Parter

A

(v./ advokat Christian Kirk Zøllner)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Malthe Gade Jeppesen)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Peter Lind Larsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 27. september 2019 og vedrører prøvelse af en afgørelse truffet af Landsskatteretten den 28. juni 2019 vedrørende forhøjelse af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2014.

A har fremsat følgende påstande:

Principalt:

Skats afgørelse af 11. august 2015 i sag 15-2387067 — som stadfæstet ved Landsskatterettens afgørelse af 28. juni 2019 i sagsnr. 152387067 — skal ophæves.

Subsidiært:

I relation til Skats afgørelse af 11. august 2015 i sag 15-2387067 — som stadfæstet ved Landsskatterettens afgørelse af 28. juni 2019 i sagsnr. 15-2387067;

• tilpligtes Skatteministeriet at anerkende, at sagsøgers indkomst for indkomståret 2012 skal nedsættes med kr. 582.231.

• tilpligtes Skatteministeriet at anerkende, at sagsøgers indkomst for indkomståret 2013 skal nedsættes med kr. 2.745.096.

• tilpligtes Skatteministeriet at anerkende, at sagsøgers indkomst for indkomståret 2014 skal nedsættes med kr. 538.831.

Mest subsidiært:

Skats afgørelse af 11. august 2015 i sag 15-2387067 - som stadfæstet ved Landsskatterettens afgørelse af 28. juni 2019 i sagsnr. 152387067 - skal hjemvises til fornyet behandling hos Skat.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Ved SKATs afgørelse af 18. august 2015, der erstattede en tidligere afgørelse af 11. august 2015, blev sagsøgerens personlige indkomst for årene 2012-2014 forhøjet med de beløb, der er angivet i sagsøgerens subsidiære påstand, idet SKAT anførte følgende:

"Ikke selvangivet løn fra G1 ApS, svarende til den i årets løb fra selskabet tilegnede skønnede likvide beholdning, er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Indkomsten beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3."

Af SKATs afgørelse fremgår i øvrigt bl.a. følgende:

"…

Denne sag, vedrører manglende selvangivelse af yderligere løn fra selskabet G1 ApS. Sagen tager sit udgangspunkt i 2 gennemførte kontroller af den af selskabet: G1 ApS´s benyttede varebils last henholdsvis den 11. september 2013 (... Q) og den 5. marts 2014 (... Q1). Der er tale om samme varebil, men denne er omregistreret 16. september 2013 fra ejer: MA til G1 ApS.

Der har været foretaget en kontrol af selskabets angivelse af chokoladeafgift og momstilsvar, samt selvangivelse af selskabets skattepligtige indkomst. Det er i den forbindelse konstateret, at selskabets ledelse alene har angivet chokoladeafgift og momstilsvar i et meget begrænset omfang.

Derudover har selskabets ledelse ikke udarbejdet årsrapport og indsendt denne til Erhvervs - og Selskabsstyrelsen, ligesom der heller ikke er selvangivet skattepligtigt resultat.

Selskabet er taget under tvangsopløsning den 12. september 2014 med fristdag 19. august 2014 efter begæring fra Erhvervsstyrelsen på grund af manglende indlevering af årsrapport. Advokat IP bliver udmeldt som likvidator for selskabet. Det konstateres, at selskabet ikke kunne opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfaldt, hvorfor likvidator indgiver konkursbegæring på vegne af selskabet. Selskabet er fra 19. november 2014 taget under konkurs, hvor likvidator bliver kurator for konkursboet. Kurator konstaterer, at der ikke foreligger noget regnskabsmateriale.

Kurator indkalder den tidligere direktør (MA) til at afgive forklaring i skifteretten den 4. marts 2015, hvor direktøren imidlertid udebliver, hvorfor kurator har begæret den tidligere direktør politifremstillet til den 25. marts 2015. Skifteretten har afholdt retsmøde 25. marts 2015, hvor MA sammen med sin ægtefælle MS fremstod som vidne. MS oplyste, at "han var direktør i selskabet." Han forklarede videre, at: "Formålet med selskabet var at importere slik og chokoladevarer fra Y3-land og sælge det til kiosker og købmænd i StorY8-by. Selskabet havde en varebil af mækret Mercedes Benz, som blev beslaglagt af SKAT. SKAT beslaglagde endvidere det varelager, der var i varebilen. Det er ca. 1 år siden. Der var varer for ca. 100,000 kr., i bilen. De drev selskabet i 11½ år. Det var A, der stod for bogføringen. Han har afleveret alle bilag til revisor, som hed MI og var fra R1 på Y1-adresse. De havde ikke rigtig styr på bogholderiet, men revisor har lavet et eller andet, for han har fået betaling. Revisor burde have alle bilag. De har ingenting.

