Parter

A

(v/adv. Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Mads Høeg Jørgensen)

Afsagt af Byretsdommer

Morten Larsen

Baggrund

G1 ApS driver et mindre supermarked i Y1-by. A og IF har hver en ejerandel på 50% af selskabet. Landsskatteretten traf den 24. januar 2018 afgørelse om forhøjelse af G1 ApS´s skatteansættelser for 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis 606.106 kr., 685.284 kr. og 638.935 kr.

Problemstilling

Forhøjelserne af selskabets ansættelser er sket på grundlag af skøn. Sagen angår, om det var berettiget at foretage skønsmæssig ansættelse, og om de udøvede skøn er foretaget på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige.

Afgørelsen vedrørende selskabets skatteansættelser er indbragt for retten ved stævning af 24. april 2018.

Sambehandling

Landsskatteretten traf den 24. januar 2018 tillige afgørelser om forhøjelser af skatteansættelserne for 2008, 2009 og 2010 for A og IF. Disse forhøjelser var begrundet, i at selskabets forhøjede skatteansættelser fandtes at måtte anses som maskeret udlodning til A og IF. Forhøjelserne af A’s og IF´ ansættelser blev opgjort til 378.816 kr. for 2008, 428.303 kr. for 2009 og 399.334 kr. for 2010. Forhøjelserne fremkom for hver af andelshaverne som halvdelen af de forhøjelser, der var foretaget for selskabets vedkommende, med tillæg af moms.

Afgørelserne i sagerne vedrørende A og IF er ligeledes indbragt for retten.

De tre sager G1 ApS, A og IF alle mod Skatteministeriet (BS 33609/2018, BS 14250/2018 og BS 22899/2018) er behandlet sammen.

Påstande

A har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelser for

2008 nedsættes med 378.816 kr.
2009 nedsættes med 428.303 kr. og
2010 nedsættes med 399.334 kr.

A har nedlagt subsidiær påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagen hjemvises til Skatteministeriet til fornyet behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

G1 ApS er i Erhvervsregistret optaget under branchekode 471110 Købmænd og døgnkiosker.

Skat modtog den 15. juli 2007 en henvendelse fra en af forretningens kunder om, at der ofte ikke blev udskrevet kvittering, og at købsbeløbet blev slået ind igen, hvis man bad om kvittering, fordi den tidligere indtastning allerede var slettet. Der er henvist til denne anmeldelse i Landsskatterettens afgørelser.

SKAT påbegyndte i 2010 en gennemgang af selskabets selvangivelser for 2008, 2009 og 2010. Til brug herfor bad SKAT i et brev af 25. oktober 2010 om en lang række oplysninger og bilag, herunder varelagerlister, varekøbsbilag, kontospecifikationer og bilag vedrørende tilgang af driftsmidler. SKAT rykkede for oplysningerne i et brev af 6. januar 2011. Der blev ikke anmodet om kasserapporter.

Den 7. januar 2011 foretog SKAT kontrolbesøg i forretningen. Det var SKATs opfattelse, at der manglede fakturaer, kvitteringer og følgesedler for tilstedeværende eller solgte varer, samt at der ikke foretoges daglige effektive kasseafstemninger. Der blev også rejst en afgiftssag vedrørende nogle chokoladevarer, som blev afsluttet den 23. februar 2011 med et krav om betaling af 768 kr. i afgift.

SKAT varslede i et brev af 8. februar 2011 til A som direktør i selskabet pålæg af dagbøder, hvis brevene af 25. oktober 2010 og 6. januar 2011 ikke blev besvaret. ØV, der var selskabets revisor, og som har afgivet forklaring under hovedforhandlingen, sendte den 17. februar 2011 de udbedte varelagerlister, regnskabsmæssige- og skattemæssige specifikationer samt specifikationer og beregninger af renter vedrørende diverse mellemregningskonti. Han oplyste samtidig, at varekøbsbilagene endnu ikke var klar, og at han som følge af travlhed med momsregnskaber ikke havde mulighed for at finde de enkelte varekøbsbilag. Han tilføjede, at varekøbsbilagene fyldte 27 ringbind. Det blev endelig oplyst, at det ville blive tilstræbt at imødekomme SKATs krav inden den 1. marts 2011.

SKAT bemærkede i et brev af 9. marts 2011 til selskabet, at man havde modtaget et par tusinde bilag i en affaldssæk. SKAT oplyste, at materialet var blev gennemgået, og at der stadig manglede en del af det materiale, som SKAT havde bedt om, herunder bilag vedrørende varekøb. Der blev sat ny frist for fremlæggelse af dette materiale, og der blev vejledt om at selskabets bogføring vedrørende varekøb ikke kunne forventes anerkendt, hvis fristen ikke blev overholdt. Skat anmodede i brevet endvidere om kasserapporter for de tre indkomstår.

Selskabets revisor oplyste i et brev af 29. marts 2011, at hans klient ville aflevere de manglende bilag dagen efter. I et brev af 8. december 2011 til selskabets og anpartshavernes advokat oplyste revisoren, at "Kasseafstemninger kan dokumenteres ved at de dagligt udførte kasserapporter kan fremvises som er p.t. hos SKAT."

SKAT forhøjede ved afgørelser af 12. december 2011 selskabets skattepligtige indkomst for 2008 med 463.127 kr., for 2009 med 1.105.436 kr. og for 2010 med 191.721 kr. SKAT lagde vægt på, at der ikke var foretaget kasseafstemninger, og at det ikke var muligt at foretage en revisionsmæssig gennemgang af selskabets vareforbrug og bruttoavance. SKAT tilsidesatte herefter regnskabsgrundlaget og foretog en skønsmæssig ansættelse. SKAT lagde ved skønnet vægt på oplysninger fra Danmarks Statistik til brug for beregning af bruttoavance. Det fremgik af afgørelserne, at der ville ske efteranmeldelse vedrørende moms.

SKAT havde den 7. februar 2011 truffet afgørelse om, at der ved overdragelsen i 2007 var tale om en handel mellem nærtstående, og at anpartshavernes personlige indkomster derfor skulle forhøjes med udgangspunkt i en goodwill på 2.100.000 kr. Afgørelsen blev indbragt for skatteankenævnet, og SKAT nedsatte i en udtalelse i forbindelse med nævnsbehandlingen goodwill til 430.000 kr. Skatteankenævnet gav medhold i klagen, og bestemte den 15. marts 2012, at der ikke skulle ske beskatning henhold til statsskattelovens § 4 i forbindelse med A’s og IF´ erhvervelse af anparterne i G1 ApS.

I årene 2012, 2013 og 2014 var der efter der oplyste bruttoavancer i selskabet henholdsvis 15,90%, 17,73% og 19,91%. Der er ikke for disse år sket ændringer af selskabets skatteansættelser.

Landsskatteretten traf som anført afgørelse i sagerne den 24. januar 2018. Sagen blev behandlet i et retsmøde. I bilagssamlingen, der blev fremlagt af klagerne til bug for behandlingen i retsmødet, indgik kasserapporter for perioden 1. januar 2010 - 13. februar 2010. Der var ikke tale om daglige kasserapporter. Der er afgivet forklaring under hovedforhandlingen om disse rapporter.

Af kontospecifikation vedrørende løn for regnskabet for 1. juli 2007 - 1. juni 2008 fremgår månedslønninger til A og IF i niveauet 7-12.000 kr. Af kontospecifikation for mellemregning med A for regnskabet for 1. juli 2008 - 30. juni 2009 fremgår, at A har indskudt en række beløb i selskabet, som G3 er opgjort til 136.501 kr. Det tilsvarende tal for regnskabet for 1. juli 2009 - 30. juni 2010 er opgjort til 238.983 kr. Det fremgår for dette år, at der også er foretaget en række hævninger af runde beløb på 20, 30 eller 40.000 kr.

Der er udarbejdet privatforbrugsopgørelser for A, der viser 181.142 kr. for 2008, 254.946 kr. for 2009 og 396.943 kr. for 2010. De tilsvarende tal for IF er 207.190 kr. for 2008, 247.388 kr. for 2009 og 178.684 kr. for 2010.

I et dokument dateret den 31. maj 2009 var det oplyst, at G2 ApS havde lånt 50.000 kr. kontant og rentefrit til IF med tilbagebetaling senest den 31. marts 2012. I et dokument dateret samme dag var det oplyst, at samme selskab havde lånt 55.000 kr. kontant og rentefrit til A med tilbagebetaling den 30. juni 2012.

I et dokument dateret den 31. marts 2016 var det oplyst, at A’s forældre i 2010 havde ydet et lån på 705.000 kr. til ham. Det var aftalt, at beløbet skulle tilbagebetales over 5 år, men at de kort efter overførslen blev enige om, at eftergive 100.000 kr., således at restgælden pr. 31. december 2010 udgjorde 605.000 kr. Det blev endvidere oplyst, at der blev eftergivet 175.000 kr. i 2011, 150.000 kr. i 2012, 150.000 kr. i 2013 og 130.000 kr. i 2014. Af dokumentet fremgik afslutningsvis: "Af kulturelle og traditionsmæssige årsager blev der ikke udarbejdet et gældsbrev ved overførselstidspunktet. Pga. nævnte årsager er det ikke normalt at vi udarbejder gældsbrev mellem forældre og børn".

