Parter
A
(v/advokat Tage Siboni)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Tony Sabbah)
Afsagt af byretsdommer
Mads Bjerre Østergaard
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 18. juni 2019.
Sagen er en indbringelse af Skatteankenævn Aarhus’ afgørelse af 19. marts 2019. Sagen vedrører spørgsmålet, om der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af sagsøgeren, A skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 til 2014. Endvidere vedrører sagen spørgsmålet, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012 er opfyldt.
A har fremsat påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst skal nedsættes med 131.454 kr. i 2011, 165.885 kr. i 2012, 208.167 kr. i 2013 og 190.581 kr. i 2014, subsidiært for 2014 med 130.658 kr.
I øvrigt har A generelt fremsat subsidiær påstand om, at retten efter sit nærmere skøn foretager nedsættelse eller hjemviser sagen helt eller delvis til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Af skatteankenævn Aarhus´ afgørelse af 19 marts 2019 fremgår bl.a. følgende:
’’…
SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og§ 27, stk. 1, nr. 5, og forhøjet hans skattepligtige indkomst med 131.454 kr. i 2011, 168.885 kr. i 2012, 241.353 kr. i 2013 og 1.152.761 kr. i 2014.
Skatteankenævn Aarhus stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren er dansk statsborger og indrejste til Danmark fra Y1-land i 1984.
Fra 6. december 1998 til 15. maj 2012 boede han på ejendommen beliggende Y2-adresse sammen med sin ægtefælle. Han meldte flytning til folkeregistret den 15. maj 2012 med ny adresse på et lejemål i Sverige. Ifølge bopæls- og skatteattest underskrevet af de svenske myndigheder blev klageren fuldt skattepligtig til Sverige den 1. august 2012. Klageren har oplyst, at han i forbindelse med flytningen købte revisorbistand til korrekt skatteindberetning til Sverige.
Klagerens ægtefælle bibeholdte folkeregisteradresse på Y2-adresse frem til 2017, hvor parret blev skilt. Parret forsøgte at sælge ejendommen i 2013 og 2014.
Klageren har oplyst, at han i 2012-2015 havde adskillige rejsedage i Danmark, og at han opholdte sig Danmark næsten hver weekend. Klageren har endvidere 5 børn, som alle er bosat i Danmark.
Klageren har siden 2000 arbejdet for selskabet G1-GmbH. Arbejdet blev ifølge klagerens oplysninger udført i hele Skandinavien med hovedparten i Sverige.
Klageren selvangav ikke løn mv. i Danmark i 2011, 2012 og 2013. SKAT takserede efterfølgende hans årlige arbejdsindkomst i disse indkomstår til 850.000 kr.
I 2015 modtog SKAT Projekt Money Transfer-oplysninger om overførsler fra G1-GmbH til klageren i perioden 2010-2012. SKAT undersøgte herefter klagerens økonomiske forhold bl.a. ved indhentelse af bankkontoudtog og klagerens svenske selvangivelser, og opgjorde hans lønindkomst i 2011-2014 således:
| Opgørelse af lønindkomst | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
| Løn, iflg. bankkontoindsætninger | 981.454 | 792.076 | | |
| Afdrag på lån iflg. låneaftale | | 223.809 | | |
| Selvangivet løn til Sverige | | | 1.091.353 | 1.152.761 |
| Total
| 981.454 | 1.015.885 | 1.091.353 | 1.152.761 |
| Skønsmæssige forhøjelser i Danmark
| 850.000 | 850.000 | 850.000 - | |
| Difference (forhøjelser) | 131.454 | 165.885 | 241.353 | 1.152.761 |
Af bankkontoudtog fra F1-bank fremgår bl.a., at klageren efter udrejsen til Sverige den 15. maj 2012 fortsat løbende indbetalte til F2-bank.
SKATs afgørelse
SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1, nr. 5, og forhøjet hans skattepligtig indkomst med 131.454 kr. i 2011, 165.885 kr. i 2012, 241.353 kr. i 2013 og 1.152.761 kr. i 2014.
…
Konklusion skattepligt
Det er SKATs opfattelse, at betingelserne for ophævelse af skattepligten til Danmark ikke er til stede, idet A, for det første, har bevaret sin bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. og for det andet fordi As centrum for livsinteresser er i Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten for de nordiske lande artikel 4. Det er derfor SKATs opfattelse at A fulde skattepligtig til Danmark, ikke er ophævet efter 15. maj 2012.
