Parter 

A

(v/adv. Nicolaj Wickenberg Linneballe)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Per Lunde Nielsen)

Afsagt af LandsretsdommerneF

Anne Thalbitzer, Joachim Kromann og Jacob Waage

Sagens oplysninger og parternes påstande

Frederiksberg Rets dom af 17. juli 2017 (BS G-2486/2015) er anket af A med følgende påstande:

• Skatteministeriet skal anerkende, at A ikke er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for så vidt angår værdien af fri bolig for indkomstårene 2006-2008.
• Skatteministeriet skal anerkende, at værdien af fri bolig for A for indkomståret 2006 skal ansættes til 0 kr., for indkomstårene 2007 og 2008 til principalt 0 kr., subsidiært 124.500 kr., og for indkomstårene 2009 og 2010 til 124.500 kr. Mere subsidiært skal værdien af den fri bolig for indkomstårene 20072010 nedsættes til et mindre beløb end det af Skatteministeriet anførte.

Indstævnte, Skatteministeriet, har nedlagt principal påstand om, at byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 321.372 kr. Subsidiært har Skatteministeriet påstået ansættelsen af A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2010 hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen (tidligere SKAT).

Sagen angår for landsretten, om der ved A’s brug i indkomstårene 2007-2010 af ejendommen beliggende Y1-adresse, der er ejet af selskabet G1, som A er hovedaktionær i, er tale om en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 1 og 2, med den følge, at den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder anvendelse. Der er i relation hertil mellem parterne enighed om, at dette spørgsmål alene har betydning for indkomstårene 2007 og 2008.

Dernæst angår sagen, om beskatningsværdien af fri bolig for perioden fra den 1. juli 2007 til 31. december 2010 skal opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 9 (beskatning efter den skematiske metode), eller § 16, stk. 3 (beskatning efter markedslejen), og endelig spørgsmålet om, hvad markedslejen for den i sagen omhandlede ejendom for indkomstårene 2007-2010 udgjorde.

Supplerende sagsfremstilling

Af udskrift fra www.OIS.dk fremgår, at den offentlige ejendomsvurdering for ejendommen beliggende Y1-adresse, har udgjort 2,85 mio. kr. (2001), 7,4 mio. kr. (2002), 9,05 mio. kr. (2003 og 2004), 9,55 mio. kr. (2005), 10,5 mio. kr. (2006), 6,1 mio. kr. (2007), 6,1 mio. kr. (2008) og 4,5 mio. kr. (2009 og 2010).

Af G1’s årsrapport 2005/2006 fremgår, at selskabets hovedaktivitet er salg af vin samt investering i aktier og værdipapirer og fast ejendom. Ifølge resultatopgørelsen udgjorde nettoomsætningen, der i det hele hidrørte fra vinsalg, 294.383 kr., mens årets resultat var på minus 1.736.140 kr. Der var ingen lønudgifter. Selskabets materielle anlægsaktiver bestod af grunde og bygninger med 16.973.807 kr., driftsmidler og automobiler med 724.116 kr., andre anlæg, driftsmateriel og inventar med 675.000 kr. og kunst med 2.143.646 kr., i alt 20.517.277 kr.

Af G1’s årsrapport 2006/2007 fremgår, at selskabets hovedaktivitet er salg af vin samt investering i aktier og værdipapirer og fast ejendom. Ifølge resultatopgørelsen udgjorde nettoomsætningen 367.864 kr., mens årets resultat var på minus 1.680.042 kr.

Der var ingen lønudgifter. Selskabets materielle anlægsaktiver bestod af grunde og bygninger med 16.800.991 kr., driftsmidler og automobiler med 341.354 kr., andre anlæg, driftsmateriel og inventar med 1.155.723 kr. og kunst med 2.542.358 kr., i alt 20.840.426 kr.

Af G1’s årsrapport 2007/2008 fremgår, at selskabets hovedaktivitet er salg og produktion af vin samt investering i aktier og værdipapirer og fast ejendom. Ifølge resultatopgørelsen udgjorde bruttoresultat 45.556 kr. og driftsresultatet minus 1.791.253 kr. Der var ingen lønudgifter. Selskabets materielle anlægsaktiver bestod af grunde og bygninger med 18.400.767 kr., driftsmidler og automobiler med 535.617 kr., andre anlæg, driftsmateriel og inventar med 744.430 kr. og kunst med 2.524.468 kr., i alt 22.205.282 kr.

Af G1’s årsrapport 2008/2009 fremgår, at selskabets hovedaktivitet er produktion af dansk vin samt produktion af tilsvarende produkter. Ifølge resultatopgørelsen udgjorde bruttoresultat 78.174 kr. og årets resultat minus 3.090.849 kr. Der var ingen lønudgifter. Selskabets materielle anlægsaktiver bestod af grunde og bygninger med 19.513.422 kr., driftsmidler og automobiler med 320.474 kr., andre anlæg, driftsmateriel og inventar med 543.736 kr. og kunst med 2.524.468 kr., i alt 22.902.100 kr. Af regnskabet fremgår endvidere, at ejendommen i henhold til mæglervurdering af 15. januar 2009 blev vurderet til 17,5 mio. kr.

Af G1’s årsrapport 2009/2010 fremgår, at selskabets hovedaktivitet er produktion af dansk vin samt produktion af tilsvarende produkter. Om udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold fremgår af ledelsesberetningen, at hovedaktiviteten har bestået i udviklingen af en ny akvavit, der er patentanmeldt primo 2010 og den 21. oktober 2010 godkendt til registrering af de danske patentmyndigheder. Ifølge resultatopgørelsen udgjorde bruttofortjenesten 80.847 kr., mens "udviklingsarbejde" blev ansat til 1 mio. kr. Der var ingen lønudgifter. Selskabets materielle anlægsaktiver bestod af grunde og bygninger med 18.909.227 kr., driftsmidler og automobiler med 265.849 kr., andre anlæg, driftsmateriel og inventar med 354.645 kr. og kunst med 0 kr., i alt 19.529.722 kr. Af regnskabet fremgår endvidere, at ejendommen i henhold til mæglervurdering fra april 2010 blev vurderet til 19 mio. kr.

