SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om udbetaling af omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Skatteankestyrelsen over en af SKAT pålagt sikkerhedsstillelse for gæld i klagerens virksomhed.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at SKAT skal yde aconto omkostningsgodtgørelse med 50 % af det hele ansøgte beløb på 68.750 kr.

Faktiske oplysninger
SKAT krævede ved afgørelse af 9. februar 2016 sikkerhed for gæld i klagerens virksomhed:

"Du skal senest den 1. marts 2016 stille sikkerhed på 895.408 kr.

Vi skrev den 13. januar 2016 til dig, at din virksomhed skylder 868.044 kr.

Vi skrev, at du skulle betale beløbet senest den 3. februar 2016, ellers ville vi kræve sikkerhed på et beløb, som vi har beregnet.

Da vi kan se, at du ikke har betalt, kræver vi nu sikkerhed for gælden i din virksomhed.

Hvilken slags sikkerhed kan du stille?
Du kan kun stille sikkerhed i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontant indskud i banken eller direkte hos SKAT. Vi vedlægger et eksempel.

Sådan bruger vi sikkerheden
Når vi modtager sikkerheden, bruger vi straks det beløb, der svarer til virksomhedens gæld. Restbeløbet vil blive stående som sikkerhed til dækning af eventuel fremtidig gæld.

Hvis du ikke stiller sikkerhed
Hvis du ikke stiller sikkerhed, afmelder vi din virksomhed for moms. Det betyder, at du ikke længere må drive virksomhed, og at det er strafbart, hvis du fortsætter.

Vores begrundelse for at stille krav om sikkerhed
Din virksomhed skyldte den 13. januar 2016 dette beløb til SKAT:

Moms	63.015 kr.
Personskat vedrørende din virksomhed	743.872 kr.
Renter og gebyrer	61.157 kr.
I alt	868.044 kr.

Vi kan kræve sikkerhed, fordi du skylder over 50.000 kr., og fordi du i løbet af de seneste 12 perioder ikke har betalt skatter og afgifter til tiden. Det gælder også din personskat og bidrag, som vedrører driften af din virksomhed. Du har blandt andet ikke betalt disse fire perioder til tiden:

Moms, betalingsdag 1. september 2015
B-skat, betalingsdag 21. september 2015
Restskat, betalingsdag 21. september 2015
Restskat, betalingsdag 20. oktober 2015

Vi stiller krav om sikkerhed, fordi du ikke løbende betaler skatter og afgifter. Du har blandt andet ikke betalt restskat 2013, betalingsfrist 20. november 2016.

Derfor vurderer vi, at staten risikerer at miste penge, hvis du fortsætter med at drive virksomhed.

Vi stiller også krav om sikkerhed, fordi vi har vurderet, at et krav om, at du skal betale moms hver måned (kreditbegrænsning) efter momslovens § 62, stk. 4, ikke er nok til at sikre, at du betaler til tiden.

Sikkerhedens størrelse
Sikkerheden skal dække din virksomheds gæld til os, plus det beløb, som vi forventer, at din virksomhed skal betale i skatter og afgifter i en periode på tre måneder.

Virksomhedens gæld	124.172 kr.
Personskatter vedrørende din virksomhed	743.872 kr.
Virksomhedens forventede moms for 3 mdr	12.997 kr.
Indehaverens forventede personskat og bidrag for 3 mdr	14.367 kr.
I alt	895.408 kr.

Vi har beregnet din forventede moms ud fra det samlede momsbeløb for perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015. Beløbet er på 51.988 kr.

Vi har beregnet personskat og bidrag, der vedrører din virksomhed, ud fra din forskudsregistrering for 2016

Hvornår skal du ikke længere stille sikkerhed?
Du skal ikke længere stille sikkerhed, når din virksomheds gæld er betalt, og du i en periode på 12 måneder i sammenhæng har betalt skatter og afgifter til tiden.

[…]
Du kan søge om at få SKAT til at betale din rådgiver
Hvis du får en rådgiver til at hjælpe med klagesagen, kan du søge om at få SKAT til helt eller delvist at betale for rådgivningen. Hvor meget, du kan få betalt, afhænger af, hvor meget af klagen du får ret i. Reglerne står i skatteforvaltningslovens kapitel 19.

Du kan læse mere om denne mulighed skat.dk/jura/vejledninger/ornkostningsgodtgørelse.

[…]"

Klagerens repræsentant påklagede den 29. februar 2016 SKATs afgørelse af 9. februar 2016 om sikkerhedsstillelse til Skatteankestyrelsen.