…
Skatteankenævn Aarhus´ afgørelse
På baggrund af sagens oplysninger, herunder klagerens egne bemærkninger til Skatteankestyrelsen, lægger nævnet til grund, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2011-2014 efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet han i perioden havde rådighed over helårsbolig i Danmark på ejendommen beliggende Y2-adresse.
Som fuldt skattepligtig til Danmark er klageren med visse undtagelser skattepligtig af sine samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Dette følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, stk. 1.
Klageren er herefter skattepligtig til Danmark af løn fra G1-GmbH i 2011-2014. Ved opgørelsen af klagerens lønindkomst lægger nævnet SKATs ubestridte opgørelse til grund, hvorefter lønnen fra G1-GmbH udgjorde 981.454 kr. i 2011, 1.015.885 kr. i 2012, 1.091.353 kr. i 2013 og 1.152.761 kr. i 2014.
Klageren havde pr. 1. august 2012 også bolig til rådighed i Sverige og blev anset for fuldt skattepligtig til Sverige efter reglerne for der boende personer. Der foreligger derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande. Klageren har herefter skattemæssigt hjemsted i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).
Efter kommentaren til OECD's Modeloverenskomst (2014), artikel 4, punkt 15, skal der ved fastlæggelsen af, hvor klageren har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.
Retten finder efter en samlet bedømmelse, at klageren fra 15. maj 2012 fortsat havde sit skattemæssige hjemsted i Danmark efter artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande, idet Danmark i kraft af hans personlige og økonomiske forbindelser må anses for midtpunkt for hans livsinteresser.
Der er lagt vægt på, at klageren efter udrejsen til Sverige den 15. maj 2012 fortsat ejede ejendommen beliggende Y2-adresse med sin ægtefælle, at klagerens ægtefælle opretholdte bopæl på Y2-adresse frem til ægtefællernes skilsmisse i 2017, at klageren har været tilmeldt folkeregistret på Y2-adresse fra 1998 til 2012, at klageren har 5 børn, herunder mindreårige, der i perioden alle var bosat i Danmark, at klageren ifølge egne oplysninger jævnligt har været i Danmark i 2012-2014, herunder i hovedparten af weekenderne, og at klagerens indtægter fra G1-GmbH i 2011-2014, bl.a. pga. løbende indbetalinger til F2-bank, må antages at have bidraget til opretholdelsen af det fælles hjem i Danmark.
Danmark har herefter den udelukkende beskatningsret til klagerens løn mv. fra G1-GmbH i fra 15. maj 2012 til 31. december 2014, jf. artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande, idet de kumulative betingelser i artikel 15, stk. 2, må anses for opfyldte.
Der foreligger ikke oplysninger om, at klageren skulle have haft bopæl i Y3-land i 2011-2014 som defineret i artikel 4, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomst af 22. november 1995 mellem Danmark og Y3-land, eller at han skulle have udført arbejde i Y3-land i perioden, hvorfor Danmark allerede af den grund også har beskatningsretten til lønnen fra G1-GmbH efter denne dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. artikel 15, stk. 1.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan SKAT ikke afsende varsel om ændring af en indkomstansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
SKAT har den 15. juni 2016 fremsendt forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014. SKATs afgørelse for indkomstårene 2011-2014 er dateret den 23. august 2016. For indkomstårene 2013 og 2014 er forslaget såvel som afgørelsen dermed fremsendt inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorfor betingelserne for genoptagelse er opfyldt.
Indkomstårene 2011 og 2012 skal derimod afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens§ 27, idet SKATs forslag er fremsendt senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårenes udløb.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ansættelse foretages efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i 2011 og 2012 efter kildeskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark pr. 15. maj 2012 efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2. Klageren havde derfor pligt til at medtage sin løn mv. fra G1-GmbH i 2011 og 2012 på sin danske selvangivelse, jf. statsskattelovens § 4 og skattekontrollovens§ 1. Det må derfor efter nævnets opfattelse tilregnes ham som mindst groft uagtsomt, at han helt undlod at selvangive i disse indkomstår, hvorefter hans skatteansættelser blev foretaget på ufuldstændigt grundlag. At klageren foretog adresseændring til Sverige i 2012 og i den forbindelse benyttede revisorbistand til skattemæssige forhold, kan ikke føre til et andet resultat.