Af G1’s årsrapport 2010/2011 fremgår, at selskabets hovedaktivitet er udvikling, fremstilling og salg af spiritus. Ifølge resultatopgørelsen udgjorde bruttofortjenesten 149.372 kr., mens "udviklingsarbejde, patentudvikling" blev ansat til 900.000 kr. Der var ingen lønudgifter. Selskabets materielle anlægsaktiver bestod af grunde og bygninger med 18.472.011 kr., driftsmidler og automobiler med 204.631 kr., andre anlæg, driftsmateriel og inventar med 212.975 kr. og kunst med 0 kr., i alt 18.889.617 kr. Af regnskabet fremgår endvidere, at ejendommen i henhold til mæglervurdering fra april 2010 blev vurderet til 19 mio. kr.

Af G1’s årsrapport 2017/2018 fremgår, at selskabets hovedaktivitet er udvikling, fremstilling og salg af spiritus, bl.a. baseret på selskabets landbrugsdrift. Ifølge resultatopgørelsen udgjorde bruttofortjenesten 1.252.967 kr. Der afholdtes lønudgifter med 345.163 kr.

Af SKATs oversigt over G1’s momstilsvar i perioden fra 2006-2018 fremgår, at selskabets samlede momstilsvar i 2006 udgjorde 373.084 kr., i 2007 251.344 kr., i 2008 583.100 kr., i 2009 499.992 kr., i 2010 400.104 kr. og i 2018 1.936.076 kr.

Af en mellem G1 og NK og PJ den 6. juli 2011 indgået lejekontrakt vedrørende den i sagen omhandlede ejendom, og som omfatter et bruttoetageareal 494 m2 (9 værelser), heraf 0 m2 erhvervsareal, fremgår blandt andet, at den månedlige leje udgjorde 12.000 kr. ekskl. vandbidrag og el, at lejemålet var tidsbegrænset til 2 år, at der indgik inventar, og at der påhvilede lejerne en vedligeholdelsesforpligtelse i relation til ejendommens vinmarker (vinterbeskæring, opbinding af planter i vækstsæsonen samt klipning og sprøjtning mellem vinrækkerne). Af en mellem samme parter den 5. februar 2014 indgået ny, tidsubegrænset lejekontrakt, der omfattede et bruttoareal på 241 m2, fremgår, at den månedlige leje udgør 6.010 kr. ekskl. vandbidrag, varme og el, og at det påhviler lejer at vedligeholde ejendommens udenomsarealer, herunder ejendommens vinmarker.

Af en lejekontrakt indgået i september 2015 vedrørende ejendommen beliggende Y7-adresse, der ligger ganske tæt på den i sagen omhandlede ejendom, fremgår blandt andet, at bruttoetagearealet er på 277 m2 (8 værelser), og at den månedlige leje udgør 12.000 kr. Af tingbogsattest vedrørende denne ejendom fremgår, at den blev købt i februar 2011 for 6,7 mio. kr., og at den har et samlet areal på 154.975 m2.

Der har under sagens behandling for landsretten været foretaget syn og skøn ved ejendomsmægler og valuar WA. Af skønserklæringen fremgår:

"Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes vurdere hvad markedslejen måtte anses at være for stuehuset af ejendommen for hvert af årene i perioden 2006-2010?

Svar på spørgsmål 1:

Det er skønsmandens vurdering, at markedslejen tidligere har været ansat for højt, og er af opfattelse den rettelig burde være følgende:

År 2006: kr. 122.000 p.a. svarende til kr. 490,-/kvm

År 2007: kr. 124.500 p.a. svarende til kr. 500,-/kvm

År 2008: kr. 124.500 p.a. svarende til kr. 500,-/kvm

År 2009: kr. 124.500 p.a. svarende til kr. 500,-/kvm

År 2010: kr. 124.500 p.a. svarende til kr. 500,-/kvm

Spørgsmål 1a:

Skønsmanden bedes vurdere omfanget det tidsmæssige og økonomiske omfang af arbejdsopgaven vedrørende vinmarkerne, med hhv. sommer og vinter beskæring? Det bemærkes for god ordens skyld, at skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmålet, ikke skal inddrage høstning.

Svar på spørgsmål 1a:

Til brug for en saglig vurdering af spørgsmålet omkring omfanget af det tidsmæssige og økonomiske omfang af arbejdsopgaven har skønsmanden indhentet en detaljereret arbejdstidsoptegnelse /markjournal fra anden vinavler i Y8 med 950 vinstokke, jf. bilag nr. S1.

Til sammenligning har den i nærværende sag omhandlede vinmark 1.345 aktive vinstokke og der foretages alene to sommerklipninger og ikke 3 som i den vedhæftede markjournal. Derudover bliver der ikke fjernet ukrudt, ligesom der alene gødes og sprøjtes hver 3. år. Ud fra de meget skematiske optegnelser i markjournalen for den anden vingård kan arbejdstidsbehovet for 1.345 vinstokke omregnes til 133,5 timer for nærværende vinmark á kr. 285,- + moms, hvilket giver en værdi på kr. 38.047,50 + moms.

IH, som fremviste vinmarken, oplyste ved gennemgangen, at man i dag ikke gør væsentligt ud af vinmarkerne og vinproduktionen, da druerne alene anvendes til destilleri. Han oplyste, at vinstokkene alene vinterbeskæres, opbindes og klippes 2 gange i vækstsæsonen. Derudover bliver græsset slået imellem rækkerne. Høsten af druerne sker ved frivilligt arbejde.

Lejerne af stuehuset, som udfører al det praktiske arbejde med vinterbeskæring, opbinding, 2 sommerklipninger og græsslåning, vurderer selv, at de bruger anslået 70 timer årligt på denne opgave á kr. 285,- + moms, hvilket giver en værdi på kr. 19.950,- + moms.

Den anførte timepris er den pris, som lejer beregner sig i sin virksomhed, hvor der udføres forefaldende arbejde.

Spørgsmål 1b:

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 bedes skønsmanden særskilt vurdere betydningen ved fastsættelsen af markedslejen, at der drives produktion på den samlede landbrugsejendom af andre end lejerne. Skønsmanden bedes i sin besvarelse inddrage, og beskrive, de eventuelle gener produktionen måtte betyde for ophold i stuehuset, eksempelvis færdsel på ejendommen i forbindelse med produktionen, kørsel med varer til og fra produktionen, samt de omkringliggende ejendommens landbrugsproduktion.

