller at alene en begrænset del skulle være medtaget, fordi G1 ApS burde have betalt leje. Det afgørende er således, om G1 ApS faktisk betalte leje (på højst markedsmæssige vilkår) i henhold til en aftale herom.

A påstår (processkrift I, s. 2, øverst), at G1 ApS i indkomståret 2012 og 2013 - ved overførslerne benævnt "F2-bank" og F4-bank" - betalte henholdsvis i alt kr. 30.070,41 og kr. 51.950,20 for benyttelsen af ejendommen beliggende Y1-adresse , Y4-by.

Ved gennemgang af selskabets kontoudtog for 2012 og 2013 fremgår det imidlertid, at selskabet har afholdt udgifter til "F2-bank" og "F4-bank" for henholdsvis samlet kr. 89.477,57 og kr. 59.939 (bilag 4, s. 7, 12, 14, 15, 24, 25, 32, og 33). Det fremgår desuden af selskabets saldobalance pr. 31. december 2013 (bilag B, s. 2), at der i indkomståret 2013 blev afholdt en udgift på kr. 17.872,14 til "husleje".

As synspunkt om huslejen er dermed i modstrid med, hvad der fremgår af selskabets (sparsomme) bogføringsmateriale, som A selv var ansvarlig for, og hvad der fremgår af selskabets kontoudtog. Der er følgelig ikke grundlag for As synspunkt.

En forudsætning for at tage As synspunkt til følge er ydermere, at han beviser, at de foretagne betalinger benævnt "F2-bank" og "F4-bank" faktisk vedrører ejendommen beliggende Y1-adresse ,  Y4-by, hvilket ud fra det foreliggende ikke er sket.

A har hævdet (replikken, s. 2, 3. afsnit), at betalingerne til dyrlæge, G13 mv. er udlæg for en "anden juridisk person". Allerede fordi A ikke har fremlagt dokumentation for, at det forholder sig som hævdet, kan det anførte ikke lægges til grund. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn af denne grund.

A har angivet (processkrift I, s. 2, midtfor) en række eksempler på betalingerne, som ifølge ham burde indgå i en mellemregning med ægtefællen, JI. I eksemplerne er medtaget betalinger, som er foretaget den 19. juni 2012 (i alt kr. 10.495), og derved inden A tiltrådte som direktør. Betalingerne udgør derfor ikke hævninger, som A er blevet beskattet af, jf. også Skatteankenævn Y1-bys afgørelse (bilag 1, s. 5, øverst).

For så vidt angår de resterende udgifter - som ifølge A burde indgå i mellemregningen med JI og som kan henføres til hestehold (processkrift I, s. 2, midtfor) - har A ikke bevist, at betalingen af de pågældende udgifter havde karakter af udlæg for JI, som hun var forpligtet til at betale tilbage. Udgifterne ses heller ikke bogført på selskabets mellemregning med JI (bilag 7, s. 75 f.).

A anfører (processkrift I, s. 2, nederst ff.), at A Byg ApS har foretaget større overførsler til Y3-by Flytteforretning, og at SKAT over for Y3-by Flytteforretning har anerkendt, at G1 ApS havde fradrag for udgifterne.

Baggrunden for forhøjelsen af As skattepligtige indkomst var en opgørelse over samtlige beløb, som fremgik af selskabets kontoudtog i indkomstårene 2012-2014, hvor SKAT nærmere vurderede de enkelte poster (bilag C-E). Opgørelsen blev ved Skatteankenævn Y1-bys afgørelse korrigeret med enkelte beløb (bilag 1, s. 14-19).

Det fremgår af opgørelsen for indkomståret 2012 (bilag C, f.eks. s. 2), at skattemyndighederne har betragtet udgifterne til Y3-by Flytteforretning som fradragsberettigede for selskabet. Hævningerne indgår derved ikke ved opgørelsen af beløb, der er henført til A, og som skattemyndighederne har beskattet A af.