I et dokument dateret 11. april 2016 blev det oplyst af IH, at han solgte sin andel af selskabet til sin søn, og at overdragelsessummen til dels er betalt og til dels er eftergivet.

Af bankkontoudskrift for SA og A fremgår, at der den 26. februar 2010 og den 31. marts 2010 blev indsat 13.027,34 kr. Det er oplyst, at beløbet vedrører løn til A’s daværende ægtefælle.

Der er fremlagt følgende oplysninger fra Danmarks Statistik om gennemsnitlig bruttoavance for branchekode 47001 Supermarkeder og varehuse m.v.: 2008, 22,6%, 2009, 23,7% og 2010, 23,0%. For de samme år er mediantallene 17,8, 20,7 og 20,2.

Der er endvidere fremlagt oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance for branchekode 47003 Tankstationer: 2008, 15,0%, 2009, 17,1% og 2010, 15,8%.

Der er fremlagt analyse af detailhandlen udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i oktober 2009. Det fremgår heraf bl.a., at detailbranchen er præget af mange små virksomheder. 92% af virksomhederne har mindre end 10 ansatte, men disse virksomheder står kun for 29% af omsætningen. Det fremgår endvidere bl.a., at virksomhederne kan høste stordriftsfordele ved at samarbejde i kæder.

Landsskatterettens afgørelse

Af Landsskatteretten afgørelse fremgår bl.a.

"Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte medregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere. Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet G1 ApS med en ejerandel på 50 %.

Landsskatteretten har vedrørende selskabet G1 ApS truffet afgørelse om, at SKAT, på grund af manglende effektive daglige kasseafstemninger, var berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og fastsætte en skønsmæssig indkomst.

Landsskatteretten har for selskabet anset det for rimeligt, at anvende Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance for gruppe 47001 supermarkeder og varehuse, som ifølge Danmarks Statistik omfatter butikker med et begrænset varesortiment inden for føde-, drikke- og tobaksvarer, hvor bruttoavancen for 2008, 2009 og 2010 henholdsvis udgør 22,6 %, 23,7 %, og 23,0 %.

Den skønsmæssige ændring er opgjort således:
	2008	2009	2010
Omsætning, ifølge regnskab	8.410.540	8.403.034	8.348.533
Vareforbrug, ifølge regnskab	7.115.864	7.096.799	7.067.305
Bruttoavance, ifølge regnskab	1.294.676	1.306.235	1.281.228
Bruttoavancen heraf i %	15,4	15,5	15,3
Gennemsnitlig bruttoavance ifølge DS	22,6	23,7	23,0
Bruttoavance beregnet efter DS	1.900.782	1.991.519	1.920.163
Difference udgør herefter	606.106	685.284	638.935
Heraf moms 25%	151.527	171.321	159.734
Skønsmæssig forhøjelse inkl. moms	757.633	856.605	798.668
Heraf udgør 50% maskeret udlodning	378.816	428.303	399.334

Da den beregnede difference, mellem den bruttoavance G1 ApS’s regnskaber viser og den bruttoavance, der er beregnet ud fra tal fra Danmarks Statistik, er beregnet af tal, som allerede har haft momsen afløftet, skal momsen tillægges for at finde den manglende omsætning inkl. moms. Den manglende omsætning inkl. moms anses herefter for at være tilgået hovedanpartshaverne med 50 % til hver.

Manglende indtægter i selskabet, som ikke anses for indgået i selskabet, må efter Landsskatterettens opfattelse anses for udloddet til anpartshaverne, der som følge heraf beskattes efter ligningsloven § 16 A, stk. 1. Det er derfor uden betydning for beskatningen, hvor stort anpartshaverens privatforbrug i øvrigt er.

Landsskatteretten har herefter ændret opgørelsen af maskeret udlodning til hovedanpartshaver således, at maskeret udlodning for indkomståret 2008 ændres fra 231.564 kr. til 378.816 kr., for indkomståret 2009 ændres fra 552.718 kr. til 428.303 kr. og for indkomståret 2010 fra 95.861 kr. til 399.334 kr."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, IF og revisor ØV.

A har forklaret, at han ikke har nogen uddannelse. IF´s far havde ejet butikken. Han havde arbejdet som flaskedreng i butikken i farens ejertid. Butiksarealet er 138 m2. Det er et minisupermarked. De sælger kioskvarer, tobak, kolonial og mejerivarer. De har udvidet butikken i 2016. Der ser meget bedre ud i butikken i dag end i 2008 - 2010. Butikken var ikke veldrevet, da de overtog den. Baggrunden var, at IF far fik en hjerneblødning og en blodprop og ikke kunne fortsætte med at drive butikken. Han passede butikken sammen med IF, mens faren var syg. De fik ikke nogen oplæring. De overtog butikken i 2007, selv de var meget unge og uerfarne.

Det er ikke korrekt, at de ikke slog varerne ind, sådan som det blev antydet i den anonyme henvendelse til SKAT i 2007. De spurgte kunderne, om de ville have kvittering. Hvis en kunde, efter at der var slået ind uden bon, bad om en kvittering, skulle varerne slås ind på ny, og den første indtastning skulle efterfølgende slettes, så salget ikke blev slået ind to gange.

Han vidste ikke, at SKAT ville komme på kontrolbesøg. Da de skulle til at lukke, kiggede medarbejderen fra SKAT i kasseafstemningen og sagde, at der burde være en kassedifference. Medarbejderen fra SKAT sagde også: "Sådan nogen som Jer, I tæller ikke mønter op." Han blev provokeret af den undertone, der lå i udtalelsen og svarede "Nej". Det rigtige er, at alt blev talt op. Hvis der er en positiv kassedifference lægger de penge i en bøtte med mønter, som de har stående i butikken. Hvis der er negativ difference tager de penge fra bøtten, så differencen bliver udlignet. De havde haft en del småtyverier i butikken, som var begået af skolebørn. Hvis der kommer tre børn ind og kun de to børn har penge, giver de penge fra bøtten til det tredje barn. Så kan dette barn købe med pengene i stedet for at stjæle. De har fået meget ros for dette initiativ. Der er altid penge i bøtten. Der kommer penge i bøtten, hvis nogen f.eks. betaler med en 100 kroneseddel for varer for 95 kr. Så siger kunden nogle gange, at han ikke behøver at få penge retur. Der er dog ikke så mange, der betaler kontant i dag. Den reelle daglige kassedifference er mellem 15 og 25 kr.

Forevist ekstrakten s. 306 har han forklaret, at der er tale om en kasserapport, som han har lavet på computeren. For den 1. januar 2010 er kassebeholdningen om morgenen ca. 8.000 kr. De har lavet kasserapporter hver eneste dag - også i 2008 - 2010. Det var ham, der stod for at udarbejde kasserapporterne. De havde ikke en døgnboksordning med en bank. Han havde kontanter liggende hjemme hos sig selv. De skulle bruges, hvis der næste dag skulle betales leverandører, som ønskede kontant betaling. Han satte jævnlig pengene i banken. De udskrev z-boner og kasserapporter hver dag. Chokoladeafgiftssagen drejede sig om nogle plader chokolade, som han havde købt i G3. Han gik derfor ud fra, at afgiften var betalt. De har ikke haft andre afgiftssager.

De betalte ikke for goodwill, da de overtog forretningen, men det blev også til sidst godkendt. Inventaret var 7-8 år gammelt. Det var en hård branche at komme ind i. Der er mange supermarkeder i området. Finanskrisen udbrud i 2008 kunne også mærkes. Man kan ikke sammenligne butikken med G3. G3 kan køre priserne meget langt ned. De har formået at få butikken til at gå godt. De har lagt vægt på at yde kunderne god service og at give kredit, hvis det var påkrævet. De har mange faste kunder. Det er deres revisor, der har haft dialogen med SKAT. De har givet kasserapporterne til revisoren, der har videregivet dem til SKAT.

Han lånte 55.000 kr. af G2 ApS i 2009. Han købte hus med sin ægtefælle i 2010. Han blev gift i 1998. Han har tre børn. Det yngste ban er født i 2008. Han er nu blevet skilt. Konen havde arbejdede som pædagogmedhjælper i 2008 - 2010. De boede i lejlighed i Y2. Huslejen var ca. 7.000 kr. De spiste tre gange om ugen hjemme hos hans forældre. Han lånte 705.000 kr. af sine forældre. Det var en mundtlig aftale. I deres kultur bruger man ikke skriftlige aftaler mellem familiemedlemmer. Forældrene havde begge fået erstatninger for arbejdsskader. Hele sagen har virket meget stressende på ham og hans kone. Hun kunne ikke klare det, og derfor blev de skilt.

Der var 3.000 kr. kontant i kassen hver dag, når de åbnede. Det skrev de ikke ind i kasserapporten. Foreholdt ekstrakten side 306, kasserapport med oplysning om "beholdning morgen 7.630,55 kr.", har han forklaret, at beløbet baserer sig på optælling. Beholdningen er måske blandet sammen med betalinger med Dankort. Det forklarer også, at beløbet kan ende på 55 øre. Det er ikke en opgørelse af den fysiske beholdning. Opgørelsen af beholdning aften må være beholdningen den tredje dag. Han kan ikke huske det. I dag laver de det bedre.