Anpartskapitalen blev brugt til køb af varer og til at vedligeholde udgifter mv. De søgte om at få en konto i bl.a. F1-bank, men det lykkedes ikke. De forsøgte også forgæves at få en konto i andre banker, men selskabet fik aldrig en konto. Derfor foregik alt kontant. De gav kunderne kredit. Selskabet havde kontor hos G2 i Y2-by, men de blev opsagt, fordi de ikke kunne betale huslejen. På et tidspunkt havde de en chauffør ansat. Han fik løn og feriepenge. De kan ikke huske, hvad chaufføren hed. A fik også selv løn.

Der er ingen aktiver i selskabet. Der var kun varevognen og det varelager, der var i den, da den blev beslaglagt af SKAT. Der er ikke noget kontorinventar. Varevognen burde være hos SKAT. Selskabet havde ikke særligt mange kunder. A kan ikke huske, om selskabet have penge til gode, hos hvem eller hvor meget. De havde ikke noteret de kunder, der ikke havde betalt. Han har ikke noget på skrift om, hvad de skylder.

Selskabet havde gæld til G2 og vedrørende bilen. Han ved ikke, om selskabet har gæld hos SKAT. Før SKAT beslaglagde bil og varelager, skyldte selskabet bl.a. punktafgifter.

Selskabet havde ingen forsikringer ud over forsikringen vedrørende bilen.

De købte selskabet af MG. A kan ikke huske, hvad de gav for det."

…

Salgsfakturaer

…

Det fremgår ved en sammentælling af alle almindelige fakturaer, at der i gennemsnit er knap 101 kg chokoladevarer pr. tur svingende fra 13 -377 kg/tur. Den omsætning, som fremgår af de almindelige fakturaer, udgør i gennemsnit: 4.380 kr./tur svingende fra 1.220 36.022 kr./tur.

Det er konstateret ved en optælling af alle fakturaer på kontroldagene, at der var henholdsvis:

- 11. september 2013: 1.701 kg chokoladevarer, last i alt inklusiv chauffør og benzin mv.: 2.310 kg.

- 5. marts 2014: 2.015 kg chokoladevarer, last i alt inklusiv chauffør og benzin mv.: 2.950 kg.

Det er derfor SKAT's opfattelse, at selskabets ledelse gennemsnitligt udsteder 3 almindelige fakturaer + en række enkle fakturaer hver uge. Med henvisning til de 2 dage med konstateret vægt på henholdsvis 1.701 kg og 2.015 kg. sættes det gennemsnitlig ugentlige køb og efterfølgende salg af chokoladevarer til 1.500 kg.

Ved en skønnet gennemsnitlig vægt på 1.500 kg pr. uge skal der henses til, at der i perioder også har været kørt varer ud om fredagen, efter at de er hentet i Y3-land om torsdagen, men der foreligger ikke bilagsmateriale for nogen af disse transporter, hvorfor der er tale om et samlet ugentligt skøn på 1.500 kg/uge.

De fakturaer, der foreligger fra de 2 kontroldage er en sammenblanding af almindelige fakturaer og forenklede fakturaer, hvor salgsprisen på de forenklede fakturaer er væsentlig lavere pr. enhed end på de almindelige fakturaer. Da det må antages, at der på alle øvrige salgsdage også er en sådan kombination at almindelige og forenklede fakturaer, beregnes den gennemsnitlige salgspris pr. kg på grundlag af alle dages fakturaer.

Den gennemsnitlige salgspris inklusiv salgsmoms er beregnet til 77,28 kr./kg nedrundet til 75 kr./kg.

Dette bevirker, at der gennemsnitlig for hver tur, som er skønnet til 1 tur pr. uge, er solgt 1.500 kg til 75 kr./kg: 112.500 kr. inklusiv moms. Salgsprisen den 11. september 2013 udgør ifølge fakturaerne 133.204 kr. inklusiv moms.

Salgsprisen den 5. marts 2014 udgør ifølge fakturaerne 60.934,49 kr. + 2 følgesedler.

Købsfakturaer

Der foreligger en række købsfakturaer fra 2 Y3-landske leverandører. Disse fremstår umiddelbart som fabrikeret til brug for SKATs kontrol, idet ingen af de 2 virksomheder eksisterer i Y3-land. Det er SKATs opfattelse, at de priser, der er anført på disse fakturaer, har sin baggrund i priserne på de faktiske købsfakturaer, som selskabets ledelse ikke har ønsket at fremlægge for SKAT - formentlig fordi der af disse købsfakturaer fremgår et væsentligt større indkøb pr. dag, end der fremgår af de konstruerede købsfakturaer.

SKAT har derfor anvendt den gennemsnitlige købspris pr. kg, som fremgår ved en sammentælling at alle købsfakturaernes anførte kg og priser. Den gennemsnitlige købspris pr kg. udgør 34,24 kr. afrundet til 34 kr./kg

SKAT har på denne baggrund foretaget en skønsmæssig opgørelse af selskabets omsætning, salgsmoms, varekøb, chokoladeafgift, erhvervelsesmoms, og købsmoms for perioden 18. oktober 2012 -5. marts 2014.