Klagerens repræsentant har den 7. juli 2016 på vegne af klageren ansøgt om omkostningsgodtgørelse. Af ansøgningen fremgår blandt andet:

"Vi ansøger således om omkostningsgodtgørelse i forhold til Advokatfirmaets honorarnota faktura nr. 60834 af den 27. juni 2016. Som det fremgår af vedlagte honorarnota fra Advokatfirmaet, omfatter ansøgningen om omkostningsgodtgørelse assistance fra Advokatfirmaet vedrørende As skattesager ved Skatteankestyrelsen.

Der vedlægges kopi af afgørelse af den 9. februar 2016 fra SKAT og klage af den 29. februar 2016 til Skatteankestyrelsen.

Der vedlægges kopi af afgørelse af den 1. juni 2016 fra SKAT og klage af den 16. juni 2016 til Skatteankestyrelsen.

Det kan oplyses, at afregningen relaterer sig til Advokatfirmaets assistance i sagen i perioden fra den 9. februar 2016 til den 20. juni 2016. Det kan videre oplyses, at den af Advokatfirmaet udførte assistance i den omhandlede periode har været udført af henholdsvis advokat HFC og advokatfuldmægtig HTT.

[…]

Som det fremgår af vedlagte honorarnota, som der søges om omkostningsgodtgørelse i forhold til, så har Advokatfirmaet valgt at afregne sin assistance i sagen således:

Sagen vedrørende SKATs afgørelse af den 1. juni 2016
Perioden fra den 1. juni 2016 til den 20. juni 2016 kr. 30.000 med tillæg af moms

Sagen vedrørende SKATs afgørelse af den 9. februar 2016
Perioden fra den 9. februar 2016 til den 20. juni 2016 kr. 25.000 med tillæg af moms

Det kan oplyses, at der er tale om a conto afregninger fra Advokatfirmaets side.

Det bemærkes, at Advokatfirmaet generelt ikke afregner den anvendte sekretærbistand særskilt, idet honorering af den af Advokatfirmaet anvendte sekretærbistand er indeholdt i den vedlagte afregning.

Som anført vedrører Advokatfirmaets honorar, som der ansøges om omkostningsgodtgørelse i forhold til, assistance i perioden fra den 9. februar 2016 til den 20. juni 2016. De ekspeditioner, som Advokatfirmaet har udført i den omhandlede periode, kan overordnet beskrives på følgende vis:

[…]

Sikkerhedsstillelse - SKATs afgørelse af den 9. februar 2016 - perioden fra den 9. februar 2016 til den 20. juni 2016

• Gennemgang af SKATs afgørelse af den 9. februar 2016.
• Udarbejdelse af e-mail af den 25. februar 2016 til klient og revisor LBJ vedrørende indgivelse af klage.
• Udarbejdelse af klage af den 29. februar 2016 til Skatteankestyrelsen.
• Udarbejdelse af e-mail af den 29. februar 2016 til SKAT inddrivelse med anmodning om, at klagen tillægges opsættende virkning.
• Forberedelse af og deltagelse i telefonmøde den 31. marts 2016 med klient og revisor LBJ.
• Gennemgang af skrivelse af den 11. april 2016 fra Skatteankestyrelsen med kvittering for modtagelse af kage.
• Gennemgang af skrivelse af den 26. april 2016 fra Skatteankestyrelsen bilagt SKATs udtalelse dateret den 21. april 2016.
• Forberedelse af og deltagelse i telefonmøde den 10. maj 2016 med revisor LBJ.
• Udarbejdelse af e-mail af den 11.maj 2016 til revisor LBJ vedrørende det videre forløb.
• Gennemgang af skrivelse af den 12. maj 2016 fra Skatteankestyrelsen med indkaldelse til kontormøde.
• Forberedelse af og deltagelse i kontormøde den 14. juni 2016 med Skatteankestyrelsen.
• Gennemgang af skrivelse af den 15. juni 2016 fra Skatteankestyrelsen med referat fra kontormøde.
• Udarbejdelse af e-mail af den 15. juni 2016 til klient og revisor LBJ med status i sagen.
• Telefoniske drøftelser samt korrespondance i øvrigt med klient og revisor LBJ.

[…]

Som det fremgår, søges der om omkostningsgodtgørelse for udgifter på i alt kr. 68.750 inkl. moms, idet vores klient efter det oplyste ikke kan afløfte momsen.