Idet det endvidere findes godtgjort, at SKAT har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, finder nævnet, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012 er opfyldte, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Nævnet finder ikke, at SKAT ved sagsbehandlingen har tilsidesat officialprincippet eller på anden vis begået myndighedsfejl, der kan føre til en tilsidesættelse af afgørelsen.
Skatteankenævn Aarhus stadfæster herefter SKATs afgørelse.
…’’
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A.
A har forklaret, at han har boet på Y2-adresse sammen med sin ægtefælle siden 1998. De har 5 børn, den ældste er 36 år og de yngste tvillinger er 23 år. Han meldte flytning til Sverige den 15. maj 2012. Det gjorde han, fordi det var naturligt i forhold til hans arbejde, og han og hans ægtefælle havde problemer i ægteskabet og ønskede at flytte fra hinanden. De er senere blevet skilt. Han bor i en lejlighed i Y4-by, og rent faktisk flyttede han til Sverige, men var i Y5-by i mange weekender, men hans reelle bopæl var i Sverige. Fra først i august 2012 og året ud indberettede han indtægter til skattemyndighederne i Sverige, idet det var hans opfattelse, at han var skattepligtig i Sverige. Han fik ikke rådgivning vedrørende skat, da han boede i Danmark. Da han flyttede til Sverige, fik han rådgivning det første halve år. Herefter gik han ud fra, at det hele ville køre automatisk. Han fik rådgivning af en revisor. Indberetningen for 2013 og 2014 skete automatisk. Han gik ud fra, at SKATs ansættelse i 2011 på 850.000 kr. var korrekt, idet han vurderede, at ansættelsen i det væsentlige svarede til de faktiske indtægtsforhold, så det gav ham ikke anledning til at foretage sig yderligere. Han søgte om skattefritagelse i Sverige. Han har ikke set de svenske skattemyndigheders afgørelse herom fra 2017, før de blev fremlagt under sagen. De blev sendt til hans tidligere adresse i Y5-by, hvor han ikke havde boet i en årrække.
Han arbejder for virksomheden G1-GmbH, der producerer medicinaludstyr til strålebehandling og hjernekirurgi. Der er tale om et meget avanceret udstyr. Han er uddannet som diplomingeniør fra Y5-by også kaldet klinisk ingeniør. Virksomheden, der er tysk, er vokset fra 40 til 1.500 ansatte på kort tid. Han har været regionschef i Skandinavien i hele den relevante periode. Han har rejst en del - op til 200 rejsedage om året. Han rejser også til Y6-by, fordi hans modersmål er Y7-landsk.
SKATs tal for 2011 og 2012 er ikke retvisende, fordi han mener, at han har haft væsentlig flere rejseudgifter, end der er lagt til grund, hvilket betyder, at en del af den opgjorte løn ikke er skattepligtig. Derfor er det hans opfattelse, at de 850.000 kr., som blev skønsmæssigt fastsat af SKAT i begge år, er retvisende.
I 2013 og 2014 blev lønnen indberettet direkte fra arbejdsgiver. Han mener, at rejseudgifterne har været højere end angivet, hvorfor indkomsten i begge år er ansat for højt. For 2014 foreligger der lønsedler. Posten "Car Allowance", som fremgår af lønsedlerne, dækker al ekstra transport så som tog og bil udgifter, hvor han ikke har udarbejdet rejseafregning. Han brugte også egen bil, hvis det var muligt. Beløbet dækkede ikke de faktiske udgifter. Af lønsedlen fra februar 2014 er der en post nr. 513, som er benævnt "Rörlig del eng-utb" Han mener, at beløbet udgør godtgørelse for rejseudgifter i en periode, for hvilken han har udarbejdet rejseafregninger, hvorfor der ikke er tale om skattepligtig indtægt.
I årene 2012-2014 betalte han rent faktisk mere skat, end han skulle, fordi han både betalte skat i Sverige og i Danmark. Dette er dog blevet udlignet, efter han blev skattefritaget i Sverige. I dag forsøger han at have mere styr på tingene, end han tidligere havde. Han har i dag en aftale med arbejdsgiver om, at virksomheden indberetter løn.