…

Foreløbig afgørelse

…

A vurderes at have den afgørende rolle vedrørende selskabets drift, og at han i overvejende grad har udført arbejdsopgaverne i selskabet, idet:

•  Den ansatte chauffør RN henviser ved begge kontrol til indehaveren MS.

•  A ankommer med kort varsel til kontrolstedet den 11. sep-tember 2013.

•  A oplyser om hans ægtefælle, MHs rolle som direktør, at hun er bekendt med forretningsgange mv.

•  Han oplyser, at han er den daglige leder af selskabet.

•  Det er A, som meddeler accept af, at selskabet vil betale de 50.000 kr. til SKAT som sikkerhed for afgiftskravet og bøden i forbindelse med kontrol 11. september 2013.

•  A kommer med de 50.000 kr. til SKAT.

•  A oplyser, at han har ventet varerne i Y3-land.

•  A oplyser, at han vil indsende alle bilag til revisor med hen-blik på udarbejdelse af regnskabet.

•  SKAT har alene den efterfølgende dialog med A vedrørende indsendelse af angivelser og regnskabsbilag mv.

•  A oplyser via mail at den Y3-landske leverandør er G3 i Y4-by.

•  I forbindelse med kontrollen 5. marts 2014 foretager politiet først afhø-ring telefonisk af A i kraft af sin rolle som indehaver at G1 ApS.

•  Det er A, som SKAT har dialogen med om beslaglæggelsen af bilen 5. marts 2014.

•  A meddeler accept af sikkerhedsstillelsen på 150.000 kr.

•  SKAT sender vejledning til A omkring indbetaling af sikker-hedsstillelsen.

•  A agerer på denne og sender kvittering for indbetalingen 7. marts 2014.

•  A rykker efterfølgende i 7 mails indenfor tidsrummet 11.21 - 13.53 for udlevering af bilen.

•  A afbryder forbindelse med SKAT kl. 14.00, da han får op-lyst at betalingen, vil blive brugt til andre krav, idet der ved indbetalingen ikke er anført de konkrete oplyser, og betalingen bliver tilbageført kl.14.08.

•  A har ifølge selskabets indberetning til E-indkomst fået løn med 4.695 kr./måned for november december 2013, februar april + juni 2014.

•  A oplyser i skifteretten at:

Han er direktør i selskabet

Han stod for bogføringen

Selskabet ikke havde kunnet få nogen konto, hvorfor alt foregik kontant

Selskabet havde på et tidspunkt en chauffør ansat.

Det er derfor SKATs opfattelse at de midler, som er tilgået selskabet i form af indtægter efter betaling af:

varekøbene i Y3-land, køb at varebil fra MA, betaling af broafgift, brændstof, forsikring, ejerafgift, vedligeholdelse at varebil, lønninger til personale ifølge E-indkomst, husleje til G2 revisor sikkerhedsstillelse 50.000 kr. til SKAT mv.

har A taget råderet over, hvorfor disse anses at være løn, som selskabet har fradragsret for, jf. statsskattelovens § 6 i forbindelse med opgørelses af selskabets skattepligtige resultat.

…"

Ved Landsskatterettens afgørelse af 28. juni 2019 blev SKATs afgørelse stadfæstet med følgende begrundelse:

"Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteyderen skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægtsog formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1 og 6.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det er klagerens ægtefælle, som formelt har stået som direktør og ejer af selskabet G1 ApS, hvis aktivitet er den samme som klagerens tidligere konkursramte selskab, G4 ApS.

SKAT har ved skønsudøvelsen lagt vægt på konkrete oplysninger i form af fakturaer, overvægt på varebilerne samt oplysninger fra chaufføren. Det er klageren, som har tegnet selskabet både over for SKAT, politiet og skifteretten, ligesom selskabets aktivitet er en fortsættelse af aktiviteterne i klagerens tidligere konkursramte selskab. Det er herefter med rette, at det er klageren, som er beskattet af løn fra selskabet.

Der henvises til praksis, jf. SKM2012.12.ØLR, hvor det i en lignende situation blev lagt til grund, at den ene sagsøger helt eller delvist ejede selskaberne, mens den anden sagsøger stod for den daglige drift.

SKAT har således været berettiget til at forhøje klagerens indkomst med yderligere løn fra selskabet G1 ApS.

Landsskatteretten lægger herefter til grund, at en del af den udeholdte omsætning i G1 ApS har været anvendt til løn til klageren, idet han anses for at have udført arbejde for selskabet, og det har formodningen for sig, at han har modtaget løn for dette arbejde. Det er ikke godtgjort, at beløbene fra det ikke indtægtsførte salg i G1 ApS er tilgået selskabet. Det er heller ikke godtgjort, at pengene er anvendt i selskabet til driftsmæssige formål.