Svar på spørgsmål 1b:

Efter det oplyste,

• er vinstokkene plantet i år 2003
• opførelsen af driftsbygning/destilleriet påbegyndt opført i år 2007 og færdigbygget i år 2008
• første destillat er i år 2009

I forbindelse med afholdelse af skønsforretningen var det skønsmandens oplevelse, at der er stor aktivitet på Y2, herunder bl.a. med to faste medarbejder udover indehaver af mikrodestilleriet G1, IH, idet der foregår en omfattende produktion af bl.a. Gin, Absint og Brændevin samt Brandy og Marc, hvor de to sidstnævnte er baseret på vindruer fra destilleriets vinmarker. I forbindelse med den omfattende produktion leveres og afhentes varer af tunge lastbiler, på gårdsplads / parkeringsareal foran destilleri og stuehus, idet der alene er én indkørsel til ejendommen, ligesom der også er et stører udendørs oplag af emballage, paller, flaskecontainer og IPC tanke m.m. samme sted.

Ud over selve produktionen i destilleriet er der rundvisninger i weekenderne med op til 30 deltagende personer pr. gang, hvilket er foregået siden år 2009, ligesom der siden år 2001 har været afholdt vinsmagningsarrangementer på ejendommen.

Grundet destilleriets placering i forhold til stuehuset, må man som beboer af stuehuset føle sig meget generet af al denne trafik til destilleriet både i alle hverdagene men også i weekenderne. Såfremt rundvisningerne også indbefatter vinmarkerne er der intet privat for beboerne af stuehuset, da vinmarkerne er i forbindelse med haven til ejendommen, hvilket betyder at beboerne af stuehuset ikke kan opholde sig ugenert på terrassen og ej heller i stuehusets stueetage pga. indkig.

Vinmarkerne på ejendommen er etableret i år 2003 med i alt 40 rækker. Afstanden mellem rækkerne er 2 meter og afstanden mellem planterne er 1,5 meter, hvilket giver 1.614 planter, hvoraf der dog kun er 1.345 aktive planter, jf. bilag 20. Vinstokkene bliver vinterbeskåret og yderligere bliver vinstokkene klippet ca. 2 gange i løbet af vækstsæsonen, ligesom at de skal bindes op i vækstsæsonen i det valgte espalieringssystem. Udover dette skal der løbende slås græs imellem vinrækkerne samt evt. sprøjtes og gødes, da det ikke er en økologisk vinproduktion.

Selve vinhøsten sker ved hjælp af en stor gruppe frivillige, hvilket igen giver gener for beboerne af stuehuset, idet privatsfæren generes.

For så vidt angår de omkringliggende ejendommes landbrugsproduktion, finder skønsmanden at dette er mindre generende for beboerne af ejendommens stuehus, om end der selvfølgelig ind imellem kan lugte meget af husdyrgødning ligesom at der er støj og støv fra landbrugsmaskinerne, hvilket er årstidsbestemt.

Det er således skønsmandens vurdering, at for beboerne af denne ejendoms stuehus er der ikke meget ro og harmoni ved at bo sammen med en produktionsvirksomhed af denne type, hvilket utvivlsomt kan være svært at forstå, med mindre at man har været der. Dette gælder selvfølgelig i særdeleshed når der ikke er sammenfald mellem beboer af stuehuset og ejer af produktionsvirksomheden, men selvom der havde været person sammenfald vil det fortsat være skønsmandens opfattelse, at denne ejendom mere bærer præg af en produktionsejendom fremfor en liebhaverejendom, grundet det intensive erhverv der drives fra ejendommen.

Spørgsmål 1c:

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 bedes skønsmanden særskilt vurdere betydningen af, ved fastsættelsen af markedslejen, ejendommens placering. Skønsmanden bedes i sin besvarelse inddrage, og beskrive, de eventuelle gener der vil være ved ejendommens afstand til offentlige transportmidler, skoler og indkøb.

Svar på spørgsmål 1C:

Ejendommen er beliggende på landet og meget smukt ned til Y13, mellem Y6-by og Y14-by, direkte ud til en trafikeret vej som er klassificeret som trafikfarlig, for børn op til 6. klassetrin.

Det er skønsmandens mangeårige erfaring, at når man vælger at bosætte sig så langt ude på landet anskaffer man sig to biler, med mindre at man allerede har det.

Baggrunden herfor er, at muligheden for at tage offentlige transportmidler, busser, har været varierende år for år, men summen er, at antallet af busser i landdistrikterne generelt har været faldende og forbi denne ejendom kører der ikke busser, jf. Rejseplanen.dk.

Såfremt man tager offentlige transportmidler og skal møde på arbejde i Y4-by skal man fra adressen kl. 5:34, hvor man starter med at gå 5,2 km til bussen for derefter at tage lokalbane og derefter tog. Ankomst på Y9 er kl. 8:01, dvs. en rejsetid på 2 timer og 27 min. På andre tidspunkter af døgnet kan det dog gøres hurtigere, men ikke hurtigere end 2 timer og 12 min iflg. Rejseplanen.dk. På grund af den lange rejsetid fra adressen opfattes offentlig transport derfor ikke som en mulighed.

Såfremt man er skolesøgende vil man været berettiget til skolebus, efter følgende regler, jf. Y10 Kommunes hjemmeside:

Ejendommen er beliggende i Y14-by skoledistrikt med landsbyskolen Y14-skole fra 0-6 klassetrin. Man kan få sit barn kørt i skole med enten taxi eller bus, hvis afstanden er længere end:

2,5 km fra børnehaveklasse til 3. klasse

6 km fra 4. klasse-6. klasse

7 km fra 7. klasse-9. klasse

9 km for 10. klasse

Eller hvis skolevejen er trafikfarlig. Ifølge Y10 Kommunes hjemmeside er strækningen af Y11-vej, hvor denne ejendom er beliggende, trafikfarlig for børn fra 0-6 kl. hvorfor eleven vil være berettiget til at køre med enten taxi eller bus.

Efter 6. klassetrin vil distriktsskolen være Y12-skole, som er beliggende i en afstand på 10,3 km, hvortil der således også er skolebus- eller taxaordning.

