Parter
A
(v/adv. Morten Riise-Knudsen)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. Ann-Cathrine Pedersen)
Afsagt af landsretsdommerne
Bent Carlsen, Gitte Rubæk Pedersen og Lars Holm (kst.)
Sagens oplysninger og parternes påstande
Glostrup Rets dom af 17. maj 2017 (BS 10F-2705/2014, (SKM2017.405.BR) er anket af A principalt med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKATs afgørelse af 21. februar 2013 vedrørende indkomståret 2008 er ugyldig, samt at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s personlige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 1.644.357 kr. og for indkomståret 2010 nedsættes med 2.229.824 kr.
A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans personlige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 5.667.727 kr., for indkomståret 2009 med 1.644.357 kr. og for indkomståret 2010 med 2.229.824 kr.
Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært at A’s skatteansættelse for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
Supplerende sagsfremstilling
A har under ankesagen fremlagt en række bilag, herunder en erklæring dateret den 30. april 2017 fra F5-bank om bankens udstedelse af to checks til A’s mor den 10. december 2006 og den 9. januar 2007 på henholdsvis 10.000.000 og 12.500.000 Y7-lands valuta. Endvidere er fremlagt nogle bankoplysninger vedrørende moderens konto og om A’s modtagelse af to checks på 5.000.000 og 12.495.000 Y7-lands valuta med dateringer henholdsvis den 12. december 2006 og den 14. januar 2007.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A samt forklaring af advokat KM.
A har supplerende forklaret blandt andet, at han voksede op under gode forhold. Hans forældre sørgede for, at de var en del af den øverste klasse i Y6-land. Hans far var general i hæren, og i kraft heraf var faderens indkomstforhold temmelig gode. Hans familie, der har et godt ry, har været kendt som handelsfolk, og familien har haft en del jord. Det hus, hans mor boede i, erhvervede hun efter faderens død i 1978. Huset var et af de store paladser i en af de fornemste gader i Y7-by.
Forud for moderens død modtog han ikke noget arveforskud fra hende.
Han så første gang lejligheden på Y2-adresse i oktober eller begyndelsen af november 2006. Lejligheden, der var tom på dette tidspunkt, var sat til salg hos en ejendomsmægler. Han sagde allerede under det første besøg, at han ville købe lejligheden. Han havde da talt med sin mor om, at han kunne låne penge af hende i forbindelse med hendes salg af huset i Y7-by. Han havde ingen indtægter på dette tidspunkt, men han havde penge i banken, og når han tillige kunne låne penge af sin mor, var det ikke et problem at købe lejligheden. De har et tæt forhold i deres familie, så hvis et familiemedlem har brug for penge, gives de bare i forventning om senere tilbagebetaling.
Han kunne ikke overtage lejligheden med det samme, fordi han boede i en anden lejlighed, hvor der var tre måneders opsigelse. Det viste sig også, at sælgeren af lejligheden ikke ville indgå købsaftalen før i februar 2007. På et tidspunkt efter købet af lejligheden valgte han at indfri optagne lån, fordi det økonomisk var fordelagtigt.
Hans tidligere kone havde ingen indtægter. Han fandt derfor, at hun uden gældsforpligtelser skulle have den lejlighed, han i 2007 købte til hende i forbindelse med deres separation. Han købte endvidere en del møbler til hende, og hun fik et kontantbeløb. Han ved ikke, om overdragelserne i alt har udgjort 4,5 mio. kr., således som han har anført i et brev af 29. marts 2013 til SKAT. Overdragelserne var ikke udtryk for, at hun skulle have halvdelen af hans aktivmasse. Overdragelserne beroede alene på hans beslutning herom.
Det er ikke korrekt, at han i byretten som anført i byrettens dom forklarede "at han var bange for, at arveforskuddet ville gå i fællesboet".
Han skylder sin bror vist nok 6 mio. kr. i forbindelse med lånene fra moderen. Han kan ikke forklare, hvorfor det foreliggende gældsbrev herom først er oprettet i september 2013 og ikke tidligere i forbindelse med moderens død i 2011. Broderen vidste præcis, hvad han havde lånt af moderen, inden hendes død. Efter moderens død fik hans bror en del værdifuldt løsøre, herunder kunst og møbler. Det er ikke angivet i dokumenterne om bodelingen. Det er et anliggende mellem ham og hans bror, og det er måske udeladt af skattemæssige grunde. Han har ikke betalt det skyldige beløb tilbage til broderen.
Købesummen for aktierne i G3 var 21 mio. kr. Heraf skulle 6 mio. kr. betales over et gældsbrev med en løbetid på vist nok 5 år. Han optog endvidere et lån på 6 mio. kr. i lejligheden på Y2-adresse. F3-bank indfriede 9 mio. kr. i forbindelse med handlen, hvorved selskabet kom til at skylde dette beløb til banken.
Advokat KM har forklaret blandt andet, at han lærte A at kende i slutningen af november 2006. A sagde, at han gerne ville have vidnet som advokat, og han fortalte, at han var i gang med at købe en ejerlejlighed, men at han gerne ville sikre sig, at han var i stand hertil. A oplyste, at han mente, at han kunne låne penge af sin mor. I første omgang talte de kun om ét større lån i danske kroner. Kort tid efter deres første møde drøftede de dette videre telefonisk. De mødtes herefter lørdag den 9. december 2006, hvor vidnet skulle mødes med nogle andre. Her afleverede A en kuvert med det underskrevne gældsbrev.