[…]"

Med ansøgningen om omkostningsgodtgørelse fulgte honorarnota af 27. juni 2016 og ansøgningsskema, underskrevet den 5. juli 2016. Det fremgår heraf, at der søges om godtgørelse med 50 % af 68.750 kr., inkl. moms, vedrørende sag for Skatteankestyrelsen, at der er tale om en acontoansøgning, og at kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til bistandsyder.

SKAT har i forslag til afgørelse af 14. november 2016 ikke imødekommet klagerens anmodning om udbetaling af omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sag om sikkerhedsstillelse for gæld i klagerens virksomhed.

Klagerens repræsentant har den 28. november 2016 fremsat følgende bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse:

"Vi er ikke enige i, at der ikke skal ydes omkostningsgodtgørelse til den del af As sag, der vedrører spørgsmålet om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11.

Vi mener, at det fremgår direkte af ordlyden af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 2, at der ydes omkostningsgodtgørelse til denne sagstype.

Vi bemærker, at den omtvistede sagstype hverken er omfattet af undtagelserne i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 7 eller § 55, stk. 2. Det er i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 7 gjort udtømmende op med, hvilke af restancemyndighedens afgørelser, der ikke er omkostningsgodtgørelsesberettigede.

Endvidere bemærker vi, at SKATs synspunkt savner støtte i forarbejderne til den nuværende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 55 samt den tidligere bestemmelse i den dagældende skattestyrelseslovs § 33 D. SKATs synspunkt har heller ikke støtte i SKATs Juridiske Vejledning 2016‐2, afsnit A.A.13.5.

Henset til at det fremgår direkte af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 2, samt henset til at der ikke i forarbejderne eller i SKATs Juridiske Vejledning er holdepunkter for en indskrænkende fortolkning, fastholder vi derfor, at A har krav på omkostningsgodtgørelse.

Vi vedhæfter endvidere SKATs afgørelse af den 9. februar 2016 vedrørende spørgsmålet om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11. Af afgørelsens side 3 fremgår det, at A vil få dække udgifter til en rådgiver i sagen. Vi mener derfor, at SKATs opfattelse i nærværende sag er i strid med SKATs egen praksis. Endvidere mener vi, at A er bibragt en retsbeskyttet forventning om, at udgifterne til sagkyndig bistand i sagen er omkostningsgodtgørelsesberettigede."

SKATs afgørelse
SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om udbetaling af omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sag om sikkerhedsstillelse for gæld i klagerens virksomhed.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

"Retsregler og praksis
Forud for den 1. november 2005, hvor skatteforvaltningsloven trådte i kraft, var Told- og Skattestyrelsen klagemyndighed for afgørelser om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11 i henhold til den såkaldte sagsudlægningsbekendtgørelse.

Ved lov nr. 464 af 31. maj 2000 blev reglerne om omkostningsgodtgørelse udvidet, bl.a. således at der efter skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 2, ydedes omkostningsgodtgørelse ved klage til en told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet over en afgørelse, som er truffet efter bemyndigelse fra skatteministeren.

Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår, at de sager, der ville blive omfattet af bestemmelsen var klage over afslag på omgørelse, klage over afslag på genoptagelse af en skatteansættelse og endelig klage over anmodninger om bevilling eller dispensation. I de 3 nævnte sagstyper var ministeren i loven tillagt kompetence til at træffe afgørelse.

Efter skattestyrelseslovens regler var der derfor ikke hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse ved klage over sikkerhedsstillelse.

Da skatteforvaltningsloven trådte i kraft den 1. november 2005, og bl.a. sagsudlægningsbekendtgørelsen dermed blev ophævet, blev Landsskatteretten klagemyndighed for afgørelser om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11.

Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, er de godtgørelsesberettigede sager bl.a. følgende:

Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1) Ved klage, hvor et skatteankenævn eller til Landsskatteretten træffer afgørelse.
2) Ved klage, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3.
…

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder dog ikke sager vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer.
I medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, er udstedt bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014. I henhold til § 1 nr. 98 afgør Skatteankestyrelsen klager over afgørelser truffet efter opkrævningsloven bortset fra afgørelser om skønsmæssig ansættelse efter denne lovs § 5, stk. 2.

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 55 fremgår, at bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 33 D.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at omkostningsgodtgørelsesreglerne ikke finder anvendelse på denne type af sager.

Der er herved lagt vægt på, at der hverken i skattestyrelseslovens eller skatteforvaltningslovens regler eller forarbejderne hertil er belæg for at antage, at klage over afgørelser om sikkerhedsstillelse efter opkrævningsloven er omfattet af omkostningsgodtgørelsesreglerne.