Indkøb vil kunne foregå i enten Y8-by eller Y6-by, hvor der er dagligvarebutikker, men det kræver en bil eller anden transportmiddel, da der ikke er offentlig transport, jf. Rejseplanen.dk

Spørgsmål 1d:

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 bedes skønsmanden særskilt vurdere, om den skønnede markedsleje ville være påvirket af, at der i perioden fra 2007-2010 blev foretaget udbygning af produktionsanlægget på landbrugsejendommen med bygning at det nuværende vineri og destilleri og i givet fald i hvilket omfang?

Svar på spørgsmål 1d:

Det er entydigt, at den skønnede markedsleje er påvirket af, at der i perioden fra år 2007 til 2010 blev foretaget udbygning af produktionsanlægget på landbrugsejendommen med bygning af det nuværende vineri og destilleri.

I perioden fra år 2007 til 2008 var beboeren af stuehuset nabo til en byggeplads. Efter færdigbygning af vineri og destileri blev det første destillat præsenteret i år 2009. Dvs. der siden færdigbygningen af vineri og destilleri har været en produktionsvirksomhed med omfattende og stigende produktion.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes angive det relevante sammenlignelige marked for stuehuset på ejendommen i perioden 2006-2010?

Svar på spørgsmål 2:

Det har ikke været muligt for skønsmanden at finde sammenlignelige lejemål for perioden fra år 2006 - 2010.

Det har derimod været muligt at finde lejemål på anden landbrugsejendom i Y6-by området. Det pågældende lejemål er på 180 kvm fordelt på stueplan og 1. sal. Årlig leje for lejemål indgået i år 2011 udgjorde kr. 132.000. Det samme lejemål blev genudlejet i år 2013 for årlig leje kr.108.000, hvilket lejeniveau fortsat er gældende for det pågældende lejemål. Begge disse kontrakter er vedhæftet som bilag nr. S2 og S3.

Det udleverede bilag 23 udgør en lejekontrakt på et lejemål på anden landbrugsejendom ligeledes i Y6-by området og beliggende ned til Y13 som nærværende ejendom. Lejemålet er på 277 kvm og udgør årligt kr. 144.000.

Medianen for kvadratmeter prisen af ovenstående sammenlignelige lejekontrakter udgør kr. 603,- p.a.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes om de indgåede lejekontrakter af 15. april 2011 og 1. marts 2014, omkring stuehuset, kan anses som indgået på markedsvilkår?

Svar på spørgsmål 3:

Lejekontrakt indgået den 15. april 2011 er formidlet af G2 og omfatter både stuehus og vinkelbygget erhvervsbygning, hvortil det bemærkes, at erhvervsbygningen ikke er besigtiget på grund af manglende adgang. En vurdering af lejen for erhvervsbygningen beror derfor alene på et skøn:

Ud fra en beregning af medianhuslejen kr. 603,- pr. kvm for sammenlignelige lejekontrakter af stuehuse i Y6-by området vurderes det, at årlig husleje for dette stuehus på 249 kvm udgør kr. 150.147,-. For så vidt angår erhvervsbygning på 247 kvm vurderes det at leje pr. kvm udgør kr. 150,-, svarende til en leje anslået kr. 37.050,- under hensyntagen, til at der ikke meget ro og harmoni ved at bo sammen med en produktionsvirksomhed af type som på denne ejendom samt at lejerne, som en del af kontrakten, udfører arbejde i vinmarken. Dette giver en samlet husleje for stuehus og erhvervsbygning på kr. 187.197,-

Såfremt at lejerne havde anvendt det beregnede timeantal for arbejdet i vinmarken ville værdien af arbejdet svare til kr. 38.047,50 og den reelle betalte husleje have udgjort kr. 182.047,50 fra år 2011. Imidlertid beregner lejerne selv at arbejdet svarer til kr. 19.950,-, hvilket giver en reel husleje på kr. 163.950,-.

Gennemsnittet på de ovenstående to beregnede huslejer udgør kr. 172.998,75, hvorfor det hermed må skønnes, at lejekontrakt indgået den 6. juli 2011 anses ikke indgået på markedsvilkår.

Lejekontrakt indgået den 1. marts 2014 omfatter alene stuehus:

Ud fra en beregning af medianhuslejen kr. 603,- pr. kvm for sammenlignelige lejekontrakter af stuehuse i Y6-by området vurderes det, at årlig husleje for dette stuehus på 249 kvm udgør kr. 150.147,- under hensyntagen, til at der ikke meget ro og harmoni ved at bo sammen med en produktionsvirksomhed af type som på denne ejendom samt at lejerne, som en del af kontrakten, udfører arbejde i vinmarken.

Såfremt at lejerne havde anvendt det beregnede timeantal for arbejdet i vinmarken ville værdien af arbejdet svare til kr. 38.047,50 og den reelle betalte husleje have udgjort kr. 160.447,50 fra år 2014. Imidlertid beregner lejerne selv at arbejdet svarer til kr. 19.950,-, hvilket giver en reel husleje på kr. 142.350,-.

Gennemsnittet på de ovenstående to beregnede huslejer udgør kr. 151.398,75, hvorfor det hermed må skønnes, at lejekontrakt indgået den 1. marts 2014 anses indgået på markedsvilkår.

Spørgsmål IA:

Skønsmanden bedes give en overordnet beskrivelse af ejendommen Y1-adresse, herunder ejendommens jordtilliggender og de på ejendommen værende bygninger, og om muligt at redegøre for eventuelle forskelle i forhold til perioden 2006-2010.

Hvis der er forskelle mellem årene, bedes hvert år beskrevet for sig.

Svar på spørgsmål IA:

Y2 er en mindre landejendom, beliggende i et smukt kuperet område mellem Y6-by og Y14-by ned til Y13 i Y10 Kommune.

Ejendommens stuehus er opført i år 1974 og ombygget i år 1996 i blank mur og med tagbelægning af stråtag. Stuehusets bebyggede areal udgør, jf. BBR bilag S5, 168 kvm samt 81 kvm på 1. salen, hvorefter det samlede boligareal udgør 249 kvm.

