Parter

A

og

H1 A/S

(v/advokat Leo Jantzen, for begge)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tony Sabbah)

Afsagt af byretsdommer

Dommer Serup

Sagerne er sambehandlet, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne, der er anlagt den 16. september 2019, angår en anfægtelse af to afgørelser truffet af Landsskatteretten den 17. juni 2019. Nærmere drejer sagerne sig om, hvorvidt aftaler indgået mellem G1 A/S og H1 A/S skal fortolkes således, at et betalt beløb på 5.442.840 kr. er købesum for aktier eller betaling af honorar. Hvis beløbet skal anses som honorar, er spørgsmålet, om SKAT var berettiget til at forhøje As og H1 A/S' skatteansættelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. I givet fald bliver spørgsmålet, om reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt.

Sagsøgeren, H1 A/S, har nedlagt påstand om, at H1 A/S' skatteansættelse for indkomståret 2006 nedsættes med 4.734.507 kr.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2006 nedsættes med 708.333 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i begge sager nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 17. juni 2019 traf Landsskatteretten afgørelse i de to klagesager, der var indbragt af hhv. A og H1 A/S, hvorved de to parter anfægtede SKATs afgørelser af 7. juni 2013 om forhøjelse af deres personlige, henholdsvis skattepligtige indkomst med henholdsvis 708.333 kr. og 4.734.507 kr. Ordlyden af Landsskatterettens afgørelser i de to sager er i det væsentlige sammenfaldende.

Af afgørelsen i klagesagen vedrørende As personlige indkomst (Sagsnr. ...1) fremgår bl.a.:

"Faktiske oplysninger

Klageren har været bestyrelsesformand og ejer i H1 A/S.

Klageren har desuden fra den 11. juni 1997 til 13. september 2002, været direktør i G2 A/S, og har fra den 11. juni 1997 til 23, april 2010 været bestyrelsesformand i selskabet. Klageren har herudover været bestyrelsesformand i G1 A/S fra den 14. februar 2006 til 10. februar 2009.

Der er den 24. januar 2006 indgået aftale mellem G1 A/S, og H1 A/S. Aftalen er på vegne af H1 A/S underskrevet af klageren.

Det fremgår af aftalens pkt. A, at G1 A/S forpligter sig til den 28. februar 2006 at købe 69.780 stk. aktier, nominelt 1.395.000 kr. i G2 A/S til kurs 800 af H1 A/S. Ifølge aftalen udgjorde afståelsessummen for aktierne derfor samlet 55.824.000 kr., som skulle være betalt senest den 1. marts 2006.

Af aftalens pkt. B.1. fremgår, at klageren forpligtede sig til primo februar 2006 at indtræde som bestyrelsesformand for G1 A/S. Bestyrelsen ville herefter bestå af klageren og to øvrige bestyrelsesmedlemmer. Klagerens arbejdsopgaver er ifølge pkt. B.2. at have ansvaret for pressekontakt samt efter nærmere aftale at yde rådgivning til selskabet eller dets datterselskaber.

Det er ligeledes i aftalens pkt. B.2. aftalt, at ethvert af G1 A/S foretaget køb eller salg af værdipapirer kræver klagerens samtykke. Dette gælder efter klagerens fratræden, idet samtykke dog herefter alene vedrører køb og salg af værdipapirer i G2 A/S og alene i en periode på 3 år regnet fra dagen efter klagerens fratræden.

Det fremgår af aftalens pkt. B.5., at forbuddet mod køb og salg af værdipapirer i G2 A/S uden klagerens samtykke også omfatter de i G1 A/S øvrige bestyrelsesmedlemmer personlige aktiehandler eller selskaber, som er kontrolleret af disse personer. Sker der køb og salg i strid med forbuddet, er klagerens selskab berettiget til en konventionalbod på 1.000.000 kr.

Af aftalens pkt. B.3. vedrørende aflønning af klageren fremgår, at klageren oppebærer et årligt bestyrelseshonorar på 250.000 kr. + moms, der udbetales med en fjerdedel hvert kvartal. Herudover vil klageren oparbejde et honorar på 10 % af kursudviklingen ved køb og salg af værdipapirer, som klageren har samtykket til.

Der et herudover fremlagt en aftale af 1. marts 2006. Aftalen er i det væsentlige enslydende med aftalen af 24. januar 2016, bortset fra at det i aftalen er påført yderligere tekst med håndskrift. Ifølge denne aftale skal aktierne købes til kurs 878, det vil sige en samlet værdi på 61.266.840 kr. for aktierne.

Ifølge aftalen afregnes beløbet på 61.266.840 kr. den 28. februar 2006 derved, at 55.824.000 kr. betales til en konto tilhørende H1 A/S. Restbeløbet på 5.442.840 kr. skal, ifølge aftalens pkt. A, 4. afsnit, nedskrives over klagerens fremtidige indtægter efter aftalens pkt. B.3. Såfremt klageren ophører som bestyrelsesformand i G1 A/S, vil der blive udskrevet saldokvittering på restbeløbet til G1 A/S. Det bemærkes i samme afsnit, at handlen af hensyn til reglerne i værdipapirhandelsloven skal gennemføres på den forudsatte dato.

I aftalen af 1. marts 2006 er aftalens pkt. B.3. enslydende med aftalen af 24. januar 2016, bortset fra, at det med håndskrift er tilføjet, at den del af klagerens honorar på 10 % af kursudviklingen køb og salg af værdipapirer, vil have kurs 800 som beregningsgrundlag for så vidt angår selskabets køb og salg af aktier i G2 A/S.

Der er fremlagt referat fra bestyrelsesmøde i G2 A/S afholdt den 28. februar 2006. Under referatets pkt. 6.C. vedrørende orientering om G2-Aktien oplyser klageren den øvrige bestyrelse om, at han har indgået en aftale med G1 A/S om dette selskabs køb af de af H1 A/S ejede aktier i G2 A/S og at klageren desuden indtræder i bestyrelsen i G1 A/S med henblik at få kontrol over dette selskabs aktiepost i G2 A/S og dermed begrænse selskabets indflydelse ved at gøre selskabet til insider efter værdipapirhandelslovens regler herom. G1 A/S ejede mere end 30 % af aktierne i G2 A/S forinden bestyrelsen blev oplyst om den af klageren indgående aftale om salg af aktier i G2 A/S.

Der er fremlagt meddelelse fra G2 A/S til Københavns Fondsbørs af 1. marts 2006. Det fremgår heraf, at G1 A/S den 28. februar 2006 har købt 69.780 stk. aktier i G2 A/S til en samlet kursværdi på 61.266.840 kr.

Det er oplyst, at H1 A/S i umiddelbar forlængelse af aftalen har modtaget 55.824.000 kr. for salget af aktierne i G2 A/S.

Klageren har den 12. oktober 2006 på vegne af H1 A/S anmodet G1 A/S om indbetaling af det resterende beløb på 5.442.840 kr. efter pkt. A i henhold til aftale af 1. marts 2006.

Ifølge brev af 3. november 2006 har G1 A/S overført 5.442.840 kr. til H1 A/S. Det fremgår af brevet, at betalingen har medført, at klagerens bestyrelseshonorar på i alt 708.333 kr. fra 1. marts 2006 til og med 2008 derved er forudbetalt, og at klagerens bestyrelsesarbejde for G1 A/S ikke vil blive honoreret yderligere. Det fremgår desuden, at betalingen har dækket klagerens andel af avance ved salg af 49.000 stk. aktier svarende til 10 % af avancen: 49.000 * (900-800) * 10 % = 490.000 kr. Det resterende beløb på 4.244.507 kr. vil, ifølge brevet, blive modregnet i klagerens andel af fremtidige indtægter i selskabet, såvel den almindelige drift som salg af G2-Aktier og bestyrelseshonorar efter 2008.

Der er fremlagt udskrift af Østre Landsrets dom af 23. marts 2017 vedrørende en straffesag for klageren. Klageren har under rettens behandling af straffesagen forklaret, at det modtagne beløb i henhold til brevet af 3. november 2006 var slutafregning for hans honorering som bestyrelsesformand i G1 A/S, og at han ikke herudover har modtaget yderligere honorar. Efter det oplyste, trådte klageren ud af bestyrelsen i G1 A/S i forbindelse med finanskrisen, da han erfarede, at selskabets aktier i G2 A/S var pantsat.

Det er af SKAT oplyst, at SKAT den 21. maj 2012 har været i telefonisk kontakt med SØK vedrørende materiale fra straffesagen, som kunne have betydning for klagerens skatteansættelse. Det er af SKAT oplyst, at SKAT den 31. oktober 2012 fik udleveret aftalen af 1. marts 2006 mellem G1 A/S og H1 A/S af SØK.