Der var kontanter i kassen, og han havde også kontanter på sig og derhjemme. Han kan ikke huske, hvad de 15.000 kr., der er indbetalt den 5. februar 2010 og anført som lån, vedrører. De havde omkring 100 stamkunder. Der var ca. 3-400 kunder i butikken om dagen. Der var ikke nogen bogføring vedrørende kontanterne i bøtten. Lånet fra G2 ApS er ikke med i de formueopgørelsen. Det beror på, at revisoren ikke kendte til låneforholdet. De sætter z-bonerne i mappe hver eneste dag. Der kan ikke fremlægges yderligere kasserapporter end allerede sket.

IF har forklaret, at han ikke har nogen uddannelse. Han var i gang med HG, men stoppede på uddannelsen, da han og A overtog butikken. Det havde ikke været planen, at han skulle overtage butikken. Han var til stede under en del af kontrolbesøget. Han deltog ikke i gennemgangen af kasseafstemningen. De laver kasserapporter hver dag. De laver rapporterne i hånden. Der er næsten ingen kontantkøb i dag. De har et dyrt kassesystem, som angiver summen af alle salg. De skriver det beløb i kasserapporten, som systemet oplyser. Hvis der er difference på kontantbeholdningen smider de forskelsbeløbet i bøtten. Sådan har de altid gjort. De har derfor ikke opgjorte kassedifferencer.

Han var 20 år, da han overtog butikken. Det var en stor opgave. Samtidig var han påvirket af farens alvorlige sygdom. Han besøgte faren hver dag på hospitalet i en lang periode. A passede butikken hver dag i 15-16 timer uden hjælp. Man kan ikke sammenligne bruttoavancen for supermarkeder med deres butik.

Han blev gift i 2008. Han og hans kone boede hos hans forældre. I 2009 fik de en 1-værelses lejlighed i Y3-by. De fik et barn i 2011. De havde en bil, som de havde fået af hans forældre. De blev skilt i 2013. Da de blev gift fik de guld som gaver fra familien. De solgte noget af guldet. Noget af guldet blev stjålet. Forsikringssummen herfor blev udbetalt til hans tidligere kone. De var rundt i flere lande i Europa for at besøge familien, da de var blevet gift. Guldet er derfor opført i formueopgørelsen i 2009. Han lånte penge, da han købte anparterne i butikken. Lånet blev til dels eftergivet.

De har lavet kasserapporter hver dag. De var nye i branchen og ville derfor gerne have mulighed for at danne sig et overblik over, hvordan økonomien var i butikken. Han havde nogle gange kontanter fra omsætningen med hjem, hvis han skulle lukke butikken fredag aften. Han sms´ede til A, så det rigtige beløb kunne blive skrevet i kasserapporten.

ØV har forklaret, at han var revisor for sagsøgerne. Han var meget involveret i sagen om goodwill i forbindelse med overdragelsen. SKAT var ikke indstillet på dialog om sagen. Da der kom en statsautoriseret revisor på, gav SKAT sig.

Han går ud fra, at der blev lavet kasserapporter i 2008 - 2010. Kasserapporterne, der er fremlagt i sagen er udarbejdet på skabeloner, der er udarbejdet af hans firma. Beløbet 7.630,55 kr. er kassebeholdningen efter de første tre dage. Det skæve beløb skyldes, at der både indgår kontantkøb og Dankortkøb. Kassedifferencer blev lagt i bøtten. De tog også penge fra bøtten og gav til børn uden penge. Der blev lavet z-boner. Z-boner viser alt. Han har været revisor for butikken siden 2002. Han har ikke haft den opfattelse, at der ikke blev lavet kasserapporter.

SKAT bad ikke om kasserapporter til at begynde med. SKAT bad heller ikke om alle bilag fra butikken. Hvis SKAT havde bedt om alle bilag, kunne han bare have sendt alle ringbindene. Der var ca. 30 ringbind. Han tilbød at sende z-boner, men dem ville SKAT ikke have. Kasserapporterne sad ikke i ringbindene. De lå på en laptop. Det var først i brevet af 9. marts 2011, at SKAT bad om kasserapporterne. Han tog de bilag, som SKAT ville have, ud af ringbindene. Han lagde en stak ad gangen ned i en affaldspose. Han holdt ikke øje med, om bilagene væltede rundt mellem hinanden. Han var overbevist om, at kasserapporterne også var sendt afsted. De blev skrevet ud på hans kontor. Udskrivningen foregik fra klienternes bærbare computer. Det var flere hundrede sider. De blev afleveret til SKAT. Der kom ikke rykkere om kasserapporterne.

Man kan ikke anvende oplysninger om bruttoavance i supermarkeder på butikken i denne sag. En stor del af omsætningen er tobakssalg, som har er meget lav avance. Han har lavet formueopgørelserne for 2008 - 2010. Der er tale om rekonstruktioner på baggrund af klienternes oplysninger. Overskuddet viser de beløb, der var til rådighed, og som bl.a. skulle bruges il betaling af husleje. Et lån på 50.000 kr. fra G2 ApS til IF er ikke med i formueopgørelsen.

Det er hans opfattelse, at der er udarbejdet daglige kasserapporter. Det er rigtigt, at de fremlagte rapporter ikke viser daglige optællinger. Han har lavet en beregning af omsætningen og avancen på forskellige varegrupper. Han har ikke modtaget kasserapporterne retur fra SKAT. De fremlagte kasserapporter er eksempler på, hvordan de så ud. De lå på hans computer. Han havde ikke andre kasserapporter på sin computer. Forskellen i angivelserne af værdien af IF bryllupsgaver i guld i formueopgørelsen og opgørelsen på ekstrakten side 471 - henholdsvis 167.540 kr. og 169.853 kr. - må bero på kursomregningen fra tyrkisk valuta til danske kroner.

Parternes synspunkter

G1 ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Anbringender
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse af sagsøgers skatteansættelser og momstilsvar for indkomstårene 2008-2010 er baseret på et klart forkert grundlag, samt at det af SKAT foretagne skøn fører til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgerne.

Sagen er opstartet på et ganske usagligt grundlag
Det er ganske usagligt at basere en så alvorlig og velfærdstruende sag på en anonym anmeldelse, som Landsskatteretten tilsyneladende tillægger afgørende vægt henset til, at anmeldelsen citeres allerede på side 2 i afgørelserne.

Skatteministeriet anfører i duplikken side 3, at sagsøgerne ikke har fremlagt nogen objektive beviser for, at SKATs skøn kan tilsidesættes. Det til trods for at sagsøgerne har fremlagt over 30 bilag i sagen, hvoraf langt de fleste er bilag af objektiv karakter. Skatteministeriet afviser alle former for beviser, som sagsøgerne henviser til - uden nogen nærmere begrundelse.

Skatteministeriet henviser blot til, at SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse på baggrund af en konstatering af, at der ikke er foretaget daglige kasseafstemninger i virksomheden. Dette er oplagt forkert - og bygger alene på en kontrolaktion gennemført den 7. februar 2011 - ca. 3½ år efter en anonym anmeldelse mod virksomheden. Nærværende sager er desværre et klart eksempel på de sager, hvor SKAT foretager kontrol og gennemfører en 11/16 ansættelse uden på nogen måde at være opmærksom på, at SKAT som offentlig forvaltning er underlagt det almindelige forvaltningsretlige officialprincip. SKAT har i denne sag været forudindtaget fra sagens opstart - og fuldstændig tilsidesat forpligtelsen til at foretage en saglig og objektiv sagsbehandling.

Skatteankenævnets afgørelse dateret den 15. marts 2012 i goodwill-sagen, jf. bilag 3 (ekstrakten side 220), viser med al tydelighed, at SKAT har været forudindtaget under hele sagsforløbet - og helt mistet objektiviteten. Ved Skatteankenævnets afgørelse blev en af SKAT påstået goodwill-forhøjelse på 2,1 mio. kr. helt tilsidesat, hvilket dokumenterer SKATs manglende saglighed overfor sagsøgerne.

Alle forklaringer og skriftlige beviser fremlagt af sagsøgerne er blevet totalt afvist af SKAT og nu også af Skatteministeriet. Hvis SKAT og Landsskatterettens skønsmæssige ansættelser opretholdes, vil realiteten være, at sagsøgerne bliver beskattet ud fra et resultat i virksomheden for de 3 indkomstår 2008 - 2010, som ligger langt udover alle andre sammenlignelige minisupermarkeder. Og det endda på trods af, at de to hovedanpartshavere overtog en nedslidt forretning, at de ikke var uddannet som købmænd, og selvom de overtog den midt i Finanskrisen.

Der er de facto lavet dagligt førte kasserapporter og kasseafstemninger.
Sagsøgerne gør gældende, at SKAT tilbage i 2011 fik udleveret samtlige relevante kasserap-porter for den i sagen omhandlede periode, der som bekendt vedrører indkomstårene 2008-2010.

Af sagens bilag 4 fremgår det, at SKAT ved skrivelse dateret den 25. oktober 2010 anmodede G1 ApS om at fremsende mere materiale end det materiale, som SKAT allerede tidligere havde modtaget ved skrivelse dateret den 11. oktober 2010. I SKATs skrivelse dateret den 25. oktober 2010 opregnes 10 punkter med yderligere materiale, som SKAT ønsker at få fremsendt. Intet sted nævnes, at SKAT manglede at modtage virksomhedens kasserapporter.

Som sagens bilag 5 er fremlagt en skrivelse fra SKAT dateret den 6. januar 2011 til G1 ApS, hvor SKAT rykkede for materiale. Heller ikke i denne skrivelse anmodede SKAT om at få fremsendt virksomhedens kasserapporter.