Stueplan er indrettet med 40 kvm vindfang og opgang til 1. sal i tidligere vognport samt indgang til erhvervsbygning. Fra vindfanget er der adgang til garderobe og oprindeligt badeværelse med vaskesøjle i brusekabinen. Fra vindfanget går man endvidere direkte ind i nyere køkken-alrum, som opfattes lysfattigt, da der ikke er noget gennemgående naturligt lys, uagtet at der er lavet en mindre glastilbygning i gavlen ud mod haven. Fra køkken-alrummet er der adgang til masterbedroom med tilhørende walk-in og nyere badeværelse samt kontor/værelse. 1. salen er indrettet som én stor stue med vinduesparti og udgang til balkon i gavlen. I modsatte ende er indrettet mindre pejsestue, som er meget mørk da eneste naturlige lyskilde er et lille trekantet gavlvindue i den øverste gavlspids.

Indvendigt fremtræder boligen velholdt og delvist opdateret til nutid. Man kan således ikke fornægte tidsånden fra 1970’erne i boligen.

Stuehuset er sammenbygget med erhvervsbygning, i vinkel og er opført i 1975 i blank mur og med tagbelægning af strå. Det bebyggede areal er iflg. BBR, bilag S5, 142 kvm og 105 kvm på 1. salen, dvs. et samlet erhvervsareal på 247 kvm.

Erhvervsbygningen er ikke besigtiget på grund af manglende adgang. Jf. bilag S4, bygningstegning af 10.09.2010 er erhvervsbygningens stueplan indrettet med køkken, møderum, lager, 2 teknik rum, badeværelse samt konferencerum med plads til 30 personer. Ligeledes jf. bilag S4, bygningstegning af 10.09.2010 er 1. salen indrettet med 3 møderum som alle har ovenlysvinduer i den ene side af tagfladen ligesom et af møderummene har udgang til balkon i gavlen.

Efter det oplyste har stuehus og erhvervsbygning centralvarmesystem fra oliefyr. Årligt forbrug er oplyst til ca. 5.000 liter svarende til årligt ca. kr. 55.000,-.

Stråtaget på stuehus og erhvervsbygning skønnes at være nedslidt og skønnes at skulle udskiftes hele vejen rundt.

Derudover en selvstændigt beliggende dobbelt garage fra 1975, opført i blank mur og med tagbelægning af build-up-tag. Jf. BBR, bilag S5, er det en carport med træbeklædning med bebygget areal på 50 kvm. Bygningen er ikke besigtiget indvendigt.

Udover ovenstående bygninger er nedgravet driftsbygning opført i år 2006 i betonelementer og med grønt tag. Det bebyggede areal udgør 300 kvm og bygningen er indrettet til vineri og destileri. Bygningen er ikke besigtiget indvendigt ud over det midterste rum.

Ejendommens jordtilliggende udgør 4,5763 ha og er udlagt til henholdsvis brakmark, vinmark, remise, krydderurtehave, plæne og parkeringsareal/gårdsplads.

I år 2006 modtages der tilladelse til driftsbygning på 300 kvm som er færdig i år 2008

I år 2010 ansøges om lovliggørelse af 1. sal på erhvervsbygning, som efter det oplyste er etableret i år 2004

I år 2010 ansøges om ændring af boligarealet på grund af inddragelse af vognport formentlig i år 2004.

Der er desuden opført en mindre glasbygning på gavl til vest på stuehus.

Spørgsmål IB:

Skønsmanden bedes beskrive, hvordan det generelle lejemarked for lignende ejendomme udviklede sig i perioden fra 2003 til 2010 i Y6-by og omegn, herunder oplyse om markedslejeniveauet i hvert af årene 2006 til 2010 var højere eller lavere end markedslejeniveauet i 2003.

Svar på spørgsmål IB:

Det er skønsmandens vurdering at i perioden fra år 2003 til 2007 var der ikke mange der valgte at udleje deres landejendomme, idet de i stedet valgte at afhænde disse med henblik på at inkassere et provenu på værdistigningen af ejendommen.

Det er endvidere skønsmandens vurdering, at grundet finanskrisen, som betød at særligt denne type ejendomme i dette prisniveau i dette område, blev særdeles svært opsættelige, valgte sælgerne i stedet at tage ejendommene af salgsmarkedet med henblik på i stedet at udleje ejendommene, enten helt eller delvist, indtil at markedet ville rette sig.

Endelig er det skønsmandens opfattelse, at markedslejeniveauet har været nogenlunde stabilt i perioden fra år 2003 til d.d. for denne type ejendomme.

Spørgsmål IC:

Skønsmanden bedes vurdere, hvad markedslejen var for beboelse af ejendommen som helhed (dvs. ikke blot stuehuset) for hvert af årene 2006-2010.

Svar på spørgsmål IC:

Hvis man skal leje den samlede ejendom i årene 2006 til 2010 er der delvis forskel i markedslejen.

I perioden år 2006 og 2007 ansættes markedslejen til kr. 164.000 p.a.

I perioden pr 2008, 2009 og 2010 ansættes markedslejen til kr. 180.000 p.a.

Spørgsmål ID:

Skønsmanden bedes vurdere, om det vil påvirke markedslejen for ejendommens beboelsesarealer, såfremt ejendommens driftsarealer og driftsbygninger udnyttes erhvervsmæssigt af en anden end lejeren.

Svar på spørgsmål ID:

Som tidligere beskrevet er det helt entydigt, at markedslejen for ejendommens beboelsesarealer påvirkes negativt, såfremt ejendommens driftsarealer og driftsbygninger udnyttes erhvervsmæssigt af en anden end lejeren.

Som også tidligere anført i nærværende besvarelse skønnes det, at beboerne af ejendommes stuehus ikke har megen ro og harmoni ved at bo sammen med en produktionsvirksomhed af denne type. Dette gælder selvfølgelig i særdeleshed når der ikke er sammenfald mellem beboer af stuehuset og ejer af produktionsvirksomheden, men selvom der havde været person sammenfald vil det fortsat være skønsmandens vurdering, at denne ejendom mere bærer præg af en produktionsejendom fremfor en liebhaverejendom, grundet det intensive erhverv der drives fra ejendommen.

Spørgsmål IE:

Såfremt spørgsmål D besvares bekræftende, bedes skønsmanden vurdere, hvad markedslejen for ejendommens beboelsesarealer udgjorde i hvert af årene 2006- 2010, såfremt det lægges til grund, at det var lejeren selv, som samtidigt udnyttede ejendommens driftsarealer og driftsbygninger erhvervsmæssigt.

Svar på spørgsmål IE:

Spørgsmålet anses for at være besvaret under ad IC.