Der er ikke foretaget egentlig bogføring eller udarbejdet regnskab for G1 ApS i årene 2012-2014, og på den baggrund finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT foretagne skøn over de beløb, som klageren er blevet beskattet af som løn i de pågældende indkomstår.

SKAT har ikke foretaget nogen privatforbrugsberegning for klagerens husstand for de omhandlede indkomstår. SKAT har dog foretaget ændringerne på et andet konkret grundlag efter beregning af avancer på solgte varer, jf. bl.a. SKM2018.405.BR og 5KM2013.125.VLR, hvor en virksomhedsejer ligeledes blev skønsmæssigt ansat i indkomst, selv om der ikke var foretaget privatforbrugsberegninger.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse."

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af UA.

A har forklaret blandt andet, at G1 ApS blev købt af hans kone i 2012. Han havde erfaring fra branchen og kunne hjælpe hende. Hun havde tidligere været hjemmegående og ville godt arbejde. Han havde fuldtidsarbejde som rengøringsassistent i G5 ApS fra 2010-2014. Han vil ikke svare på spørgsmål om eller udtale sig om sin families rolle, men kun om sig selv. Chaufføren RN var ansat af sagsøgers kone, da hun var direktør. Der blev erhvervet en Mercedes fra et selskab, hvor sagsøger tidligere havde været direktør. Han husker ikke, om der blev betalt for bilen. Sagsøger var den daglige leder i G1. Han kørte rundt og tog mod bestillinger og solgte varer, når der var tid til det. Kunder kunne ringe og skrive til enten ham eller hans kone i firmaet. Firmaet havde en fysisk adresse med kontor og mødelokale hos G2 kontorhotel. Han kom der måske et par gange om måneden. Det er rigtigt, at der blev købt slikvarer i Y3-land, som blev solgt i Danmark. Han går ud fra, at selskabet var registreret for afregning af moms og chokoladeafgift. Når der modtoges bestilling fra en kunde, kørte han til Y3-land efter varer. Der blev lavet en ordreseddel, jf. f.eks. ekstrakten s. 198. Det var ikke en faktura, men en slags følgeseddel til kunden, så han kunne tjekke, at han havde fået, hvad han havde bestilt. Chaufføren kørte altid ud med varerne i Danmark. Sagsøger hentede varer i Y3-land gennemsnitligt hver 3. eller 4. uge på baggrund af bestillinger. Der var ingen lagerbeholdning udover, hvad der kunne være i bilen. Det Y3-landske firma havde lager centralt i Y4-by og solgte til et lidt bedre pris end andre grossister. Det var kontantsalg. Bilagene blev kvartalsvis eller halvårligt sendt til revisionsselskabet. Det var ikke nødvendigvis kun sagsøger, der skrev fakturaer ud. Det passer ikke som antaget af SKAT, at der blev hentet varer i Y3-land to gange om ugen. Chaufføren var aldrig i Y3-land, men hentede bilen på Y5-adresse og bragte varerne ud. Det afhang af kundernes bestillinger, hvor meget sagsøger skulle købe i Y3-land. Det var ikke normalt, at bilen var så fyldt, som det var tilfældet ved kontrollerne. Ved de lejligheder var det bestillinger over en længere periode, der havde hobet sig op. Det er svært at vurdere, hvor meget der normalt blev hentet i Y3-land, men det kunne måske være 200-300 kg hver 3. eller 4. uge og ikke 1.500 kg to gange om ugen. Selskabet havde ingen bankkonto, så der blev afregnet kontant. Sagsøger vil ikke udtale sig om hans families rolle i relation til betalingerne. Sagsøger havde som daglig leder med det at gøre, som han har forklaret om. Hans kone var registreret som direktør og fungerede også reelt som sådan. Han kørte ikke særlig meget, da han skulle passe sit fuldtidsarbejde. Han har ikke kunnet nå at sælge de mængder, som SKAT påstår. Der blev overført 50.000 kr. og 150.000 kr. til SKAT for at få frigivet varebilen og for at vise den gode vilje. Han følte imidlertid, at der blev sat en fælde op for ham ved den sidste overførsel, da selskabet ikke umiddelbart kunne få bilen og varerne udleveret. På grund af usikkerheden fik han tilbageført pengene. Broafgiften til Y3-land blev betalt kontant med et 10-turskort. Han fik kvitteringer, som er blevet sendt til revisor. Alt regnskabsmateriale er bortkommet hos revisor, angiveligt i forbindelse med flytning. Han vil ikke udtale sig om, hvordan de kontante penge, man modtog fra kunder, blev opbevaret. Modtagne penge blev brugt til lønninger, transportudgifter, broafgift og betaling af leverandører. 50.000 kr. gik som forklaret til SKAT. De 150.000 kr. var et lån, som firmaet påtog sig.