G1 ApS’s revisor fremsendte ved skrivelse dateret den 17. februar 2011 en række materialer til SKAT, jf. bilag 6.

Ved skrivelse dateret den 9. marts 2011 anmodede SKAT på ny G1 ApS om at fremsende yderligere materiale, jf. bilag 7. I denne skrivelse anføres følgende:

"Kopi af samtlige kasserapporter for alle 3 indkomstår udbedes. Dette materiale skal fremsendes inden 14 dage fra dato. Såfremt der ikke er udarbejdet kasserapporter skal et tilsvarende materiale fremsendes ligesom der skal fremsendes en beskrivelse af hvorledes kasseafstemninger er foretaget".

G1 ApS afleverede efterfølgende de efterspurgte kasserapporter til SKAT. Til dokumentation for revisors aflevering af yderligere materiale til SKAT henvises til en e-mail dateret den 15. marts 2011 afsendt fra revisor ØV til SJ ved SKAT, jf. bilag 33 samt e-mail dateret den 29. marts 2011 afsendt fra revisor ØV til SJ ved SKAT, jf. bilag 34.

Af disse to mails fremgår det, at revisor afleverede alt det efterspurgte materiale til SKAT, som SKAT havde udbedt sig ved skrivelserne dateret henholdsvis den 25. oktober 2010, jf. bilag 4, den 6. januar 2011, jf. bilag 5, og ved skrivelse dateret den 9. marts 2011, jf. bilag 7.

Til yderligere dokumentation for, at SKAT i den forbindelse fik udleveret alle relevante kasserapporter, henvises på ny til revisors skrivelse dateret den 8. december 2011 til undertegnede, jf. bilag 9, hvor revisor anfører følgende:

"Kasseafstemninger kan dokumenteres ved at de dagligt udførte kasserap-porter kan fremvises som er p.t. hos SKAT."

Det er således behørigt dokumenteret, at SKAT tilbage i 2011 var i besiddelse af samtlige relevante kasserapporter. Til yderligere dokumentation for, at virksomheden de facto udarbejdede daglige kasserapporter på behørig vis, henvises til Landsskatterettens afgørelse side 2, hvor følgende anføres nederst:

"Fra SKATs sagsfremstilling af 23. februar 2011 fra kontrolbesøget 7. januar 2011 fremgår følgende af side 4 nederst:

"SKAT fik fremvist eksempler på virksomhedens kasseregnskab. A forklarede på spørgsmålet fra SKAT om, hvordan der foretages kasseafstemning, at virksomheden ikke optalte småmønter (2-kroner, 1-kroner, 50-ører) og SKAT noterede sig, at kasseregnskabet viste, at der var kassedifferencer på 0 kr. ud af en omsætning på 20-30 tusinde kroner. SKAT må derfor konstatere, at der ikke foretages relevant kasseafstemning og dermed at der ikke føres et effektivt kasseregnskab".

Det er således et ubestrideligt faktum, at SKAT i forbindelse med kontrolbesøget den 7. januar 2011 de facto fik forevist virksomhedens kasseregnskab. På den baggrund forekommer det ganske bemærkelsesværdigt, at Skatteministeriet fortsat fastholder, at der ikke er udarbejdet daglige kasserapporter i virksomheden, når SKAT selv oplyser, at de i forbindelse med kontrolbesøget den 7. januar 2011 fik forevist virksomhedens kasseregnskab.

Det forekommer ligeledes ganske bemærkelsesværdigt, at SKAT ikke har fremsendt en rykker for fremsendelse af virksomhedens kasserapporter i forlængelse af SKATs skrivelse dateret den 9. marts 2011, jf. bilag 7, såfremt SKAT ikke efterfølgende havde fået udleveret disse kasserapporter. SKATs manglende fremsendelse af rykker for virksomhedens kasserapporter dokumenterer, at SKAT de facto har fået udleveret virksomhedens kasserapporter i forlængelse af SKATs skrivelse dateret den 9. marts 2011. Dette er ligeledes dokumenteret ved de fremlagte e-mails, jf. bilag 33 og 34.

Sagsøgerne gør gældende, at det kan lægges til grund som et ubestrideligt faktum i sagerne, at SKAT tilbage i 2011 fik udleveret samtlige relevante kasserapporter for virksomheden for indkomstårene 2008-2010. Det kan der ikke længere herske nogen tvivl om. Det eneste parterne med rimelighed fortsat kan være uenig om er, hvorvidt de foreliggende kasserapporter dokumenterer, at der er ført tilstrækkelig og behøring kasseafstemninger i virksomheden. Det er sagsøgerens klare opfattelse, at dette er tilfældet, og at der på ingen måde er grundlag for at anfægte den måde, som virksomheden dagligt har foretaget kasseafstemninger på. Sagsøgerne har udførlig redegjort herfor i tidligere processkrifter i sagen.

Selvangivne bruttoavanceprocenter er helt sædvanlige
Landsskatteretten har for selskabet anset det for rimeligt at anvende Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance for gruppe 47001 supermarkeder og varehuse, som omfatter butikker med et begrænset varesortiment inden for føde-, drikke- og tobaksvarer, hvor bruttoavancen for 2008, 2009 og 2010 henholdsvis udgør 22,6 %, 23,7 %, og 23,0 %.

Det bemærkes, at den oplysning, der er understreget, er Skatteankestyrelsens egen fortolkning af det statistiske materiale, som Skatteankestyrelsen har fra Danmarks Statistik. Der er således ikke tale om gennemsnitlige bruttoavancer målt i procent for netop en butik svarende til den i sagen omhandlede, som er drevet fra selskabet G1 ApS.

Tværtimod er der tale om gennemsnitlige bruttoavancer målt i procent på samtlige supermarkeder, varehuse mv., hvori også indgår bruttoavancer for store veldrevne butikskæder så som G4, G5, G6, G7 m.v.

Den pågældende statistik er således ikke egnet til brug for en forhøjelse af den gennemsnitlige bruttoavance i G1 ApS.

Det bemærkes, at gennemsnittet målt i procent i den pågældende statistik afviger ikke uvæsentlig fra medianen målt i procent i samme statistik, jf. bilag 12 (ekstrakten side 434).

Bruttoavance/År	2008	2009	2010
Gennemsnit i %	22,6	23,7	23,0
Medianen i %	17,8	20,7	20,2
Forskel i %	4,8	3,0	2,8

I den forbindelse skal det fremhæves, at medianen målt i procent i sagens natur giver et mere realistisk billede af den faktiske bruttoavance indenfor den pågældende branche, idet medianen målt i procent beskriver den midterste værdi af alle observationer - dvs. indhentede bruttoavancer - hvorved der således er taget højde for eventuelle betydelige outliers, hvilket der klart må forventes at forefindes i et ikke ubetydeligt omfang i en landsdækkende statistik, som den af Skatteankestyrelsen anvendte.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for en forhøjelse med henvisning til det anvendte statistiske materiale, idet det pågældende statistiske materiale anvendt ved Landsskatterettens afgørelser ikke er sammenligneligt med den butik, der er drevet fra G1 ApS. Til støtte herfor henvises bl.a. til Retten i Helsingørs dom afsagt den 12. januar 2018 offentliggjort i SKM2018.59.BR.

Det gøres gældende, at den af SKAT og Landsskatteretten foretagne skønsmæssige ansættelse i nærværende sag er fuldstændig løsrevet fra de faktiske realiteter, idet hverken SKAT eller Landsskatteretten har taget afsæt i en konkret branchebestemt bruttoavanceprocent - men derimod udelukkende baseret sit skøn på en gennemsnitlig bruttoavanceprocent for alle sædvanlige supermarkeder og varehuse, som er omfattet af branchekode 47001.

Det følger af Den Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit A,C.2.1.4.4.2.3, at SKAT og Landsskatteretten i en sag som den foreliggende skal påvise, at den selvangivne bruttoavance er unormal lav i forhold til bruttoavancen for en lignende virksomhed indenfor samme branche. Denne forpligtelse har hverken SKAT eller Landsskatteretten opfyldt i nærværende sag.

Såfremt man anvender en bruttoavanceprocent i de i sagen omhandlede indkomstår på 17,0 % som er langt mere realistisk end de bruttoavanceprocenter, som SKAT har anvendt fører det til en nedsættelse af sagsøgers beregnede fortjeneste for hvert af årene 2008 - 2010 med mere end kr. 400.000.

Sagsøger har således med bilag 17 og 18 sammenholdt med det ovenfor anførte med al tydelighed dokumenteret, at SKAT og Landsskatterettens skønsmæssige ansættelser i nærværende sag både hviler på et klart forkert grundlag samt fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Kapitalforklaringerne viser normalt og antageligt privatforbrug
Skatteministeriet henviser i duplikken side 4 til to "privatforbrugsopgørelser" udarbejdet af SKAT i 2011. Skatteministeriet anfører herefter:

"Selvom SKAT har anvendt opgørelserne som en del af deres begrundelse for forhøjelserne over for selskabet, blev skønnet foretaget på ny af Landsskatteretten. I dette skøn indgik privatforbrugsberegningerne ikke."