A opfordrede (processkrift I, s. 3, afsnit 3) Skatteministeriet til at fremlægge sagsmaterialet vedrørende de foretagne undersøgelser af fakturaerne fra Y3-by Flytteforretning. Skatteministeriet anmodede (duplikken s. 3, 2. sidste afsnit) A om at begrunde opfordringens relevans for sagen, jf. retsplejelovens § 341. A har ikke efterfølgende begrundet opfordringens relevant nærmere, og den må derved anses for uden relevans for sagen.

Skattemyndighedernes skøn må anses for lempeligt og i hvert fald ikke urimeligt, herunder særligt fordi skattemyndighederne har taget hensyn til 1) løn til uregistrerede (og ikke identificerbare) medarbejdere samt 2) udokumenterede udgifter til a) brændstof, forsikring og b) reparationer vedrørende biler og c) salgs-, rejse- og administrationsudgifter, jf. afgørelse fra Skatteankenævn Y1-by (bilag 1, s. 13 øverst). Skønnet må ligeledes anses som lempeligt, når henses til den omsætning på kr. 3.110.867 selskabet generede i indkomståret 2013.

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2012-2014.

Formentlig som svar på Skatteministeriets synspunkt om, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af A er lempelig og i hvert fald ikke urimelig (svarskriftet, s. 5, 4. afsnit), anførte A (replikken s. 3, 1. afsnit), at skattemyndighederne ved et lempeligt og rimeligt skøn burde have kvalificeret beløbene, som henført til As skattepligtige indkomst, som "honorarer til A som B-indkomst og udbetaling af overskud/udbytte fra selskabet G1 ApS".

Skatteministeriets synspunkt vedrørende det lempelige skøn angår størrelsen på den skønsmæssige forhøjelse og ikke overførslernes karakter. Overførslernes kvalificering som løn er desuden i overensstemmelse med, at A har udført ulønnet direktørarbejde i selskabet. I øvrigt er det uden betydning for beskatningen, om beløbene kvalificeres som A-indkomst eller B-indkomst.

Der er heller ikke grundlag for at tilsidesætte ansættelsen som følge af, at SKAT eller skatteankenævnet ikke skulle have iagttaget officialprincippet (stævningen, s. 2, 8. afsnit).

Skattemyndighederne er ikke forpligtede til at udfolde bestræbelser på at løfte As bevisbyrde i medfør af officialprincippet, og sagen var fuldt tilstrækkeligt oplyst på tidspunktet for skattemyndighedernes afgørelser. SKAT har desuden ikke bedre muligheder for at gennemtvinge besvarelser fra kurator end A.

A har da også - i overensstemmelse med officialprincippet - under den administrative behandling af sagen ved Skatteankestyrelsen tilkendegivet, at han ville kontakte kurator i G1 ApS med henblik på at få udleveret selskabets regnskabsmateriale, fakturaer, kontospecifikationer mv., jf. Skatteankenævn Y1-bys afgørelse af 10. februar 2020 (bilag 1, s. 14, øverst).

A fremkom endvidere ikke med bemærkninger, oplysninger, dokumentation eller lignende i forbindelse med SKATs udsendelse af forslag af 15. november 2017, jf. SKATs afgørelse af 12. december 2017 (bilag A, s. 2, 3. afsnit).

Baggrunden for, at kurator fremsendte de pågældende kontoudtog til SKAT var, at kurator vurderede, at der var sket mange uregelmæssigheder i selskabet, jf. mail af 17. maj 2017 fra kurator, advokat SJ, til KS, SKAT (bilag F).

Der er intet grundlag for at antage, at kurator skulle have fremsendt de pågældende kontoudskrifter til SKAT, såfremt der forelå bogføringsmateriale, der beviste eller blot talte for, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse.

A har da heller ikke (hverken under den administrative sagsbehandling eller nærværende sag) nærmere konkretiseret, hvilket materiale der skulle foreligge hos kurator, hvad han som ansvarlig for selskabet, herunder for selskabets bogføring, må vide. Indsigelsen fremstår derfor som værende af udelukkende formel karakter og uden konkret betydning for sagens resultat.