I 2017 søgte han om skattefritagelse i Sverige ved at møde op hos skattemyndighederne. Han husker ikke, hvornår han fik oplysning om, at han ikke var skattepligtig i Sverige, men der gik lang tid. Car Allowance har han altid fået udbetalt. Det dækker transport indenfor Skandinavien, som han ikke havde bilag på. Det var et fast tillæg. Han har ikke klaget over skatteansættelsen i Sverige, selv om det er hans opfattelse, at de beløb, der vedrører rejseafregning, ikke burde være medtaget som skattepligtige.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument af 7. februar 2020 anført følgende:
"…
Der er ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2011 og 2012.
Sagsøger er i begge årene 2011 og 2012 blevet skønsmæssigt ansat til en indtægt på kr. 850.000. Det gøres nu gældende fra skattemyndighedernes side, at han har handlet mindst groft uagtsomt med hensyn skatteansættelsen. Der foreligger imidlertid ikke dokumentation for, hvad hans faktiske skattepligtige indkomst har været i de to år.
Den skattemæssige forhøjelse er alene fastsat på grundlag af oplysninger om kontooverførsler.
De faktiske overførsler ses ikke at overstige den skønnede indkomst i et sådant omfang, at sagsøger burde have været klar over det, hvis han ikke blev beskattet korrekt.
Det gøres gældende, at skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 som minimum må nedsættes med henholdsvis kr. 208.167 og kr. 190.581.
Til støtte herfor bemærkes, at Skattestyrelsen i henhold til de almindelige forvaltningsretlige grundprincipper er undergivet en undersøgelsespligt, og man kan på denne baggrund ikke fastsætte skatten for indkomstårene 2013 og 2014 til et beløb, som er registreret af det svenske skattevæsen, men som ikke ses at være retvisende i forhold til den gennemgang af de overførte beløb og opgørelse af henholdsvis lønbeløb og rejseomkostninger, som Skattestyrelsen selv har foretaget.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at Skatteforvaltningen ikke som led i selve sagsbehandlingen har anmodet A om at redegøre for, hvorfor Skatteforvaltningens egne beregninger fraviger væsentligt fra det beløb, som er registreret af det svenske skattevæsen. Med andre har Skatteforvaltningen forsømt at foretaget en relevant høring af skatteyderen.
Dertil kommer at det må lægges til grund, at Skatteforvaltningen i strid med de almindelige forvaltningsretlige grundprincipper har undladt at tage stilling hertil, idet Skatteforvaltningen ved sin afgørelse ikke ses at have forholdt sig nærmere til spørgsmålet. Det er bemærkelsesværdigt, at Skatteforvaltningen tilsyneladende har fraveget sine egne beregninger for så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014, når selv samme beregning trods alt er lagt til grund for indkomstforhøjelserne for indkomstårene 2011 og 2012.
Det gøres videre gældende, at bevisbyrden for den yderligere forhøjelse i forhold til tal, som er beregnet ud fra bankkonti, påhviler Skatteforvaltningen, og at denne bevisbyrde ikke er løftet.
Subsidiært gøres det gældende, at skatteansættelsen for 2014 som minimum må nedsættes kr. 130.658 svarende til de beløb, der fremgår af de med bilag 4 fremlagte lønsedler.
Det gælder for alle årene, at de overførsler, som skattemyndighederne henviser til, ikke i sig selv er tilstrækkelige til at dokumentere den skattepligtige indkomst.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 7. februar 2020 anført følgende:
"…
Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi
Skattemyndighedernes skøn kan alene tilsidesættes, hvis A godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2007.1007 H, UfR 2010.2537 H og UfR 2011.1458 H.
A har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelser af hans skattepligtige indkomst. Tværtimod.
I tilknytning hertil bemærkes, at A ikke selvangav sin indkomst i Danmark i 2011-2013. Som følge heraf blev hans skattepligtige indkomst skønsmæssigt ansat til kr. 850.000 i disse indkomstår, jf. årsopgørelser for 2011-2013 (bilag G).
SKAT modtog desuden i forbindelse med "Projekt Money Transfer" oplysninger om, at der i 2010-2012 var overført beløb til A fra G1-GmbH (bilag A, side 3, 1. afsnit). I den efterfølgende periode modtog SKAT kontoudtog for A konto samt hans selvangivelser til Sverige for 2013 og 2014.