UA har forklaret blandt andet, at han har været pensioneret i 2 ½ år fra en stilling i SKAT, men har haft lejlighed til at genopfriske hukommelsen. Han har ikke skrevet noget i de to afgørelser i sagen, da en særlig kontrolafdeling overtog sager, der efter indledende undersøgelser havde et vist volumen. Den 11. september 2013 var vidnet med i en aktion, der havde til formål sammen med politiet at foretage kontrol af registreringsafgift for køretøjer fra udlandet. En stor kassevogn blev bragt til standsning. Det viste sig, at den var fyldt med slik. Det blev besluttet, at vidnet skulle tage sig af den mulige skatte/afgiftssag vedrørende varerne, mens politiet tog sig af den mulige færdselssag om overlæs. Der var to personer i vognen, en chauffør og en passager, der var bosiddende i Y3-land. Lastrummet var fyldt op med slikvarer i grossistemballage. Chaufføren fremviste to typer papirer. Der var en type papirer, der opfyldte fakturakravene i loven, og en type papirer, svarende til bilag E (ekstrakten s. 198), blot med ordet "Invoice" foroven, men hvor indholdet ikke opfyldte kravene til hverken følgeseddel eller faktura. Han opfattede det heller ikke som noget, der skulle træde i stedet for en faktura. Chaufføren oplyste på stedet, at pengene ikke blev opkrævet af ham, men af indehaveren af virksomheden. Efter denne kontrol var vidnet i dialog med sagsøgeren på forskellig måde. Vidnet indkaldte selskabets regnskaber. Vidnet konstaterede, at sagsøgeren havde været direktør i et tidligere selskab, der havde været omfattet af to chokoladeafgiftssager og var erklæret konkurs. Flere henvendelser fra vidnet med konkrete spørgsmål om leverandører mv. blev ikke besvaret eller blev besvaret med oplysninger, der ikke passede. En leverandør ved navn "G3" eksisterede ikke i Y3-land. Vidnet havde mulighed for at indhente oplysninger fra EU-lande, men modtog ikke noget fra sagsøgeren, der kunne bruges. Det var både telefoniske og skriftlige henvendelser på mail over måneder, der ikke blev besvaret. Sagsøgeren blev sur på vidnet, fordi han følte, at vidnet pressede ham. Sagsøgeren henviste til revisor, som udleverede måske 100 bilag. Der var ingen dokumentation for transaktioner og betalinger. Materialet var meget begrænset. Sagsøgeren oplyste, at han var den daglige leder i selskabet. Det var alene ham, vidnet var i dialog med. Hans ægtefælle, der var registreret direktør, blev ikke nævnt på nogen måde, og vidnet har ikke talt med hende. Chaufføren henviste endvidere til sagsøgeren i forbindelse med standsningen i september 2013, ligesom det var sagsøgeren, der da fik bilen udleveret mod betaling af 50.000 kr. Da henvendelserne, der var stilet til selskabet, ikke blev besvaret, besluttedes det at foretage bopælsog opholdskontrol på sagsøgerens og hans ægtefælles bopæl. Det konstateredes, at den tidligere kontrollerede varevogn, der nu var blevet omregistreret, holdt på adressen. En kollega, der boede i nærheden, foretog observation af køretøjet og noterede, hvordan det var lastet. I samarbejde med politiet blev varebilen eftersat den 26. februar 2014 for at konstatere, om der blev leveret varer til en detailbutik i Danmark. Det var 8. gang, bilen var registreret på adressen, lastet eller tom. De mistede imidlertid bilen undervejs. Et nyt forsøg blev gjort den 5. marts 2014. Bilen var tungt lastet og blev fulgt til Y6-adresse i Y7-by, hvor den blev kontaktet. Det var den samme chauffør som tidligere. Politiet rejste sigtelse for kørsel med overlæs. Vidnet talte med chaufføren, der på engelsk fortalte, at han havde arbejdet for sagsøgeren fra maj-juni 2013, og at han fik 105 kr. i timen. Han oplyste, at han i perioden havde kørt hver onsdag og torsdag, hvor han hentede bilen og papirer hos sagsøgeren og kørte ud med varer. Politiet fik vejet bilen på G6 til 4.900 kg, svarende til ca. 60% overvægt og en ladning på ca. 2.500 kg. Det var chokoladeog slikvarer i store mængder. Chaufføren vidste ikke, hvor varerne kom fra. Han oplyste, at han ikke var involveret i noget med pengestrømme. Han henviste hele tiden til sagsøgeren og nævnte hans navn og ikke selskabet eller andre. Vidnet fastsatte denne gang sikkerhedsstillelsen til 150.000 kr., der skulle dække afgift og bøde. Han havde skønnet for lavt første gang i september 2013. Politiet ringede til sagsøgeren og orienterede ham om, hvad der var sket. Vidnet fik telefonen, gennemgik sagen for sagsøgeren og tilkendegav, at det var overvejende sandsynligt, at varerne var blevet unddraget beskatning, og at køretøjet derfor blev beslaglagt. Sagsøgeren ønskede under ingen omstændigheder beslaglæggelsen prøvet ved domstolene. Han følte det var et overgreb, da vidnet oplyste ham om kravet om sikkerhedsstillelse på 150.000 kr. Vidnet oplyste ham om, at han for at kunne frigive køretøjet ville oprette et krav i systemet på 150.000 kr., og at betaling derfor skulle ske til et bestemt girokortnummer, der var øremærket til netop denne betaling. Vidnet ville godt af med køretøjet. Sagsøgeren benyttede imidlertid ikke girokortet, men betalte pengene ind til selskabets skattekonto. Pengene blev kort efter tilbageført og kom aldrig frem til SKAT. Vidnet ved ikke, hvorfor der ikke skete mere.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 6. oktober 2020 anført følgende:

Det er Skat, som har bevisbyrden for et givent påberåbt faktum, således jf. Landsskatterettens afgørelse af 27. januar 2014 (sag 13-0095164).

Sagsøger har bevisbyrden for, at Skats skøn/bevisskøn ikke er funderet sagligt/i saglige kriterier, jf. UfR.2009.476/2HR, UfR. 2010.2537 HR og UfR2011.1458 HR

Ad kontrollerne

Som det fremgår af Skats afgørelse, har Skat alene foretaget 2 kontroller af det samme motorkøretøj (som G1 ApS benyttede), henholdsvis den 11. september 2013 og den 5. marts 2014.

Ved de to kontroller blev motorkøretøjet kontrolvejet og slikket i bilen blev talt op i relation til afgiftsberegningen.

Sagsøger har søgt at fremskaffe motorkøretøjet til bevis for sin påstand, men

Skat har meddelt, sagens bilag 5, at motorkøretøjet er destrueret. Det er således hverken muligt ved syn & skøn, jf. UfR.1968.227.H eller ved rettens egen besigtigelse/forevisning, jf. princippet i SKM2015.654Ø, for sagsøger at løfte bevisbyrden for varevognens indretning. Det gøres i den forbindelse gældende, at destruktionen af motorkøretøjet skal tillægges bevismæssig skadevirkning for sagsøgte.

Ad chaufføren

Af afgørelsen fremgår, at chaufføren af motorkøretøjet, KN (tidligere RN), til Skat oplyste, at han kørte ud med slik en gang om ugen til diverse kiosker.

• Dette er faktuelt forkert og bestridt, hvorfor KN indkaldes som vidne.

Desuagtet at det ikke er korrekt, at KN kørte ud med slik hver uge - nærmere hver 3. uge - har Skat lavet den fejlslutning (udokumenteret kriterie), at chaufføren også har hentet et slikparti i Y3-land hver uge svarende til et gennemsnit af det kontroloptalte antal kilo slik.

•  Chaufføren har alene omdelt slik i Y8-by og da selskabet       ikke havde lagerfaciliteter, blev slikket opbevaret i varebilen.

Det bemærkes, at sagsøger i Sø og Handelsretten oplyste følgende (bilag 1, side 2):

"Skat beslaglagde endvidere det varelager, der var i varebilen… (…) Selskabet havde kontor hos G2 (et kontorhotel) i Y2-by… (…) Der er ingen aktiver i selskabet. Der var kun varevognen og det varelager, der var i den".

Ad Opgørelserne & kriterierne

Skat opfordres til at dokumentere, at chaufføren kørte til Y3-land hver uge (og altså ikke blot omdelte allerede indkøbt slik i Y8-by) og at sagsøger/G1 ApS således importerede gennemsnittet af det kontroloptalte slik ugentligt.

• Det bemærkes, at Skats kriterie står i skarp kontrast til, at motorkøretøjet ofte er observeret som tomt og at motorkøretøjet, sagens bilag 1, side 6 og 7.

Det gøres gældende, at Skat på ingen måde har dokumenteret sagligheden af disse ovennævnte kriterier, men blot har antaget dette (uden bevis), hvorfor kriteriet om, at der ugentligt er indført og efterfølgende solgt det i afgørelserne nævnte kvantum, savner hjemmel.

Det gøres videre gældende, at det ikke er sagligt at lægge de to kontroller henholdsvis 11. september 2013 og den 5. marts 2014, til grund for en gennemsnitsberegning af kvantum for hele 3 indkomstår og slet ikke i forhold til sagens faktum.