Spørgsmål F:

Skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale og hvilke forudsætninger, som er lagt til grund ved besvarelsen af spørgetemaerne. Materialet bedes vedlagt besvarelsen.

Svar på spørgsmål IF: Rejseplanen.dk Y10.dk

Sammenlignelig lejekontrakt år 2011 Sammenlignelig lejekontrakt år 2013

Udskrift fra byggesagsarkiv, Y10 Kommune omkring lovliggørelse/ombygning af eksisterende 247 kvm landbrugsbygning til kontor og erhverv incl. bygningstegninger

Arbejdstidsoptegnelse /markjournal fra anden vinavler i Y8 med 950 vinstokke.

BBR-meddelelse"

Af skønserklæringen fremgår i øvrigt, at A’s ægtefælle, IH, som var til stede under skønsforretningen, oplyste, at de er tre fuldtidsbeskæftigede ved virksomheden, at der leveres sprit i gennemsnit hver 14. dag, at al trafik, herunder også lastbiler til ejendommen, kommer ad samme indkørsel og gårdsplads, at der har været vinsmagningsarrangementer siden 2001, og at der har været rundvisninger i weekender med op til 30 personer siden 2009. IH oplyste ifølge skønserklæringen endvidere, at vinstokkene skæres ned om foråret og klippes yderligere ca. to gange i vækstsæsonen, at høsten er håndarbejde, som sker ved hjælp af frivillige, og at øvrige landbrugsarealer er udlagt som brakmarker. For så vidt angår klipning af vinstokke og græs oplyste IH, at arbejdet med beskæring af vinstokke, før dette arbejde blev omfattet af lejekontrakten vedrørende stuehuset, blev udført af ekstern medarbejder i weekender, at det tog ca. fire dage at beskære vinstokkene, og at dette arbejde blev udført 3-5 gange i vækstsæsonen.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende vidneforklaring af IH.

Der er endvidere foretaget afhjemling af skønsmand WA.

IH har forklaret blandt andet, at PJ og NK i begyndelsen lejede såvel beboelses som erhvervsdelen. Han ved ikke, hvad de skulle bruge erhvervsdelen til, men de havde i en periode en datter og svigersøn boende i erhvervsdelen. I lejekontrakten fra 2011 er beboelseskvadratmeterne angivet til 494, da de anvendte en standardlejekontrakt. Inventaret opregnet i bilaget til lejekontrakten var til rådighed for lejerne. "Stalden" svarer til ejendommens erhvervsdel. Motionscyklen i værelset på staldens førstesal blev brugt i pauser. Han ved ikke, hvorfor et af værelserne på staldens førstesal er benævnt "soveværelse", idet et sådant aldrig har været etableret.

Virksomhedens produktion består i dag hovedsagelig i produktion af spiritus. De producerer ikke længere vin, men druerne fra ejendommens vinplanter destilleres til blandt andet grappa og brandy.

Han havde i perioden 2007-2010 kontor i erhvervsdelen. Det er ham, der står for driften af virksomheden, og han har gennem alle årene været på ejendommen på daglig basis. I 2007-2008 havde de en mand i vinmarken samt en produktionsmand, der også hjalp til i vinmarkerne. De var ikke ansat, men fakturerede for anvendt tid. Der var dengang meget arbejde i vinmarkerne. Den ene af dem arbejdede 3-4 timer dagligt, mens den anden arbejdede for dem stort set hver lørdag (halv dag) og søndag (hel dag). Herudover havde de en bogholder. I byggeperioden i 2007-2008 boede der desuden tre polakker i en skurvogn på ejendommen.

De afholdt i perioden 2007-2010 endvidere rundvisninger i vinmarkerne med efterfølgende vinsmagninger. Disse foregik i den med beboelsesdelen sammenbyggede erhvervsdel. Vinsmagningsarrangementerne, der påbegyndtes allerede i 2001, blev afholdt stort set hver weekend. Virksomheden tjente ikke meget i den periode, og han var interesseret i at have så meget aktivitet som muligt på gården. Der fik først leveret sprit mv. fra 2009, da spiritusproduktionen påbegyndtes. Der er kun én adgangsvej til ejendommen. Da vinplanterne er blevet ældre, er der i dag mindre arbejde med disse. Han kan bekræfte oplysningen i skønserklæringen om, at vinstokkene skæres ned om foråret, hvorefter de klippes to gange i vækstsæsonen, at dette arbejde i den relevante periode varetoges af en medarbejder i weekends, herunder at det tog fire dage at beskære vinstokkene, hvilket skete 3-5 gange i vækstsæsonen. Høstarbejdet foretages fortsat af kolleger samt venner og bekendte. Det tager én dag.

Da vineriet/destilleriet blev opført i 2007 og 2008, var der meget tung trafik omkring beboelsesdelen på ejendommen, idet der kun er én adgangsvej. Fra og med 2009 har den tunge trafik på ejendommen relateret sig til den omfattende spiritusproduktion. Produktionen af gin påbegyndtes i 2016. Forud herfor producerede de blandt andet akvavit, absint og brandy. Vinproduktionen, der i dag er ophørt, idet druerne i stedet bruges i spiritusproduktionen, påbegyndtes i 2006. De producerede ca. 500 flasker i 2006.

Skønsmand WA har vedstået indholdet af skønserklæringen og forklaret blandt andet, at hun har vurderet markedslejen for ejendommens beboelsesdel til 500 kr. pr. m2 pr. år for perioden 2007-2010 blandt andet som følge af beboelsesdelens indretning. Beboelsesdelen bærer således præg af at være opført i 1970’erne, og da den kun indeholder få værelser, er det en "egoistbolig". Hertil kommer, at beboelsesdelen indeholder et vindfang på ca. 50 m2, hvorfor de brugbare boligkvadratmetre er færre end ca. 250 m2.

Hun har ved det udøvede skøn lagt til grund, at der fra og med påbegyndelsen af produktionen af spiritus i 2009 har været to fuldtidsansatte udover IH, og at der fra dette tidspunkt er forekommet tung trafik relateret til denne produktion. Hun har endvidere lagt til grund, at der også i årene forud herfor - i 2007 og 2008 - var tung trafik, da vineriet/destilleriet, der er beliggende meget tæt på ejendommens beboelsesdel, blev opført i nævnte periode. Ejendommen var da en byggeplads, og det må have været forfærdeligt at bo på ejendommen.