Ved opgørelsen af A skattepligtige indkomst for 2011 og 2012 har SKAT taget udgangspunkt i de faktiske indbetalinger til hans konto fra G1-GmbH, jf. SKATs afgørelse af 23. august 2016 (bilag A, side 19, 7. afsnit - side 21, 6. afsnit). I indkomståret 2012 er A afdrag på lån til hans arbejdsgiver blevet fratrukket i hans løn. Disse afdrag er dermed også medtaget som skattepligtig indkomst i 2012.
I 2011 blev der overført i alt kr. 981.454 til As konto. Idet hans indkomst allerede var blevet skønsmæssigt ansat til kr. 850.000, førte disse oplysninger til en yderligere forhøjelse på kr. 131.454.
I 2012 blev der overført i alt kr. 792.076, mens A afdrog kr. 223.809 på lånet via sin løn. A havde dermed reelt modtaget en løn på kr. 1.015.885, og indkomsten blev derfor yderligere forhøjet med kr. 165.885 i forhold til den skønsmæssige ansættelse på kr. 850.000.
For 2013 og 2014 har SKAT taget udgangspunkt i A selvangivelser til Sverige.
I 2013 selvangav A kr. 1.091.353 til Sverige. Idet hans skattepligtige indkomst allerede var blevet skønsmæssigt ansat til kr. 850.000 i Danmark, blev den skattepligtige indkomst yderligere forhøjet med kr. 241.353.
I 2014 selvangav A kr. 1.152.761 til Sverige. Som beskrevet ovenfor blev A indkomst ikke skønsmæssigt ansat i Danmark i 2014. Forhøjelsen af hans skattepligtige indkomst i Danmark udgjorde derfor det fulde selvangivne beløb til Sverige på kr. 1.152.761.
Forhøjelserne er gengivet i nedenstående skema:
| Opgørelse af lønindkomst | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
| Løn, iflg. bankkontoindsætninger | 981.454 | 792.076 | | |
| Afdrag på lån iflg. låneaftale | | 223.809 | | |
| Selvangivet løn til Sverige | | | 1.091.353 | 1.152.761 |
| Total | 981.454 | 1.015.885 | 1.091.353 | 1.152.761 |
| Skønsmæssige forhøjelser i Danmark | 850.000 | 850.000 | 850.000- | |
| Difference (forhøjelser) | 131.454 | 165.885 | 241.353 | 1.152.761 |
SKATs skønsmæssige forhøjelse af As indkomst bygger således på faktiske oplysninger om indsætninger på hans konto i indkomstårene 2011 og 2012. SKATs forhøjelse af hans skattepligtige indkomst i 2013 og 2014 skete på baggrund af hans selvangivelser til Sverige.
Det er blandt andet A synspunkt, at SKAT ikke har taget højde for rejseomkostninger mv. i forbindelse med SKATs forhøjelser af hans skattepligtige indkomst, og at disse omkostninger skal trækkes fra i den skattepligtige indkomst, jf. stævningen, side 3, 14-15. afsnit, og stævningen, side 4, 7. afsnit.
Synspunktet er ikke korrekt.
Det bemærkes hertil, at det af ansættelsesaftalens § 3, stk. 9 (bilag C, side 2), fremgår, at G1-GmbH godtgjorde alle rejseomkostninger, hvilket A også har bekræftet i sit brev af 23. marts 2016 til SKAT (bilag E). A har dermed ikke afholdt rejseudgifter, som ikke er blevet godtgjort af G1-GmbH, og han er derfor ikke berettiget til fradrag, jf. herved ligningslovens § 9 A, stk. 7, 5. pkt., og § 9 C, stk. 6.
Det fremgår da også af SKATs afgørelse af 23. august 2016 (bilag A, side 28, 5. afsnit - side 29, 3. afsnit), at A er blevet refunderet afholdte udgifter af sin arbejdsgiver, og at disse beløb er indsat på hans konto. SKAT har ikke medtaget disse beløb i opgørelsen af As skattepligtige indkomst.
Det er desuden As synspunkt, at der ikke kan tages udgangspunkt i hans selvangivelser til Sverige i 2013 og 2014, og han har i den forbindelse fremlagt 11 ud af 12 lønsedler for 2014. I tilknytning hertil anfører han i processkrift 2 (side 2, 3. afsnit), at bruttolønnen indeholdt "car allowance", der dækkede As "meget store transportomkostninger", og at der i februar 2014 blev udbetalt et yderligere beløb for "ekstra transportomkostninger".