At synspunktet om officialprincippet ikke har konkret betydning for sagens resultat følger også af, at det forhold, at A ikke fik løn for sit direktørarbejde, i sig selv giver grundlag for den gennemførte forhøjelse af As skattepligtige indkomst.

Til As påstand bemærkes, at A ikke har anført noget, der giver grundlag for hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

3.2 Ekstraordinær genoptagelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal være fortaget senest den 1. august samme år. Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (for indkomståret 2012) og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (indkomstårene 2013 og 2014), at told- og skatteforvaltningen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer inden den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, såfremt den skattepligtige anses for at have enkelte økonomiske forhold.

Den korte ligningsfrist gælder imidlertid ikke, såfremt betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (for indkomståret 2012) og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (indkomstårene 2013 og 2014). Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan der ske ændring af en ansættelse uanset fristerne i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. A var som skattepligtig forpligtet til at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1.

A må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet de modtagne beløb fra G1 ApS, jf. f.eks. SKM2017.82.ØLR og SKM2015.689.VLR. Skattemyndighederne har på baggrund heraf foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2012-2014 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Skattemyndighederne har derved været berettigede til at foretage ekstraordinær ansættelse af As indkomst for indkomstårene 2012-2014, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen, idet det bemærkes, at påstandsdokumenterne er udfærdiget på baggrund af boets oprindelige principale påstand om nedsættelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2012-2014.

Rettens begrundelse og resultat

Skatteankenævnet har den 10. februar 2020 forhøjet As skattepligtige indkomst skønsmæssigt med 259.838 kr. i indkomståret 2012, med 311.139 kr. i indkomståret 2013 og med 377.354 kr. i indkomståret 2014.

Parterne er enige om selve den talmæssige opgørelse af sagen som anført af skatteankenævnet.

I indkomstårene 2012-2014 var A direktør i G1 ApS, der ifølge CVR beskæftigede sig med køb og salg af fast ejendom og udlejning af ejendomme og dermed beslægtet virksomhed. A var efter det oplyste den eneste ansatte i selskabet. A havde råderet over selskabet, herunder selskabets konto i F1-bank.

Som ansat direktør leverede A en arbejdsydelse til selskabet, hvorfor der er grund til at antage, at han er blevet ydet et vederlag for det udførte arbejde. Ifølge SKAT´s oplysninger blev der imidlertid ikke indberettet løn til A. Dette uagtet, at selskabets omsætning i 2013 udgjorde over 3 mio. kr.

De beskattede hævninger er alle enten overført fra selskabets konti eller hævet kontant. Der er f.eks. tale om udgifter til G3, G8, G2, G14, G24, dyrlæge og hestetransport.

Boet efter A har ikke fremlagt dokumentation i form af regnskabsmateriale eller underliggende bilag, der kan bevise, at de foretagne hævninger havde erhvervsmæssig karakter. Boet efter A har bevisbyrden for, at de omtalte hævede beløb på selskabets konto er foretaget i selskabets interesse, hvorefter der ikke skal ske beskatning af beløbene hos A. Boet har ligeledes bevisbyrden for, at skattemyndighedernes indkomstskøn er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Retten finder ikke, at boet har løftet bevisbyrden i sagen, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets udøvede skøn, der både må anses for lempeligt og i hvert fald ikke urimeligt. Retten lægger herved vægt på, at skatteankenævnet blandt andet har taget hensyn til løn til uregistrerede og uidentificerede medarbejdere og udokumenterede udgifter til blandt andet forsikring, brændstof og administrationsudgifter.

A må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet modtagne beløb fra G1 ApS, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at foretage ekstraordinær skatteansættelse i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, selvom fristerne som udgangspunkt var overskredne, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

På denne baggrund skal Skatteministeriet frifindes.

Sagens værdi er opgjort til 474.165,50 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 60.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

Boet efter A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 60.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.