Det gøres gældende, at Skat har tilsidesat/ikke i tilstrækkeligt omfang har indhentet korrekt faktum, til brug for sagens afgørelse og således har tilsidesat officialprincippet og ikke har truffet en materielt lovlig og rigtig afgørelse, jf. FOU.2014.0006 og FOB.2018-31 hvor det udtales,

• "Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en "skærpet bevisbyrderegel" for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen."

Det bemærkes, at retten under nærværende sag, kan inddrage ny faktum og sætte dette i forhold til det i Skats sagsfremstilling nævnte, jf. U.2019.1788V.

At Skat har været berettiget til at træffe afgørelse om de 2 slikpartier (ved kontrollerne henholdsvis den 11. september 2013 og den 5. marts 2014) er ikke bestridt af sagsøger, men det gøres gældende, at det er usagligt, at to kontroller med ½ års mellemrum, kan danne grundlag for 3 års indkomstforhøjelse hos tredjemand - sagsøger - og ikke hos G1 ApS, herunder i den nævnte størrelse.

Det gøres videre gældende, at det er usagligt at antage, at slik har en konstant vægt, idet bemærkes, at der er forskel på skumbananer og chokolades vægtfylde, hvilke Skat imidlertid har gjort i deres afgørelse, idet der uden hensyntagen hertil blot lægges gennemsnittet af 2 kontroller til grund for 3 års opgørelse.

Videre gøres det gældende, at Skat i deres sagsbehandling har tilsidesat sagsøgere/sagsøgers kone og G1 ApS´s lovfæstede rettigheder, herunder retssikkerhedslovens § 10, og at de af Skats kriterier som bygger på tilsidesættelsen af retssikkerhedslovens § 10, ikke kan lægges til grund i Skats afgørelse, idet disse er usaglige, idet bemærkes, sagsøger har være i sin gode ret til ikke at medvirke til sagens oplysning jf. Skattekontrollovens § 1 og at sagsøger naturligvis ikke har været interesseret i, at hans kone blev involveret i en skatteeller straffesag, og derfor ikke har kunne medvirke til sagens oplysning.

Endeligt gøres det gældende, at Skats afgørelse medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Yderligere anbringender:

at Skats afgørelse af 11. august 2015 og Landsrettens afgørelse af 28. juni 2019 er funderet i usaglige kriterier,

at der ved indkomstforhøjelsen rettelig burde være sket over for det direkte skattesubjekt, G1 ApS, eller af den registrerede direktør, og ikke overfor tredjemand,

at der må stilles særdeles strenge krav til hjemmelgrundlagt og de beviser/kriterier som lægges til grund ved en indkomstforhøjelse/beskatning overfor tredjemand,

at sagsøger ikke er interesseret i, at hans kone involveres i en skatteeller straffesag, og derfor ikke har kunne medvirke til sagens oplysning, herom jf. princippet i retsplejelovens § 171.

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 7. oktober 2020 anført følgende:

SKAT har ikke tilsidesat As rettigheder

A gør gældende, at SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen har tilsidesat hans rettigheder, herunder retssikkerhedslovens § 10. A har imidlertid (stadig) ikke konkretiseret, hvornår og hvordan hans rettigheder skulle være blevet tilsidesat, og synspunktet må derfor allerede af den grund afvises.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige forhøjelser af As personlige indkomst

Det følger af skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011), at skattemyndighederne kan foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende.

SKAT konstaterede ved de to kontroller af G1 ApS’ varevogn, at selskabet udøvede uregistrerede aktiviteter. A, der ifølge sin forklaring afgivet for skifteretten var direktør i G1 ApS, må efter de foreliggende omstændigheder anses for at have haft rådighed over selskabets midler og disponeret frit over disse. As forklaring er afgivet under strafansvar, og det er derfor ikke usagligt, som anført af A, at SKAT har lagt hans forklaring til grund, selvom det fremgår af selskabsregistreringen, at As ægtefælle var direktør.

Indkomsten fra de uregistrerede aktiviteter blev ikke bogført i selskabet og må anses for at være oppebåret af A som løn, hvad han har forsømt at selvangive. SKAT var på den baggrund berettiget til at ansætte hans personlige indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3.

Skønsmæssige ansættelser kan alene tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis U.2009.476/2H og U.2011.1458H.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Grundlaget for de skønsmæssige forhøjelser er to kontroller af selskabets varevogn den 11. september 2013 og 5. marts 2014, hvor det blev konstateret, at selskabet udøvede uregistrerede aktiviteter, jf. bilag B, side 7 og 10. SKAT konstaterede således, at selskabets varevogn var lastet med en betydelig mængde chokoladevarer, og at der i varevognen var en række salgsog købsfakturaer.