For så vidt angår udbetaling af "car allowance" bemærkes, at der herved er tale om, at arbejdsgiveren månedligt udbetaler et fast beløb (8.188 SEK), der har til formål at kompensere medarbejderen for brug af medarbejderens private køretøj i arbejdsøjemed. I Sverige beskattes "car allowance" i lighed med løn, hvilket også fremgår af lønsedlerne (bilag 4) og selvangivelserne til Sverige (bilag H).
Årsagen hertil er, at det er et fast "kompensationsbeløb", der udbetales af arbejdsgiveren uafhængigt af, om den pågældende medarbejder reelt bruger sit køretøj i arbejdsøjemed. Der er altså ikke tale om en "skattefri kørselsgodtgørelse", der udbetales på baggrund af det faktiske antal kørte kilometer. Med andre ord ville A modtage beløbet månedligt, selv om han slet ikke havde anvendt sit køretøj.
Beløbet på 8.188 SEK (årligt 98.256 SEK) er - ligesom det er tilfældet i Sverige - skattepligtigt i Danmark, da det udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Efter dansk ret er der ikke hjemmel til at anse beløbet for skattefrit, hvad der som nævnt heller ikke er i svensk ret.
For så vidt angår udbetaling af "yderligere beløb til ekstra rejseomkostninger" bemærkes, at beløbet på 66.762,79 SEK er benævnt "513 Rörlig del eng-utb". Intet i denne tekst dokumenterer, at det var udbetaling af "ekstra rejseomkostninger".
Beløbet er da også medtaget som skattepligtig indkomst på lønsedlen (bilag 4, side 3), hvilket også fremgår af selvangivelserne til Sverige (bilag H).
Det er derfor helt korrekt, at SKAT har taget udgangspunkt i de af A selvangivne beløb til de svenske skattemyndigheder, der på baggrund af selvangivelserne (bilag H) og lønsedlerne (bilag 4) netop viser, at A har haft en indkomst i 2013 og 2014, der svarer til den forhøjelse, skattemyndighederne har foretaget.
A har ikke fremlagt dokumentation for, at de selvangivne beløb ikke er retvisende. Han har dermed ikke løftet sin skærpede bevisbyrde herfor. At A vil afgive forklaring under hovedforhandlingen, kan ikke føre til, at bevisbyrden herfor er løftet, da der kræves objektiv dokumentation for, at de selvangivne oplysninger (alligevel) ikke er korrekte.
3.2 Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt
A har i replikken, side 2, 2. afsnit, anført, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012.
Synspunktet er ikke korrekt.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne kan foretage en ændring i skatteansættelsen uanset de ordinære ansættelsesfrister i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Der er enighed om, at A var fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår. A har imidlertid ikke selvangivet sin indkomst i Danmark, selv om der påhviler ham en lovbestemt handlepligt til at selvangive al indkomst til skattemyndighederne, jf. herved skattekontrollovens § 2, stk. 1.
A har, ved at undlade at selvangive de modtagne skattepligtige beløb, mindst groft uagtsomt bevirket, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. TfS 2015,911 V, TfS 2016, 401 Ø, TfS 2018,168 V, UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H.
Skattemyndighederne har således været berettiget til - uden for de ordinære ansættelsesfrister - at ændre A skatteansættelse for indkomstårene 2011 og 2012.
Genoptagelsen af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 er sket inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
3.3 SKATs afgørelse lider ikke af mangler
A har i sit processkrift 1 (side 2, 8-11. afsnit) anført, at SKAT har handlet i strid med "almindelige forvaltningsretlige grundprincipper".
Synspunktet er uholdbart.
Det bemærkes herved, at SKAT den 15. juni 2016 (bilag J) udarbejdede forslag til afgørelse, og dette forslag blev sendt til A. Af forslaget fremgår blandt andet (bilag J, side 16):
"A har fremsendt selvangivelser for 2013 og 2014 til Sverige, hvor hans skattepligtige indkomst fremgår. Ud fra selvangivelser, har SKAT opgjort hans lønindkomst for 2013 og 2014 i DKK således:"
Umiddelbart herefter fremgår det af forslaget (bilag J, side 16), at SKAT afventede A bemærkninger ved uenighed.