[…]

Vores bemærkninger og begrundelse
Din ene klage til Skatteankestyrelsen vedrører SKATs afmeldelse af virksomheden pga. manglende sikkerhedsstillelse for gælden i virksomheden, jf. opkrævningslovens §§ 11 og 17.

Det er som ovenfor nævnt vores opfattelse, at reglerne om omkostningsgodtgørelse ikke gælder for sager om sikkerhedsstillelse efter opkrævningsloven.

Vi har følgende bemærkninger til Advokatfirmaet R1s bemærkninger af 28. november 2016:

Følgende fremgik af skattestyrelseslovens § 33 D:

"Godtgørelse ydes
1) ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten
2) ved klage til en told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet over en afgørelse, som er truffet efter bemyndigelse fra skatteministeren
3) i forbindelse med en anmodning til skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse
4) i en sag vedrørende skatter eller afgifter for EF-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part, og
5) i en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder dog ikke klager til Told- og Skattestyrelsen i sager vedrørende told eller afgifter samt i sager om arbejdsgiverkontrol bortset fra hæftelsessager.
Stk. 3. Godtgørelse ydes endvidere ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som er godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2. "

Efter denne bestemmelse kunne der ikke ydes godtgørelse til klager over afgørelser om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, idet klageadgangen var til Told- og Skattestyrelsen, og der var ikke tale om en afgørelse, som var truffet efter bemyndigelse fra skatteministeren.

I forbindelse med indførelsen af skatteforvaltningsloven fremgik følgende af bemærkningerne til lovforslaget:

"Til § 55
Bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 33 D.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, ydes der omkostningsgodtgørelse i sager, som skatteministeren efter § 36, stk. 2, indbringer for Landsskatteretten til prøvelse af EU-retlige spørgsmål.
Bestemmelsens stk. 2 er en konsekvens af, at Landsskatteretten skal overtage de klagesager, der i dag behandles af told- og skatteregionerne eller Told- og Skattestyrelsen, jf. herom afsnit 4.3.2. i de almindelige bemærkninger. Hovedparten af disse klagesager vil efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skulle afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer. I disse sager bliver der ikke ydet omkostningsgodtgørelse. "

§55 havde følgende ordlyd: 

"Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1. Ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.
2. Ved Landsskatterettens behandling af en sag, som skatteministeren har indbragt efter § 40, stk. 2.
3. Ved en anmodning til skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse.
4. I en sag vedrørende skatter for EF-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part.
5. I en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder dog ikke sager, der påklages til Landsskatteretten vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer."

Da der var tale om en videreførelse af skattestyrelseslovens § 33 D, kunne der fortsat ikke ydes godtgørelse til klager over afgørelser om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11 i henhold til skatteforvaltningslovens § 55.

Ved lov nr. 649 af 12. juni 2013 blev der indført en ny klagestruktur, hvilket medførte ændringer til § 55, som herefter fik følgende ordlyd.

"Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
1. Ved klage, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten træffer afgørelse.
2. Ved klage, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3.
3. Ved Landsskatterettens behandling af en sag, som skatteministeren har indbragt efter § 40, stk. 1.
4. Ved en anmodning til skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse.
5. I en sag vedrørende skatter for EF-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part.
6. I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst. 

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder dog ikke sager vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer, når sagen skal afgøres af skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3."

Følgende fremgik af bemærkningerne til lovforslaget:

"Reglerne om omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. i klage- og domstolssager foreslås uændret videreført, bortset fra enkelte konsekvenser som følge af forslaget om oprettelse af den nye myndighed skatteankeforvaltningen.
Uanset at reglerne om omkostningsgodtgørelse ikke foreslås ændret, vil den foreslåede ændring af klagestrukturen med kun én klageinstans betyde den realitetsændring, at der i modsætning til nu bliver ydet omkostningsgodtgørelse i de sager, som efter gældende regler skal afgøres i vurderings- eller motorankenævnene, men fremover skal afgøres i Landsskatteretten fordi de anses for principielle eller hænger sammen med andre sager, der allerede verserer ved eller samtidigt visiteres til Landsskatteretten. Tilsvarende vil gælde for sager som kan behandles af et vurderingsankenævn, men som efter klagerens valg skal behandles af Landsskatteretten."