SKAT har den 6. november 2012 indkaldt klageren til møde. Der har den 30. januar 2013 været afholdt møde mellem SKAT, klageren samt klagerens repræsentanter. Af referat fra mødet fremgår, at aftalen af 1. marts 2006 blev drøftet, og det blev oplyst til SKAT, at der forelå flere udkast til aftalen.

Den 7. februar 2013 modtog SKAT efter det oplyste yderligere materialer fra SØK vedrørende de på mødet nævnte aftaler. SKAT har udsendt agterskrivelse den 30. april 2013, mens afgørelsen er truffet den 7. juni 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 708.333 kr. for indkomståret 2006.

Som begrundelse er anført:

"G1 A/S har i 2006 indgået aftale med H1 A/S om førstnævntes køb af en post aktier i G2 A/S af sidstnævnte. Aftalen er en treleddet størrelse, som indeholder bestemmelser om:

1. Selve aktiehandlen,

2. As indtræden og aflønning som bestyrelsesformand for G1 A/S, og

3. A / H1 A/S' honorering ved G1 A/S og associerede selskabers aktieafståelse.

Det er SKATs opfattelse at aftalen blev indgået den 24. januar 2006 og præciseret ved aftale af den 1. marts 2006. Det begrundes med følgende:

• Begge aftaler er underskrevet af begge aftaleparter.

• Der er i aftalen af den 24. januar 2006 intet anført om, at der er tale om et udkast.

• Du har på et møde i bestyrelsen for G2 A/S den 28, februar 2006 oplyst, at du har indgået en aftale med G1 A/S.

Aftalen (aftalerne - der er to) af den 24. januar 2006 er vedlagt som Bilag 1, mens aftalen af den 1. marts 2006 er vedlagt som Bilag 2. Videre er referat af bestyrelsesmøde den 28. februar 2006 i G2 A/S vedlagt som Bilag 3.

Det er SKATs opfattelse at aftalen/ aftalerne opererer med en anskaffelseskurs på G2-Aktierne på 800, hvilket begrundes med følgende:

• Aftalens punkt B3: Realiserer G1 A/S G2-Aktierne til en kurs mellem 800 og 878 skal G1 A/S betale den aftalte 10%-bonus til dig/ H1 A/S uagtet at G1 A/S i givet fald reelt ville konstatere et tab, såfremt den faktiske aktieoverdragelseskurs var 878.

• Ligeledes aftalens punkt B6: Her er G1 A/S faktisk garanteret et tab, såfremt tilbagekøbsklausulen bringes i anvendelse og den reelle aktieoverdragelseskurs var 878.

Her ud over fremgår det af aftalen / aftalerne, at du personligt / H1 A/S skal modtage et beløb - i aftalen af den 1. marts 2006 konkretiseret til 5.442.840 kr. - som dels må kvalificeres som honorarer til dig for arbejdet som bestyrelsesformand, dels for arbejdet som overordnet aktiedealer i G1 A/S og associerede selskaber.

Det fremgår således af aftalens punkt A, sidste afsnit, at du/ H1 A/S som modydelse for de 5.442.840 kr. dels skal arbejde som bestyrelsesformand for G1 A/S, dels honoreres med 10% af de aktieavancer, som G1 A/S efter As anvisninger konstaterer.

Såfremt du / H1 A/S skulle honoreres ud over kurs 878 - som påstået af dine repræsentanter på mødet med SKAT den 30. januar 2013 - er hele aftalens indhold omkring formandshonorar og yderligere honorering ved konstatering af aktieavancer fuldstændigt uden mening. I så fald kunne parterne have lavet en simpel aktienota suppleret med en formandshonoreringsaftale (referat af mødet den 30, januar 2013 er vedlagt som Bilag 4).

Det fremgår af aftalens punkt A, sidste afsnit, at du, såfremt du ophører i G1 A/S før du / H1 A/S har optjent de 5,442.840 kr., skal udskrive saldokvittering på restbeløbet, altså at du / H1 A/S fraskriver jer retten til restbeløbet.

Dette til trods udbetalte G1 A/S efter anmodning i november 2006 restbeløbet, hvilket SKAT udelukkende kan tolke som at parterne er blevet enige om, at du / H1 A/S på udbetalingstidspunktet havde erhvervet endelig ret til beløbet.

Det fremgår af G1 A/S' brev af den 3, november 2006, at af de 5.442.840 kr. udgør 708.333 kr. bestyrelsesformandshonorar, mens restbeløbet, 4.734.507 kr., kvalificeres som 10% bonus af allerede realiserede og fremtidige avancer ved salg af aktier tilhørende G1 A/S og associerede selskaber.

Du har ved din underskrift den 3. november 2006 accepteret brevets indhold.

Det er formentlig ubestrideligt, at bestyrelsesformandshonoraret alene har kunnet optjenes af dig personligt. De 708.333 kr. er derfor i medfør af statsskattelovens § 4 skattepligtigt for dig.

Da der er tale om vederlag for personligt arbejde, er beløbet personlig indkomst, personskattelovens §§ 3 og 4.

Det kan diskuteres hvorvidt det resterende beløb helt eller delvist tilkommer dig personligt eller er skattepligtigt for H1 A/S. SKAT vælger ud fra en konkret bedømmelse at kvalificere beløbet som skattepligtigt for H1 A/S.

Også her er beløbet skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4.

Som ovenfor nævnt er retserhvervelsestidspunktet på det samlede beløb på 5.442.840 kr. den 3. november 2006, datoen for brevet fra G1 A/S og ligeledes datoen for din skriftlige accept af brevets indhold.

Beløbet skal derfor skattemæssigt indtægtsføres i indkomståret 2006 med 708.333 kr. hos dig personligt og med 4.734.507 kr. hos H1 A/S.

Særligt om formalia - varsling af ansættelsesændringer:

Fristen for varsling af ordinære ansættelsesændringer for indkomståret 2006 udløb i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, den 1. maj 2010.

Det er imidlertid SKATs opfattelse at det burde have stået dig klart, at de 5.442.840 kr. ikke skattemæssigt kunne kvalificeres som vederlag for aktieafståelse hos H1 A/S, men at der derimod var tale dels om bestyrelsesformandshonorar, som var skattepligtigt for dig personligt, dels om aftalt vederlag for fortjenstgivende aktiehandler.

At der ikke er selvangivet i overensstemmelse hermed kan efter SKATs opfattelse som minimum betragtes som groft uagtsomt, hvorfor suspensionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5), efter SKATs opfattelse finder anvendelse.

Det er endvidere SKATs opfattelse at den objektive 6-månedersfrist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Således fik SKAT den 31. oktober 2012 fra SØK udleveret aftalen af den 1. marts 2006 mellem G1 A/S og H1 A/S, og det er ultimativt tidligst fra den dato, at 6-månedersfristen kan tælle.

SKAT afholdt den 30. januar 2013 et møde med dine repræsentanter (se vedlagte Bilag 4). På dette møde blev blandt andet aftalen af den 1. marts 2006 drøftet, og her blev SKAT for første gang gjort opmærksom på, at der forelå aftaler af tidligere datoer. Disse blev af dine repræsentanter kvalificeret som udkast til aftalen af den 1. marts 2006.

Din advokat kunne ikke på mødet den 30. januar 2013 give SKAT kopi af disse dokumenter, hvorfor SKAT selv måtte rekvirere dem hos SØK.

Den 7. februar 2013 modtog SKAT fra SØK de ønskede genparter. Og det er efter SKATs opfattetse tidligst fra denne dato, at 6-månederfristen løber, idet SKAT først fra denne dato havde det fulde grundlag for at afgøre, om der skal varsles ansættelsesændringer."

…

Retsmøde i Landsskatteretten

Der var forinden retsmødet indtrådt ny repræsentant.

På retsmødet gennemgik repræsentanten indholdet aktieoverdragelsesaftalerne mellem H1 A/S og G1 A/S, dateret den 24. januar 2006 og den 1. marts 2006.

Der blev nedlagt principal påstand om, at beløbet på 61.266.840 kr., der var betalt for aktierne i G2 A/S til H1 A/S udgjorde en skattefri aktieavance for selskabet.

