Parter
A
(advokat Claus Hedegaard Eriksen) mod
Skatteministeriet Departementet (advokat Tony Sabbah)
Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Nicolai Bødker Huus.
Sagens baggrund og parternes påstande
A har i meddelelse til retten af 5. december 2019 anmodet om berostillelse af retssagen, idet han er blevet sigtet for skattesvig efter straffelovens § 289 for indkomstårene 2005-2011 for med fortsæt at have unddraget det offentlige skat. De pågældende indkomstår er ligeledes genstand for behandling i denne retssag, hvorfor der for disse indkomstår ikke foreligger en endelig afgørelse.
Skatteministeriet er i meddelelse af 12. december 2019 fremkommet med bemærkninger til berostillelsen, idet ministeriet ikke kan tiltræde anmodningen om berostillelse.
A har i meddelelse til retten af 13. januar 2020 fastholdt, at sagen skal stilles i bero.
Skatteministeriet er i meddelelse af 14. januar 2020 fremkommet med yderligere bemærkninger til spørgsmålet om berostillelse.
Oplysningerne i sagen
Af meddelelse af 5. december 2019 fra As advokat fremgår blandt andet følgende:
"…..
Som advokat for sagsøger har jeg modtaget tiltalebegæring fra Østjyllands Politi, hvoraf fremgår, at min klient sigtes for skattesvig efter straffelovens § 289 for indkomstårene 2005-2011 for med fortsæt at have unddraget det offentlige skat.
Indkomstårene 2009 - 2011 er ligeledes genstand for behandling i den civile sag angivet ovenfor (BS-30049/2019-ARH), hvorfor der for disse indkomstår ikke foreligger en endelig afgørelse.
Det følger af retsvirkningslovens § 10, at der gælder et forbud mod selvinkriminering. Det er nærliggende at antage, at oplysninger som fremlægges i denne sag, vil kunne have betydning for bedømmelsen af det strafbare forhold, enten fordi oplysningerne kan have betydning for vurdering af omfanget af en eventuel forbrydelse, eller fordi de kan have betydning for vurderingen af min klients ansvar for forbrydelsen.
I forlængelse af det ovenfor anførte skal jeg anmode Retten om at stille den civile sag i bero, indtil der foreligger en endelig afklaring af straffesagen.
….."
Af meddelelse af 12. december 2019 fra Skatteministeriets advokat fremgår blandt andet følgende:
"…..
Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden som udgangspunkt ikke i forhold til den mistænkte.
Det bemærkes hertil, at A ikke er forpligtet til at afgive forklaring under sagen, ligesom han vil kunne undlade at besvare spørgsmål, hvorved han inkriminerer sig selv. Det er dermed ikke i strid med retssikkerhedslovens § 10, hvis skattesagen ikke berostilles på afgørelsen i straffesagen. Det følger da også af retspraksis, at anmodninger om berostillelse/udsættelse af den civile skattesag med henvisning til risikoen for selvinkriminering, ikke tages til følge, jf. TfS 2007, 642 V (vedlagt) og TfS 2011.524 Ø (vedlagt), som stadfæstede TfS 2011, 427 BR (vedlagt).
Ministeriet kan derfor ikke tiltræde anmodningen om berostillelse.
….."
Af meddelelse af 13. januar 2020 fra As advokat fremgår blandt andet følgende:
"…..
Som anført i min Meddelelse af den 5. december 2019 følger det af retsvirkningslovens § 10, at der gælder et forbud mod selvinkriminering, hvorfor sagsøger fastholder kravet om, at sagen berostilles, indtil der foreligger en endelig afklaring af straffesagen.
Sagsøgtes advokat har i Meddelelse af den 12. december 2019 med henvisning til Tfs 2007.642V, Tfs 2011.527Ø og Tfs 2011.427BR anført, at berostillelse ikke kan tiltrædes.
Det bemærkes, at de fremlagte domme adskiller sig væsentligt fra nærværende sag, idet straffesagerne i de pågældende domme ikke vedrørte samme indtægter som de civile sager.