Det fremgår således helt klart af lovforarbejderne, at der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Følgende fremgår endvidere af den juridiske vejledning 2016-2, A.A.13.5, Godtgørelsesberettigede sagstyper:

"Sager uden bemyndigelse fra skatteministeren
Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til visse klager efter bestemmelser, der ikke indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til at træffe afgørelse.

Efter den tidligere skattestyrelseslov § 33 D, stk. 1, nr. 2 blev der givet omkostningsgodtgørelse ved klage til en told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet over afgørelser, som var truffet efter bemyndigelse fra ministeren. Udgifter til påklage af afgørelser, som skatteministeren ikke havde bemyndigelse til at træffe, var således ikke godtgørelsesberettiget.

Eksempel 

Eksemplet viser, at der ikke blev ydet omkostningsgodtgørelse, fordi den påklagede afgørelse ikke var truffet efter bestemmelser, der indeholdt bemyndigelse til skatteministeren. 

Skattemyndighedernes afgørelse vedr. modregning havde hjemmel i kildeskattelovens § 62, stk. 3 og § 72, stk. 1. Da disse bestemmelser ikke indeholdt en bemyndigelse til skatteministeren til at træffe afgørelse, fandt byretten ikke, at betingelsen for at opnå omkostningsgodtgørelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1, nr. 2 var opfyldt, idet bestemmelsen forudsætter, at ministeren har delegeret sin kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans. Se SKM2010.360.BR. Østre Landsret har stadfæstet Byrettens afgørelse. Se SKM2011.762.ØLR."

Desuden finder vi ikke, at du som følge af klagevejledningen har fået en retsbeskyttet forventning om, at udgifterne til sagkyndig bistand er godtgørelsesberettigede, idet kravet på godtgørelse afhænger af, om udgifterne er godtgørelsesberettigede efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens kapitel 19.

Vi kan således ikke dække udgifter til rådgiver i forbindelse med denne klagesag. Derfor nedsætter vi det beløb, du har søgt om at få dækket, til 37.500 kr. I sager, der endnu ikke er afgjort, dækker vi aconto 50 procent af udgifterne. Det står i skatteforvaltningslovens § 52 A.

Derfor udbetaler vi i alt 18.750 kr. aconto til Advokatfirmaet R1."

SKAT har i udtalelse til Skatteankestyrelsen anført følgende:

"SKAT har følgende kommentarer til sagen:

1. Klager over afgørelser om sikkerhedsstillelse efter opkrævningsloven er ikke omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse. Vi er således ikke enige med Advokatfirmaet R1 i, at det skulle fremgå direkte af ordlyden i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 2, at denne sagstype er omkostningsgodtgørelsesberettiget. Der henvises i denne forbindelse til SKATs afgørelse i sagen, hvor der er en udførlig gennemgang af reglerne på området.
2. Klagevejledningen i den afgørelse, som der klages over, giver ikke en retsbeskyttet forventning om, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgifterne til klagesagen, idet det afhænger af, om den underliggende klagesag er godtgørelsesberettiget efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 19.

Advokatfirmaet R1 fremkommer ikke med nogen nye oplysninger i sagen, og klagen ændrer ikke på SKATs opfattelse af, at der ikke er tale om en godtgørelsesberettigtet klagesag."

Klagerens opfattelse
Det er klagerens opfattelse, at han er berettiget til omkostningsgodtgørelse vedrørende den del af hans sag, der vedrører spørgsmålet om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11.

Til støtte herfor er anført:

"Det gøres gældende, at der skal ydes omkostningsgodtgørelse til den del af As sag, der vedrører spørgsmålet om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11.

Det fremgår således direkte af ordlyden af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 2, at der ydes omkostningsgodtgørelse til denne sagstype.

Det bemærkes, at den omtvistede sagstype hverken er omfattet af undtagelserne i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 7 eller § 55, stk. 2. Det er i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 7 gjort udtømmende op med, hvilke af restancemyndighedens afgørelser, der ikke er omkostningsgodtgørelsesberettigede.

Endvidere bemærkes det, at SKATs synspunkt savner støtte i forarbejderne til den nuværende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 55 samt den tidligere bestemmelse i den dagældende skattestyrelseslovs § 33 D. SKATs synspunkt har heller ikke støtte i SKATs Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit A.A.13.5.

Henset til at det fremgår direkte af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 2, samt henset til at der ikke i forarbejderne eller i SKATs Juridiske Vejledning er holdepunkter for en indskrænkende fortolkning, gøres det derfor gældende, at A har krav på omkostningsgodtgørelse.