Det blev gjort gældende, at aftalen af 24. januar 2006 var et aftaleudkast, og at der først ved aftalen den 1. marts 2006 var indgået en endelig og bindende aftale om salget af aktierne i G2 A/S. Dette er også understøttet af de øvrige oplysninger i sagen, herunder referatet fra bestyrelsesmødet i G2 A/S, indberetningen af handlen til Københavns Fondsbørs og skrivelserne mellem klageren og LS.

Det blev desuden gjort gældende, at uanset om aftalen den 24. januar eller den 1. marts 2006 blev lagt til grund, så var det aftalt, at aktierne skulle sælges til markedskursen den 28. februar 2006. Aktierne blev også handlet til markedskursen den 28. februar 2006, som var kurs 878.

Der blev nedlagt subsidiær påstand om, at skatteansættelserne for indkomståret 2006 var forældet efter skatteforvaltningslovens § 27.

Til støtte herfor blev det gjort gældende, at klageren ikke havde udvist grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det blev gjort gældende, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var overholdt, idet SKAT havde et tilstrækkeligt grundlag for at varsle skatteansættelserne allerede den 6. november 2012. SKAT havde først udsendt forslag til afgørelse den 30. april 2013, hvorfor fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., ikke var overholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, medmindre indkomsterhvervelsen er så nært tilknyttet en bestemt fysisk person, at indkomsten må anses for erhvervet af personen.

Der foreligger i sagen en aftale dateret 24. januar 2006 indgået mellem G1 A/S, og H1 A/S. Aftalen er underskrevet af parterne. Af aftalen af 24. januar 2006 fremgår, at G1 A/S forpligter sig til den 28. februar 2006 at købe 69.780 stk. aktier, nominelt 1.395.000 kr. i G2 A/S til kurs 800 af H1 A/S. Det fremgår videre, at klageren oppebærer et årligt bestyrelseshonorar på 250.000 kr. + moms og at klageren herudover vil modtage et honorar på 10 % af kursudviklingen ved køb og salg af værdipapirer, som klageren har samtykket til.

Landsskatteretten finder, at aftalen af 24. januar 2006 må lægges til grund. Klagerens selskab har i henhold til aftalen af 24. januar 2006 modtaget henholdsvis 55.824.000 kr. og 5.442,840 kr. Beløbet på 55.824.000 kr. må i henhold til aftalen anses for overdragelsessum for aktierne i G2 A/S til G1 A/S, svarende til kurs 800, jf. aftalernes pkt. A, første afsnit, og pkt. B.3, andet afsnit. Den fremlagte meddelelse fra G2 A/S til Københavns Fondsbørs af 1. marts 2006 kan ikke medføre et andet resultat. Det bemærkes tillige, at ej heller aftalen 1. marts 2006 - uanset om denne karakteriseres som et tillæg eller en præcisering - kan føre til et andet resultat. Også af denne aftale fremgår, at klagers selskab skal modtage et beløb på 55.824.000 kr. Ligeledes kan det af repræsentanten anførte om baggrunden for formulering af aftalerne ikke føre til et andet resultat.

På baggrund af aftalernes pkt. A, fjerde afsnit, og pkt. B.3., samt skrivelsen af 3. november 2006, anses restbeløbet på 5.442.840 kr. for overført til klagerens selskab som bestyrelseshonorar eller vederlag for aktiehandlerne i G1 A/S.

På de foreliggende grundlag tiltrædes det, at 708.333 kr. af restbeløbet for tilgået klageren som bestyrelseshonorar, mens de resterende 4.734.507 kr. anses for vederlag til hans selskab for de af klageren foretagne aktiehandler for G1 A/S.

Ekstraordinær genoptagelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

For så vidt angår kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 3 B, udløber fristen i stk. 1 først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

SKAT har udsendt agterskrivelse den 30. april 2013, mens afgørelsen er truffet den 7. juni 2013. Dermed er den ordinære ansættelsesfrist overskredet for indkomstårene 2006.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5.

Ved at have undladt at oplyse SKAT om honoraret fra G1 A/S anses klageren at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5.

Derudover kan en ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kun foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Den 7. februar 2013 modtog SKAT efter det oplyste yderligere materialet fra SØK vedrørende forholdet og derfor anses der først på dette tidspunkt at have forelagt SKAT de fornødne oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse for indkomståret 2006.

SKAT har udsendt agterskrivelse den 30. april 2013, mens afgørelsen er truffet den 7. juni 2013, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., ligeledes er overholdt.

Skatteansættelsen for indkomståret 2006 er derfor foretaget i overensstemmelse med fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Ugyldighed

SKATs afgørelse kan ikke anses for at være ugyldig efter forvaltningslovens §§ 22 eller 24, idet SKAT både har anført retsgrundlaget og begrundelsen for den pågældende skatteansættelse.

Heller ikke det anførte omkring SKATs behandling af klagerens personoplysninger kan medføre et ændret resultat, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1. Der et henset til oplysningernes karakter og formålet med behandlingen af oplysningerne. SKATs afgørelse stadfæstes således."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, KC, NJ og LP.

A har forklaret, at han i mange år har haft konsulentopgaver og investeret i fast ejendom og værdipapirer. Han har også privat investeret i G2 A/S, hvor han stadig har aktier. I 2006 var han hovedsponsor for G3. Han blev headhuntet til at træde ind i G3s bestyrelse, hvor han også blev administrerende direktør. Han fik G3 børsnoteret og lod den købe G2. Han har hele tiden været minoritetsaktionær i G2 A/S. På et tidspunkt besluttede han og G4s administrerende direktør at finde ud af, hvem der købte aktier op i G2 A/S. Det var et usædvanligt stort opkøb, der vistnok androg over 20 % af kapitalen i G2 A/S. Det var usædvanligt, at man i en sådan situation slet ikke havde kontaktet selskabets ledelse. De frygtede, at det kunne være en udenlandsk koncern, der var i gang med en overtagelse. Da de fandt ud af, at køberen var LS, inviterede de ham til et møde.

Det var LS, der tog initiativet til aftalen om at købe nominelt 1.395.600 kr. aktier i G2 A/S til kurs 800 af H1 A/S. Det var mærkelige forhandlinger. Hans advokat var hospitalsindlagt og med på en telefon. Han kunne ikke rigtigt se idéen i at sælge sine aktier til LS, men det endte med, at der blev lavet en kompliceret aftale, hvor han kunne være med i den fremtidige kursudvikling og kunne hindre LS i at sælge sine aktier i G2 A/S. Han ønskede at beskytte selskabet. Han og G4s direktør syntes, at LS var en meget mystisk mand. Aftalen gav ham reelt magten over LS' adgang til at sælge sine aktier G2 A/S, og LS blev gjort til insider i selskabet. Der var hele tiden diskussion om købskursen. Den 24. januar 2006 aftalte de at handle til kurs 800. Han var imidlertid insider, hvorfor markedskurs efter reglerne skulle anvendes. Den 28. februar 2006 var den dato han som insider kunne købe og sælge aktier. Efter at have modtaget rådgivning om disse forhold blev aftalen efterfølgende ændret til, at det skulle anvendes markedskurs pr. afviklingsdatoen. Derfor blev den nye aftale om køb til markedskurs indgået. Den nye aftale blev efter hans erindring indgået den 28. februar 2006. LS gik uden videre med til, at salget skulle ske til markedskurs i stedet. Aftalens afsnit om modregning (Ekstrakten, side 248) opfattede han således, at det var en aktiehandel. Han vidste ikke rigtig, hvad det med modregningen betød. Forhandlingerne foregik via revisor. LS' betingelser kom til at fremgå af den endelige aftale (Ekstrakten, side 255 ff.)

Foreholdt aftalens afsnit B.3, der er sålydende:

"A/A oppebærer et årligt formandshonorar på kr.

250.000 + moms. der udbetales med en fjerdedel hvert kvartal.

Herudover oppebæres et honorar på 10 % af kursudviklingen ved salg af værdipapirer i forhold til købskurserne ved de værdipapirer, som A samtykker til. Dette gælder ikke køb af værdipapirer, som A ikke har været med til at købe før aftalens underskrift. Ved fremtidige køb af værdipapirer udbetales 10 % af differencen mellem kursen gældende på købsdatoen og kursen ved salg. Kurs 800 er beregningsgrundlaget i G2-Aktien."

har han forklaret, at han ikke nærmere kan gøre rede for meningen.