Han er sikker på, at det anfordringsgældsbrev, der ses underskrevet den 6. december 2006, ikke er udfærdiget senere. Det har sammenhæng med, at det kun er navnene advokat VP og advokat KM, der er anført på brevpapiret. På daværende tidspunkt var IL ansat som stud. jur hos dem. Hun blev efterfølgende ansat som advokatfuldmægtig, og hun kom da på brevpapiret, hvilket ses af det andet foreliggende gældsbrev, der ses underskrevet den 5. januar 2007.
Det viste sig, at A ikke kunne overtage lejligheden på Y2-adresse foreløbig. A sagde allerede i november 2006, at han havde en aftale med sælgeren om køb af lejligheden. Han ved ikke, hvorfor gennemførelsen af handlen skulle vente. Det var måske af skattemæssige grunde. På et møde i midten af marts 2007 gennemgik de købet af lejligheden. I april var A på ny til møde hos vidnet, og han var det igen den 31. juli 2007 vedrørende købet af den anden lejlighed.
Det oplyste har støtte i notater fra vidnets kalender.
Han var ikke advokat for A på tidspunktet for skattesagen, men det var ham, der sendte gældsbrevene til SKAT, fordi A bad ham herom, idet A henviste til, at det jo var vidnet, der var involveret i oprettelsen af dem. Sagsforberedelsen hos SKAT var efter hans opfattelse noget lemfældig. Han husker ikke, hvorfor det ene gældsbrev blev sendt til SKAT før det andet gældsbrev.
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
A har supplerende gjort gældende, at kontoudskrifterne m.v., der er fremlagt under ankesagen, dokumenterer de optagne lån hos A’s mor, som ikke er skattepligtige. Lånebeløbene stammer fra moderens hussalg, og det er herved afkræftet, at de til A overførte midler er ikke oplyste indtægter eller anden skattepligtig indtægt.
Landsrettens begrundelse og resultat
Hovedspørgsmålet i sagen er, om der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. For landsretten har A ikke bestridt, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst i de pågældende indkomstår, men har gjort gældende, at han har godtgjort, at der ikke er grundlag for den foretagne ansættelse. I sagen er der endvidere spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinært at genoptage A’s skatteansættelse for indkomståret 2008 har været opfyldt.
De foretagne ansættelser i de anførte tre indkomstår beror på konstaterede overførsler af en række større beløb til A fra Y6-land. Nogle af overførslerne kom fra konti i Y6-land tilhørende A, medens andre hidrørte fra hans mors konti. Sidstnævnte overførsler vedrører 3.533.224, 33 kr. overført den 19. december 2008, 929.784,29 kr. overført den 29. december 2008 og 1.644.357,32 kr. overført den 7. januar 2009.
For så vidt angår de to lånebeløb på henholdsvis 5.000.000 og 12.500.000 Y7-lands valuta, som A har gjort gældende, at overførslerne i 2008, 2009 og 2010 stammer fra, fremgår det af kontoudskrifterne i sagen, at der på konto i Y6-land tilhørende A den 13. december 2006 blev indsat 5.000.000 Y7-lands valuta og den 15. januar 2007 12.495.000 Y7-lands valuta.
De to anfordringsgældsbreve udfærdiget på dansk, som A har henvist til som dokumentation for lånene på henholdsvis 5.000.000 og 12.500.000 Y7-lands valuta, er dateret henholdsvis den 6. december 2006 og den 5. januar 2007. Ingen af dem er underskrevet af A’s mor, og der foreligger ingen korrespondance om låneoptagelsen og oprettelsen af gældsbrevene. Lånebeløbene er endvidere ikke omtalt i erklæringen om boopgørelsen efter moderens død.
I den foreliggende situation skærpes A’s bevisbyrde for, at pengeoverførslerne i 2008, 2009 og 2010 stammer fra lån ydet af moderen. Ud fra de anførte omstændigheder og når der tillige henses til de foreliggende oplysninger om A’s økonomiske forhold og foretagne dispositioner samt til foretagne pengeoverførsler i Y6-land og sagens forløb hos SKAT, hvortil A ved brev af 21. oktober 2012 afgav oplysninger, som ikke harmonerer med øvrige fremkomne oplysninger i sagen, herunder vedrørende udstedelsen af de to gældsbreve, finder landsretten, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at indsættelserne på hans konto i 2008, 2009 og 2010 stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler.
Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. For indkomståret 2008 skal der dog særskilt tages stilling til, om betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, har været opfyldt.
Ved A’s undladelse af over for SKAT at oplyse om sine konti i udlandet og om de modtagne skattepligtige beløb findes betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær skatteansættelse opfyldt. Landsretten finder endvidere, at SKAT først i november 2012 efter modtagelsen af oplysninger fra F1-bank og efter sagsbehandling i tilknytning hertil havde det fornødne grundlag for at fremsende forslag til afgørelse, hvilket skete den 5. december 2012. Herefter og da den endelige afgørelse om skatteansættelsen for 2008 blev sendt den 21. februar 2013, findes fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, overholdt.
Herefter stadfæstes byrettens dom.
A skal betale sagsomkostninger for landsretten med 150.000 kr., der er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 150.000 kr. til Skatteministeriet.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.