De af SKAT udarbejdede "privatforbrugsopgørelser", jf. bilag O og P, er totalt løsrevet fra virkeligheden. SKAT har da heller ikke selv nærmere henvist til, hvorfor disse såkaldte "privatforbrugsopgørelser" kunne danne grundlag for de skønsmæssige ansættelser. Det fremgår direkte af Landsskatterettens afgørelse i selskabets sag, side 7 (ekstrakten side 24), hvor SKATs afgørelse er citeret.

I forbindelse med sagernes behandling ved Landsskatteretten udarbejdede revisor formue-forklaringer for begge hovedanpartshavere for alle 3 indkomstår 2008 - 2010, jf. bilag 10 og 11. Disse formueforklaringer er behørigt dokumenteret. Og som anført af Skatteministeriet i duplikken side 4 foretog Landsskatteretten en skønsmæssig ansættelse, hvor SKATs "privatforbrugsopgørelser" ikke indgik.

Det er således et faktum i sagen, at SKAT ikke selv var i stand til at redegøre for, hvorfor de såkaldte "privatforbrugsopgørelser" indikerede grundlag for de skønsmæssige ansættelser, ligesom det er et faktum i sagen, at Landsskatteretten helt så bort fra SKATs "privatforbrugs-opgørelser".

Skatteministeriet har i duplikken side 5 og 6 afvist, at revisors formueforklaringer med tilhørende bilag kan lægges til grund i sagen. Skatteministeriet har i den forbindelse valgt at anvende samme fremgangsmåde, som Skatteministeriet i øvrigt har anvendt i denne sag; nemlig at afvise alle objektive beviser, som sagsøgerne har fremlagt i sagen.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Anbringender

Skatteministeriet gør gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage et skøn over selskabets indkomst og momstilsvar, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skønnet, da sagsøgerne ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. U 2009.476/2 H.

Herefter er det ubestridt, at den udeholdte omsætning (inkl. moms) er tilgået de to hovedanpartshavere som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. l, i forhold til deres ejerandel med 50 pct. til hver, jf. også U 2008.857 H (SKM.2008.85.HR).

1. VAR SKATTEMYNDIGHEDERNE BERETTIGET TIL AT FORETAGE EN SKØNSMÆSSIG ANSÆTTELSE?
l indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. En erhvervsdrivende skattepligtig skal selvangive sin indkomst til SKAT og indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af skatteministeren, jf. skattekontrollovens § l, stk. l, og § 3, stk. l. Disse regler er et supplement til de almindelige bogføringskrav, fastsat i bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringslovens §§ 6-9. Ifølge mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, § 7, stk. 3, skal regnskabet og bilagsmaterialet på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for skattemyndighedernes kontrol. Hvis regnskabet ikke opfylder disse krav, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Selskabet har i forbindelse med skattemyndighedernes kontrol fremlagt et mangelfuldt regnskabsmateriale.

Samlet har SKAT modtaget 3 sorte plastiksække og 7 bæreposer med bilag (bilag G). Den ene gang sendte selskabet bilag i en sort plastiksæk (bilag C, s. 2). Bilagene var i de fleste tilfælde ikke nummereret, intet var lagt i nummerorden, og bilagene var blandet sammen for alle 3 indkomstår. En anden gang (bilag C, s. 2. 3. afsnit) fremsendte selskabet materiale i 6 bæreposer og 2 sorte affaldssække med fakturaer, der hverken var konterede, nummererede eller lagt i datoorden, samt l bærepose med ringbind fyldt med følgeskrivelser for drikkevarer fra 2005-2011, der heller ikke var lagt i datoorden.

Ved gennemgang af et par tusinde bilag modtaget i en affaldssæk kunne SKAT konstatere (bilag 7), at der fortsat manglede bilag, særlig angående selskabets varekøb, og at 47 bilag ikke var nummeret og derfor ikke kunne placeres i bogføringen.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten fremsendte selskabet bogføringsbilag, der var i nummerorden og lagt i mapper (bilag l, s. 4). Efter gennemgang af det fremsendte kunne Landsskatteretten konstatere, at der manglede omkring halvdelen af bilagene, dvs. 2.260 af i alt 4.519 bilag fordelt på indkomstårene 2008-2010.

Herunder har selskabets kasseregnskab været mangelfuldt og forkert. For indkomstårene 2008, 2009 og 2010 har selskabet alene fremlagt kasseregnskab for l. januar 2010 til l3. februar 2010 (bilag 8). Landsretten bemærkede (bilag l, s. 6), at disse rapporter blev fremlagt på retsmødet, og at de ikke tidligere har været forelagt. SKAT oplyste desuden på retsmødet (bilag l, s. 7), at der ikke tidligere havde været fremlagt kasserapporter for 2010. Sagsøgerne har heller ikke for retten fremlagt kasserapporter for andre perioder.

De fremlagte kasserapporter i bilag 8 er opgørelser for enten 2 eller 3 dage, og de er således ikke daglige. Det kan derfor ikke være rigtigt, at der er udfyldt en morgen- og aftenbeholdning, som felterne ellers angiver. Derudover er der ikke en eneste kassedifference, selvom den daglige omsætning angiveligt er 20-30.000 kr. Endvidere bemærkes, at de opgjorte kassebeholdninger ikke kan deles i reelle møntværdier, altså hele og halve kroner. De er i stedet opgjort som f.eks. beholdning morgen 7.630,55 kr. og beholdning aften 31.933,60 kr. (bilag 8, s. 1).

Efter udsagn fra hovedanpartshaverne var der ved opgørelse af kassen hver morgen 3.000 kr. i beholdningen (bilag D, s. 8, sidste afsnit, og bilag E, s. 10, l. afsnit). Det stemmer ikke med nogen af de fremlagte opgørelser i bilag 8, der derimod er opgjort til beløb mellem 1.018,08 - 79.046,07 kr. dog overvejende i den høje ende.

Kasseregnskabet er ikke suppleret af kassestrimler (z-bonner), hvorved forstås daglige udskrifter af indtastede salg i minisupermarkedets kasse. Der er således intet objektivt konstaterbart til at understøtte de fremlagte kasserapporters rigtighed, eller at selskabet for de manglende perioder overhovedet har ført et kasseregnskab.

Det gøres derfor gældende, at selskabet ikke har godtgjort, at der er ført en effektiv og tilstrækkelig bogføring, jf. bogføringslovens §§ 6-9. Derudover har regnskabet og dets bilag ikke været klart og overskueligt, og det har således ikke kunnet danne grundlag for skattemyndighedernes kontrol, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at fastsætte selskabets indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. Der henvises til U 2005.3167 H (SKM2005.368.HR), hvor Højesteret med henvisning til landsrettens begrundelse fandt, at SKAT var berettiget til at foretage et skøn over en pizzaforretnings indkomst. Forretningens kasseregnskab var i nogle år ikke ført, Højesteret tiltrådte, at det ikke var troværdigt, at der aldrig nogensinde forekom kassedifferencer i de perioder, det var ført.

Landsskatterettens har forhøjet selskabets momstilsvar for indkomstårene 2009 og 2010. Der gælder tilsvarende regler for aflæggelse af momsregnskab som for de almindelige bogførings- og skatteregnskaber beskrevet ovenfor. Reglerne følger af momslovens § 55 og dagældende momsbekendtgørelses kapitel 12.

På den baggrund har SKAT tilsidesat selskabets regnskabsmateriale og fastsat momstilsvaret skønsmæssigt svarende til 25% af den yderligere omsætning, jf. momslovens § 33 og f.eks. U 2005.3167 H (SKM2005.368.HR).

Sagsøgerne har ikke særskilt bestridt forhøjelsen af momstilsvaret.

I replikken for selskabet, s. 4, afsnit 2-4, anføres det, at kasserapporterne i bilag 8 ikke er udtryk for en fysisk kassebeholdning i virksomhedens kasseapparat, men i stedet salg. Det viser, at der ikke er ført regnskab med selskabets kontante beholdning, hvilket er i strid med bogføringslovens § 7, stk. 3.

Det kan i øvrigt heller ikke være rigtigt, at bilag 8 er opgørelse af salg.

Hvis det var udtryk for salg i butikken, ville der ikke være hævninger og indsætninger i bank, betalinger af vareleverandører, lønudbetalinger eller for den sags skyld indbetaling af "lån" den 5. februar 2010 (bilag 8, s. 8). Ingen af de anførte varekøb (eller det, der ligner varekøb) kan afstemmes med oversigten af varekøb i bilag N. De fremlagte mellemregningskontoer (bilag 14 og 15) kan heller ikke afstemmes med den nævnte lånindbetaling.

Hvis kasserapporterne var udtryk for salg, ville det ikke give mening at lave opgørelser af beholdningen morgen og aften, som selskabet har gjort. Hvis de anførte "Dan/wrt"-udbetalinger ikke har noget at gøre med den fysisk kontantbeholdning, ville det ikke påvirke opgørelsen af " beholdning morgen" og " beholdning aften" men det gør det i kasserapporterne.

Videre anfører selskabet, at hovedanpartshaverne opbevarede størstedelen af virksomhedens kontantbeholdning hos sig selv for at kunne betale vareleverandører og ansattes løn kontant. I forhold til den administrative behandling af sagen er denne oplysning ny. En sådan kontantbeholdning er i øvrigt ikke bogført eller dokumenteret.