Ejendomme af denne karakter lejes typisk ikke ud. De lejekontrakter vedrørende ejendommen, hun har fået forelagt, er efter hendes opfattelse indgået på markedsvilkår. Prisen for leje af ejendommen i sin helhed vurderes, som anført ved besvarelsen af spørgsmål IC, at ville være højere end prisen for leje alene af beboelsesdelen, idet lejer har i førstnævnte tilfælde har rådighed også over den med beboelsesdelen sammenbyggede erhvervsdel, garagen samt udenomsarealer. Havde den med beboelsesdelen sammenbyggede erhvervsdel kunne anvendes til beboelse, ville prisen for leje af den samlede ejendom have været højere end angivet ved besvarelsen af spørgsmål IC. IH ønskede ikke under skønsforretningen at give dem adgang til den med beboelsesdelen sammenbyggede erhvervsdel.

Ejendommen beliggende Y7-adresse er sammenlignelig med den i sagen omhandlede ejendom, da den er beliggende i samme område. Det er korrekt, at ejendommen beliggende Y7-adresse ikke ligger ned til Y13.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed, idet der mellem parterne for landsretten dog er enighed om, at ligningsfristen for indkomståret 2006 ikke er overholdt, og at A’s skattepligtige indkomst for nævnte indkomstår derfor skal nedsættes med 321.372 kr.

Skatteministeriet har for landsretten efter forberedelsens afslutning yderligere gjort gældende, at værdien af A’s fri bolig retteligt skal fastsættes efter den skematiske metode, der gælder for direktørers frie bolig, jf. dagældende ligningslovens § 16, stk. 9, for så vidt angår perioden fra den 1. juli 2007, pr. hvilken dato den hende påhvilende bopælspligt ophørte, til den 31. december 2010, jf. den ændring af ligningslovens § 16, stk. 9, som blev gennemført ved lov nr. 1560 af 21. december 2010. Da denne skematiske beregningsmetode ville have medført et væsentligt højere beskatningsgrundlag end det, A rent faktisk er blevet beskattet efter, er der ikke grundlag for at nedsætte beskatningsværdien for disse år.

A har heroverfor gjort gældende, at ligningslovens § 16, stk. 9, ikke finder anvendelse, og at spørgsmålet for landsretten således alene er, til hvilket beløb markedslejen skal fastsættes, herunder om den af SKAT skønnede markedsleje er åbenbar urimelig.

Skatteministeriet har endvidere gjort gældende, at skønsrapporten udarbejdet af ejendomsmægler og valuar WA ikke kan tillægges betydning ved sagens afgørelse, da den bygger på forkerte forudsætninger.

Skatteministeriet har i den forbindelse anført blandt andet, at skønsmandens konklusion om, at erhvervsvirksomhedens omfang medfører, at ejendommen ikke er en liebhaverejendom, men derimod en produktionsejendom, bygger på observationer/oplysninger om den nuværende tilstand og ikke tilstanden i de omtvistede år, 2007-2010, og at skønsmanden overordnet har lagt vægt på mundtlige oplysninger fra IH, der er direktør i G1, ved besvarelsen af skønstemaet, hvilke oplysninger imidlertid i meget vidt omfang bestrides. Herudover har skønsmanden baseret sit skøn på en række antagelser, der bestrides. Skønsmandens konklusion er i strid med mæglervurderingen af 19. november 2001 og skønserklæringen af 8. februar 2007, og forskellen skyldes tilsyneladende, at skønsmanden har tillagt ejendommens nuværende udseende og erhvervsvirksomhedens omfang for stor vægt.

Hertil kommer, at skønsmanden ved skønsforretningen blev nægtet adgang til ejendommens bygning 2, der efter BBR-oplysningerne er erhvervslokaler på 247 m2. Skønsmanden har ved sin besvarelse tilsyneladende godtaget, at det er erhvervslokaler, og lejen fastsættes dermed til 150 kr. pr. m2. Bygning 2 er imidlertid rent faktisk blevet anvendt til beboelse. Således blev lejemålets areal ved udleje af ejendommen i 2011 opgjort til 494 m2, og IH forklarede for byretten, at lejernes børn boede i bygning 2. Det bestrides herefter som udokumenteret, at lokalerne i perioden 2007-2010 skulle have været indrettet til erhverv, og enhver bevisusikkerhed herom må komme A til skade, idet hun er nærmest til at fremlægge dokumentation for indretning, stand og anvendelse. Landsretten må derfor ved sin afgørelse lægge til grund, at bygning 2 har været anvendelig til beboelse på lige fod med bygning 1, og at kvadratmeterprisen for de to bygninger dermed har været den samme. Idet bygningerne er næsten lige store (249 m2 og 247 m2), burde værdiansættelsen af boligen således have været næsten dobbelt så høj.

Skønsmanden har endvidere fået oplyst og tilsyneladende lagt vægt på oplysninger fra IH om arbejdet i vinmarken, hvorefter vinstokkene skæres ned om foråret og klippes yderligere ca. to gange i vækstsæsonen, og at arbejdet med klipning af vinstokke og græs, inden dette arbejde blev indeholdt i lejekontrakten vedrørende stuehuset, blev udført af ekstern medarbejder i weekender, herunder at det tog ca. fire dage at beskære vinstokkene, og at det blev udført 3-5 gange i vækstsæsonen. Skønsmanden har på den baggrund kapitaliseret vedligeholdelsesforpligtelsen for senere lejere til kr. 38.047,50 om året. IH lagde i 2011 imidlertid til grund, at der skulle ske klipning 3-4 gange på en sæson, samt at marken skulle sprøjtes. Forpligtelsen skal derfor kapitaliseres til et højere beløb end det, som skønsmanden har skønnet, og ejendommen har dermed i 2011 været udlejet til en endnu højere pris end den af skønsmanden forudsatte.

Endelig har skønsmanden vedrørende omgivelserne lagt til grund, at "i perioden fra år 2007 til 2008 var beboeren af stuehuset nabo til en byggeplads. Efter færdigbygning af vineri og destileri blev det første destillat præsenteret i år 2009. Dvs. der siden færdigbygningen af vineri og destilleri har væren en produktionsvirksomhed med omfattende og stigende produktion." Det er imidlertid udokumenteret, hvornår destilleriet blev opført. Det fremgår blot, at byggeriet stod færdigt i 2010. Det er videre udokumenteret, at byggeriet, der foregik et stykke fra stuehuset, skulle medføre gener for lejere af stuehuset. I hvert fald frem til ombygningen må ejendommen have bevaret sin karakter af liebhaverejendom, og skønsmanden har ikke taget stilling til værdien i det tilfælde.