Forhandlingerne om ændringen af aftalen var mærkelige. LS selv var vist i udlandet og var aktiv med andre ting på sin telefon. Det var derfor LS' revisor, der forestod forhandlingerne. Aftalen om modregning i fremtidige indtægter skulle forstås, som det står. For ham var det en aktiehandel. De håndskrevne rettelser i aftalen af 24. januar 2006 (Ekstrakten, side 255 og side 439) har han selv foretaget. Han drøftede disse med LS' revisorer og på LS' foranledning. Afsnittet nederst på første side skal forstås således, at der foreligger en aktiehandel. Afsnittet kom ind i forhandlingerne med revisorerne. Han har hele tiden ment, at han havde et krav på 61.266.840 kr. Det har LS' revisorer også. Han har ikke opfattet det således, at han først erhvervede ret til restbeløbet, efterhånden som han erhvervede indtægter. Han husker ikke, hvorfor han fik hovedsummen allerede den 20. februar 2006.

På bestyrelsesmødet den 28. februar 2006 i G2 A/S orienterede bestyrelsen om sit aktiesalg. Der blev samme dag udsendt en fondsbørsmeddelelse om handlen.

Han har adskillige gange rykket for betalingen af restbeløbet på 5.442.840 kr. Der var forvirring over LS måde at handle på. Han har også rykket via kreditorerne. Brevet af 3. november 2006 fra LS (Ekstrakten, side 263) opfattede han således, at LS var bange for, at der efterfølgende ville komme et krav på honorar eller andet fra ham. I straffesagen i Østre Landsret forklarede han det samme. Det var penge for aktiehandel, men LS blev beskyttet mod senere krav på bestyrelseshonorar og avanceandele. Efter modtagelsen af beløbet, jf. brevet af 3. november 2006, var der sket en afklaring af de økonomiske mellemværender i form af aktiesalgsprovenu, bestyrelseshonorar og aktiesalgshonorar, som anført i aftalens pkt. B3 (Ekstrakten, side 256).

H1 A/S har selvangivet den samlede sum som indkomst ved aktiesalg.

Den 10. februar 2009 udtrådte han af bestyrelsen i G1 A/S. Hans arbejde i denne bestyrelse var beskedent. Opgaverne angik aktierne i G2 A/S og pressekontakten. Han har vel brugt 1-2 timer om året på bestyrelsesarbejdet.

Han ved ikke, hvor LS er i dag; han har ikke tænkt på at indkalde ham som vidne, da forhandlingerne jo blev ført med revisorerne.

KC har forklaret, at han er registreret revisor ansat hos og medejer af G5 Revisionsaktieselskab, hvor han har været siden 1984. G1 A/S og LS er blandt hans tidligere kunder. NJ var underskrivende revisor i dette kundeforhold.

Han var ikke involveret i aftalen af 24. januar 2006 (Ekstrakten, side 244 ff.), men blev senere involveret i handlen mellem H1 A/S og G1 A/S vedrørende aktier i G2 A/S. Det skete lørdagen i uge 8 i 2006. Han blev kontaktet af LS og bedt om at tage kontakt til A, når han kom tilbage fra ferie. Da han kom hjem om søndagen, blev han ringet op af A og inviteret til møde om mandagen i uge 9. Der skulle laves et tillæg til den oprindelige aftale. Kursen på aktierne i G2 A/S var steget, hvilket var et problem i relation til reglerne i fondslovgivningen. Der måtte ikke handles til en kurs, der på afviklingstidspunktet lå under markedskursen. LS var indforstået med at skulle betale den højere kurs. På mødet om mandagen drøftede de ikke betingelserne for ændringen. Om tirsdagen i samme uge skulle der være et nyt møde, hvor hans kollega, NJ, og LS' bankrådgiver, PS fra F1-Bank, også deltog. På dette møde blev de enige om at lave et tillæg til den oprindelige kontrakt. Det er ham og NJ, der har skrevet under på det eksemplar af aftalen, som er i Ekstrakten på side 498. Det skete på mødet om tirsdagen. Vilkåret om modregning i fremtidige indtægter var noget, der skulle afklares mellem A og LS. Der foregik ikke nogen forhandling. A havde skrevet vilkårene.

Foreholdt aftale af 24. januar 2006 med håndskrevne rettelser (Ekstrakten, side 439 ff.) har han forklaret, at han ikke har deltaget i forhandlinger om disse ændringer. Det var hans opfattelse, at der var solgt aktier for 61 mio. kr. Det var en ren aktiehandel. A havde krav på at få udbetalt det fulde beløb.

Aftalen af 1. marts 2006 (Ekstrakten, side 255) har han set i forbindelse med bogføringen og regnskabsaflæggelsen. Det er på baggrund af denne aftale, at han vurderer, at der var et krav på 61 mio. kr. Der blev handlet til markedskurs. G5 bistod med bogføringen i G1 A/S. Foreholdt udskrift af bogholderiet i G1 A/S (Ekstrakten, side 269 ff.) har han forklaret, at konto XXXX angik selskabets aktier i G2 A/S. På udskriften i Ekstrakten, side 270, kan man se, at restbeløbet på 5.442.840 kr. vedrørende købet af aktier fra H1 A/S er konteret betalt den 6. november 2006. Det fulde beløb burde været bogført på en og samme dato, men bogføringen skete efterfølgende med udgangspunkt i kontoudtog fra banken. De gjorde ikke så meget af den løbende bogføring. Bogføringen skete i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen. Det var altså efterposteringer. Havde man bogført løbende, ville man have bogført alle 61 mio. kr. på afviklingsdatoen for aktiehandlen.

Bestyrelseshonorar og aktiesalgshonorar ville være fradragsberettigede udgifter i G1 A/S. Der var ingen plan om at sælge selskabets aktier i G2 A/S inden udløbet af 3-årsperioden. F.eks. afslog LS et meget favorabelt købstilbud fra G6. Der er ikke bogført bestyrelseshonorar. Parterne var enige om, at det ikke skule afregnes.

Han husker ikke, om han har set brevet af 3. november 2006 (Ekstrakten, side 263). Brevet er ikke anført som transaktionsbilag i bogføringen.

NJ har forklaret, at han er statsautoriseret revisor. Han blev uddannet i 1985 og har arbejdet som revisor lige siden. Han er medejer af G5, hvor han har været i hele sit arbejdsliv.

G1 A/S og LS var kunder i firmaet. Han var underskrivende revisor men arbejde sammen med KC om dette kundeforhold.

KC blev i 2006 kontaktet af LS, der oplyste at have indgået en aftale med A. KC var til møde med A, men bad vidnet om at komme med til et nyt møde dagen efter. De mødtes alle tre på As kontor sammen med LS' bankrådgiver. Formålet var, at de skulle få afsluttet handlen. De skulle finde en børskurs, og der skulle udarbejdes en fondsbørsmeddelelse. LS var ude at rejse, men aftalen skulle indgås inden 1. marts 2006. LS og A havde indgået en aftale allerede, men den skulle ændres.

Det er ham og KC, der har skrevet under på vegne af LS på den aftale, der fremgår i ekstrakten, side 498. Aftalen blev indgået på As kontor den pågældende dag. Det var vistnok den 28. februar 2006. De sad og ventede på, at fondsbørsmeddelelsen blev sendt ud. De bevidnede med deres underskrift blot, hvad der allerede var aftalt.

De håndskrevne tilføjelser, som man ser i Ekstrakten, side 439 ff., blev udført på det møde, som han var med til på As kontor. Kursen var steget fra 800 til 878, og den blev ved med at stige. Det var derfor nødvendigt at få aftalen lukket. De kunne ikke disponere på LS' vegne. Derfor kom vilkåret om modregning ind. Der skulle jo træffes en beslutning. Så måtte A og LS efterfølgende blive enige om det endelige. Der foregik alene en forhandling om restbeløbet. Der var indgået en aftale om kurs 800, men nu var kursen højere. De måtte derfor inden for rammerne af den eksisterende kontrakt finde en løsning. LS var der ikke, hvorfor de i fællesskab kom frem til løsningen med at modregne i de øvrige indtægter.

Da aftalen var indgået, havde A ikke umiddelbart krav på at få udbetalt restbeløbet med det samme. Hvordan og hvornår måtte afklares mellem A og LS. Der har sidenhen aldrig været nogen tvivl om, at det var børskursen, der var gældende i handlen. LS var lidt ked af, at han skulle af med de ekstra 5 mio. kr.

Den endelige aftale dateret den 1. marts 2006 (Ekstrakten, side 255) har han set efterfølgende. Differencebeløbets afregning er fastslået i denne aftale. Efter hans vurdering ændrer det ikke på, at der var tale om en ren aktiehandel til markedskurs. De regnede jo med, at der senere ville blive solgt aktier til en højere kurs end anskaffelseskursen, hvilket ville udløse honoraret på de 10 %.