Selskabets bogføringskonto "KASSE BEHOLDNING" (bilag 16) viser heller ikke hele den omhandlede periode 2008-2010, men netop (og kun akkurat) samme periode som eksemplerne på kasserapporterne (bilag 8). Derudover er der også her fejlagtigt medtaget overførsler med dankort, der ikke er delelige i møntværdier. Saldoen i kassens beholdning er dermed forkert. Det kan ikke være udtryk for en kontant beholdning. Bogføringskontoen er ikke dokumentation for, at eksemplerne på kasserapporterne i bilag 8 er rigtige. Den bliver heller ikke rigtig ved at gentage de samme fejl fra kasserapporterne. Bogføringskontoen er ligesom kasserapporterne ikke understøttet af bagvedliggende kassestrimler eller anden objektiv konstaterbart til at understøtte dens rigtighed.

Sagsøgerne gør gældende (processkrift I, s. 2, afsnit 3, og processkrift II, s. l, 2. afsnit), at SKAT tilbage i 2011 fik udleveret samtlige relevante kasserapporter for indkomstårene 2008-2010.
Dette bestrides. Sagsøgerne har ikke bevist, at SKAT har været i besiddelse af kasserapporter for hele perioden siden 2011 i hvert fald ikke for 2010, idet SKAT oplyste på retsmødet ved Landsskatteretten (bilag l, s. 7), at der ikke tidligere havde været fremlagt kasserapporter for 2010. Hertil kommer, at alt det materiale, SKAT har modtaget, blev udleveret til sagsøgernes advokat den 13. juni 2016 (bilag G). I en mail af 30. august 2016 (bilag R) skrev advokaten bl.a. følgende til Skatteankestyrelsen: "På den baggrund har vi som bellendt fået aktindsigt i det materiale, som tidligere er blevet afleveret til SKAT, hvorefter R1 har sikret, at det er systematiseret, hvorefter der helt utvivlsomt er grundlag for at foretage en revisionsmæssig gennemgang."

Det samme materiale, som var udleveret til SKAT, blev altså tilbageleveret til sagsøgerne, systematiseret og herefter viderebragt til Skatteankestyrelsen, og Landsskatteretten anfører i sin sagsfremstilling (bilag l, s. 4), at "Der foreligger ingen kasserapporter" i det fremsendte materiale.

Først senere blev der for Landsskatteretten fremlagt kasserapporter for fra 15. til 31. december 2011, der ikke angik den relevante periode, og det var først ved retsmødet, sagsøgerne fremlagde kasserapporter for perioden fra l. januar til l3. februar 2010 (bilag l, s. 6).

SKAT har således ikke været i besiddelse af samtlige relevante kasserapporter for hele den omhandlede periode.

Med henvisning til to mails fra selskabets revisor (bilag 33 og 34) beskriver sagsøgerne (processkrift II, s. 2, 3. afsnit), at revisoren afleverede alt det materiale, SKAT havde efterspurgt, herunder samtlige relevante kasserapporter for perioden. De to mails beviser ikke sagsøgernes synspunkt, da de kun angår rent praktiske forhold om udlevering af bilag til SKAT. I den ene mail (bilag 33) anmoder revisoren således om fremsendelse af 3 oversigter over manglende bilag, der ikke var vedlagt en skrivelse. I den anden mail (bilag 34) skriver revisoren, at hans klient har forsøgt at aflevere de mange tusinde bilag, som SKAT havde anmodet om, men da SKAT var lukket, ville han komme igen dagen efter. De angiver ikke, at der er udleveret kasserapporter.

Revisorens meddelelse til sagsøgernes advokat (bilag 9) om, at "Kasseafstemninger kan dokumenteres ved, at de dagligt udførte kasserapporter kan fremvises, som p.t. hos SKAT." er ikke bestyrket af objektiv dokumentation og udgør derfor heller ikke et bevis for, at sagsøgerne har fremlagt samtlige relevante kasserapporter for den omhandlede periode.

At SKAT i deres beskrivelse af kontrolbesøg i virksomheden den 7. januar 2011 (bilag l, s. 2) anfører, at SKAT fik fremvist eksempler på virksomhedens kasseregnskab, er heller ikke bevis for, at virksomheden har udleveret alle relevante kasserapporter for 2008-2010, eller i øvrigt at eksemplerne overhovedet angik den relevante periode. Hertil bemærkes særligt, at kontrolbesøget var et halvt år efter udløbet af den omhandlede periode, der sluttede den 30. juni 2010, fordi selskabet havde forskudt regnskabsår, jf. også Landsskatterettens afgørelse (bilag l, s. 3, sidste afsnit). De foreviste eksempler kunne derfor lige så godt angå denne efterfølgende periode.
Sagsøgerne anfører i processkrift II, s. 3, 2. afsnit, at det "forekommer ganske bemærkelsesværdigt, at SKAT ikke har fremsendt en rykker for fremsendelse af virksomhedens kasserapporter i forlængelse af SKATs skrivelse dateret den 9. marts 2011, jf. bilag 7, såfremt SKAT ikke efterfølgende havde fået udleveret disse kasserapporter.", og at det "dokumenterer, at SKAT de facto har fået udleveret virksomhedens kasserapporter i forlængelse af SKATs skrivelse dateret den 9. marts 2011."

SKATs manglende rykker for fremsendelse af kasserapporter er ikke dokumentation for modtagelse af rapporterne. SKAT efterspurgte kasserapporterne ved brev af 9. marts 2011 (bilag 7), hvor SKAT gjorde "opmærksom på at såfremt materialet ikke fremsendes inden ovennævnte frist vil skatteansættelserne bliver foretaget på det foreliggende grundlag, jfr. Skattekontrollovens § 6, stk. 6, jf. § 5, stk. 3." SKAT kunne altså træffe afgørelse, uden de efterspurgte kasserapporter blev fremsendt også uden at rykke for manglende modtagelse af rapporterne.

Udtalelsen fra selskabets revisor (bilag 32) beviser ikke, at der er ført et dagligt kasseregnskab og foretaget daglige kasseafstemninger i de omhandlede år. Det fremlagte bogføringsbilag til erklæringen (bilag 32, s. 3) er dateret søndag den 30. september 2018 og er derfor sagen uvedkommende.

2. KAN SKØNNET TILSIDESÆTTES?
Skattemyndighederne har baseret sit skøn på oplysninger fra Danmarks Statistik. Det er fast retspraksis, at domstolene ikke tilsidesætter SKATs skøn, hvis det tager udgangspunkt i statistiske oplysninger, forudsat at der ikke foreligger andre mere konkrete oplysninger, hvorpå skønnet kan bygges, jf. f.eks. U 2011.1458 H (SKM2011.209.HR), U 2005.3167 H (SKM2005.368.HR), SKM2007.528.ØLR, SKM2006.152.VLR, SKM2008.406.BR og SKM2016.75.BR. Der henvises i øvrigt til SKATs egen faste praksis herom, jf. Den juridiske vejledning 2019-1, A,C.2.1.4.4.2.

Selskabets bruttoavance er fastsat på baggrund af oplysninger om bruttoavance for branchen "47001 detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger". Danmarks Statistik har ikke oplyst bruttoavance for branchen "47110 købmænd og døgnkiosker", der er en underkategori til 4700 l. Der har derfor ikke været et generelt statistisk grundlag for at fastsætte et andet gennemsnit, ligesom der ikke har været grundlag for at reducere eller forhøje det overordnede branchegennemsnit.

Landsskatteretten har herved påpeget (bilag l, s. 13), at der var "tale om en igangværende virksomhed med et allerede etableret hundegrundlag, der har betydeligt omfang, og ikke en nystartet forretning, som først skal til at etablere kundegrundlaget."

Sagsøgerne gør gældende, at selskabets forretning har en lavere bruttoavance end det gennemsnit, der er anvendt af skattemyndighederne af både generelle og konkrete årsager, og at den skønsmæssige ansættelse derfor skal tilsidesættes.

Det følger af en langvarig og fast højesteretspraksis, at det for det første er skatteyderen, der skal bevise, om et skøn skal tilsidesættes. For det andet tilsidesætter domstolene ikke skønnet, medmindre skatteyderen kan godtgøre, at skønnet er foretaget på et forkert grundlag, eller at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. U 2016.191 H (SKM2015.615.HR), U 2011.1458 H (SKM2011.209.HR), U 2009.476/2 H og U 2005.3167 H (SKM2005.368.HR).

Sagsøgerne gør gældende, at det overordnede branchegennemsnit er højere end for den underordnede branche 47110. Sagsøgernes synspunkt er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten udtalte repræsentanten for de to hovedanpartshavere (bilag A, s. 14, 3. afsnit, og bilag B, s. 16, 6. afsnit), at det anvendte gennemsnitstal er forkert, da 30-35% af selskabets omsætning vedrører salg af cigaretter med en avance på ca. 68% afhængig af fabrikat. Fordeling af selskabets omsætning i varegrupper sammenholdt med deres indbyrdes bruttoavancer er ikke dokumenteret hverken for cigaretsalg eller andre varer.

Det bemærkes, at sagsøgerne over for Landsskatteretten desuden gjorde et anbringende gældende (bilag D, s. 10, afsnit 2-4, og bilag E, s. 11, afsnit 2-4) om, at det var kendetegnende for de produktgrupper, selskabet solgte, at bruttoavancen var meget beskeden. Synspunktet er ikke gentaget over for retten.