I nærværende sag vedrører straffesagen de samme indtægter, som er til pådømmelse i nærværende sag, og der er således tale om samtidig behandling af civil sag og straffesag, som udspringer af samme forhold. Herom anføres følgende i kommentar til Retsvirkningsloven (2005), s. 137 - 138:
" I praksis må det dog anses for vanskeligt at sondre mellem den civile sag og straffesagen. Det er nærliggende at antage, at oplysningerne om den civile sag ofte vil kunne have betydning for bedømmelsen af det strafbare forhold, enten fordi oplysningerne kan have betydning for vurderingen af omfanget af forbrydelsen, eller fordi de kan have betydning for vurderingen af den pågældendes ansvar for forbrydelsen.
I det omfang de oplysninger, som en myndighed pålægger en borger at fremkomme med, vedrører et forhold, i anledning af hvilket der er indledt strafforfølgning mod den pågældende, er det derfor nærliggende at antage, at den private vil kunne påberåbe sig forbuddet mod selvinkriminering."
Sagsøgtes advokat anfører i sin Meddelelse af den 12. december 2019, at sagsøger vil kunne undlade at afgive forklaring under sagen. Hertil skal det blot bemærkes, at sagsøger i så fald ikke sikres samme rettigheder til varetagelse af sine interesser i sagen.
….."
Af meddelelse af 14. januar 2020 fra Skatteministeriets advokat fremgår blandt andet følgende:
"…..
Skatteministeriet henholder sig til det anførte i meddelelse af 12. december 2019. Herudover bemærkes:
Det er ikke korrekt, når A anfører, at alle de fremlagte kendelser ikke angik samme forhold i såvel straffesagen som skattesagen. I TfS 2011, 524 Ø, der stadfæstede byrettens kendelse af 28. februar 2011 (TfS 2011, 427 BR), angik skattesagen, om skatteyderens køretøj var registreringspligtigt efter registreringsafgiftsloven.
Straffesagen angik - ligeledes - om skatteyderen havde overtrådt registreringsbekendtgørelsen ved ikke at have indregistreret det omhandlede køretøj i Danmark.
Der var således sammenfald i sagsgenstanden i såvel skattesagen som straffesagen.
Uanset dette fandt byretten og landsretten, at der ikke skulle ske udsættelse af skattesagen med henblik på afgørelsen i straffesagen.
I samtlige afgørelser lægges der vægt på, at skatteyderen ikke er forpligtet til at afgive forklaring under sagen, og at skatteyderen under en eventuel forklaring vil kunne undlade at besvare spørgsmål, hvorved skatteyderen inkriminerer sig selv. A har citeret kommentaren til retsvirkningsloven, som rettelig må være retssikkerhedsloven.
Det bemærkes herved, at der i denne sag netop ikke er tale om, at en myndighed pålægger en borger at fremkomme med oplysninger. Det er helt valgfrit for A, om han vil afgive forklaring under hovedforhandlingen eller ej, ligesom han kan undlade at besvare spørgsmål, hvorved han inkriminerer sig selv. Det bemærkes i øvrigt, at A hverken afgav forklaring for byretten eller for landsretten i sagen vedrørende indkomstårene 2005-2008.
….."
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøgte har til støtte for anmodning om at sætte sagen i bero i medfør af retsplejelovens § 345 gjort gældende, at retsvirkningsloven (retteligt retssikkerhedsloven) § 10 finder anvendelse. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 1, stk. 3, at § 10 finder anvendelse i tilfælde, hvor der i lovgivningen er fastsat en pligt for en borger til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning.
Sagsøgte er ikke som part i en civil sag pålagt en pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning. Dermed finder bestemmelsen ikke anvendelse i dette tilfælde. Bestemmelsen kan dermed ikke føre til, at sagen sættes i bero jf. retsplejelovens § 345.
Retten bemærkede endvidere, at sagsøgte som part ikke er forpligtet til at afgive forklaring, og såfremt sagsøgte ikke ønsker at udtale sig, eller hvis sagsøgte udtaler sig om et forhold, der er omfattet af straffesagen og dette således ikke kan ske under strafansvar, indtræder der ikke processuel skadevirkning. Skadevirkningen vil i dette tilfælde begrænses til, hvad der følger af almindelige bevisbyrderegler.
Sagen stilles dermed ikke i bero i medfør af retsplejelovens § 345.
T H I B E S T E M M E S :
As anmodning om berostillelse af nærværende sag tages ikke til følge.