Beløbet på 55.824.000 kr. vedrørende betaling til kurs 800 blev overført før tiden, fordi LS skulle ud at rejse. LS betalte altid sine regninger til tiden og gerne før. LS var meget forhippet på at få aktieposten i G2 A/S. Den 6. november 2006 blev restbeløbet på 5.442.840 kr. vedrørende aktiekøbet betalt. Restbeløbet er regnskabsmæssigt og skattemæssigt blevet behandlet som anskaffelsessum for aktier.

A rykkede op til flere gange for betalingen af restbeløbet. LS ville dog være sikker på, at de andre punkter i kontrakten om bestyrelseshonorar m.v. ikke ville medføre, at han kom til at betale beløbet to gange. Det krav skulle jo være nulstillet med aftalen om kurs 878. Formandshonoraret kunne rummes i de 61 mio. kr. Ingen af rådgiverne var dog i tvivl om, at beløbet skulle betales. Han husker ikke at have set skrivelsen af 3. november 2006. Den fastslår en afklaring af mellemværendet vedrørende de fremtidige poster. LS var bange for, at A ville komme og kræve bestyrelseshonorar m.v. Det var derfor det tog så lang tid, før LS betalte pengene. Havde han set skrivelsen, ville det ikke have ændret bogføringen. Der er indgået en aftale om aktiekøb. LS ville med sit brev af 3. november 2006 vise, at de nu var kvit med alt.

De 61 mio. kr. vedrører i det hele køb af aktier og ikke honorarer af nogen art.

Ved aktieavancer gjaldt på daværende tidspunkt 3-årsreglen. Det havde derfor været en fordel for selskabet at kontere beløbet som fradragsberettiget honorar.

LP har forklaret, at han er skatterevisor og har arbejdet i SKAT siden 1982. Han har arbejdet med kontrolsager frem til 2014. I den afdeling, der på daværende tidspunkt hed Økokrim, sad man med de lidt vanskeligere sager.

Den foreliggende sag opstod ved en tilfældighed. De kørte sager om rette indkomstmodtager. A modtog bestyrelseshonorar, hvilket blev behandlet administrativt. Han fik en aftale i stand med SØK i 2012 om at gennemse dokumenter i As kursmanipulationssag. I oktober 2012 kom han til møde i SØK, hvor han fik noget af det relevante materiale. Han kan i sin kalender se, at han har været til møder den 26. og den 31. oktober 2012. Han husker ikke, hvad han lavede de enkelte dage. Han fik adgang til at se på 4-8 ringbind. Politiet havde taget noget materiale ud, som de mente kunne være relevant for SKAT. Han gennemgik materialet og markerede, hvilket materiale, han kunne være interesseret i. Han så aftalen af 1. marts 2006, hvilket var en tilfældighed. Han er helt sikker på, at han var hos SØK den 31. oktober 2012. Han husker det, fordi han ud fra cpr-nummeret kunne se, at det var As fødselsdag. Han husker, at han tænkte over dette den pågældende dag. Han fik den 31. oktober 2012 fysisk udleveret en stor mængde materiale. Han husker ikke, om han fik noget udleveret den 26. oktober 2012. Han tog ind til SØK den 31. oktober, fordi han skulle hente materialet.

Foreholdt SØK’s rapport af 26. oktober 2012 (Ekstrakten, side 409 f.) har han forklaret, at han ikke husker, hvem der overleverede materialet til ham. Det var næppe vicepolitikommissær SM selv, da denne indtager en overordnet funktion. Han havde ikke møde med SØK vedrørende andre sager på dette tidspunkt. Foreholdt, at han i ansættelsen af 7. juni 2013 til A (Ekstrakten, side 369 ff.) har skrevet, at han fik aftale af 1. marts 2006 udleveret fra SØK den 31. oktober 2012, har han forklaret, at han på daværende tidspunkt kunne huske, at materialet var udleveret på den dag. I dag husker han det ikke så nøje, men det gjorde han på daværende tidspunkt.

Han indkaldte A til møde ved brev af 6. november 2012 (Ekstrakten, side 323), fordi han manglede oplysninger fra A selv om, hvad der var foregået. Foreholdt, at han i mødeindkaldelse af 6. november 2012 til A (Ekstrakten, side 323 ff.) har skrevet "Det er endvidere SKATs opfattelse at du som minimum skal beskattes af det bestyrelseshonorar, som fremgår af betalingsbrevet af den 3, november 2006, 708.333 kr." har han forklaret, at det er ikke en konklusion. Det er et udsagn givet på det foreliggende grundlag. Materialet, der ligger til grund for mødeindkaldelsen er modtaget den 31. oktober 2012.

Mødet kom først i stand i januar 2013. I overensstemmelse med mødeindkaldelsen var følgende punkter til drøftelse:

1. Brev af den 12. november 2004 fra dig og H1 A/S til NP.

2. Mail af den 24, juli 2005 fra KM til den øvrige G2-bestyrelse.

3. Intern opgørelse fra G2 A/S over udbetalte bestyrelseshonorarer i 2008 og 2009.

4. Aftale om aktieoverdragelse mellem H1 A/S og G1 A/S.

De tre første punkter blev hurtigt lagt til side. Advokat KS oplyste, at hun hos SØK havde set, at der var yderligere materiale vedrørende det fjerde punkt. Han rekvirerede det yderligere materiale fra SØK to dage efter mødet. Han er helt sikker på, at han ikke allerede i oktober fik de tidligere aftaleudkast. Han kunne ikke lave en agterskrivelse, før han havde det yderligere materiale. Han modtog materialet (Ekstrakten, side 433 ff.) den 7. februar 2013 (Ekstrakten, side 335). Han kan helt udelukke, at han er kommet til at blande materialet sammen med den anden sag mod A.

Foreholdt udskrift fra SKATs sagssyringssystem (Ekstrakten, side 325) har han forklaret, at man af udskriften kan se, at alt materialet fra SØK er scannet ind den 9. november 2012 bortset fra filen "aftaleudkast" (Ekstrakten, side 433 ff.), der er scannet ind den 13. februar 2013.

Parternes synspunkter

H1 A/S og A har i deres påstandsdokument påberåbt følgende hovedanbringender:

"Det gøres i første række gældende, at parterne har forstået aftalen/aftaleudkastet af 24. januar 2004, jf. bilag 2 med tillæg af samme dag, jf. bilag 3 og aftalen af 1. marts 2006, jf. bilag 4 som H1 A/S' aktiesalg af 69.780 stk. aktier i G2 A/S til kurs 878 til G1 A/S til og en samlet kursværdi på 61.266.840 kr. Det er således med rette, at H1 A/S har anset hele beløbet på 61.266.840 kr. som salgssum for aktierne ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Som det fremgår af H1 A/S' bogføringsbilag, jf. bilag 21 er betalingen af salgssummen sket i 2 rater af 55.824.00 kr. og 5.442.840 kr. eller i alt 61.266.840 kr. Dette er i overensstemmelse med G1 A/S' forståelse af aftalen, idet posteringen af aktiekøbet ligeledes er foretaget i 2 rater, jf. bilag 22. Det gøres i den forbindelse gældende, at eftersom civilretten er styrende for skatteretten, er det parternes fælles forståelse af aftalen, der skal lægges til grund ved den skatteretlige vurdering af sagen. Det gøres i den forbindelse videre gældende, at parternes egen forståelsen af aftalen også understøttes af realiteterne i sagen.

Såfremt retten er af den opfattelse, at realiteten i sagen er, at aktierne alene blev overdraget til 55.824.000 kr., gøres det i anden række gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for at foretage ændring af skatteansættelserne for 2006 for A og H1 A/S ikke er opfyldte, idet A hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Såfremt retten er af den opfattelse, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for at foretage ændring af skatteansættelserne for 2006 for A og H1 A/S er opfyldte, gøres det i tredje række videre gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er overholdt."

Hovedanbringenderne er uddybet i påstandsdokumentet og proceduren.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument påberåbt bl.a. følgende anbringender:

"Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det påhviler sagsøgerne at godtgøre, at indsættelserne den 3. november 2006 … stammer fra ikkeskattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler, ...

Sagsøgerne har ikke selvangivet indtægterne på hhv. 4.734.507 kr. og 708.333 kr. (i alt på 5.442.840 kr.) som skattepligtig indkomst, idet sagsøgerne er af den opfattelse, at beløbene udgør en aktieavance hidrørende fra H1 A/S’ salg af aktier til G1 A/S, som var skattefri efter de dagældende regler, da aktierne havde været ejet i 3 år eller mere, jf. § 9 i lovbekendtgørelse nr. 1413 af 21. december 2005 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Dette forudsætter imidlertid, at beløbet kan kvalificeres som en skattefri aktieavance, hvad sagsøgerne ikke har godtgjort.