Sagsøgerne gør gældende, at selskabets virksomhed i de omhandlede år har været særligt presset på grund af skiftet af ejere, dvs. fra en erfaren ejer til de to nuværende hovedanpartshavere, der ved overtagelsen angiveligt både var uerfarne og ufaglærte. Hertil bemærkes, at de begge på daværende tidspunkt havde været ansat i selskabet i 4-5 år. Af et mødereferat under sagens behandling ved Landsskatteretten (bilag H, s. 2) fremgår desuden, at IF ved siden af sin ansættelse gik på handelsskolen. Derudover viser en oversigt over selskabets nøgletal (bilag D), at omsætningen steg fra ca. 7,8-8,4 millioner kr. i indkomstårene 2007-2008, og at der herefter ikke var større ændringer. Herudover ses ingen nævneværdig stigning af selskabets udgifter eller omkostninger i perioden 2006-2012. Sagsøgernes synspunkt er derfor ikke godtgjort tværtimod. Hovedanpartshaverne må netop antages at have haft de faglige og praktiske forudsætninger for at drive en dagligvareforretning.

I stævningen, s 5-6, anfører sagsøgerne, at Danmarks Statistiks opgørelse af branchens median er tæt på den bruttoavance, der beregnes efter selskabets bogførte tal. Sagsøgerne har ikke bevist, at mediantallet er rigtigere end gennemsnittet.

Sagsøgerne har heller ikke bevist, at anvendelse af mediantallet for branchekoden "47003 Tankstationer" er mere rigtigt end de anvendte gennemsnitstal for branchekoden "47001 Supermarkeder og varehuse mv." Selskabets virksomhed var heller ikke en tankstation, men en underkategori af den anvendte branchekode, nemlig "47110 købmænd og døgnkiosker". Selskabet har selv registreret sig under denne branchekode hos erhvervsstyrelsen (bilag A, s. 1), og det svarer også til beskrivelserne af selskabets butik.

Med henvisning til bruttoavancen opgjort efter selskabets tilsidesatte regnskab argumenterer sagsøgeren for, at anvendelse af mediantallet for Tankstationer er rigtigere end det anvendte grundlag. Det er ikke bevist. Regnskabet er netop tilsidesat, da det ikke bygger på en korrekt og retvisende bogføring.

Sagsøgerne har fremlagt Økonomi- og Erhvervsministeriets Analyse af detailhandlen fra oktober 2009 (bilag 19) med henvisning til, at branchen er nuanceret. Det beviser ikke, at grundlaget for skønnet er forkert.

Selskabernes årsrapporter for de efterfølgende år 201112012, 2012/2013 og 2013/2014 (bilag 20-22) beviser ikke, at forhøjelsen af selskabets indkomst og momstilsvar i de omhandlede år er foretaget på et forkert grundlag, eller at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat. At myndighederne ikke har foretaget skønsmæssige forhøjelser for disse år er ikke en blåstempling af disse årsrapporters rigtighed. I øvrigt bemærkes, at de regnskabsperioder, som årsrapporterne i bilag 20-22 dækker over, ikke var afsluttet, da SKAT traf afgørelse i sagen den 12. december 2011.

3. OM HOVEDANPARTSHAVERNES PRIVATFORBRUG
Sagsøgerne gør gældende, at SKAT burde have understøttet tilsidesættelsen af selskabets regnskab med opgørelser over privatforbrugene for hovedanpartshaverne. I den forbindelse har sagsøgerne fremlagt formueforklaringer for anpartshaverne (bilag 10 og bilag 11) for at vise, at deres private økonomi og forbrug har været sædvanligt og antageligt.

Selskabets mangelfulde regnskabsmateriale har i sig selv har ført til, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage et skøn over selskabets indkomst. I U 2005.3167 H (SKM2005.368.HR) udtalte retten, at "Oplysninger om KI’s privatforbrug er uden relevans for den foreliggende afgørelse, da ansættelsen er slæt på grundlag af vareforbruget." Det samme følger af f.eks. SKM2011.459.ØLR og SKM2002.618.ØLR.

Det er derfor ikke en forudsætning for den skønsmæssige forhøjelse, at SKAT beregner og påviser, at privatforbruget er negativt eller uantageligt lavt, jf. også SKM2013.125.VLR, SKM2006.152.VLR og Den juridiske vejledning, 2019-1, A,C.2.1.4.4.2.3. Det gælder særligt i en situation som den foreliggende, hvor privatforbrugsopgørelsen angår andre (hovedanpartshaverne) end skatteyderen (selskabet).

I denne sag har SKAT udarbejdet privatforbrugsopgørelser for IF (bilag 0) og A (bilag P). Det fremgår af bilagene, at de er sendt til advokat Christian Falk Hansen hhv. den 13. januar 2012 og den 20. december 2011.

Selvom SKAT har anvendt opgørelserne som en del af deres begrundelse for forhøjelserne over for selskabet, blev skønnet foretaget på ny af Landsskatteretten. I dette skøn indgik privatforbrugsberegningerne ikke.

I sagerne over for anpartshaverne bemærkede Landsskatteretten desuden, at "De manglende indtægter i selskabet, som ikke anses for indgået i selskabet, må efter Landsskatterettens opfattelse anses for udloddet til anpartshaverne, der som følge heraf besluttes efter ligningslovens § 16 A, stk. l. Det er derfor uden betydning for beslutningen, hvor stort anpartshavernes privatforbrug i øvrigt er.", jf. også U 2008.857 H (SKM2008.85.HR).

Sagsøgerne har under ingen omstændigheder godtgjort, at hovedanpartshavernes private forbrug har været sædvanlige. Der foreligger således intet sammenligningsgrundlag til denne konstatering, herunder foreligger der ikke oplysninger om hovedanpartshavernes udgifter, som f.eks. husleje, forsikringer mv.

Hertil kommer, at flere af formueforklaringernes poster ikke kan lægges til grund, da de ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U 2009.476/2 H og U 20ll.1599 H (SKM2011.208.HR). Udgår de nedenfor beskrevne udokumenterede poster fra formueforklaringerne, har hovedanpartshaverne lavere og i nogle år endda negative privatforbrug. Det viser, at de må have haft indtægter udover de kendte.

Angående formueforklaring for IF (bilag ll) bemærkes følgende:

Værdien af bilen 195.000 kr. i 2009 (bilag ll, s. 2) er ikke dokumenteret.

Bilag 24 er en tabel med oplysninger om antal, art og værdi af nogle smykker, samt udskrift af 2 sider, der formentlig er på tyrkisk. Bilaget er udarbejdet til brug for skattesagen og bygger ikke på objektive kendsgerninger. Det dokumenterer dermed ikke, at IF har fået" Skattefri bryllupsgaver (bryllup 2008)" for 167.540 kr., som anført i hans formueopgørelse for 2009 (bilag 11, s. 2), jf. U 2002.1172 H. I øvrigt bemærkes, at opgørelsen i bilag 24 samlet lyder på 169.853 kr., hvilket er 2.313 kr. mere end oplyst i formueforklaringen. Over for Skatteankestyrelsen har IF anført (bilag I, s. 1), at beløbet vedrørte guldsmykker, der angiveligt var givet i bryllupsgave i 2008, solgt i Ankara og pengene medtaget til Danmark. Beløbet blev ikke deklareret ved indrejse til Danmark (bilag I, s. 1).

Som bilag 25 har sagsøgerne fremlagt en erklæring af 11. april 2016, hvor IF’s far erklærer, at han i 2007 solgte 50 pct. af anparterne i selskabet til sin søn for 100.000 kr. Beløbet blev ikke betalt, men er angiveligt eftergivet med 30.000 kr. i 2008, 20.000 kr. i 2009 og 20.000 kr. i 2010. Erklæringen er indhentet til brug for skattesagen og kan ikke lægges til grund, jf. f.eks. U 2002.1172 H.

Posten "Modtaget erstatning fra forsikring" på 67.067 kr. i 2009 (bilag 11, s. 2) er over for Skatteankestyrelsen suppleret med en skadesopgørelse fra G8 (bilag J). Det er dog "LA's, der angiveligt har tegnet forsikringen. Det er ikke dokumenteret, at IF har modtaget pengene, eller om LA var en del af IF’s husstand.

Posterne "Mellemregning i selskabet" i 2009-2010 (bilag 11, s. 2-3) er heller ikke dokumenterede. Posten "Øvrige aktiver primo" på 195.000 kr. i 2010 (bilag 11, s. 3) er ikke dokumenteret.

Der er ingen dokumentation for, at ægtefællen i løbet af 2010 anskaffede en bil for 430.000 kr. og i givet fald ikke for, at hun har betalt den med beskattede eller skattefrie midler.

I opgørelsen for 2010 (bilag 11, s. 3) er opgjort "Private lån ultimo" på 75.000 kr. Af mødereferat for Skatteankestyrelsen (bilag I, s. l) fremgår af en forklaring, at "Beløb lånt af broder Ferhat 30.000 kr., søster MS 30.000 kr. og god ven MD 15.000 kr. Pengene er lånt løbende over indkomståret i mindre portioner. Lånene er indfriet over efterfølgende år". De påståede lån er ikke understøttet af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U 2009.476/2 H og U 2011.1599 H (SKM2011.208.HR) og kan derfor ikke lægges til grund.

