SKAT har givet afslag på anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
SKAT traf den 15. november 2011 afgørelse om ændring af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2007.

SKATs afgørelse af 15. november 2011 blev påklaget til Skatteankenævn København, og efterfølgende til Landsskatteretten.

SKAT traf den 16. juni 2016 afgørelse om, at klageren kunne få henstand med betalingen af skatten for indkomståret 2007 i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten.

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 20. december 2017.

Landsskatterettens afgørelse er ikke indbragt for domstolene.

Repræsentanten har oplyst, at der er indgivet en klage til Folketingets Ombudsmand vedrørende Landsskatterettens afgørelse af 20. december 2017.

Repræsentanten anmodede den 13. januar 2018 om henstand med betaling af skatten for indkomståret 2007.

SKATs afgørelse
SKAT har givet afslag på henstand med betaling af skatten for indkomståret 2007 efter skatteforvaltningslovens § 51.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

"(…)

Landsskatteretten har den 20. december 2017 truffet afgørelse i din klagesag og behandlingen i det administrative klagesystem er afsluttet.

Landsskatterettens afgørelse ikke er indbragt for domstolene.

Det er oplyst, at der er klaget til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen.

Begrebet "klage" efter skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1 omfatter efter SKATs opfattelse ikke tilfælde, hvor der klages til Folketingets Ombudsmand.

Der er således efter SKATs vurdering ikke en igangværende klage som berettiger til henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1.

Indførelsen af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4 udvider efter SKATs vurdering ikke anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 51.

Det er derfor SKATs vurdering, at der ikke er mulighed for at få henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 i forbindelse med klagebehandlingen hos Folketingets Ombudsmand.

SKAT kan derfor ikke imødekomme anmodningen om forlængelse af din henstand."

Klagerens opfattelse
Det er repræsentantens opfattelse, at anmodningen om henstand med betaling af restskat for indkomståret 2007 skal imødekommes.

Repræsentanten har som begrundelse herfor anført følgende:

"(…)

 Påstande:

• Klage til Ombudsmanden skal sidestilles med anmodning om genoptagelse.

• SKAT skal de facto berostille inddrivelse så længe klagefristen til domstolene ikke er overskredet.

Det retlige:

Hvis man påklager en skatteafgørelse rettidig, har man som udgangspunkt ret til henstand med betaling af forhøjelses-skatten.

Gives tilladelse til henstand sker det med tilbagevirkende kraft. Har SKAT foretaget en lyn-inddrivelse således, at SKAT allerede har inddrevet pengene, når skatteyderen får bevilliget henstand, skal SKAT tilbagebetale pengene.

Dermed må der også de facto ske henstand, når skatteyderen positivt tilkendegiver, at han vil påklage afgørelsen - og klagefristen ikke er sprunget. Ellers kan SKAT ikke overholde loven.

Landsskatteretten har i skrivelse af 26. juni 2008 (j.nr. 08-00487) tilkendegivet, at klage til Ombudsmanden skal sidestilles med en anmodning om genoptagelse. Anmodning om genoptagelse berettiger til henstand."

Landsskatterettens afgørelse
Skatteforvaltningslovens § 51 om henstand i forbindelse med klage har følgende ordlyd:

§ 51. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Det gælder dog ikke afgørelser efter toldlovgivningen, jf. artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.

Stk. 2. Det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves særskilt. Der gives ikke henstand med beløb, der efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, overføres som tilsvar for et efterfølgende år (indregnet restskat). Der gives heller ikke henstand med betaling af registreringsafgift, i det omfang der efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. skal stilles depositum for registreringsafgiftens betaling.

Stk. 3. Henstand kan ikke gives for et tidsrum over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet ansøgning. Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative klagesystem. Indbringes en administrativ afgørelse for domstolene, eller ankes en dom, skal der indgives ny ansøgning om henstand.

Stk. 4. Henstand kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes.

Stk. 5. Der kan i henstandsbevillingen tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Stk. 6. Henstand betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende lov fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Henstand omfatter også rente samt eventuelt allerede påløbne renter.

Efter ordlyden af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., omfatter adgangen til at bevilge henstand under klagebehandling alene krav, som en "klage over opgørelsen" vedrører.

Det følger endvidere, af bestemmelsens stk. 3, 3. pkt., at henstanden gives for det tidsrum, hvor der verserer en klagesag i det administrative klagesystem eller ved domstolene.

SKAT traf den 15. november 2011 afgørelse om ændring af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2007. Afgørelsen blev behandlet ved Skatteankenævn København, og efterfølgende Landsskatteretten, der traf afgørelse i sagen den 20. december 2017. Der verserede således ikke en klagesag i det administrative klagesystem på tidspunktet for den påklagede afgørelse om afslag på henstand.

Landsskatterettens afgørelse af 20. december 2017 er ikke indbragt for domstolene. Der verserede således heller ikke en sag herom ved domstolene.

Repræsentanten har oplyst, at der er indgivet en klage over Landsskatterettens afgørelse af 20. december 2017 til Folketingets Ombudsmand, og at der således må anses at versere en klage over en opgørelse, der efter skatteforvaltningslovens § 51 kan gives henstand med betaling af, idet han ligeledes henviser til, at en sådan klage skal sidestilles med en anmodning om genoptagelse.

Efter § 22 i lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013 (Ombudsmandsloven), kan ombudsmanden fremsætte kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag.

Hvis ombudsmanden mener, at myndigheden har begået fejl, kan ombudsmanden således kritisere og eventuelt henstille, at myndigheden behandler sagen igen og træffer en ny afgørelse. Ombudsmanden kan således ikke ændre en afgørelse, eller kræve, at myndighederne følger en henstilling.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at der kan anses at versere en klage over en af SKAT foretaget opgørelse ved indgivelsen af klagen til Folketingets Ombudsmand. Der er herved henset til, at ombudsmanden ikke har kompetence til at ændre Landsskatterettens afgørelse, men alene kan henstille til, at sagen genoptages.

Repræsentanten har endvidere henvist til, at Landsskatteretten har tilkendegivet, at en klage til ombudsmanden skal sidestilles med en anmodning om genoptagelse. Det bemærkes hertil, at Landsskatteretten i den omtalte sag anførte, at ombudsmanden, i forbindelse med en klage i den pågældende sag, i en skrivelse til Landsskatteretten bad Landsskatteretten om at tage stilling til repræsentantens indsigelser, og at Landsskatteretten anså ombudsmandens skrivelse til Landsskatteretten for at være en anmodning om at genoptage rettens afgørelse. Landsskatteretten har således ikke tilkendegivet, at klager til ombudsmanden helt generelt skal anses for at være en anmodning om genoptagelse.

Det af repræsentanten anførte kan således ikke føre til andet resultat.

Det bemærkes, at Landsskatteretten i denne sag alene behandler SKATs afgørelse om afslag på henstand af 9. april 2018, og at der er derfor ikke taget stilling til det af repræsentanten anførte om berostillelse af inddrivelse over for klageren.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at idet en klage indgivet til Folketingets Ombudsmand således ikke ses at være omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 51, kan klageren ikke meddeles henstand med betaling af skatten vedrørende indkomståret 2007.

Det er derfor med rette, at SKAT har afvist at imødekomme klagerens anmodning om henstand.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.