Det fremgår af en aftale af 24. januar 2006 …, at G1 A/S skulle købe 69.780 aktier i G2 A/S af H1 A/S, og at dette skulle ske til kurs 800. H1 A/S var herefter forpligtet til at sælge aktierne til kurs 800.

Af et tillæg - ligeledes af 24. januar 2006 … - fremgår, at parterne var blevet enige om, at afregningen (nu) skulle ske til markedskursen. I tilknytning hertil fremgår det imidlertid, at forskellen mellem den aftalte kurs 800 og eksempelvis kurs 890, skulle modregnes i H1 A/S’ fremtidige indtægter. Det fremgår desuden af tillægget, at A ville frigive aktierne ved modtagelsen af beløbet på 55.824.000 kr. (svarende til kurs 800), som fremgår af den oprindelige aftale ...

Af en tredje aftale af 1. marts 2006 … fremgår, at aktierne blev købt af G1 A/S den 28. februar 2006 til markedskursen på 878. Som det også fremgår af aftalerne af 24. januar 2006 …, blev beløbet på 55.824.000 kr. betalt kontant, mens restbeløbet på 5.442.840 kr. skulle nedskrives over As/H1 A/S’ fremtidige indtægter i henhold til aftalens pkt. B, nr. 3.

Det fremgår af desuden af aftalens pkt. B, nr. 3, at kurs 800 var beregningsgrundlaget i G2-Aktien, når det skulle vurderes, om A/H1 A/S var berettiget til et honorar på 10 % af kursstigningen ... Ifølge aftalens pkt. B, nr. 6, kunne H1 A/S tilbagekøbe aktierne til maksimalt kurs 800, hvis betingelserne for tilbagekøb var opfyldt. Dette viser, at parterne har anset aktierne for anskaffet til kurs 800, og at betaling herudover netop udgjorde betaling for ydelser leveret af A og betaling af H1 A/S’ tilgodehavender i henhold til aftalerne.

Den 12. oktober 2006 anmodede A/H1 A/S om udbetaling af restbeløbet på 5.442.840 kr. ... Ved brev af 3. november 2006 … bekræftede G1 A/S, at beløbet ville blive udbetalt. G1 A/S kvalificerede i den forbindelse beløbet, så det fremgik, hvad beløbet var betaling for.

Det fremgår af G1 A/S’ kvalifikation, at et beløb på 708.333 kr. var en forudbetaling af bestyrelseshonorar for perioden 1. marts 2006 til og med 2008. A skulle dermed udføre en modydelse for dette beløb.

Et beløb på 490.000 kr. udgjorde betaling for H1 A/S’ andel på 10 % af avancen ved salg af G2-aktier. Det resterende beløb på 4.244.507 kr. var forudbetaling for H1 A/S’ andel af de fremtidige indtægter i G1 A/S samt bestyrelseshonorar for perioden efter 2008.

A har på vegne af H1 A/S skrevet under på brevet og derved accepteret kvalifikationen af beløbet på 5.442.840 kr. Parternes kvalifikation, som følger af parternes gensidige aftaler, må lægges til grund for afgørelsen af denne sag.

Idet beløbet på 5.442.840 kr. udgjorde forudbetalinger for As ydelser og betaling af H1 A/S’ tilgodehavende i henhold til aftalerne …, kan beløbet på 5.442.840 kr. ikke kvalificeres som en aktieavance.

Det bemærkes herved også, at A, i en straffesag for Østre Landsret, forklarede, at det modtagne beløb i henhold til brevet af 3. november 2006 … udgjorde "slutafregning for hans honorering som bestyrelsesformand i G1 A/S, og at han herudover ikke har modtaget yderligere honorar", jf. Landsskatterettens afgørelse (… side 5, 6. afsnit).

Det fremgår da også af tillægget af 24. januar 2006 …, at den aftalte kurs var 800, og at differencen op til markedskursen netop skulle modregnes i fremtidige indtægter. As forklaring er dermed helt i overensstemmelse med aftalerne og parternes efterfølgende kvalifikation af det modtagne beløb ....

Sagsøgerne har … gjort gældende, at A ikke har udøvet bestyrelsesarbejde eller kun "i ringe omfang".

Det bemærkes herved, at A, ifølge aftalerne …, havde krav på at blive honoreret for sin bestyrelsespost uafhængigt af omfanget af det udførte arbejde. A har da som beskrevet også skrevet under på, at beløbet på 708.333 kr. udgjorde forudbetaling af bestyrelseshonorar fra den 1. marts 2006 til og med 2008 .... Det bemærkes i den forbindelse, at der i alt er 34 måneder fra den 1. marts 2006 til og med 2008. Bestyrelseshonoraret på 250.000 kr. udgør månedligt 20.833,33 kr. Ganges det månedlige beløb på 20.833,33 kr. med 34 måneder giver det i alt 708.333 kr., som netop svarer til det honorar, som blev forudbetalt til A.

Sagsøgerne har endvidere … anført, at tillægget af 24. januar 2006 … præciserede, at aktierne sælges til markedskursen mod, at "A frafalder nogle af sine fremtidige indtægter".

Det bemærkes hertil, at det intetsteds i tillægget af 24. januar 2006 … fremgår, at A frafalder sit krav på indtægter. Det fremgår derimod, at forskellen i forhold til den aftalte kurs på 800 skal modregnes i fremtidige indtægter.

Skatteministeriet har … opfordret (D) sagsøgerne til at fremlægge dokumentation for alle sagsøgernes indtægter fra aftalerne med G1 A/S.

Sagsøgerne har hertil oplyst …, at hverken H1 A/S eller A har modtaget nogle indtægter fra G1 A/S ud over et beløb på 61.266.840 kr., som ifølge sagsøgerne udgør aktieavance. Sagsøgerne anfører endvidere, at der ikke var gevinster eller tab på G2-Aktien, og at der som følge heraf ikke er selvangivet indtægter herfra.

I tilknytning hertil bemærkes, at det af brev af 3. november 2006 … fra G1 A/S fremgår, at der har været en avance ved G1 A/S’ salg af aktier, som ifølge sagsøgernes besvarelse af opfordring (F) var G2-aktier. Det fremgår endvidere af brevet …, at G1 A/S havde haft en avance på kursforskellen mellem kurs 900 og 800 (beregningsgrundlaget for G2-Aktien, jf. pkt. B. 3 i [aftalerne af 24. januar og 1. marts 2006]). G1 A/S’ samlede avance udgjorde derfor 4.900.000 kr. Ifølge aftalernes pkt. B.3 … oppebar H1 A/S et honorar på 10 % af kursudviklingen ved salg af de værdipapirer, som A samtykkede til. Det fremgår af samme afsnit, at beregningsgrundlaget for G2-Aktien var kurs 800.

Det er derfor helt i overensstemmelse med parternes aftaler …, at H1 A/S’ andel af avancen ved G1 A/S’ salg af aktier udgjorde 490.000 kr. (10 % af 4.900.000 kr.). Det er derfor ikke korrekt, når sagsøgerne oplyser, at der ikke har været gevinster på G2-Aktien. H1 A/S’ andel af avancen udgør ikke en skattefri aktieavance, men derimod en skattepligtig indkomst for selskabet, som ikke er selvangivet.

Det bemærkes desuden, at A var berettiget til at modtage et bestyrelseshonorar på 250.000 kr., jf. pkt. 3 i aftalerne ... At han ikke har modtaget bestyrelseshonorar - ud over beløbet på 708.333 kr. …, understøtter i høj grad, at beløbet på 708.333 kr. netop udgjorde betaling for bestyrelseshonorar, hvilket da også fremgår af brev 3. november 2006 … samt As forklaring i dommen fra Østre Landsret ...

At parterne reelt aftalte en lavere kurs for aktierne end markedskursen, stemmer fint overens med, at aftalerne indebar en fuldstændig begrænsning af G1 A/S’ dispositioner med aktiehandler, herunder handel med G2-aktien. Aftalen var dermed ikke på markedsmæssige vilkår.

Det har ingen selvstændig betydning for den skatteretlige kvalifikation, at G2 A/S den 1. marts 2006 foretog en indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner til Københavns Fondsbørs, hvoraf fremgik, at H1 A/S havde solgt 69.780 stk. aktier til en samlet kursværdi på kr. 61.266.840 ...