SKATs skøn baserer sig dels på optælling og vejning af chokoladevarerne ved de to kontroller, dels på de købsog salgsfakturaer, der blev fundet ved kontrollerne, og som dækker perioden 4. december 2012 - 5. marts 2014, jf. bilag C, side 13 - dvs. alle de omhandlede indkomstår. Varevognens indretning er af den grund uden betydning for sagen, og det kan derfor ikke komme Skatteministeriet bevismæssigt til skade, at varevognen er blevet destrueret, jf. As replik, side 2, 3. sidste afsnit.

SKAT har på baggrund af ovennævnte forhold skønnet, at der ugentligt blev indkøbt og solgt chokoladevarer svarende til 1.500 kg., jf. SKATs afgørelse af 11. august 2015 (bilag C, side 15). Til sammenligning blev chokoladevarerne ved de to kontroller vejet til henholdsvis 1.701 kg. og 2.015 kg., jf. bilag C, side 15, og skønnet er derfor betydeligt lavere end gennemsnittet af de to kontrolvejninger.

I skønnet har SKAT lagt til grund, at indkøb og salg af chokoladevarerne alene fandt sted én gang om ugen, jf. bilag C, side 14, selvom selskabets chauffør under kontrollen den 5. marts 2014 forklarede, at han siden ansættelse har arbejdet to dage om ugen (onsdag og fredag), og at han hver gang overtog en fyldt varevogn med chokoladevarer, som i løbet af dagen skulle leveres til de kunder, som A oplyste ham om den samme dag, jf. bilag C, side 10-11.

A har desuden selv oplyst, at varerne blev hentet i Y3-land, jf. bilag B, side 18 (7. bullit), og at G1 ApS ikke havde lagerfaciliteter, jf. replikken, side 3. Det må derfor på den baggrund lægges til grund, at der blev hentet chokoladevarer i Y3-land hver uge, og at chaufføren kørte ud med disse varer i hvert fald én gang om ugen. I denne sammenhæng bemærkes det, at SKAT ikke har lagt til grund, at varerne blev hentet i Y3-land af chaufføren, som antaget af A, men at varerne derimod blev hentet af A, jf. bilag B, side 18 (7. bullit).

SKATs skøn er således udøvet på et sagligt grundlag.

Det skal i den forbindelse også bemærkes, at det ikke er korrekt, som anført af A i replikken, side 3, sidste afsnit, at der i skønnet ikke er taget højde for, at forskellige chokoladevarer ikke vejer ens.

Skønnet baserer sig, som nævnt, dels på kontrollerne, dels på de fundne købsog salgsfakturaer, og det fremgår af både salgsfakturaerne (bilag E) og af billederne fra kontrollen den 5. marts 2014 (bilag D), at disse leverancer - som altså har dannet grundlag for skønnet - netop bestod af en blanding af forskellige chokoladevarer.

A gør desuden gældende i replikken, side 3, at SKAT ikke i tilstrækkeligt omfang har indhentet "korrekt faktum", og at officialprincippet derved er blevet tilsidesat. A har imidlertid ikke oplyst, hvad det er for et "korrekt faktum", som SKAT efter hans opfattelse har forsømt at oplyse. Der er derfor intet belæg for, at SKAT skulle have tilsidesat officialprincippet.

A gør også gældende, at SKATs afgørelse medfører et åbenbart urimeligt resultat. Han har imidlertid ikke uddybet, hvilket grundlag anbringende støttes på, og synspunktet må derfor allerede af den grund afvises.

As subsidiære hjemvisningspåstand

A har ikke fremsat et selvstændigt anbringende til støtte for, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. A har da heller ikke godtgjort, at SKATs skøn hviler på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat, og der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at tage sagsøgerens principale påstand om, at SKATs afgørelse som stadfæstet af Landsskatteretten skal ophæves, til følge, idet det ikke er godtgjort, at skattemyndighederne har tilsidesat sagsøgerens rettigheder, herunder efter retssikkerhedslovens § 10, eller tilsidesat officialprincippet ved ikke i tilstrækkeligt omfang at indhente korrekte oplysninger i sagen.

Efter de afgivne forklaringer og bevisførelsen i øvrigt er der endvidere ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse om forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2014 eller for at tilsidesætte skønnet over omfanget af de ikke selvangivne indtægter.

Retten lægger herved vægt på de samme omstændigheder, som er anført i Landsskatterettens afgørelse, og på det, Skatteministeriet i øvrigt har anført, idet der ikke under sagens behandling i retten er fremkommet oplysninger, der kan føre til en anden vurdering.

Sagsøgeren har således fortsat ikke har godtgjort, at SKATs skøn og afgørelse hviler på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. Da sagsøgerens subsidiære påstand om hjemvisning herefter heller ikke kan tages til følge, og da det, sagsøgeren i øvrigt har gjort gældende, ikke kan føre til et andet resultat, frifindes Skatteministeriet.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte til dækning af sagsøgtes udgift til advokat som nedenfor bestemt. Sagsøgte er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.