Som sagens bilag 2 fremlægges endvidere SKATs afgørelse af den 9. februar 2016 vedrørende spørgsmålet om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11. Af afgørelsens side 3 fremgår det, at A vil få dække udgifter til en rådgiver i sagen. SKATs opfattelse i nærværende sag er således i strid med SKATs egen praksis. Dertil kommer, at A er bibragt en retsbeskyttet forventning om, at udgifterne til sagkyndig bistand i sagen er omkostningsgodtgørelsesberettigede."

Landsskatterettens afgørelse
Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

"Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1. Ved klage, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten træffer afgørelse.
2. Ved klage, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3.
3. Ved Landsskatterettens behandling af en sag, som Skatteministeriet har indbragt efter § 40, stk. 1.
4. Ved en anmodning til skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse.
5. I en sag vedrørende skatter for EU-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part.
6. I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder dog ikke sager vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer."

Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 7, fremgår følgende:

"Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse efter dette kapitel for klager over afgørelser om omkostningsgodtgørelse eller for klager over afgørelser efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige."

Der ydes således godtgørelse til klagesager omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, med undtagelse af de typer af sager, der fremgår af § 55, stk. 2, og § 52, stk. 7.

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 55 (bemærkninger til L 110 af 24. februar 2005) fremgår blandt andet:

"Bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 33 D.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, ydes der omkostningsgodtgørelse i sager, som skatteministeren efter § 36, stk. 2, indbringer for Landsskatteretten til prøvelse af EU-retlige spørgsmål.

Bestemmelsens stk. 2 er en konsekvens af, at Landsskatteretten skal overtage de klagesager, der i dag behandles af told- og skatteregionerne eller Told- og Skattestyrelsen, jf. herom afsnit 4.3.2. i de almindelige bemærkninger. Hovedparten af disse klagesager vil efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skulle afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer. I disse sager bliver der ikke ydet omkostningsgodtgørelse."

Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, blev ændret, og der blev tilføjet et nyt stk. 2, i forbindelse med den ny klagestruktur, som trådte i kraft den 1. januar 2014. Af forarbejderne (bemærkninger til LFF 212 fremsat 24. april 2013) fremgår blandt andet:

"Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, ydes der omkostningsgodtgørelse ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.

Det følger af den foreslåede nye § 35 b i skatteforvaltningslovens, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, at det er skatteankeforvaltningen, der visiterer indkomne klager til ankenævnene, til Landsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen selv, idet klageren dog kan vælge, at sag, der er visiteret til et skatteankenævn, i stedet skal behandles af landsskatteretten, jf. den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 35 b, stk. 5. Dermed er det misvisende at omtale en klage som en klage til skatteankenævnet eller en klage til Landsskatteretten. § 55, stk. 1, nr. 1, foreslås derfor omformuleret, så der kan ydes omkostningsgodtgørelse ved klager, hvor skatteankenævnet eller Landsskatteretten træffer afgørelse.

Der foreslås endvidere indsat et nyt nr. 2 i § 55, stk. 1, hvorefter der kan ydes omkostningsgodtgørelse ved klager, hvor skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, træffer afgørelse.

De pågældende sager er de sager, som i dag behandles som kontorsager i Landsskatteretten. I disse sager er der efter de gældende regler mulighed for omkostningsgodtgørelse efter § 55, stk. 1, nr. 1, idet visse sager dog er undtaget efter § 55, stk. 2. Forslaget sikrer, at det stadig vil være muligt, selv om sagerne efter lovforslaget overtages af skatteankeforvaltningen."

SKAT har ikke imødekommet ansøgning om omkostningsgodtgørelse vedrørende den del klagerens udgifter til sagkyndig bistand, som vedrører klagesag om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11.

Klager over afgørelser vedrørende sikkerhedsstillelse efter reglerne i opkrævningsloven er ikke omfattet af ordlyden i undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, og § 52, stk. 7.

Det i forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 55 anførte om, at bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 33 D, findes ikke at kunne føre til, at klager over krav om sikkerhedsstillelse efter reglerne i opkrævningsloven er undtaget fra udgangspunktet i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 2, om, at der ydes omkostningsgodtgørelse.

Landsskatteretten finder således ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse klagesager om sikkerhedsstillelse efter opkrævningsloven for undtaget fra udgangspunktet om ydelse af godtgørelse i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således at SKAT skal yde aconto omkostningsgodtgørelse med 50 % af det hele ansøgte beløb på 68.750 kr., inkl. moms.