I tilknytning hertil bemærkes, at det ikke fremgår af indberetningen …, at G1 A/S har medvirket ved indberetningen, endsige haft kendskab hertil. Indberetningen blev foretaget af G2 A/S, der ikke var part i aftaleforholdet mellem sagsøgerne og G1 A/S. Det er derfor ikke korrekt, når sagsøgerne anfører, at indberetningen er "bindende i enhver henseende". En sådan indberetning er ikke afgørende for, hvad parterne reelt havde aftalt.

Det har heller ingen selvstændig betydning, at et beløb på 5.442.840 kr. er posteret under konto XXXX "G2A" i G1 A/S’ kontospecifikation …, eller at G1 A/S eventuelt ikke har fradraget udgifter til bestyrelseshonorar. For så vidt angår kontospecifikationen bemærkes, at beløbet på 55.824.000 kr. vedrørende købet af 69.780 G2-aktier til kurs 800 blev posteret den 20. februar 2006 med teksten "Købt stk. A 69.780". Posteringen understøtter, at G1 A/S også har anset aktierne for anskaffet til kurs 800. Beløbet på 5.442.840 kr. er derimod posteret med teksten "Rest på aftale af 20" og omtaler ikke køb af aktier. Hertil kommer, at beløbet er posteret den 6. november 2006 - det vil sige tre dage efter, at G1 A/S sendte brevet 3. november 2006, hvori beløbet på 5.442.840 kr. blev kvalificeret .... Der er altså en klar tidsmæssig (og beløbsmæssig) sammenhæng mellem brevet af 3. november 2006 - … og posteringen "Rest på aftale af 20) den 6. november 2006.

Det forhold, at SKAT har forsøgt at indhente oplysninger om G1 A/S’ bogføring er ikke et udtryk for andet end, at SKAT har forsøgt - i overensstemmelse med officialprincippet - at oplyse sagen bedst muligt. Selv hvis de fremlagte oplysninger … kan ses som et udtryk for, at beløbet på 5.442.840 kr. i bogføringsmæssig henseende er anset for betaling for aktier, ændrer det ikke ved, at der skal tages udgangspunkt i parternes aftalegrundlag …, der som beskrevet viser, at differencen mellem kurs 800 og kurs 878 var (skattepligtig) vederlag, som hhv. A og H1 A/S havde krav på i henhold til de indgåede aftaler.

H1 A/S’ synspunkt om realitetsgrundsætningen … er uholdbar.

Realiteten i sagen er netop, at G1 A/S og A/H1 A/S har indgået civilretligt bindende aftaler om kvalifikationen af beløbet, som parterne har disponeret i henhold til.

Ekstraordinær genoptagelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne kan foretage en ændring af skatteansættelsen uanset de ordinære ansættelsesfrister i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der påhviler sagsøgerne en lovbestemt pligt til at selvangive al indkomst til skattemyndighederne, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Idet H1 A/S var part i aftalerne …, og idet A, på vegne af H1 A/S, tiltrådte kvalifikationen af beløbet …, kunne sagsøgerne ikke have været i tvivl om, at beløbet udgjorde skattepligtig indkomst og ikke en skattefri aktieavance. Sagsøgerne har altså haft kendskab til alle de faktiske forhold, som bevirker, at der var tale om skattepligtig indkomst.

Sagsøgerne har derfor, ved at undlade at selvangive det skattepligtige beløb som skattepligtig indkomst, mindst groft uagtsomt bevirket, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, …

Skattemyndighederne har således været berettiget til - uden for de ordinære ansættelsesfrister - at ændre sagsøgernes skatteansættelse for indkomståret 2006.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt

Reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt, og SKATs forhøjelse er dermed foretaget rettidigt.

Fristen begynder at løbe fra tidspunktet, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister i § 26. Efter fast højesteretspraksis er kundskabstidspunktet det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ...

SKAT modtog aftalen af 1. marts 2006 … fra SØK (nu SØIK) den 31. oktober 2012............... Den 30. januar 2013 afholdt SKAT møde med As repræsentanter....................... I den forbindelse gjorde As advokat SKAT opmærksom på, at der forelå flere aftaler mellem G1 A/S og H1 A/S. Advokaten ville dog ikke udlevere aftalerne, og SKAT måtte derfor kontakte SØK med henblik på at få aftalerne udleveret.

SØK udleverede aftalerne til SKAT den 7. februar 2013 ...

Det var tidligst på dette tidspunkt, at SKAT fik tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og fristen kan dermed tidligst regnes fra dette tidspunkt.

SKAT fremsendte agterskrivelsen den 30. april 2013 … - det vil sige inden for fristen på 6 måneder. Den endelige afgørelse blev herefter sendt den 7. juni 2013 … og dermed inden for fristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Sagsøgerne har … bestridt, at SKATs brev af 26. februar 2013 … dokumenterer, at SKAT først modtog dele af materialet den 31. oktober 2012.

Der er ingen holdepunkter for sagsøgernes synspunkt om, at det i brev af 26. februar 2013 … anførte om, at materialet blev afhentet den 31. oktober 2012, ikke kan lægges til grund.

Selv hvis retten måtte finde, at fristen ikke tidligst begyndte at løbe den 7. februar 2013, at det anførte i brev af 26. februar 2013, om at SKAT først modtog dele af materialet den 31. oktober 2012 … ikke kan lægges til grund, og at SKAT - selvom der slet ikke er holdepunkter herfor - allerede modtog dele af materialet den 26. oktober 2012, kan det heller ikke føre til, at 6-månedersfristen skal regnes fra den 26. oktober 2012.

Som beskrevet ovenfor følger det af fast højesteretspraksis, at 6-måndersfristen først begynder at løbe, når SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Efter modtagelsen af oplysningerne fra SØK (den 31. oktober 2012) blev A, ved brev af 6. november 2012 (bilag 11), indkaldt til møde med SKAT. Det bemærkes i den forbindelse, at der var fem arbejdsdage fra og med den 31. oktober 2012 til og med den 6. november 2012. Sagsøgernes synspunkt om, at det er usandsynligt, at SKAT (på fem arbejdsdage) har været i stand til at udarbejde brevet af 6. november 2012, er uholdbart.

Det fremgår blandt andet af brevet af 6. november 2012 …:

"På dette grundlag synes der at være grundlag for ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007 (2008).

SKAT finder det imidlertid ønskværdigt at du forinden eventuelle forslag til ekstraordinære genoptagelser får lejlighed til at redegøre nærmere for indholdet i ovennævnte dokumenter.

Du eller din repræsentant anmodes derfor om snarest belejligt at kontakte mig med henblik på en aftale om tid og sted for et sådant møde.

Til mødet bedes du venligst medbringe en specifikation af samt dokumentation for den regnskabsmæssigt konstaterede og skattemæssigt tilbageførte aktieavance på 25.450.859 kr. som er anført i årsregnskabet for 2006 for H1 A/S."...

Som det fremgår af brev af 6. november 2012 …, havde SKAT ikke et tilstrækkeligt grundlag for at sende forslag om ekstraordinær genoptagelse, hvorfor SKAT - i overensstemmelse med officialprincippet - anmodede A om at redegøre nærmere for indholdet af de dokumenter, der blev omtalt i brevet, ligesom han blev anmodet om at medbringe dokumentation for den tilbageførte aktieavance.

Mødet blev afholdt den 30. januar 2013 ... Om baggrunden for mødet fremgår det af mødereferatet … :

"Dokumenter fra SØK som indikerer at der KAN være tale om forhold som kan begrunde ekstraordinære genoptagelser."

Dette viser klart, at SKAT end ikke den 30. januar 2013 havde tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse. Som beskrevet ovenfor gjorde As advokat, på mødet den 30. januar 2013 …, SKAT opmærksom på, at der forelå flere aftaler mellem G1 A/S og H1 A/S. Advokaten ville dog ikke udlevere aftalerne, og SKAT måtte derfor kontakte SØK med henblik på at få aftalerne udleveret.

Disse aftaler modtog SKAT fra SØK den 7. februar 2013 …, hvilket er ubestridt. Som nævnt er det tidligst fra dette tidspunkt, at 6-månedersfristen kan regnes fra.

Det bemærkes, at sagsøgernes repræsentanter har godkendt indholdet af mødereferatet, jf. mailkorrespondance mellem SKAT og sagsøgernes repræsentanter i perioden 13-18. februar 2013 ...