A har heroverfor gjort gældende, at landsretten kan lægge de i skønsrapporten anførte markedslejeværdier til grund for sagens afgørelse. For så vidt angår SKATs indsigelser mod skønsrapporten er de i det hele udokumenterede, og de bygger på antagelser uden nogen form for bevismæssig vægt, herunder kan der ikke sættes korrelation mellem omsætning og aktivitet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Frist for ansættelsesændring - skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5

A havde som direktør og eneanpartshaver i G1 rådighed over beboelsesdelen på den ejendom, selskabet havde købt i 2000 for 9,3 mio. kr.

6-årsfristen i den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, om skattemyndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse gælder efter bestemmelsens ordlyd for skattepligtige, som er omfattet af den dagældende skattekontrollovs § 3 B for så vidt angår kontrollerede transaktioner. I denne bestemmelse er det angivet, hvilke skattepligtige der er omfattet af bestemmelsen, og det fremgår, at der ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem den skattepligtige og det pågældende interesseforbundne selskab. I overensstemmelse med ordlyden omfatter 6-årsfristen enhver ansættelsesændring vedrørende den skattepligtiges kontrollerede transaktioner, jf. herved Højesterets dom af 2. februar 2012 (UfR2012.1642) (SKM2017.483.BR).

Selskabet stillede en fri bolig til rådighed for A, hvilket var en transaktion af økonomisk værdi. Det forhold, at der efter landbrugsloven påhvilede A en pligt til at bebo ejendommen frem til den 1. juli 2007, medfører ikke, at transaktionen falder uden for den dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 3 B.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder derfor anvendelse, og skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008 er dermed rettidig.

Skatteministeriet frifindes derfor for A’s påstand 1.

Fastsættelse af skatteværdien af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9

Under sagens behandling ved de administrative myndigheder er det lagt til grund, at beskatningen af A af værdien af fri bolig skal ske efter ligningslovens § 16, stk. 3.

For byretten og under skriftvekslingen for landsretten har Skatteministeriet gjort gældende, at ligningslovens § 16, stk. 9, burde have været anvendt frem for § 16, stk. 3, og allerede fordi den skattemæssige værdi af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9, ville have resulteret i et væsentligt højere beskatningsgrundlag end det, som følger af Landsskatterettens afgørelse, er der ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse.

Efter forberedelsens afslutning har Skatteministeriet i påstandsdokument af 19. februar 2019 for landsretten gjort gældende, at den skattemæssige værdi af fri bolig principalt skal opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Sagen har under de administrative myndigheders behandling af sagen og for byretten - udover spørgsmålet om skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 - i alt væsentligt drejet sig om, hvorvidt den skattemæssige værdi, skattemyndighederne har lagt til grund, svarer til markedslejen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Hertil kommer, at Skatteministeriets nye anbringende først er fremsat efter forberedelsens afslutning. Under disse omstændigheder, og som sagen i øvrigt foreligger oplyst for landsretten, finder landsretten ikke grundlag for at tage Skatteministeriets nye anbringende under påkendelse.

Fastsættelse af skatteværdien af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 3

Efter ligningslovens § 16, stk. 3, ansættes skatteværdien af fri bolig til den værdi, det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel (markedslejen).

I skønsmand WA’s skønserklæring er det vurderet, at markedslejen for den i sagen omhandlede ejendom for indkomstårene 2007-2010 udgjorde 124.500 kr. pr. år.

Under afhjemlingen for landsretten har skønsmanden vedstået erklæringen og begrundet det heri indeholdte skøn yderligere. WA har i den forbindelse forklaret blandt andet, at der har været tung trafik omkring ejendommens beboelsesdel i hele perioden fra 2007-2010. I perioden 2007 og 2008, hvor vineriet/destilleriet blev opført ganske tæt på beboelsesdelen, relaterede den tunge trafik sig hertil, mens den tunge trafik i perioden fra 2009 og fremefter har relateret sig til produktionen af spiritus. Skønsmanden har endvidere forklaret, at ejendommens beboelsesdel bærer præg af at være opført i 1970’erne, og at beboelsesdelen kun indeholder få værelser og dermed er en "egoistbolig".

For så vidt angår den med ejendommens beboelsesdel sammenbyggede erhvervsdel lægges det efter skønserklæringen fra 2007 til grund, at erhvervsdelen ikke da bar synlige spor af privat benyttelse. Det lægges efter vidnet IH’s forklaring endvidere lægges til grund, at G1 i de omhandlede indkomstår har brugt lokalerne til blandt andet vinsmagninger, kontorfaciliteter mv.

Under disse omstændigheder, og da Skatteministeriet ikke har antageliggjort, at det af skønsmand WA udøvede skøn over markedslejen i 2007-2010 er fejlbehæftet, lægges det i overensstemmelse med skønserklæringen til grund, at værdien af fri bolig for A for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 udgjorde 124.500 kr. pr. år.

Herefter, og da Skatteministeriet for landsretten har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår indkomståret 2006, tages A’s påstand 2 til følge, således at Skatteministeriet skal anerkende, at værdien af fri bolig for A for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 skal ansættes til 124.500 kr. pr. år.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger for begge instanser til A inden 14 dage betale 109.197,34 kr. Beløbet omfatter 8.000 kr. til retsafgift, 70.000 kr. inkl. moms i udgift til advokatbistand, 7.447,34 kr. inkl. moms i udgift til ekstrakt og 23.750 kr. inkl. moms i udgift til skønserklæring og afhjemling af skønsmanden. Skatteministeriet skal endvidere endeligt selv betale de udgifter til syn og skøn, som Skatteministeriet foreløbigt har afholdt. Ved fastsættelse af udgiften til advokatbistand har landsretten lagt vægt på sagens omfang og forløb.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Skatteministeriet skal anerkende, at værdien af fri bolig for A for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 skal ansættes til 124.500 kr. pr. år.

I sagsomkostninger for begge instanser skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 109.197,34 kr. til A. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.