Ud over formueopgørelserne for IF er der over for Landsskatteretten fremlagt en låneaftale af 31. maj 2009 (bilag K) for lån af 50.000 kr. fra G2 ApS. Lånet skulle angiveligt tilbagebetales senest den 31. marts 2012. Der er heller ikke ingen objektive kendsgerninger, der beviser eksistensen af dette lån. Herunder er der ingen dokumentation for pengeoverførsler, herunder heller ikke for tilbagebetaling af det påståede lån. Det fremgår heller ikke, hvorfor beløbet er udeladt fra den fremlagte formueforklaring for 2009 (bilag 11, s. 2).

Fratrækkes den opgjorte forsikringsudbetaling og bryllupsgaver fra opgørelsen i 2009, bliver privatforbruget for året i stedet 12.781 kr. Fratrækkes "Øvrige aktiver" og private lån fra opgørelsen i 2010, bliver privatforbruget for året -91.316 kr.

Angående formueforklaring for A (bilag 10) bemærkes følgende:

Ingen af posterne for mellemregningskonto i selskabet er dokumenteret. Opgørelserne af privat gæld er ikke dokumenteret.

Den omstændighed, at hans bil i 2008 (bilag 10, s. l) nedskrives med 2.000 kr., har ingen betydning for hans privatforbrugsmulighed. "Værdi af bil ultimo" på 215.000 kr. er ikke dokumenteret.

I 2008 er opgjort en "Skattefri gave fra far" på kr. 75.000. Gaven er ikke dokumenteret. I 2008 var beløbsgrænsen for den skattefrie værdi af gaver fra far til søn 56.800 kr., jf. boafgiftslovens § 22. Der foreligger ingen oplysninger om anmeldelse af gaven eller betaling af gaveafgift for den del af gavebeløbet, der overstiger denne beløbsgrænse.

I 2010 er endvidere opgjort "Skattefri gaver fra forældre" på 100.000 kr. og "Gæld til forældre ultimo" på 605.000 kr. Over for Landsskatteretten er fremlagt en erklæring af 31. marts 2016 (bilag L), hvor A’s forældre beskriver at have ydet et lån på samlet 705.000 kr. Bilag L er indhentet til brug for skattesagen og kan ikke lægges til grund, jf. f.eks. U 2002.1172 H. Kort efter overførslen eftergav forældrene 100.000 kr. Den resterende gæld er herefter løbende afviklet ved årlige eftergivelser.

Som dokumentation for "gæld til forældre ultimo 2010" har sagsøgerne fremlagt bilag 26-31. Disse beviser ikke, at han har modtaget et lån fra sine forældre som oplyst. Sagsøgerne har f.eks. ikke fremlagt et gældsbrev herfor.

Bilag 26 og 27 viser, at PN overførte 410.082,70 kr. til A den 12. maj 2010. Posteringsteksterne var "ovf. A, Y4-adresse" og "fra PN". Det viser ikke, at beløbet var et lån. I øvrigt bemærkes, at bilag 31 er samme kontoudskrift som bilag 26.

Bilag 28 er to kontoudskrifter i A’s navn for perioden 31. december 2009 til 31. december 2010. Ingen af posteringerne lader til at være relevante for sagen, og sagsøgerne har end ikke påvist, hvilke poster der måtte antages at støtte deres oplysning om, at A lånte 705.000 kr. af sine forældre i 2010.

Bilag 29 er en kontoudskrift for SA og A. Heller ikke for dette bilag har sagsøgerne anført, hvilke posteringer der er relevante for sagen. I bilagets side 7 er dog angivet en overførsel den 5. oktober 2010 på 1.000 kr. med posteringsteksten "ovf. Fra Mor". Det fremgår ikke, hvis af de to kontohaveres mor der har overført beløbet, eller om beløbet er et lån.

Bilag 30 er en kontoudskrift for NE, hvor det fremgår, at der er indbetalt hhv. 100.000 kr. og 125.000 kr. den l. februar 2010, og at der den 12. februar 2010 er overført 100.000 kr. med posteringsteksten:

"Y4-adresse

G A/S

Y5-adresse"

Det fremgår videre af bilaget (s. 2), at der den 7. maj 2010 blev overført 200.000 kr. med posteringsteksten "Ovf til køberkonto".

Kontoudskriften viser ikke, hvor de to indbetalinger den l. februar på i alt 225.000 kr. stammer fra. Det betyder, at det ikke er til at vide, om udbetalingerne den 12. februar og 7. maj er NE’s egne midler. Posteringerne af udbetalingerne viser ikke, at udbetalingerne er til A, eller at det er lån.

I øvrigt viser tingsbogsattest for ejendommen Y4-adresse (bilag Q), at PN ifølge skøde af 2. maj 2010 er medejer med 1120 af den ejendom, som A bor i. Betalingerne med henvisning til ejendommen kan derfor være for PN’s andel. Derudover ses det ikke, hvordan beløbene skal forstås fordelt mellem A og hans ægtefælle, navnlig henset til at der f.eks. ikke er fremlagt gældsbrev eller tinglyst sikkerhed i ejendommen til belysning heraf.

Ud over formueopgørelserne for A er der over for Landsskatteretten fremlagt en låneaftale af 31. maj 2009 (bilag M) for lån af 55.000 kr. fra G2 ApS. Lånet skulle angiveligt tilbagebetales senest den 30. juni 2012. Hverken betaling eller tilbagebetaling af lånet er bestyrket af objektive kendsgerninger. Det fremgår heller ikke, hvorfor beløbet er udeladt fra den fremlagte formueforklaring for 2009 (bilag 10, s. 2).

Fratrækkes det opgjorte lån fra faren i 2008 på 75.000 kr. og nedskrivning af bil på 6.000 kr., opgøres privatforbruget til 100.142 kr. Fratrækkes det opgjorte lån fra forældrene i 2010 på 705.000 kr., opgøres privatforbruget til -308.057 kr."

…"

Rettens begrundelse og resultat

Retten har i dommen vedrørende G1 ApS anført følgende:

"Retsgrundlaget

Retsgrundlaget for skønsmæssig ansættelse i den foreliggende sag er bekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005 af skattekontrolloven. Det fremgår heraf, at en erhvervsdrivende skattepligtig skal indgive et årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1. Hvis årsregnskabet ikke indgives eller ikke opfylder de herom gældende regler, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Grundlaget for domstolenes stillingtagen til det udøvede skøn hviler på retspraksis. Det ses heraf, at der bliver udvist tilbageholdenhed med at tilsidesætte et skøn, der er udøvet af skattemyndighederne på grundlag af statiske oplysninger, medmindre der foreligger konkrete oplysninger om, at skønnet bør udøves på et andet grundlag, eller at skønnet er åbenbart urimeligt. De påhviler skatteyderen at godtgøre, at betingelserne for at tilsidesætte skønnet er opfyldte.

Skønsmæssig ansættelse

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at der ikke er ført et dagligt, effektivt kasseregnskab i forretningen i årene 2008 2010. På den baggrund, og i øvrigt efter de grunde, der er anført i Landsskatterettens afgørelse, herunder om det mangelfulde bilagsmæssige grundlag for regnskabsaflæggelsen, finder retten, at det var berettiget at foretage skønsmæssig skatteansættelse. Der er til brug for retsmødet i Landsskatteretten i en bilagsmappe fremlagt kasserapporter for perioden fra den 1. januar 2010 til den 13. februar 2010. Denne omstændighed kan ikke føre til et andet resultat. Der er således alene tale om kasserapporter for flere dage ad gangen og samlet for en meget beskeden andel af den omhandlede periode, ligesom de omhandlede kasserapporter indeholder bl.a. betalinger af leverandører, lønudbetalinger og indlån. Det kan heller ikke føre til andet resultat, at selskabets revisor i et brev af 8. december 2011 til selskabets advokat oplyste, at de daglige kasseafstemninger beroede hos SKAT.

Det udøvede skøn

Den skønsmæssige ansættelse er foretaget på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik om bruttoavance for forretninger omfattet af branchekoden 47001, der omfatter detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger.

Det er her over for gjort gældende, at det anvendte branchegennemsnit er højere end det gennemsnit, der gælder i undergruppen 471110 - købmænd og døgnkiosker, og at en andel af omsætningen konkret udgøres af varer med lav avance. Det er endvidere gjort gældende, at der bør anvendes de oplysninger, der foreligger om tankstationer, og i øvrigt at med i antals opgørelser over bruttoavancer bør anvendes i stedet for gennemsnit.

Retten bemærker hertil, at der ikke foreligger konkrete oplysninger, som dokumenterer disse synspunkter.

Konklusion

Retten finder, at det var berettiget at foretage skønsmæssig ansættelse, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Det tiltrædes således tillige, at Landsskatteretten har foretaget skønsmæssig ansættelse uden privatforbrugsberegninger.

Retten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn. Retten har herved lagt vægt på, at det efter bevisførelsen ikke kan lægges til grund, at skønnet er udøvet for et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. Sagen angår årene 2008 - 2010. De angivne bruttoavancer for 2012 - 2014 kan derfor ikke tillægges betydning for sagen.

Herefter frifindes Skatteministeriet for G1 ApS´s påstande vedrørende skatteansættelser og momstilsvar."

Konklusion for A’s vedkommende

Det følger af resultatet af dommen i sagen mellem G1 ApS og Skatteministeriet, at Skatteministeriet skal frifindes.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er efter sagens udfald, værdi samt omfang og forløb, herunder den stedfundne sambehandling fastsat til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand med 50.000 kr., jf. retsplejelovens § 312, stk. 1, og § 316, stk. 1. Beløbet er opgjort inklusiv moms.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000 kr. beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.