Det er helt uden betydning for sagen, om det faktisk var SKAT eller SØK, der foretog kopieringen. Det fastholdes imidlertid, at det var SØK, der foretog kopieringen af materialet. Det forhold, at SKAT i brev af 6. november 2012 … anførte, at "SKAT har efter gennemgangen taget kopi af en række dokumenter", skal altså ikke forstås således, at det var SKAT, der fysisk foretog kopieringen. Sagsøgerne blev da også i processkrift 1 opfordret (H) til at anmode SØIK om at oplyse, hvem der forestod kopieringen af materialet, hvad sagsøgerne ikke har gjort.

Sagsøgerne anfører …, at der ikke i mødeindkaldelsen af 6. november 2012 … blev henvist til As brev af 12. oktober 2006 …, og at "det derfor ikke vides, hvornår SKAT kom i besiddelse af dette dokument".

Det bemærkes hertil, at SKAT modtog As brev af 12. oktober 2006 … den 31. oktober 2012. As brev af 12. oktober 2006 blev udleveret til SKAT sammen med aftalen af 1. marts 2006 …, og brevet er registreret øverst under navnet "Aftale mellem H1 A/S og G1" i vedhæftede oversigt over udleveret materiale fra SØK …

Sagsøgerne gør … gældende, at SKAT ikke har overholdt sin journaliserings- og notatpligt, og at det kan medføre, at en klageinstans eller en domstol må lægge borgernes oplysninger til grund, hvis disse ikke strider mod sagens oplysninger i øvrigt.

Det bemærkes herved, at SKAT netop har foretaget journalisering af de modtagne dokumenter ... Det fremgår af oversigten, at samtlige dokumenter fra SØK - med undtagelse af "aftaleudkast.pdf" - blev oprettet den 9. november 2012. Dokumentet "aftaleudkast.pdf" …, blev modtaget af SKAT den 7. februar 2013 og oprettet i systemet den 13. februar 2013. Samtlige dokumenter er altså oprettet i systemet efter den 31. oktober 2012.

Det er således ikke korrekt, når sagsøgerne gør gældende, at SKAT ikke har foretaget journalisering.

Selv hvis SKAT ikke havde foretaget journalisering, kan det ikke føre til, at det herved skal lægges til grund, at SKAT - tidligere end den 31. oktober 2012 - var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Der skal i alle tilfælde foretages en bevismæssig vurdering af de foreliggende oplysninger. Sagsøgernes synspunkter om journaliserings- og notatpligt i processkrift 1, side 6, sidste afsnit - side 11, 6. afsnit, kan ikke ændre herved.

Det bestrides, at "hele forløbet i sagen taler for, at der må påhvile Skatteministeriet en streng bevisbyrde for, at reaktionsfristen på 6 måneder er overholdt". Der er ingen holdepunkter for et sådant synspunkt.

…"

Anbringenderne er uddybet under proceduren.

Rettens begrundelse og resultat

Beløbet 5.442.840 kr.

Ved afgørelsen af, hvorvidt beløbet 5.442.840 kr. udgør betaling for aktier i G2 A/S eller betaling af honorarer til A og H1 A/S, er det afgørende, hvilken realitet betalingen udgør i retsforholdet mellem på den ene side G1 A/S og på den anden side A og H1 A/S. Det kan lægges til grund, at begge parter, der er uafhængige, har bogført beløbet som betaling for aktier, ligesom begge parter skattemæssigt har behandlet betalingen som vederlag i en aktiehandel. Videre kan det lægges til grund, at beløbet i forhold til fondsbørsen og offentligheden blev oplyst at være betaling for aktier. På den baggrund finder retten, at der i sagen gælder en formodning for, at beløbet skal anses som vederlag i en aktiehandel. Spørgsmålet er herefter, om Skatteministeriet har løftet sin bevisbyrde for at afkræfte denne formodning.

Den 24. januar 2006 indgik G1 A/S og på den anden side A og H1 A/S en aftale, hvorefter H1 A/S afstod aktier i G2 A/S til kurs 800 til G1 A/S. Aftalen var ubetinget, og vederlaget på 55.824.000 kr. blev den 20. februar 2006 betalt af G1 A/S til H1 A/S. På dette tidspunkt havde G1 A/S derfor et ubetinget krav på at få udleveret den omhandlede aktiepost på handlens aftalte afviklingsdato, 28. februar 2006. Efter forklaringerne afgivet af revisorerne KC og NJ kan det lægges til grund, at der blev holdt et møde tirsdag i uge 9 i 2006, svarende til den 28. februar 2006. På mødet deltog de to revisorer, en bankrådgiver samt A. Efter den forklaring, der er afgivet af NJ, havde revisorerne ikke mandat fra G1 A/S ved LS til at gå uden for rammen aftalen af 24. januar 2006. H1 A/S var imidlertid efter de børsretlige regler forpligtet til at sælge aktierne til børskursen pr. afviklingsdatoen, 28. februar 2006. Da kursen var steget, blev løsningen, at revisorerne på vegne G1 A/S på mødet den 28. februar 2006 aftalte, at differencebeløbet mellem aktiepostens værdi til kurs 800 og aktiepostens værdi til markedskursen den 28. februar 2006 skulle modregnes i fremtidige indtægter, som A og H1 A/S havde krav på. Med håndskrevne rettelser i aftaleteksten af 24. januar 2006 præciserede A på samme møde, at disse indtægter var honorarerne i aftalen paragraf 3, svarende til aftalens litra B, punkt 3. Statsautoriseret revisor NJ var ifølge sin forklaring af den opfattelse, at A ikke umiddelbart krav på at få udbetalt restbeløbet på 5.442.840 kr. med det samme. Hvordan og hvornår måtte afklares mellem A og LS. Aftalen indgået den 28. februar 2006 blev bekræftet af LS ved den endelige aftale af 1. marts 2006.

De 5.442.840 kr. blev ikke betalt i forbindelse med handlens afvikling, men først den 6. november 2006. Til grund for betalingen af de 5.442.840 kr. lå det af LS og A underskrevne brev af 3. november 2006, hvoraf fremgår, at betalingen af de 5.442.840 kr. udgjorde forudbetaling af bestyrelseshonorar med 708.333 kr. og for restens vedkommende ville blive modregnet i kommende indtægter, herunder honorar ved salg af aktier. Brevets kvalifikation af beløbene er i overensstemmelse med parternes aftale, således som denne efter sin tilblivelse må fortolkes.

Retten finder på dette grundlag, at Skatteministeriet har løftet bevisbyrden for, at beløbet på 5.442.840 kr. kun i formen udgjorde en betaling for aktier, medens det i realiteten havde karakter af betaling og forudbetaling af honorarer. Herefter, og af de af Landsskatteretten i øvrigt anførte grunde, finder retten, at 708.333 kr. af restbeløbet er tilgået A som bestyrelseshonorar, mens de resterende 4.734.507 kr. anses for vederlag til H1 A/S for de af A foretagne aktiehandler for G1 A/S.

Ekstraordinær ansættelse

Ved SKATs udsendelse af agterskrivelser den 30. april 2013 var den ordinære frist for ansættelsesændring for skatteåret 2006 ubestridt udløbet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det måtte imidlertid allerede i 2006 stå klart for A, at oplysningen om parternes kvalifikation af betalingen af 5.442.840 kr. som honorar, jf. brev af 3. november 2006, kunne være af afgørende betydning for skattemyndighedernes ansættelse. Retten finder derfor, at det må tilregnes A og H1 A/S som i hvert fald groft uagtsomt, at denne oplysning ikke tilgik skattemyndighederne, der derfor ansatte skatten på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt i begge sager.

Ekstraordinær ansættelse skal i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., varsles senest 6 måneder, efter at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære ansættelsesfrist i § 26. Retten finder, at fristen i denne sag må regnes fra den 7. februar 2013, da skattemyndighederne fra politiet modtog det aftalegrundlag, der gik forud for aftalen af 1. marts 2006. Retten lægger herved til grund, at det ikke er bevist eller godtgjort, at skattemyndighederne på noget tidligere tidspunkt kom i besiddelse af dette materiale, der var nødvendigt til brug for kvalifikationen af betalingen på de 5.442.840 kr. Da varslingerne den 30. april 2013 og de ekstraordinære ansættelser af 7. juni 2013 herefter ligger inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., finder retten ikke grundlag for helt eller delvis at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelser i de foreliggende sager.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstande til følge.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er efter sagernes skatteværdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inklusive moms med i alt 120.000 kr. Retten har lagt vægt på, at de to sager, der i det væsentlige har et sammenfaldende faktum, har været sambehandlet.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

H1 A/S og A skal in solidum inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 120.000 kr., dog skal A maksimalt betale 86.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.