Det fremgår endvidere af forslaget (bilag J, side 25):
"Hvis du ikke er enig Er du ikke enig i forslaget, beder vi dig komme med dine bemærkninger senest den 8. juli 2016. Du kan enten ringe eller skrive til os. Hvis du ønsker et møde, beder vi dig ringe og aftale en tid. Husk at tage dette brev med til mødet.
Derefter sender vi et nyt brev til dig, hvor vi har taget stilling til dine bemærkninger."
A blev dermed partshørt i forbindelse med SKATs forslag til afgørelse, men han har ikke gjort indsigelser mod, at SKAT har taget udgangspunkt i hans selvangivelser til Sverige.
SKAT har desuden overholdt officialprincippet, idet SKAT har indhentet alle relevante oplysninger, ligesom SKAT først har truffet afgørelse efter gennemgangen af A bankkonti og selvangivelserne til Sverige samt partshøringen.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Skatteansættelser vedrørende årene 2011 til 2014
Det er nu ubestridt, at A var skattepligtig i Danmark i alle årene fra 2011 til 2014, og det lægges til grund, at de svenske skattemyndigheder har anerkendt dette.
I skatteårene 2011 til og med 2013 indberettede A ikke indkomster i Danmark, hvorfor de danske skattemyndigheder i disse år i første omgang foretog en skønsmæssig ansættelse af hans indtægter med 850.000 kr. pr. år. Som led i "Projekt Money Tranfer" blev skattemyndighederne bekendt med en række pengeoverførsler fra udlandet, som viste sig at stamme fra As arbejdsgiver, G1-GmbH, der er hjemhørende i Y3-land. På grundlag af pengeoverførslerne har skattemyndighederne beregnet sig frem til de forhøjede skatteansættelser, og skattemyndighederne har lagt til grund, at overførslerne udgør skattepligtig indkomst. Efter bevisførelsen har A ikke godtgjort, at der er grundlag for at anfægte skattemyndighedernes skøn, herunder godtgjort at dele af overførslerne skulle udgøre beløb, der ikke er skattepligtige.
For skatteårene 2013 og 2014 har As arbejdsgiver indberettet løn til de svenske skattemyndigheder, og det lægges til grund som ubestridt, at de danske skattemyndigheder har fastsat indtægterne for disse år på baggrund af disse indberetninger. Efter As forklaring og de fremlagte lønsedler fra 2014 lægges det til grund, at han hver måned i disse år modtog 8.188 svenske kr. i "Car Allowance". A har forklaret, at beløbet kompenserer for udokumenterede rejseudgifter, og at beløbet er et fast månedligt beløb, der udbetales uafhængigt af faktiske rejseudgifter. På baggrund heraf tiltræder retten, at A ikke har godtgjort, at det udbetalte beløb ikke er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.
I februar 2014 fik A udbetalt et engangsbeløb på 66.762,79 svenske kr. På lønsedlen er beløbet benævnt "Rörlig del eng-utb". A har gjort gældende, at beløbet udgør godtgørelse for dokumenterede rejseudgifter. Det lægges imidlertid til grund, at As arbejdsgiver har indberettet beløbet som skattepligtig indtægt, og som sagen er oplyst er det herefter ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.
På baggrund af det anførte tiltræder retten de skatteansættelser, som skattemyndighederne har lagt til grund i årene 2011 til 2014.
Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne kan foretage ændring i skatteansættelsen, uanset at de ordinære ansættelsesfrister i § 26 er overskredet, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det er som anført ubestridt, at A i skatteårene 2011 til 2014 var skattepligtig i Danmark, selv om han flyttede til Sverige medio 2012.
A var således bosiddende i Danmark i 2011 og frem til medio 2012, uden at han indberettede sin indkomst til de danske skattemyndigheder, som han ellers havde pligt til efter skattekontrollovens § 2, stk. 1. Det er ikke godtgjort, at A indberettede indkomst til de svenske myndigheder fra august til og med december i 2012, og det er ubestridt, at han ikke indberettede indkomst til de danske myndigheder eller i øvrigt undersøgte, om han var skattepligtig i Danmark eller Sverige i den pågældende periode.
Retten finder, at A på baggrund af de anførte undladelser i hvert fald groft uagtsomt har været årsag til, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til uden for de ordinære tidsfrister at genoptage og ændre skatteansættelserne for 2011 og 2012.
Herefter, og da det af A i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, frifindes Skatteministeriet.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.